Om forskellen på symaskiner, og hvorfor lykken ikke er at kunne sy perfekt.

De fleste, der har en hobby, vil gerne være gode til den. Det er sådan noget helt grundlæggende i os mennesker, at vi gerne vil være dygtige. Og især til noget, der betyder noget for os. Og hvis syning er din hobby, så lur mig om du ikke gerne vil være dygtig til at sy.

Det kan jeg sådan set kun bakke op om, men til en vis grænse. Jeg synes nemlig, der skal være plads til, at syning er en hobby og primært noget man gør, fordi det er sjovt. Hvis presset på at være dygtig og sy perfekt bliver for stort, så går noget af det sjove af syningen. Det er ok, hvis man gerne vil leve af det, og syr professionelt, for så er der et niveau man skal opfylde. Så tager man imod andres penge for sit arbejde, og det gør altså en forskel på hvad man kan forvente af resultatet, i forhold til hvis man syr til sig selv for sin egen fornøjelses skyld.

Det, der bare sker for mange, er at de sammenligner sig med professionelle syere. Og så synes jeg, man er på vej ud på et sidespor af alt for høje forventninger til sig selv, som er helt urealistiske at opfylde med den tid og de symaskiner, man har til rådighed som hobby syer. Du ved, at du er på vej på et sidespor, når du hører dig selv sige noget a la det her:

“Det er godt jeg ikke syr på fabrik, for så ville jag da have svært med at holde timelønnen, så langsomt som jeg syr”

eller

“Ja, det er jo ikke så pænt som det, der hænger i butikkerne, men det kan da gå an”.

Det er et sidespor, fordi det er helt forskellige vilkår, man har som fabriks syerske og som hobby syer. Både på godt og ondt. Prøv lige at sammenligne de her 2 scenarier, så er jeg sikker på du forstår hvad jeg mener:

 

Scenarie no. 1 – Hobbysyning

Du sidder derhjemme i din stue med en husholdnings symaskine. Og det kan godt være, det er en dyr og god model med en stor motor. Men det er stadig en husholdnings symaskine, som ikke vejer mere end at du kan bære den ud til bilen og tilbage igen. Og den kan sy rigtig mange forskellige sømme. Mekanikken indeni skal altså kunne omstilles til mange forskellige opgaver.

Du syr i din fritid. Hvis du syr rigtig meget både i hverdage og weekender (RIGTIG meget), så kommer du måske op på 30 timer om ugen. Jeg tror ikke, du syr så meget – i hvert fald ikke hver uge. Men lad os bare sige det.

Du syr alt fra start til slut. Dvs. at du skal kende en masse forskellige teknikker, du skal vælge stof, arbejde med mønstre, lave tilretninger og alt hvad der ellers hører med til at sy tøj. Og du skal bruge noget af din sy-tid på at lære nye teknikker.

 

symaskiner

 

Scenarie no. 2 – Industriel syning

En hel masse syersker sidder i lange rækker på en fabrik. De sidder ved industri symaskiner, og hver symaskine kan kun en ting: det den skal kunne, for at sy den søm, den enkelte syer skal sy. Industri symaskiner vejer sådan i omegnen af 100 kg, så det er virkelig en masse maskineri, der er tale om. Som alt sammen er optimeret til at kunne en bestemt ting, om det så er stikkesting, knaphuller, dæksøm, rullesøm eller overlock. En symaskine pr. søm.

Syerne på fabrikken syr 10-16 timer i døgnet. De har måske en ugentlig fridag, så det giver i omegnen af 60 timer om ugen. Mindst. Altså noget mere end den gennemsnitlige hobbysyer. Faktisk mindst dobbelt så meget sytid som dig.

På en fabrik har hver syer en bestemt opgave, som de deler med hele deres “række”. Hvis man skal sy en t-shirt er der fx. en række, der syr skuldersømme. En række, der syr ærmerne i. En række, der syr halsudskæringer. En række, der syr sidesømme. En række, der syr oplægninger.

Den enkelte syer syr altså den samme søm igen og igen 60 timer om ugen på en maskine, der er beregnet til lige præcis det. Der er selvfølgelig en periode, hvor man bliver lært op, men man skal ikke lære en masse forskellige syteknikker og kombinationer af stof og alt det andet, du skal lære som hobby syer. På en fabrik skal man bare sy den ene søm, indtil opgaven er løst og alle 3.000 eller 10.000 eller 50.000 t-shirts er syet færdige. Så kan man lære noget nyt, hvis det ikke er tid til at sy en ny t-shirt ordre bagefter. År ud og år ind. Og lønnen vil jeg slet ikke komme ind på i dette indlæg, men den er ikke imponerende.

 

industri symaskiner

 

Ikke fair at sammenligne symaskiner og syning

Så det er altså noget uens forhold, din t-shirt og industriens t-shirts er blevet til under. En meget stor del af den tekniske forskel ligger i de symaskiner, der bruges i industrien. Man får rigtig meget god syning forærende, blot ved at lære at sy på en industri symaskine. Og uanset hvor meget du øver dig på din husholdnings symaskine, så er det bare svært at hamle op med fastheden og ensartetheden i stingene på industri symaskiner.

Er du en af de mange, der går på et syhold, hvor du har din symaskine med ud af huset hver uge, så slider du i øvrigt lidt ekstra på mekanikken, som får en rystetur hver gang. Det er den naturligvis bygget til at kunne holde til, men man kan ikke undgå at det slider og giver mindre perfekte sting end hvis maskinen står det samme sted hele tiden, som industri symaskiner jo gør.

Derfor er det virkelig uretfærdigt overfor dig selv, at forsøge at efterligne industrielle syteknikker, og bagefter konkludere at du ikke er lige så god som dem, der arbejder på en fabrik. På fabrikken er de meget mere specialiserede og har bedre symaskiner. Og selvom de fleste ville elske at have en industri symaskine (jeg elsker i hvert fald min), så er det absolut ikke ønskværdigt at sy under de forhold, man har på en fabrik. Ikke engang på en god fabrik. Det er ganske enkelt for hårdt, for dårligt lønnet og alt for lidt sjovt.

 

Det skal du gøre, når du syr på en husholdnings symaskine

Vælg i stedet syteknikker, der egner sig til de symaskiner, du har til rådighed i din stue. Og brug den tid det tager at øve dig, sy prøver, eksperimentere og sy langsomt, for at få et godt resultat.

Det tager 8 timer at sy en blazerjakke i industrien og op mod 50 timer i skrædderriet.  Og heri ligger en anden stor forskel på industri og håndværk: industri er optimeret og effektiviseret til at gå hurtigt. Der er udviklet symaskiner og syteknikker, der kan løse opgaverne lettest muligt og hurtigst muligt. Alt sammen for at få så lav en pris på det færdige produkt, som muligt. Et par jeans er i gennemsnit under nålen i 10 minutter. Hvor er fornøjelsen lige i det?

I skrædderiet er der ikke noget, der er effektiviseret. Der er alt syet fra bunden, rigtig meget af det i hånden, og det tager tid, tid og atter tid. Til gengæld har man mulighed for at tilrette undervejs, og for at forme stoffet og tøjet, så det passer til den enkelte. Den mulighed må man undvære i industriel tøjproduktion, hvor tøjet netop ikke bliver syet til den enkelte, men til mange forskellige mennesker.

Der er forskel på, hvad industrien er god til og hvad skrædderiet er godt til. Der er forskel på, hvilke syteknikker, der giver mening at bruge, de forskellige steder. I skrædderiet, og når man syr til sig selv, har man mulighed for at bruge nogle mere komplicerede syteknikker, der fx. giver mere usynlige sømme og bedre personlig pasform.

Næste gang, du synes du ikke er helt lige så pinligt nøjagtig i dine sømme, som det fabrikssyede tøj, du sammenligner dig med, så glæd dig i stedet over at du til gengæld kan rette tøjet til undervejs, så det passer bedre til kroppen, og over at man kan se at dit tøj er syet af et menneske. Det er der altså også en meget stor portion charme og kvalitet i!

 

symaskiner

Og lad mig lige høre…. Kan du kende dig selv i det jeg skriver? Har du taget dig selv i at sammenligne dine sømme med professionelle fabriks sømme, og synes du burde være bedre? Og hvad vil du tænke fremover, når du tjekker dine sømme igennem? Del dine tanker i en kommentar herunder.

Læs også:

23 thoughts on “Om forskellen på symaskiner, og hvorfor lykken ikke er at kunne sy perfekt.

  1. Heidi says:

    Rigtigt interessant indlæg, Signe. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke er i farezonen for at falde i fælden – jeg er stadig dér, hvor jeg faktisk er fløjtende ligeglad med, hvordan sømmene ser ud på indersiden så længe jeg kan lide resultatet udenpå. Fx springer jeg tit dét med at stryge og presse fx sømmene over.

    Jeg er vist en radikal hobby-syerske 🙂

    • Signe Eriksen says:

      Heidi!! Altså!! Man fortæller da ikke en skrædder, at man ikke presser sømmene! Men altså…min mor har lige fundet et par af mine første nederdele frem. De er heller ikke ret…pressede. Eller noget. Men jeg ELSKEDE dem. Og det er helt som det skal være – succesfølelsen over at skabe noget er nr. 1, og så kan teknikkerne og alt det andet komme på hen ad vejen. Hvis du bliver hængende her i Skaberlyst universet, så skal jeg nok få lært dig at synes det er fantastisk at presse sømme og bruge krudt på at få en pæn inderside 😉

      Kh
      Signe

      • Anette says:

        Jeg kan kun være enig med Signe. Resultatet bliver både pænere og mere akkurat – og det er meget lettere at håndtere værket undervejs!

    • Susanne Bækvig says:

      Altså når man presser sømmene, er det jo ikke for at det skal se pænt ud på bagsiden, men for at det skal falde pænt på forsiden. Det er også svært at sy “næste” søm hvis man ikke har presset den første på plads, så jeg presser alle sømme, hvadenten det er nødvendigt elle ej ;-).

  2. Tina Degn Christiansen says:

    Tusinde tak for det her indlæg 🙂

    Jeg er ikke ret erfaren udi syningens kunst, men bliver død frustreret fordi jeg igen får lavet en fejl, at jeg nu skal bruge flere timer på at tilrette mønstret inden jeg kan lave noget, fordi jeg er noget større end gennemsnittet osv.
    Jeg synes jo, at det virker til, at alle andre bare “sprøjter” fine hjemmesyede ting ud og jeg føler mig noget håbløs ind imellem, og ja når man så sammen ligner med færdig syet tøj…suk… men samtidig, så vil jeg bare så gerne lære at få det til at blive rigtig flot. Der er bare så super enormt meget at lære.
    Jeg må indrømme, at jeg inden jeg gik igang med at lære at sy, troede at jeg bare kunne tage et mønster klippe stof, sy sammen og vupti så havde jeg noget fantastisk. Der blev jeg bare super meget hurtigt klogere, for jeg vil jo også gerne have det ser fantastisk ud og sidder perfekt, og når jeg så”begynder at nørde og læse bl.a. her på bloggen, så indser jeg, hvor kæmpe enormt meget der ligger bag at kunne sy noget så simpelt som en almindelig tshirt.
    Jeg vil vove at påstå at de stakkels mennesker der sidder og syr vores tøj på fabrikkerne i kina osv. ikke kan sy rigtigt for de har jo ikke lært håndværket og alt det grundlæggende.
    Nå jeg kan blive ved. Er eftertænksom idag. Vil bare sige tak for dit indspark, det gav lige mig, modet på at komme igang med at prøve at få lavet det kantbånd selv jeg har gået uden om i et par uger nu selvom jeg vildt gerne vil være færdig med den kjole og den top jeg mangler kantbånd på.
    Vh Tina

    • Signe Eriksen says:

      Fine tanker, Tina 🙂
      Helt enig i at fabrikssyersker, der blot sidder på en linje og syr det samme igen og igen ikke nødvendigvis kan sy. Det er ufaglært arbejde, og der er meget grimt at sige om det. Men det giver jobs til helt utroligt mange mennesker, og det er jo langt hen ad vejen en rigtig god ting. Men syning er et kæmpe fag, og der er altid et nyt emne, man kan fordybe sig i.

      Jeg kender godt følelsen af at andre syr helt vildt meget, og man sidder og undrer sig over hvordan de når det. Men kigger man nærmere på tøjet (og det gør jeg jo altså nogen gange), så kan man altså godt se forskel på de projekter, der har taget 1 time og er syet i stof til 30 kr, og de projekter der er kælet for i flere uger, og hvor man har brugt et par hundrede kr på stoffet. Billeder på nettet kan ikke bruges til at sammenligne syevner. Just saying…. 😉
      Kh
      Signe

  3. Linda Lind says:

    Åh gud, hvor jeg kender det. Men mit mål er også at kunne sy til andre, da jeg forsøger at vende tilbage til en svigtet barndomsdrøm som designer. Og den autodidakte vej og begrænsede økonomiske midler betyder at jeg også bliver nødt til at kunne lære at mestre håndværket. Folk får jo ikke tøj på kroppen uanset hvor godt en skitse er tegnet. Men dit argument giver rigtig god mening, for logisk er det urimeligt at stille de krav til sig selv, når man ser på de vidt forskellige forudsætninger. Men jeg håber at det tøj, jeg tegner, en dag kommer til at se professionelt ud. Indtil da…. øvelse, læring, øvelse, læring… og prøve at huske på dit gode og fornuftige råd. Tak for det:)

  4. Lis clausen says:

    Åh hvor du rammer hovedet på sømmen. Jeg ville miste lysten til at sy, hvis processen gik så hurtig. For mig handler det om, at nyde at prøve, finde en god måde, prøve at løse opgaven uden stress, og når det lykkes – så er det med stor stolthed og tilfredstillelse. Tak fordi du lige satte det perspektiv. Jeg er god til at sige ” ja, det er jo ikke det sammen som det tøj man køber.” Når jeg aflevere et par bukser til barnebarnet. 🙂 det er slut nu ! Tror jeg.. For jeg elsker jo rent faktisk processen i syningen og min datter bliver glad for det der kommer fra mig. 🙂

  5. lis jensen says:

    ja jeg må sige jeg har syet mit tøj i 45 år og jeg vil da sige at mit tøj går da ikke op i sømmen som vis at man får købt en tsirts og går heller ikke ud af facon ,og mine sømme skal være pæne både på retten og vrangen det er det der er godt ved at sy selv så kan man faktisk gøre det bedre selv for man kan give sig bedre tid til det som at man laver , jeg har også syet på fabrik men har det hyggeligt med mit sytøj sev om at jeg da stadig må pille sømme op selv efter så mange år for jeg er perfektionist , det skal bare være i orden mvh lis jensen

  6. Pia Jensen says:

    Tak for dine gode indlæg.
    Og hvor har du ret jeg har ikke syet tøj så længe men er begyndt på det, og det er fuldstændigt rigtig at man sammenligner med det færdigsyede, man tager sig selv i at sidde og tænke på hvordan de får den søm så lige og det oplæg så ens hele vejen rundt når man nu ved at det er noget rigtig bøvl at sidde med og hvorfor har jeg ikke den slags søm i blandt de 350 forskellige som min symaskine har 😉 Men jeg har en speciel krop og jeg kan nu få noget tøj der passe til mig og jeg syntes at det er hyggeligt at sy til mig selv og jeg bliver bedre og bedre til det.
    Tak for alle dine gode råd og kommentarer.
    Hilsen Pia

  7. Karen says:

    Dejligt indlæg! Jeg kan godt blive irriteret over, at jeg ikke synes, at det er pænt nok, lidt perfektionistisk er jeg vel, men jeg har lært at leve med det. Jeg vil gerne være mit tøj bekendt på både yder- og inderside, – og det må så tage den tid det tager, – og ja så bliver opsprætteren nogle gange min bedste ven. Efter jeg har fundet dit univers forsøger jeg mig mere med at sy tøj til mig selv og turde at ændre på tingene, så jeg vil vildt gerne lære noget mere mønsterkonstruktion, og ja så har jeg lige fået en aha oplevelse ved at bruge en special trykfod til at sy usynlig lynlåse i med – nogle gange kan rigtig grej også bare meget.
    God dag.
    Karen

  8. Linda says:

    Tak for et godt indlæg. Jeg er ikke professionel syer, heldigvis – for jeg syntes faktisk mit tøj mange gange er pænere end det fabrikssyede. Det er ikke syet på akkord, der er kælet for detaljerne og det er syet med glæde og kærlighed. DET kan man ikke købe

    • Signe Eriksen says:

      Ja, det er jo også en af sandhederne bag fabrikssyet tøj – at det faktisk nogle gange går så hurtigt, og skal være så billigt, at det bliver noget være hø, der kommer igennem maskinen. Maskiner og grej er ikke alt – mennesket bag symaskinen og tiden der er til rådighed er også store faktorer. Ligesom materialet og designet er det. Heldigvis 🙂

  9. Trine says:

    Jeg er af den slags som elsker at fordybe mig og lære nye teknikker. Jeg vil gerne undgå at det jeg laver ser hjemmelavet ud. Men det må gerne se håndlavet ud. Jeg synes der er en stor forskel. Et projekt må for mig gerne tage lang tid. Og jeg sætter mig stort set aldrig for at sy hvis jeg ved jeg kun har en time. At sidde med noget i lang tid ad gangen er også en måde at koble ud hverdagen på.
    Jeg synes ikke at jeg er perfektionist omkring resultatet, og selvom jeg da godt kan se en perfekt søm i købt tøj, så synes jeg også man kan se det modsatte. Eller en T-shirt, både dyr og billig, der efter en enkelt vask haf drejet syningen om i ryggen.
    jeg får også tanken om at jeg er meget lidt produktiv i forhold til andre man støder ind i på nettet. Men jeg kunne aldrig drømme om at fræse en kjole igennem lynhurtigt, for jeg Elsker processen lige så meget som resultatet. Det eneste tidspunkt jeg lynsyer noget er når der mangler noget fastelavnstøj. Jeg hader simpelthen at lave det. Især nu hvor børnene er så store at det ikke også bliver brugt til leg.

  10. Connie says:

    Godt indlæg. Jeg syntes vi sy-elsker hver især skal være stolte af at vi kan noget af et håndværk, som syning jo også er. Der er så mange der ikke en gang kan sy en knap i. Så vær stolt af det du syer, det er godt gjort uanset om det evt. ikke er super perfekt.

  11. Jeanette says:

    Syning er jo mange ting , som du skriver . Der er jo hobby og den professionelle syning.
    Jeg er hobby syer, har syet fra jeg var ganske lille og elsker at sy. Jeg syer både den hurtige model i stof til 30 kr. og kjolen til mit bryllup til 2500 kr. for stoffet og mange timer. For mig er syning en hobby som jeg elsker, nyder at sidde timevis med stof , mønsterpapir , blade og maskine. Jeg lærer lidt mere hver gang jeg tager et nyt stykke stof og kaster mig igang . Og øvelser gør mester eller gør en bedre og mere sikker på at man får lavet lige den model som man synes passer en rigtig godt. Men hvis man gerne vil gøre sig bedre , kræver det øvelse .. og øvelse. Som du også skriver , arbejder en rigtig skrædder rigtig mange timer for opnå den perfekt resultat .
    Man skal gøre sig klar hvad det er man vil være god til og så øve sig, der er ingen nemme løsninger til perfekt syet beklædning. Der er jo mange ting som spiller ind.
    Men hvis man bare nyder at sy , om det er stor fine kjoler eller den søde lille brødkurve , skal man ikke tror man ikke er god nok , nyd det og det man kan.
    Og hvis man vil være bedre , eller har ønske om den flotte figur syet kjole , så skal man finde et godt sykursus og bruge den tid det tager at , lave mønster, vælge stof og sy den stille og rolig og huske at tilpasse undervejs , som du Signe også skriver.
    Man skal også huske at være lidt modig og prøve at kaste sig ud i nye ting , måske bliver det super godt eller ikke så godt ….. men det gør jo ikke ondt, højest et stykke stof som måske bliver til små brødkurve eller skønne grydelapper.
    Vi er jo nok de værste dommer selv men min syveninde og jeg … når vi sidder og kigger på noget vi har syet og det ikke helt er blevet super perfekt ( når man kigger på det fra 10 cm afstand ).. har vi et ord sprog :
    Det ser vi ikke når musikken spiller

    • Signe Eriksen says:

      Lige præcis, Jeanette! Og faktisk, hvis man lægger noget af det, man ikke er helt tilfreds med, til side et par dage, så kan man ofte slet ikke finde den “fejl” man var så træt af. Og så er det altså ret godt syet 😉 Andre, der ikke kommer tæt på sømmene på samme måde som man gør, når man syr tøjet, vil jo aldrig i livet opdage de der 3 mm skævhed inde på vrangen.

