Økologisk bomuldsjersey fra Chat Chocolat

Sponsoreret indlæg

I starten af oktober fik jeg en mail fra Véronique fra belgiske Chat Chocolat. Hun spurgte, om jeg ville sy noget i et af hendes prints fra den nye vinterkollektion, og skrive om det på bloggen.

Véronique designer jersey, isoli og sweatshirt stof i  GOTS certificeret bomuld, og jeg synes hun designer nogle skønne prints. De er enkle og nemme at kombinere med andre farver og stoffer. Så jeg sagde selvfølgelig straks ja tak. Det betyder at dette blogindlæg er sponsoreret – jeg har fået stoffet forærende mod at skrive om det på bloggen.

Faktisk havde jeg allerede købt en lækker blød isoli fra Chat Chocolat hos Metermeter, som jeg glæder mig til at sy en sweatshirt af.

Men den må vente lidt, for det er den helt nye vinterkollektion, jeg kunne vælge stof fra.

Kollektionen hedder “We’re all stars”, og budskabet bag kollektionen er, at man ikke behøver være perfekt for at være en stjerne.

Véronique skriver sådan her om kollektionen:

“The wintercollection ‘We’re all stars’ exists of jersey  and sweater knits in 3 warm winter colors: stone red, night blue, forest green. The prints are a mixture of stars and crosses. Some stars shine in metallic silver or golden copper. Crosses, aren’t that just stars with fewer lines? And do you have to shine to be a star? That’s the message we want to give with this collection. You don’t have to be perfect to be a star!”

Det er så fint, synes jeg.

Jeg valgte en mørkeblå jersey med sølvstjerner, og havde en idé om at sy en af kjolerne fra online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof.

økologisk bomuldsjersey - chatchocolat

 

Bomuldsjersey og flagermusærmer

Da vi lavede kurset, konkluderede vi godt nok, at kjolerne ikke egner sig til bomuldsjersey. Det glemte jeg vist for en stund. Eller også tænkte jeg “det går nok”.

Så jeg syede en kjole i design nr. 8 fra kurset, dog uden overskæringer.

Og helt ærligt.

Den lignede en død natkjole!

Det er altså rigtig nok – bomuldsjersey egner sig ikke til kjolerne med flagermusærmer.

Da jeg indså det, var kjolen sådan set færdig. Vi kunne sikkert godt have taget nogle billeder, hvor det så ud som om den var mega fed. Det var den bare ikke, og jeg havde ikke lyst til at snyde.

Så jeg måtte i gang med at sy den om, så det smukke stof kunne komme til sin ret. Og så jeg kunne få et stykke tøj, jeg rent faktisk har lyst til at gå med!

Det nemmeste at gøre med en kjole, der ikke virker, er at korte den af til en bluse. Så jeg eksperimenterede lidt foran spejlet med at folde underdelen af kjolen op, så jeg i stedet fik en lidt oversize sweatshirt lignende bluse.

Nogle gange har man lov at være heldig – første forsøg på et federe design virkede. Den kortere længde og en ribkant i bunden gav denne super skønne bluse.

 

økologisk bomuldsjersey - chatchocolat

 

Designændringer

I online kurset har design nr. 8 en overskæring skråt ned over både forstykket og bagstykket, så man kan sy kjolen med 2 forskellige farver. Jeg overvejede at bevare denne detalje, og sy kjolen i stjerneprintet og ensfarvet blå jersey.

Chat Chocolat er nemlig så genialt bygget op, at der både er en printet og en ensfarvet udgave af de forskellige stoftyper. Til den sweatshirt, jeg har købt isoli til, har jeg også købt jersey til kanter. Og der er det altså super fedt at man kan få det i præcis den farve, der er bundfarven i printet. Det er sådan nogle detaljer, der gør at tøjet kommer til at se mere professionelt (og mindre hjemmelavet) ud.

Men på den anden side, så har vi jo allerede lavet kjolen som colour block i  kurset. Så jeg ville gerne vise dig, at det også er et super fedt design hvis du syr kjolen i kun en type stof.

I kurset arbejder vi i konstruktionen med et helt forstykke og et helt bagstykke, for at kunne tegne overskæringerne ind på tværs af kroppen. Og stoffet bliver klippet i et enkelt lag. Når du laver kjolen uden overskæringen, så tegner og klipper du mønsteret helt normalt til fold midt for og midt bag. Og undlader ganske enkelt bare den sidste del af videoguiden, hvor overskæringerne tegnes ind.

 

økologisk bomuldsjersey - chatchocolat

 

Halsudskæringen har jeg også lavet lidt om. I kurset syede vi kjolen til Josephine, som er bedst i de runde halsudskæringer. Men de er ikke så gode til mig. Så jeg har udringet halsen mere på skuldrene, for at få en lidt mere bådformet halsudskæring. Jeg har taget 4 cm af ved skulderen, og ladet midt for og midt bag være stort set som de er i grundmønsteret fra online kurset.

Halskanten er syet med det, vi i online kurset kalder en jersey-ombundet kant. Det giver en smal og ikke for tyk kantning, som giver et fint og let udtryk til tøjet. Sammen med helt smalle ribkanter er det min absolutte favorit til kantning i jersey. Du kan se hvordan du syr kanten i online kurset, hvor der er 33 syteknikker beskrevet med tekst og billeder.

 

økologisk bomuldsjersey - chatchocolat

 

Ærmerne har en anelse facon i den nederste kant. Så de er i online kurset syet med en oplægning.

Men jeg havde lyst til at eksperimentere med at have en fold i bunden af ærmet. Som om det er en bred ribkant.

For at kunne lægge mønsterdelen til fold skal du bruge en lige linje i bunden. Og jeg har ganske enkelt bare taget en lineal og forbundet yderpunkterne af ærmet, så bunden blev lige.

Så klippede jeg ærmerne til fold. Stoffet er foldet, så det ligger i 4 lag med folden i bunden. Så kan man klippe begge ærmer på en gang. Det kræver skarpe knappenåle og en god stofsaks at klippe præcist nok i så mange lag. Er din stofsaks mere tvivlsom, så klip i stedet ærmet 2 gange i dobbelt lag stof – men stadig til fold i bunden.

Knappenålene fra Merchant&Mills er fint skarpe til at klare 4 lags bomuldsjersey uden problemer.

økologisk bomuldsjersey - chatchocolat

Da ærmerne var klippet, syede jeg dem sammen i siden som en ribkant. Og foldede dem, så retten er ud og sømmen er gemt mellem de 2 stoflag.økologisk bomuldsjersey - chatchocolat

 

Derefter syede jeg dem i kjolen ret mod ret. Der er ingen synlig søm ned i ærmet, fordi den bliver gemt inde i selve ærmet. Den eneste søm er den, ærmet er syet i med. Helt som du kender det fra en ribkant – her bare med facon i øverste del af ærmet.

økologisk bomuldsjersey - chatchocolat

Det fungerer så fint, og selvom bundkanten af ærmet er en lille smule forskubbet, så er det ikke noget der gør det helt store, synes jeg.

økologisk bomuldsjersey - chatchocolat

 

Se ændringerne i videoen

Du kan se i videoen her, hvilke ændringer jeg har lavet i forhold til vejledningen i online kurset.

Hvis du selv vil lave en bluse magen til min, så skal du bruge grundmønsteret til løs pasform fra online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof.

Du laver design nr. 8, men stopper når du har lavet sidesømmen og ærmet. Så korter du længden af til lidt under hoften og tilføjer en ribkant med 20% viddefradrag. Ærmet lægger du til fold, som jeg viser i videoen herover.

Og så syr du blusen 🙂 Du vælger selv hvilken afslutning, du vil have i halsen. Find inspiration og teknikker i online kurset.

> Klik her, for at få adgang til online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof <<

 

Og ja altså…. jeg måtte faktisk selv slå op i kurset og se videoen, da jeg skulle konstruere ærmet. Jeg havde ganske enkelt glemt, hvordan det skulle laves.

 

økologisk bomuldsjersey - chatchocolat

 

Økologisk GOTS certificeret bomuldsjersey

Stoffet fra Chat Chocolat er ret lækkert af en bomuldsjersey at være. Der er en vis portion hold i stoffet, så det holder faconen og giver blusen et lidt poset udtryk. Det fungerer fint i bluse længde til stramme jeans. Til kjoler eller mere feminine bluser vil jeg foretrække en blødere og mere levende kvalitet.

Jeg er vild med at stoffet er GOTS certificeret. Det betyder nemlig at det er økologisk, og at hele produktionskæden overholder nogle krav til bl.a. brug af kemikalier, arbejdsforhold og sociale forhold. Det synes jeg er helt nødvendigt i dag, hvor klimaforandringer er en realitet og hvor modeindustrien er en stor spiller på det område.

Der bliver hældt helt ufattelig mange kemikalier ud i naturen i tekstilindustrien. Det minimerer man  ved at købe GOTS certificerede tekstiler. Certificeringen stiller nemlig bl.a. krav om at stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende ikke må bruges i produktionen. Det samme gælder for stoffer, der er giftige for livet i havene. Og du ved – mange bække små. Så kan du vælge mellem økologisk (GOTS) bomuld og ikke-økologisk, så vælg det økologiske.

I Danmark forhandles Chat Chocolat indtil videre kun hos Metermeter i Århus (og på nettet).

Du kan se hvor du ellers kan købe stoffet i denne forhandlerliste. Der er flere netshops, så klik lidt rundt, hvis du forelsker dig i noget bestemt.

Følg også Chat Chocolat på de sociale medier:

Instagram: @chatchocolat
Facebook: /chatchocolat

økologisk bomuldsjersey - chatchocolat

 

Stofinfo: Chat Chocolat, We’re all stars, night blue jersey.
Fotos af mig: Bibi Berge
.

 

 

4 thoughts on “Økologisk bomuldsjersey fra Chat Chocolat

  1. Super klædelig bluse. Og så rart at høre at sy-guroer også sommetider laver noget, som ikke fungerer fra starten af.
    Du må kunne sy en nederdel til datteren af den afklippede del 😉

    1. Der er faktisk nok til en hel kjole til hende 😉 De der flagermus designs giver nogle pænt store rester.
      Kh
      Signe / Skaberlyst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *