Sådan har Inge hævet kvaliteten i sit tøj

I dag skal du møde Inge.

Inge har gået til syning hos os på Syværkstedet i Aarhus i 3 år, og her kan du høre hvad hun især synes, hun har fået ud af sin tid på syholdet.

Inges skift fra sit tidligere syhold på en aftenskole, startede med at hun fik lavet et grundmønster på et af vores weekendkurser. Først fik hun lavet et grundmønster til kjoler og senere til bukser. Da grundmønstrene var tilrettet og Inge havde styr på pasformen, meldte der sig en ny udfordring: mønsterudvikling.

Det er nemlig ikke bare gjort med at få lavet et grundmønster. Man skal også udvikle det til nye designs. Og er du – som Inge – mest tryg ved at blive guidet igennem processen, så er et syhold helt perfekt til netop det.

 

Inge bruger sit tøj meget mere

Det er ikke et krav, at man fortsætter med at sy hos os, når man har fået lavet et grundmønster. Inge kunne altså fint have taget sine grundmønstre med sig tilbage på sit gamle syhold. Men hun fortæller om sin tidligere syning: ”Jeg synes ikke rigtigt, at jeg udviklede mig. Der var meget fokus på kvantitet; at vi bare skulle have produceret noget så vi kunne sige, at nu havde vi syet vores eget tøj”.

Det er en helt anden oplevelse, Inge har efter at have syet hos os i en årrække. ”Her er der mere fokus på kvaliteten. Vi lærer nogle syteknikker og vi lærer præcision. Det betyder at resultatet er meget mere tilfredsstillende, fordi kvaliteten er i top. Det tøj, jeg får syet her, er noget jeg bruger efterfølgende”.

I løbet af de næsten 3 år på syholdet, føler Inge at hun har udviklet sig meget. Tidligere var hun ”sådan en hurtig syer”, som hun selv kalder det, der hurtigt kunne producere noget tøj. I dag er hun mere langsom og reflekterende i syprocessen. Hun er omhyggelig. ”Det er virkelig gået op for mig, at det simpelthen ikke kan betale sig at lave noget hurtigt, for det kommer der ikke noget godt ud af”, fortæller hun. ”Syningen er en langsom proces, som man skal dvæle lidt ved – og det har været en ny måde at lære på, synes jeg.”

Med grundigheden er Inge også begyndt at købe stof på en anden måde end tidligere. ”Jeg var sådan en, der gik ind i en stofbutik og så på ’hvad har de af gode tilbud i dag’, og så kom jeg hjem med det”, fortæller hun. ”Problemet var jo så, at den kvalitet stof, jeg kom hjem med, ofte var lidt for dårlig. Det betød, at det på ingen måde stod mål med alle de anstrengelser jeg havde med at få syet noget.”

I dag er Inge mere opmærksom på at købe stof i en ordentlig kvalitet. Den bedre kvalitet af stoffet kombineret med den mere omhyggelige syproces, betyder at Inge bruger sit tøj meget mere. Helt konkret kunne Inge godt finde på at købe stof i polyester tidligere, men ”det kunne jeg da aldrig drømme om nu”, understreger hun.

 

Sy selv, hvis du vil have god kvalitet

Den øgede opmærksomhed på stoffets kvalitet tager Inge også med sig ud i tøjbutikker. ”Jeg synes i stigende grad at vi bliver præsenteret for en meget dårlig kvalitet, i hvert fald i forhold til stoffet”, siger hun. ”Det kan godt være, det er et rigtig, rigtig flot design, men hvad nytter det, når kvaliteten af stoffet bare ikke er særlig god?”

Udover at stoffet er i en dårligere kvalitet, så synes Inge også at det tøj, hun kan købe til fornuftige priser, er dårligt syet. Hvis tøjet i tøjbutikkerne skal leve op til de forventninger, Inge har til kvaliteten, bliver det virkelig kostbart. ”Det synes jeg også kan være en af grundene til, at det er en god ide at sy selv – netop at vi kan få produceret noget tøj i en god kvalitet”.

Udover at Inge går på vores syhold, så er hun også medlem af vores onlineklub Synoter Studio, hvor de skriftlige anvisninger også er en stor hjælp i syningen. Men det er syholdet, der for alvor har gjort en forskel for Inge. Det er ikke kun det faglige niveau af undervisningen, der er god, men også atmosfæren på syværkstedet og samarbejdet mellem kursist og underviser. ” For mig har det meget stor betydning, at den der skal undervise mig, er en der også har forstand på pædagogik. Man kan godt være rigtig dygtig rent fagligt, men det er en meget krævende proces at skulle undervise andre. Det er ikke noget, man bare sådan lige kan gøre, så det er vigtigt, at fagligheden går hånd i hånd med den pædagogiske indsats”. Det er lykkedes på Josephines syhold, hvor Inge har lært sytekniske finesser, der har styrket hendes syning så det tøj, hun syr nu, er flottere end det var tidligere.

Nu er syningen “a piece of cake”

Nogle af de finesser, Inge er mest glad for at have lært, er at lave sine egne kantebånd og sy dem i sine bluser. ”Tidligere fik jeg altid lavet sådan nogle rigtig dårlige afslutninger”, siger hun. Men i dag ved Inge hvordan hun skal få kantebåndene klippet og få dem igennem skråbåndsfolderen, presset og syet i tøjet. ”Det synes jeg er dejligt at kunne”, understreger hun.

Noget andet Inge også er glad for, er den præcision, hun har lært omkring symønstre. ”Når ens symønster er fuldstændig præcist er det jo sådan set lidt piece of cake at sætte sig hen til symaskinen”.

Det Inge drømte om, da hun tilmeldte sig sin første sæson på syholdet, var at blive bedre til håndværket. Hun ville gerne have flyttet sit faglige niveau, så hun kan få flottere resultater med hjem fra syning end tidligere. De drømme har Inge til fulde fået til at gå i opfyldelse. Hun har en misundelsesværdig lækker og personlig garderobe, som vi nyder at få et lille glimt af på syholdet, hvor Inge næsten altid møder op i eget design. Kjolen på billedet herunder er en af de kjoler, Inge har syet og nu bruger flittigt.

 

Inge i en smuk kjole, hun selv har syet

 

 

Bliv bedre til at sy – og brug dit tøj meget mere end du gør nu

Inge er naturligvis noget ganske særligt, som vi alle er hver især. Men Inge er også bare en helt almindelig kvinde med helt almindelige evner og ønsker om tøj i høj kvalitet. Og når Inge kan lære at lave symønstre og sy tøj til sig selv i lige præcis den høje kvalitet, hun drømte om for 3 år siden, så kan du også.

Der er ganske få pladser tilbage på vores syhold – du kan lige akkurat nå at komme med, hvis du bor i nærheden af Aarhus.

Snup en plads på efterårets syhold her

Bor du længere væk (eller er det med et syhold bare ikke lige din kop te), så deler vi gavmildt ud af vores viden og de mange teknikker, Inge og de andre kursister lærer på syholdene, i vores online medlemsklub Synoter Studio.

Bliv online synørd sammen med os (og Inge) og sy dit eget yndlingstøj i en god kvalitet, der ville koste kassen hvis du skulle købe det i en tøjbutik.

Bliv medlem af Synoter Studio her:

Synoter

 

 

 

 

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap