Så simpelt er mønsterkonstruktion

Den helt store fordel ved at lære mønsterkonstruktion, er at man meget nemt kan variere sine designs og forfine tøjets pasform.

Der er mange, der tror de skal have et grundmønster, der er personligt tilrettet, for at lave deres egne mønstre og egne designs. Men det behøver man faktisk ikke. Man kan vælge at tage udgangspunkt i et grundmønster, eller man kan  bruge sin viden til at ændre på eksisterende (købe)mønstre.

Grundmønsteret er genialt til mere rutinerede syere, der har prøvet kræfter med mønsterkonstruktion i noget tid, og nogenlunde har styr på de forskellige linjer og vigtige punkter på mønsteret.

Det er også genialt til den, der er meget kræsen med pasformen eller bare er så meget “udenfor nummer” at standardstørrelser er mere besværlige end at sætte et nyt køkken i et gammelt hus (og DET er besværligt, kan jeg hilse og sige fra en kursist, der er tømrer). Så for nogen vil et personligt grundmønster være det eneste rigtige at vælge. For andre vil det være lidt som at skyde gråspurve med kanoner. Helt fjollet.

Er man mere “grøn”, men har lysten til at ændre på designs, så kan man sagtens ændre på købemønstre, og få ganske gode resultater ud af det. Der er selvfølgelig altid nogen, der har brug for meget store og vanskelige tilretninger i købemønstre, og hvor det vil være nemmere at lave alt fra bunden ud fra et grundmønster. Men langt de fleste passer trods alt nogenlunde ind i købemønstrenes standardstørrelser, og kan få en ganske god pasform med et par tilretninger eller 5.

Man får ikke nødvendigvis perfekt pasform i alt hvad man syr, men ofte betyder designet i tøjet, at det ikke er så sart i forhold til pasformen. Præcis hvad jeg mener med det, skal jeg nok komme ind på lidt længere nede.

Mønsterkonstruktion er faktisk ret simpelt.

Og samtidig er det helt vildt kompliceret.

I princippet går det “bare” ud på, at man flytter med nogle linjer på et stykke papir. Vil man have tøjet længere, flytter man bundlinjen nedad, og vil man have det kortere, flytter man den opad. Vil man have overskæringen lidt længere ude i siden, så flytter man den derhen. Vil man have mere vidde, så flytter man sidesømmene eller lader være med at sy indsnittene så dybe.

Det komplicerede kommer i alle de valg, der skal træffes, når man flytter en linje.

For hvis nu, der er vidde i en nederdel, og man flytter bundlinjen opad, så mister man jo noget af vidden, fordi der bliver mindre af den jo tættere man kommer på taljen. Og vil man så af med den vidde? Eller skal der mere vidde ind i nederdelen igen, efter den er kortet af?

Det er sådan nogle ting, man skal tage stilling til, når man går i gang med mønsterkonstruktion, og det er de valg, der kan være vanskelige. Det er nemlig her, man skal have det hele til at gå op i en højere enhed med mønster, stil, stof og den person, der skal bruge tøjet.

Men når man mestrer blot nogle enkelte teknikker, så kan man pludselig begynde at lave en masse forskellige ting, som alle sammen har den samme gode pasform, men giver helt forskellige udtryk, og derfor egner sig til helt forskellige ting. Man kan kort sagt have et købemønster, man har fået til at passe, og bruge det som udgangspunkt for nye modeller, hvor man ændrer små ting som længde, ærmelængde og halsudskæring. Og bare stofvalg kan gøre, at man får et helt andet stykke tøj ud af det.

 

Det kan man med mønsterkonstruktion – et eksempel!

Se billederne af min bluse herunder, for at se hvad jeg mener med, at det ikke er alle modeller, der er sarte overfor pasform. Det gør ikke den store forskel i pasformen, om jeg laver blusen længere eller lidt bredere. Der kan leges ret meget med bredden af både krop og ærmer, uden at det ændrer på, hvordan blusen sidder omkring nakke og skulder, som er der, pasformen defineres.

Mønsteret til denne bluse er lavet efter mål ud fra en teknik, der hedder “simpel mønsterkonstruktion”. Det er ikke et normalt grundmønster, men alligevel en konstruktion der er lavet fra bunden efter mål. Men det er et af de mønstre, hvor det ikke ville have gjort den store forskel, hvis det havde været et mønster efter standardstørrelser.

Der er ikke nogen af de 4 bluser, der er helt ens. De er ikke lige brede, ærmerne er ikke lige brede, de er ikke lige lange, og der er forskellige halsudskæringer.

Og selvom jeg da klart har nogle pasforms-favoritter, som ikke er de første 2 jeg syede, så er der altså ikke mere galt med dem, end at jeg bruger dem flittigt, og er rigtig glad for dem. Og man kan ikke sådan lige se på bluserne, at der er rettet på småting til næste opsyning.

 

Bluse no. 1: Viscose

Den første udgave af blusen er den printede model, der er syet i en let viscose fra en Chanel kollektion. Stoffet er købt i Stof2000 for nogle år siden i deres lille udvalg af stofrester fra de store modehuse. Designet er begrænset af stoffet, og derfor er blusen lidt kortere end jeg egentlig bryder mig om. Jeg var også noget slankere da jeg syede den (der har lige været et barn nr. 2 forbi maven i mellemtiden), så den er faktisk for lille til mig her på billedet.

bluse3chanel

 

Bluse no.2: Burn out

Anden gang jeg tog fat i dette mønster var for at sy en t-shirt som har lidt oversize effekt, og med opsmøg på ærmerne. Kroppen er lavet lidt længere og halsen dybere foran i forhold til den oprindelige bluse, og så er ærmerne naturligvis kortet af, og der er valgt andre syteknikker, som passer bedre til jersey.

Det er ikke noget problem at bruge dette lidt løse mønster til både jersey og vævet stof.

bluse1burnout

 

 

Bluse No.3 – Blonde

Jeg forelskede mig i denne blonde i Citystoffer i Århus, og måtte bare sy en t-shirt i den. Jerseymodellen ovenover er faktisk en test, inden jeg klippede i blonden. Det var præcis dette design, jeg havde i tankerne, da jeg så stoffet, så dette er en meget vellykket model. Den sidder også som den skal, og er klart en favorit.

Oplægningerne er syet i hånden, for at gøre tråden så usynligt som muligt, og der er naturligvis syet franske sømme.

 

bluse4blonde

 

Bluse no. 4: Strik

Denne udgave har lange ærmer, som bliver smalle i bunden, bådhals og så har den fået en ribkant på forneden. Jeg er endnu ikke helt tilfreds, for jeg synes bl.a. at ribkanten er for løs. Næste eksperiment bliver at erstatte den strikkede kant med en jerseykant i bunden, for at holde styr på stoffet. Denne bluse er lidt mere “pæn” end jersey udgaven, selvom den også er syet i en strikket metervare.

bluse2strik

 

Jeg håber du kan se, hvor simpelt mønsterkonstruktion kan være, hvis man bare har styr (eller nogenlunde styr) på det grundlæggende. Uanset om du føler du har styr på det grundlæggende eller ej, så synes jeg du skal komme i gang med at lege og eksperimentere. Tøjet behøver ikke være 100% perfekt for at blive brugt, og ofte opdager man nye ting, der skal tilrettes, når man bruger tøjet. Det er en god erfaring til næste udgave over samme mønster.

Så i gang med dig! Du skal teste mønstre, indtil du har et godt basismønster, du får lyst til at vende tilbage til igen og igen. SÅ skal du i gang med at bruge din viden om mønsterkonstruktion på en mere kreativ måde og ændre på design detaljerne.

Brug for hjælp til at komme videre eller i gang med mønsterkonstruktion?

Den finder du her <<<

 

0 thoughts on “Så simpelt er mønsterkonstruktion

    1. Hihi, det er helt ufarligt 🙂 Og det kan da godt være det går galt indimellem, men hvis man er indstillet på at eksperimentere og lege, så er der også altid noget, der lykkes. Og man bliver klogere. Og lige pludselig en dag, så kan man 🙂

      kh
      Signe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *