Hvad er bedst: skrædderi eller industrielt syet tøj? Oplæg fra Kreative Dage 2017

Hvad er egentlig bedst – skræddersyet tøj eller industrielt syet tøj?

Det emne kan man garanteret starte mange (lange) diskussioner omkring. Og man kan sikkert også komme op at skændes med nogen, hvis man er ude på det.

Det er vi ikke så meget ude på her hos Skaberlyst.

Med et ben i begge lejre, som min baggrund som både dameskrædder og mønsterkonstruktør i industrien giver, er det heller ikke så nemt at svare på spørgsmålet. For det kommer jo helt an på, hvad formålet med tøjet er.

Nogle gange vil skrædderteknikkerne være bedste valg.

Andre gange er de industrielle teknikker det mest oplagte.

Men der er nogle klare forskelle på skræddersyning og industriel tøjproduktion. Og de forskelle ser vi nærmere på i dette indlæg.

Oplægget, du kan se i videoen lidt længere nede, blev først holdt på Kreative Dage messen i Fredericia i 2017. Emnet er netop forskellen på skrædderi og moderne tøjindustri.

Skaberlyst på Kreative Dage 2017

Vi skal se på 3 forskellige områder indenfor tøjproduktion. Nemlig mønstrene/pasformen, syningen og designet.

Især arbejdet med pasformen er forskellig i de to måder at arbejde på, så den ser vi lidt nærmere på.

Og så viser jeg dig 3 syteknikker til håndsyning, du kan bruge når du syr. For selvom industriens teknikker kan være ganske fine og sommetider også være det bedste valg, så banker mit hjerte nu engang mest for skrædderiet. Derfor vil jeg næsten altid ty til skrædderteknikker, hvor det giver mening.

 

Skræddersyet tøj

Målet med skræddersyet tøj er, at tøjet passer den enkelte perfekt – både i form og funktion.

I skrædderiet er pasformen tilpasset den enkelte. Der bliver taget mål, lavet et mønster og tilrettet personligt til hver eneste kunde. Det er de samme muligheder vi har, når vi syr selv. Her kan vi tilpasse tøjet til kroppens uregelmæssigheder, og vi kan justere og ændre undervejs i syprocessen.

Er det ene ben længere end det andet, er den ene skulder mere skrå eller er overkroppen ikke så lang, kan det bygges ind i mønstrene, så det ikke ses i det færdige tøj.

Syningen er i skrædderiet baseret på et mål om at have så usynlige sømme som muligt.

Det skal se ud som om, tøjet er “pustet” på kroppen, og slet ikke er syet. Som om det bare former sig (og holder formen) helt af sig selv.

For at opnå det, syr man meget i hånden. I skrædderiet bruger man nogle særlige teknikker og finesser, der gør at man har størst mulig kontrol over tøjets form. Skræddersyet tøj kan ændres og justeres undervejs, hvis det viser sig at de planer, man havde fra starten, ikke er det mest optimale.

Designet er, ligesom pasformen, lavet til den enkelte. Det kan være en bestemt personlig stil, der skal være tydeligt i tøjet. Men det kan også være designet til et bestemt formål, fx. en reception, et bryllup, en koncert eller bare helt almindeligt hverdagstøj med god pasform og lang holdbarhed.

I skrædderiet er der ganske få personer involveret i processen. Der er kunden, skrædderen og måske en assistent eller 2. Skræddersyet tøj bliver til i et tæt samarbejde mellem den, der skal bruge tøjet, og de fagpersoner, der fremstiller det.

 

Skaberlyst på Kreative Dage 2017

 

Industrielt syet tøj

Målet med industrielt syet tøj er, at tøjet passer flest muligt bedst muligt.

I tøjindustrien er pasformen og størrelserne udviklet til at passe mange forskellige kroppe. Man arbejder med standardstørrelser, som er et system, der er bygget op omkring opmålinger af en lang række personer. Målene er regnet om til gennemsnit, og størrelserne er fremstillet teoretisk over disse udregninger.

Der er ingen fælles standard for standardstørrelser. Hvert land har sit eget system og nogle gange endda flere systemer. Hvert tøjmærke kan også frit vælge, om de vil følge landets standard, følge et andet lands standard eller lave sit eget system.

Derfor kan du passe tøj i forskellige størrelser. Og derfor kan du i mærket på tøjet se, at der står forskellige størrelser ud fra forskellige landekoder.

Syningen foregår på fabrikker, hvor hver syersker syr en bestemt søm frem for et helt stykke tøj. Det giver specialiserede arbejdere, der kan betjene en maskine, men ikke nødvendigvis kan sy et stykke tøj fra start til slut.

Fabriks systemet er effektivt, og giver mulighed for at producere meget tøj på kort tid. Det giver igen mulighed for at sælge tøjet til meget lavere priser, end når en faglært skrædder skal lave alt fra start til slut.

Omvendt stiller det også nogle krav til syteknikkerne og syrækkefølgen, når det hele skal effektiviseres og passes ind i produktionslinjer. Tøjet er tænkt igennem fra start til slut og nøje planlagt. Når først produktionen er gået i gang, kan man ikke ændre noget undervejs. Så bliver tøjet, som det var planlagt.

Designet af industrielt syet tøj er en industri i sig selv. Det starter med trendforskere, der præsenterer de kommende trends og tendenser for designerne. Designerne fortolker og bearbejder de forskellige trends på deres egen måde, og finder de former og detaljer, deres kollektion skal have. Konstruktørerne sætter designernes ideer ind i målsystemerne og bestemmer pasformerne i tøjet, og til sidst går produktionen i gang på fabrikkerne.

Der er rigtig mange personer involveret, når tøjet produceres industrielt. Og der er oftest flere lande involveret, fordi tøjet produceres andre steder end der, hvor designet skabes.

 

Skaberlyst på Kreative Dage 2017

Pasformen – skrædderiet

Pasformen i skrædderiet sikrer den ønskede bevægelighed i tøjet. Det er forskelligt, hvad der er brug for, alt efter hvad tøjet skal bruges til. Det er nogle andre krav til tøjets pasform og formåen der er, hvis du skal danse, end hvis du arbejder på kontor og skal sidde ned det meste af dagen. Det kan skræddersyet tøj tage højde for.

Selvom en pasform er tæt og figursyet, kan der stadig være god bevægelighed i den, hvis den er skræddersyet til den enkelte krop.

Kendetegnet for skræddersyet tøj er også, at selv om det er figursyet og tæt, så klistrer det ikke ind til kroppen. Stoffet følger kroppens linjer, men slipper kroppen og falder ned fra den, i stedet for at sidde fast på den.

I nyt skræddersyet tøj er der ikke folder og trækninger, når du står stille. Men der kommer i brug naturlige folder i meget stof, fx. fra arme og ben, der bøjer, når du går. Lidt som i jeans, der først bliver slidt når du begynder at bruge dem.

 

Skaberlyst på Kreative Dage 2017

Pasformen – industrien

I industrien er tøjet som sagt udregnet teoretisk. Derudover er tilretninger og justeringer i design fasen ofte udført på en model i str. 36 eller 38 eller på en gine.

Den lille størrelse er så gradueret til alle de andre størrelser, ved at forstørre mønstrene. Det gør man ud fra nøje udregnede gradueringsspring, som skifter alt efter hvilket punkt på mønsteret, det er.

Men igen er det baseret på teoretiske udregninger. Tøjet vil derfor aldrig kunne få den personlige pasform, det skræddersyede tøj har. I stedet kan man være heldig at kroppen passer perfekt til tøjet, og så vil pasformen være lige så fin, som hvis tøjet var skræddersyet.

Passer kroppen ikke til tøjet, vil der være trækninger og folder de steder, krop og tøj afviger fra hinanden.

For at undgå flest mulige af disse trækninger og folder, har man i dag arbejdet så meget elastan ind i tøjet, at stoffet strækker og former sig i facon omkring kroppen. Det gør at langt flere kroppe vil få en oplevelse af at passe perfekt til tøjet.

Pasformen i tøjindustrien ligger ikke udelukkende i mønsterkonstruktion og tilretninger, men i høj grad i mængden af elastan i stoffet.

 

Skaberlyst på Kreative Dage 2017

Kroppe er forskellige

Grunden til at det med pasformer i tøjet er et problem er, at vores kroppe er forskellige.

To kvinder kan have samme mål, men forskellige forme på kroppen. Den ene kvinde har måske lidt mave og en god bagdel, mens den anden er mere flad på maven men til gengæld har brede hofter.

For at få tøjet til at passe til begge kvinder, kan man enten:

* Tilrette til dem hver især
* Have nok elastan i stoffet til at det kan forme sig omkring begge kroppe
* Eller man kan designe sig ud af det.

Ved at lave et design, der er stort nok til at rumme begge kropsformer, kan man undgå yderligere tilretninger. Og det kan en dygtig designer sagtens gøre, uden at tøjet kommer til at ligne et telt. Løse pasformer, der rummer flere forskellige kroppe, kan sagtens være smukke, feminine, lette og helt uimodståelige.

I skrædderiet vil man sy en kjole til hver af de 2 kvinder, hvor man starter forfra hver gang.

I industrien vil man tilføje ekstra elastan til stoffet, hvis det skal være en tætsiddende model. Eller også vil man designe tøjet, så det rummer begge kropsformer.

I skrædderiet får kvinde A og kvinde B altså præcis den kjole, de skal bruge hver især.

I industrien bliver der produceret 10-20 kjoler de begge kan passe, og så vælger de hver især den, de bedst kan lide.

 

Skaberlyst på Kreative Dage 2017

Skrædder teknikker

Spørgsmålet om hvad der er bedst, industri eller skrædderi, er i virkeligheden ret absurd. Det er jo ikke en kamp om det ene eller det andet. Begge måder at sy på eksisterer, de kan noget forskelligt og der hvor det ene system kommer til kort, kan det andet opfylde drømme og behov.

Men når jeg alligevel fokuserer mest på skrædderiet er det fordi, jeg synes der er nogle fordele ved skrædderiet, der er oplagte at benytte sig af, når man syr selv.

Skræddersyning er langt mere fleksibelt og nøjagtigt i forhold til pasform og detaljer, og håndsyningen giver nogle muligheder, man må undvære i industrien.

Derfor viser jeg dig i videoen 3 typer sting til håndsyning, du nemt (og med fordel) kan integrere i din syning. Mestrer du de 3 teknikker, er der mange ting i dine syprojekter, du ikke behøver tage stilling til og tænke igennem fra starten. Du kan i stedet sy i hånden, og lade projekterne udvikle sig mens du arbejder.

Det er noget af det, jeg selv synes er det spændende og fascinerende ved at sy. Jeg er ikke så meget til at have “regnet det hele ud” på forhånd. Er du det, så vil industrielle processer og metoder måske være mere dig.

De 3 stingtyper, du kan se i vidoen længere oppe, er:

Bagsting / Priksting, som bruges til syning af sømme og isyning af lynlås eller syning af understikning i hånden. Det er 2 varianter af samme teknik.

I online kurset Syteknikker nr. 2 – Lynlåse finder du en fuld guide med video vejledning til isyning af lynlås i hånden med priksting.

bagsting skræddersyning syteknikker

 

Stafferssting, som bruges til at sy stoflag sammen. Det kan fx være til at sy en belægning eller foret til en lynlås, det kan være påsyning af lommer eller lapper (hvis der er hul i tøjet) eller påsyning af kanter og skråbånd. Staffersting er et af de sting, der bruges rigtig meget, når du syr i hånden.

Ved staffersting ligger tråden inde mellem stoflagene og er næsten usynlig.

staffersting skræddersyning syteknikker

 

Hexesting, som bruges til oplægninger og til at holde sømrum og belægninger på plads på indersiden af tøjet. Hexestingene danner et kryds, der holder kanten af stoffet lukket inde, og er derfor en rimelig langtidsholdbar søm.

Når du syr hexesting, så sy med spidsen af nålen ind mod dig selv, men i retning væk fra dig selv.

hexesting skræddersyning syteknikker

 

Generelt, når du syr i hånden, bør du sy med en let hånd. Der må ikke være synlige trækninger fra sømmen ind i stoffet, og det kommer der nemt, hvis du strammer tråden for meget. Det skal se ud som om stoffet bare er foldet og lagt på, og så bliver det liggende af sig selv.

 

Skaberlyst på Kreative Dage 2017

 

Lær mere – især fra skrædderiet

Har du lyst til at lære endnu mere, især om hvordan du kan bruge skrædderiets tilgang til syning af tøj og de dertilhørende teknikker til tilretning og syning, så kan kurserne fra Skaberlyst være lige det, du savner.

Tidligere (og nuværende) kursister siger at de:

* Tør meget mere – især selv at træffe beslutninger
* Får gå på mod og mere lyst til at sy og lave mønstre
* Ved hvad de skal gøre i konkrete tilfælde
* Får konkret viden, der kan omstilles til praksis, så tøjet får bedre pasform og finish
* Oplever mere syglæde – og bedre resultater med det tøj, de syr.

Det kan du også opleve – kom med på et online kursus eller et weekendkursus. Du finder dem alle i netshoppen.

Find din genvej til mere syglæde, mod og helt konkret viden om syning HER<<

 

Er du helt ny (eller kun lige startet) anbefaler jeg på det varmeste at du starter med grundkurset Kom Godt I Gang Med At Sy, som du kan læse om (og komme i gang med allerede nu ) HER<<

 

Skaberlyst på Kreative Dage 2017

 

Billederne er fra Kreative Dage 2017, hvor Skaberlyst havde en stand og hvor Signe Eriksen var på scenen og holde det opæg, du kan se og høre i videoen længere oppe.

Modelfotos på slides er taget af Bibi Berge www.bibiberge.dk

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »

5 nemme

syteknikker

Få flot finish i dit yndlingstøj med

Giv os din email, så sender vi dig straks 5 nemme syteknikker, der sikre dig flot finish i dit yndlingstøj - uanset hvor meget du har syet indtil nu.

Du bliver samtidig tilmeldt vores mailliste, som du kan afmelde til enhver tid

Share via
Copy link
Powered by Social Snap