Sy nederdele med perfekt pasform

Nogle af de største problemer med at sy en nederdel med god pasform, er at få den rigtige plads til hofter og bagdel, så nederdelen hverken bliver for løs eller for stram, og at få indsnittene placeret rigtigt i forhold til kroppen, så der ikke er små mærkelige buler eller trækninger i stoffet.

Der er heldigvis en nem løsning på problemerne, og det er at lave et nederdels grundmønster fra bunden efter dine mål, og designe dine nederdele ud fra det. I grundmønsteret får du nemlig taget højde for både dit talje- og hoftemål og indsnittene bliver placeret hvor de skal i forhold til din kropsform.

 

Grundmønster til nederdel efter egne mål

Selvom du ikke har prøvet at lave symønstre fra bunden før, kan du roligt kaste dig ud i at lave et grundmønster til en nederdel. Det er noget af det første, man lærer at lave på de fleste sytekniske uddannelser, netop fordi det er en overskuelig opgave, som ikke kræver en masse forhåndsviden for at lykkes.

Vejledningen til at tegne et grundmønster til en nederdel kan du se i min bog Upcycling, hvor den ikke fylder mere end 2 sider – så nemt er det. Du bliver guidet igennem hele processen trin for trin, og skal bare gøre som der står i teksten, så er du snart i mål med et godt grundmønster til nederdel lavet efter dine mål.

 

 

 

Design dine egne symønstre til nederdele

Når grundmønsteret er på plads, skal du i gang med at designe og konstruere dine egne symønstre til nederdele. Det kan lyde skræmmende, hvis du aldrig har prøvet at lave dine egne symønstre, men allerede i Upcycling bogen får du hjælp til at komme i gang med de første nederdele.

I bogen kan du se, hvordan du laver grundmønsteret om til et pencilskirt, der går ind i bunden, og hvordan du lægger vidde til i bunden, så du får en nederdel i A-facon. Der er også en vejledning til at lave en linning, du kan sy i taljen af nederdelen. Men Upcycling bogen er egentlig ikke en bog om mønsterkonstruktion. Det er bare en bonus, fordi det er en god ting at kunne lave sine egne symønstre, når man arbejder med upcycling.

I bogen er mønstrene brugt til to forskellige nederdele. Den første nederdel er syet af to par jeans, der er klippet op til firkanter og syet sammen i et harlekin-lignende mønster. Stoffet er lavet først, og derefter er det klippet efter nederdelens mønster med A-facon.

 

 

Den anden nederdel er lavet som et pencilskirt. Det er samme grundmønster, men her er der fjernet vidde i bunden, så den bliver smallere. Før nederdelen er syet sammen, er der syet blonder og tyl på stoffet for at skabe den fluffy 3D-effekt.

 

 

Begge nederdele er der trin for trin vejledninger til i Upcycling bogen, og begge symønstre er lavet efter samme grundmønster. Grundmønsteret er lavet efter mål, og jeg har på den måde kunnet nøjes med at tilrette et enkelt mønster til Ditte, som er model på billederne, for at sikre en god pasform i flere forskellige nederdele til hende. Det er præcis det, der er fordelen ved et grundmønster: den komplicerede proces med at få styr på pasformen er overstået i grundmønsteret. Derfra kan du bruge tiden på at lege med silhuetter og designdetaljer.

 

Lav nye nederdele med mønsterkonstruktion

Symønstrene til nederdelene i Upcycling bogen er enkle, fordi det er stoffet, der er i fokus i bogen. Men du kan bruge dit grundmønster til nederdele til at lave masser af symønstre med forskellige designdetaljer og samme, gode pasform, som du har tilrettet i dit grundmønster.

Agnes nederdel herunder er fra et af kurserne i medlemsklubben Synoter Studio, hvor du både lærer at lave mønsteret til nederdelen og sy den med lækre syteknikker, der giver en flot finish.

 

 

 

En anden mulighed for at lære at lave symønstre til nederdele, er det digitale Synoter Magsin nr. 9 – Couturenederdele, hvor der er vejledninger til at lave 11 forskellige nederdele med forskellige grader af vilde designdetaljer. Der følger et PDF mønster med onlinemagasinet, men du kan også bruge dit eget grundmønster som udgangspunkt for nederdelene – på den måde er du sikret en god pasform, uden at skulle starte med at printe og tilrette det medfølgende standard-mønster.

 

 

 

Hvis du laver mange ændringer i designet i en nederdel, er det en god idé at sy en prøvemodel for at tjekke designet. Så selvom pasformen er på plads i grundmønsteret, er det ikke sikkert, du helt slipper for prøvemodeller fremover. Til gengæld er det meget sjovere et tjekke designdetaljer end pasform, og det er en mere legende proces at forholde sig til hvad man synes om nederdelens udseende end hvordan man løser pasformsproblemer.

På den måde kan grundmønsteret også være med til at gøre hele syprocessen sjovere, fordi det bliver mere et spørgsmål om design og om at lege en silhuet frem, end om at få nederdelen til at være behagelig at have på – det er den allerede, så det skal du ikke spekulere mere på.

 

 

 

Grundmønstre til nederdele med perfekt pasform

Den perfekte pasform i det færdige tøj starter i mønsteret. Når du laver dine symønstre fra bunden efter dine egne mål, er du meget tættere på den perfekte pasform fra starten, end hvis du starter med et mønster i standardstørrelser.

Ved at lave dine symønstre til nederdele ud fra et grundmønster slipper du for: 

>> Nederdele, der sidder grimt over hoften, fordi der enten er for lidt eller for meget stof.

>> Nederdele, der sidder stramt over maven, og får dit til at se gravid ud, selvom du ikke er det.

>> Nederdele, der drejer rundt om kroppen, når du går.

>> Nederdele, der kravler op i taljen og hele tiden skal trækkes ned på plads.

>> Nederdele, der tipper ud i bunden, og gør sit bedste for at feje benene væk under dig.

Med andre ord, så sørger et godt grundmønster for at der er plads til din krop i nederdelene. Det giver dig en meget mere behagelig oplevelse af at gå med nederdel, og kan sagtens være det, der skal til, for at du kommer til at elske at gå med nederdel – også til hverdag.

Du kan lære at lave grundmønster til nederdele efter dine egne mål i bogen Upcycling, som du kan købe her:

Upcycling

 

 

 

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap