Se mig – jeg har tabt 5 kg. på 1½ time

header_pasform

Læste du overskriften?

Sådan havde jeg det i aftes, lige inden jeg gik i seng.

Faktisk har jeg drømt, at jeg endelig var tilbage i den str. jeg havde, inden jeg blev gravid, så jeg må indrømme jeg var lidt skuffet her til morgen. Skuffelsen varede heldigvis kun til jeg prøvede min nye basis-prøvemodel igen. Så steg humøret absolut til samme højde som i aftes.

Men jeg må hellere være ærlig.

Jeg har selvfølgelig ikke tabt 5 kg. på 1½ time!

Det tror jeg slet ikke man kan (og så det kan jeg naturligvis ikke).

MEN

Det tog mig ca 1½ time at tilrette en prøvemodel på mig selv. Og se lige, hvor stor forskel det gjorde på pasformen:

Basis kjolemønster jeg har tilrettet på mig selv. Beklager lyset - det nåede at blive mørkt udenfor.
Basis kjolemønster jeg har tilrettet på mig selv. Jeg kom til at sy indsnittene foran på retsiden, så det er ikke mave det hele (jaja, det kan jeg jo sagtens sige…)

Og selvom jeg jo virkelig godt ved, at det er tøjet og pasformen, der giver de forskellige følelser af “jeg er godt nok blevet tyk” eller “wauw, jeg ser sgu da godt ud”, så oplever jeg følelserne alligevel.

Følelserne er helt ligeglade med, om jeg føler mig lækker, fordi jeg passer ind i et dameblads ideal om smal talje og lange brune ben, eller om jeg føler mig lækker, fordi mit tøj bare sidder pisse godt.

(Og nej, det er ikke stoffet og designet i prøvemodellen, der skaber lækkerheds-følelse…bare hvis du var i tvivl og lige et øjeblik nåede at tænke “hun har da en spøjs stil, hende Signe”. Prøvemodeller bliver syet i ubleget lærred, fordi man nemt kan se, hvad der skal ændres. Og det er den eneste grund! Det ligner…..ja, det kan du selv se på billedet).

Men det er et held, det der med følelserne.

For alle os, der ikke har damebladskroppen, men gerne vil føle os lækre og smukke alligevel.

For vi kan sagtens føle os lige så lækre, som modellerne i damebladene ser ud.

Det har en pris (sorry).

Men prisen behøver ikke være endeløse slankekure eller alt for dyrt designertøj i alt for store mængder.

Prisen for en perfekt pasform er, at du skal lave lidt arbejde.

Du skal lave et mønster, sy en prøvemodel og få den tilrettet. Måske skal du gentage processen 2-3 gange, før du er tilfreds.

Men giver du lidt af din tid, og udfører arbejdet med tilretning, så har du til gengæld også et mønster, du kan bruge som udgangspunkt igen og igen. Og hver gang vil det resultere i tøj, der passer til dig og din krop, og får dig til at føle dig virkelig godt tilpas.

But, HOW?

Er du ikke lige frisk på at lave tilretninger på dig selv (det er faktisk ikke helt nemt…jeg kunne godt have brugt et par ekstra øjne på ryggen i aftes), eller har du slet ingen anelse om, hvor du skal starte og hvordan man gør med sådan et basis mønster, så må du investere lidt i at lære det.

Jeg vil faktisk rigtig gerne hjælpe dig med det. Så du også kan opleve den forandring, jeg selv mærkede i aftes. Det er en s-k-ø-n følelse, som alle kvinder har fortjent! Hvis du vil have min hjælp til en perfekt pasform i det tøj, du syr, så skynd dig at snuppe en af pladserne på den workshop, jeg holder rundt i landet her i efteråret.

Få hjælp til din perfekte pasform her.

 

Er der noget, du især synes er svært at få styr på i forhold til pasformen? Skriv det i en kommentar herunder. Evt som et brevkasse spørgsmål – så laver jeg en video til dig, der viser hvordan du bliver dit problem kvit.

Kender du andre der syr, der kunne tænkes at have lyst til endnu mere lækkerheds følelse? Så del dette indlæg med dem – fx på facebook, ved at klikke på “like” knappen lige herunder.

Læs også:

4 thoughts on “Se mig – jeg har tabt 5 kg. på 1½ time

  1. Jannie Petersen says:

    Hej Signe. Har vildt lyst til at komme med på din workshop om mønstertilretning, men kan ikke her i efteråret. Så jeg vil høre om du har planer om at holde det igen til foråret? Krydser fingre…

    Hilsen Jannie

    • Signe Eriksen says:

      Hej Jannie,

      Jeg tror bestemt jeg holder den igen til foråret, men jeg vil lige have gennemført første omgang her i efteråret, inden jeg begynder at planlægge mere. Så jeg tror det – men vil på den anden side ikke love noget 😉

  2. Jannie Petersen says:

    Lige et spørgsmål mere… hvis jeg nu går i gang med at lave en prøvemodel til en kjole, og ved at den skal syes i stof der falder tæt til kroppen, skal prøvemodellen så stadig laves i lagenlærred? For det falder vel ikke så pænt? Og kan man så regne med det?

    Mvh. Jannie

    • Signe Eriksen says:

      Der er forskel på en prøvemodel til et bestemt design og så et basismønster, som er det vi arbejder med på workshoppen.

      En prøvemodel til en bestemt kjole er god at lave i stof, der minder om det, den rigtigt skal laves i – bl.a. for at se hvordan den falder som du nævner.

      Et basismønster er det, der kommer før prøvemodellen. Og det er smart at sy i lærred, fordi man bedre kan se de generelle tilretninger, man har brug for. Der skal stadig laves tilretninger i den endelige model, men de helt store, som man er nødt til at lave i mønsteret, laver man i basismønsteret. Jeg kommer meget mere ind på det på workshoppen, hvor jeg også viser hvordan man laver de forskellige tilretninger, som de fleste har brug for i en eller anden variation.

      Håber det er svar nok? Ellers spørger du bare igen 🙂

      Signe / Skaberlyst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap