Sykunstner Harriet Riddell i Stof2000 butikkerne i Danmark

For 2 dage siden havde jeg ikke hørt om den britiske kunstner Harriet Riddell. Men takket være et opslag, som søde Tina delte inde i Facebook gruppen, blev jeg opmærksom på at Stof2000 har inviteret hende til Danmark denne uge. Da der så også dukkede en mail med en invitation op fra Stof2000 i Århus, måtte jeg altså lige forbi butikken i dag, og se hvad det er for noget, de har gang i.

Harriet Riddell har rejst i bl.a. Kenya og Indien med sin symaskine, hvor hun syr portrætter af de folk, hun møder. Her har hun portrætteret nogle af de ansatte i Stof2000.

institchyou Harriet Riddell

Harriet fortalte, at mange er lidt skeptiske, når hun tropper op med sin symaskine på cafeér, i toget, på en ladvogn i Delhi og i slumkvarterer i Kenya. Men når hun går i gang med at sy, så tør næsten alle op. Café ejeren giver hende gratis mad og folk er imponerede og rørte over at se deres portrætter blive skabt med nål og tråd.

institchyou Harriet Riddell

Harriet tegner med sin symaskine med frihåndsbroderi.

Jeg kan huske vi havde det som en af teknikkerne i faget “finesse syning” på skrædderskolen. Det kræver øvelse! Men så er det også den ultimative frihed på en symaskine. Det er 100% dig, der styrer stingene. Der er ikke noget med at spekulere i stinglængde eller trykfodstryk – alt er op til dine hænder og det tempo, du syr i.

På skrædderskolen syede jeg en frakke, hvor jeg frihåndsbroderede på nogle små dele, som jeg syede ind i den store helhed. Det gav en super fed effekt, og skabte et unikt udtryk i frakken.

Harriet syr frihåndsbroderi på et helt andet plan, som jeg på ingen måde skal sammenligne mig selv med. Men noget af det fede ved syning er, at man kan lade sig inspirere af virkelig dygtige mennesker, og integrere en lille del af deres teknikker og kunnen i sine egne projekter.

Stof2000 skriver i deres lille flyer omkring arrangementet, at:

“Harriet Riddell er et godt billede på den nye generation af kreative, der syr for at udtrykke sig og udleve drømme”.

Og man må sige, hun udtrykker sig.

Det minder mig mest af alt om de tegnere, der står langs de turistede gader i Paris og Prag og alverdens andre storbyer, og tegner protrætter. Harriet tegner bare med sin symaskine. Her har hun portrætteret Amy, som også arbejder med tekstil kunst.

institchyou Harriet Riddell

Når hun rejser rundt i Verden har hun 2 motorcykel batterier med. De vejer et ondt år, men gør det muligt for hende fx. at sy på en timelang togtur i Indien, sy på toppen af Himalaya og i Kenyas slumkvarterer.

I dag har hun en cykel, der genererer strøm til hendes symaskine. Så hvis man møder hende på gaden i London, kan man hjælpe med at skabe sit portræt, ved at cykle og levere strøm til symaskinen. Harriet er kunstner, og derfor er den del af det mindst lige så vigtig. Interaktionen mellem mennesker er det, hun søger.

I Stof200 i Århus kom det til udtryk i de portrætter, hun syede. Den første kvinde havde cyklet 20km for at komme ind til arrangementet, så Harriet syede en lille guldcykel med ind i portrættet.

institchyou Harriet Riddell

Amy, som også fik syet et portræt, fortalte at hun har 2 katte, så de kom med i de sorte striber i Amys trøje. Manden, der kravler op ad striberne er Amys mand. Jeg hørte ikke historien om, hvorfor han kravler der.

institchyou Harriet Riddell

På den måde bliver portrætterne og de ting, Harriet gengiver med sin symaskine, meget mere personligt og fulde af historie og liv, end blot en gengivelse af et betstemt øjeblik.

Tjek Harriet Riddell ud på hendes hjemmeside: http://www.harrietriddell.com/

og på hendes rejseblog: http://institchyou.co.uk/

Og lad dig inspirere på hendes Instagram: https://www.instagram.com/institchyou/

Hvis du når det, så smut forbi Stof2000 og se Harriett arbejde i virkeligheden.

Jeg fik lov at filme Harriet, mens hun syede – se med i videoen her:

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »

5 nemme

syteknikker

Få flot finish i dit yndlingstøj med

Giv os din email, så sender vi dig straks 5 nemme syteknikker, der sikre dig flot finish i dit yndlingstøj - uanset hvor meget du har syet indtil nu.

Du bliver samtidig tilmeldt vores mailliste, som du kan afmelde til enhver tid

Share via
Copy link
Powered by Social Snap