  12. Tora Kerstens says:

    Hmm, en gang i mellem er jeg stødt på en anden kvinde i en lækker kjole, jakke, bukser eller…. og når jeg så spørger om det er noget vedkommende selv har syet, bliver vedkommende fornærmet. Jeg skynder mig så at sige jeg mener det er ros til vedkommende, for ofte er det jo lækre stoffer og en god pasform, der afslører det hjemmesyede. Hjemmesyet tøj har altså udviklet sig en del siden jeg startede med at sy sidst i 70’erne. Allerede den gang var der kvinder der kunne lave en flot finish, selv om det måske ikke lige var oppe i tiden 🙂

  13. Stephanie says:

    Hej 🙂

    Er det svære at bruge en industrimaskine end en hobbysymaskine?
    Og hvad koster en sådan industrisymaskine i omegnen af?
    Hvis man har en sådan, kan man så undvære sin hobby?

    Med venlig hilsen…

    • Signe Eriksen says:

      Hej Stephanie 🙂
      Ja, man skal i hvert fald lige vænne sig til den. “Pedalen” er stor og hedder “trampen”, og man har begge fødder på den. Når man træder baglæns så hæfter maskinen og klipper tråden af, og det skal man lige vænne sig til at styre. Og så kører den væsentlig hurtigere end en hobbymaskine. I princippet kan man undvære en hobbymaskine, hvis man ellers har en overlocker, men det kan godt være man kommer til at savne at kunne zigzagge og et par nyttesømme som stretch sømmen fx. Industrimaskinen kan kun sy almindelig ligeud. I hvert fald hvis det er en såkaldt stikkestings maskine – men det er som regel dem, man mener, når man bare siger industri symaskine.

      De koster 25.000+ fra nye, men der er en del til salg brugt for tiden synes jeg. Prøv at tjekke gruppen Skrædderlaugets Venner på Facebook, det var der jeg fandt min, og har set 2 mere til salg den seneste tid. Der er de nede omkring 5000 kr.

  14. Hanne Kallestrup says:

    Ja og vi skal også lige huske at vi kun har et forsøg så skal tøjet bare sidde. De forskellige designere har jo tilrettet mønsteret og fået tøjet syet op et utal af gange inden de er tilfredse.
    Når vi, på min arbejdsplads har fået uniformer til afprøvning, så har der været kræset for det, bare tag sådan noget som at vende lynlåsen i bukserne til pigesiden, det duperede mig, ja indtil vi så fik tøjet udleveret, så vendte lynlåsen forkert, og det var så tydeligt at det var syet alle andre steder end i DK.
    Ligeledes når man køber f.eks tern som ikke passer, det ville man nok aldrig blive tilfreds med hvis man selv har syet det, jeg bliver ihvertfald helt trekantet i øjnene hvis jeg får øje på sådan noget, godt jeg selv kan sy og bestemme både min stil og tilrette mit mønster så det passer min krop. Iøvrigt nyder jeg alle jeres kommentarer.☺️

    • Signe Eriksen says:

      Hvis man syr som jeg anbefaler – starter med en prøvemodel og tilretter undervejs, så har man netop ikke kun et forsøg, men kan justere til man er tilfreds. I industrien får man også lavet en masse tilretninger og prøvemodeller, men der sker ofte lige præcis det, du beskriver: når det færdige tøj kommer hjem, er det syet af nogle andre end dem, der syede prøverne, og rettelserne er ikke kommet med i den endelige produktion. Det er SÅ nedslående, når man modtager sådan en sending.

      Kh
      Signe / Skaberlyst

  15. Susanne Bækvig says:

    Jeg begyndte min “karriere” som syerske med dukketøj til min Barbiedukke. Min mor lærte mig, hvordan symaskinen virkede, og hun havde også Ella Lunds Den store sybog. En dag fik jeg så et stykke stof, der var stort nok til at jeg kunne sy en kjole af det, og den blev egentlig ganske anstændig, for et første forsøg uden et mønster. Min mor blev så imponeret, at hun købte mønster og stof til en pæn kjole, som jeg fik meget ros for. Senere syede jeg mest, fordi det var svært at få tøj der passede, for da jeg voksede op, var jeg den højeste i klassen, hvis ikke på hele skolen. Frakkeærmer stoppede lige før håndleddene og bukser lidt over anklerne. Jeg har haft meget svært ved at finde færdigt tøj, som jeg kunne passe lige siden, så jeg syr stadig. Ofte er det altså af nød, men mindst lige så ofte er det virkelig sjovt, og Skaberlyst har bidraget til det sjove.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap