Upcycling: giv dit tøj mere værdi

Er dit tøj værdifuldt nok til at være en aktiv del af din garderobe?

Vi lever i en tid, hvor der allerede er produceret tøj nok til de næste 6-7 generationer. Tøj smides ud længe før det er slidt eller går i stykker længe før, vi er færdige med at bruge det, og bjerge af tøjaffald hober sig op flere steder på Jorden, bl.a. i Atacama ørkenen i Chile hvor tøjmængderne er så store, at de kan ses fra rummet. De store mængder tøj forurener både når de bliver produceret og når de ender som affald i naturen, og moderne tøjforbrug er en medvirkende årsag til klimakrisen. Men vi køber stadig tøj, for vi har stadig lyst til nyt. Så hvad gør vi, hvis vi gerne vil blive ved med at forny tøjet i garderoben uden at skabe en planet, der ikke er egnet for mennesker at bo på?

Der findes ikke et enkelt svar på det spørgsmål. Men syning kan være en del af løsningen. Vi synørder kan og gør nemlig allerede meget af det, forskningen efterspørger, og det kan vi med fordel udbrede til flere og selv blive endnu bedre til at have fokus på.

 

Brug tøjet i længere tid

Ifølge forskning er mængden af tøj den vigtigste faktor, når vi snakker bæredygtighed. Der skal produceres mindre og hvert enkelt stykke tøj skal bruges i længere tid. Det skal være aktivt – hvilket vil sige at vi rent faktisk bruger det, fremfor at det hænger passivt i garderoben. Hvad der skal til, for at tøj bliver brugt, har forskningen også svaret på: tøjet skal føles behageligt (dvs. have en god pasform), vi skal kunne lide den måde, det ser ud på og kunne finde ud af at style/bruge tøjet i vores hverdag. Når vi syr selv, har vi mulighed for at tilrette pasformen så den passer kroppen og tilpasse designet, så det passer til hver vores personlige stil. Vi kan altså styre de elementer, der skal til, for at skabe yndlingstøj, der bliver brugt længe og ikke ender som en forurenende belastning i naturen. Og selvom det ikke er realistisk at alle skal sy deres eget tøj, så er vi flere og flere, der gør netop det. Vi gør det, fordi vi synes det er sjovt og fordi vi får virkelig lækkert tøj ud af vores anstrengelser – men derfor kan vi jo godt tage klimagevinsten med også, og blive endnu bedre til at sy mere bæredygtigt end vi allerede gør.

En oplagt mulighed for at begrænse mængden af nyt tøj er at bruge de ressourcer, der allerede er produceret, og skabe nyt tøj af det gamle. Med andre ord: at upcycle det tøj, der allerede findes, så det får en højere værdi og kan bruges i længere tid. Desværre er det enormt svært at upcycle i stor skala, og derfor er der ikke ret mange, der gør det. Det er både nemmere, hurtigere og billigere at producere nyt tøj end at lave om på tøj, der allerede er lavet.

Som hobby synørd er det nemmere for dig at upcycle end det er for modeindustrien. Du skal ikke have sy processen tænkt ind i en fabriksproduktion, og du behøver ikke lave et design, de fleste vil kunne lide. Du kan i stedet hygge dig med hele processen fra første idé til færdigt tøj i dit eget tempo, og du behøver kun tage hensyn til din egen stil, når du designer. Det giver dig en god mulighed for at overhale modebranchen indenom og skabe tøj i en høj kvalitet både i forhold til design og syteknikker. Du kan gøre, som man gør i skrædderiet og i haute couture modehusene, og skabe helt unikke stykker tøj, der kun findes en enkelt af. Men når du gør det, så vær meget bevidst om din egen tøjstil. “One of a kind” kan nemlig i sy-sammenhænge ofte blive til “klask en hel masse forskellige stykker stof sammen”. Og ja, så bliver det noget helt unikt. Men bliver det pænt? Og har du lyst til at bruge det færdige tøj? Sådan ægte?

 

 

Hvad giver tøjet mere værdi for dig?

Da jeg startede med at researche til min bog Upcycling var langt det meste af det “upcycling”, jeg kunne finde, en masse klaske-sammen projekter der meget tydeligt er re-design, men i min optik ikke rigtig kan betegnes som upcycling. For at noget kan kaldes upcycling, skal det nye produkt have fået en højere opfattet værdi end det oprindelige produkt. Tøjets værdi er naturligvis en smagssag, og smag kan altid diskuteres. Men hvis kriteriet er, at tøjet skal gå fra at være inaktivt (ikke blive brugt) til at være aktivt (blive brugt flere gange om året), så kan man måle på om tøjet er re-designet eller upcyclet, ved at tælle hvor mange gange man bruger det i løbet af et år. Laver man tøj om til et nyt produkt, der er lige så få mennesker, der vil købe, som det oprindelige tøj, så har det ikke fået en højere værdi. Når grimme stofrester bliver lavet om til grimme tasker eller pæne bluser bliver lavet om til alt for mange scrunchies, batter det ikke rigtig noget på klima-barometeret. Den gode historie om bæredygtighed og upcycling er ikke nok, hvis det for alvor skal gøre en forskel. Det er langt vigtigere, at det færdige stykke tøj appellerer til nogen, der rent faktisk kommer til at bruge det i hverdagen, så tøjet går fra at være affald, der ikke er blevet smidt ud endnu, til at være en aktiv del af en personlig garderobe i årevis – gerne årtier.

Hvornår et syprojekt er upcyclet er svært at definere. Udover at vi alle har forskellig smag og dermed forskellige holdninger til, hvad der er værdifuldt i en garderobe, så ved man det ofte ikke, før man har lavet tøjet og har haft det nogle måneder. Først der kan man se, om man har brugt tøjet og mærke, om man virkelig elsker det nye stykke tøj, eller om det bare var et kreativt rush at lave det. Derfor er man nødt til at være villig til at tage chancer og til at mislykkes. Det er ikke alle upcycling projekter, der viser sig at være en god idé i sidste ende. Men sådan er det også med virkelig meget af det tøj, der bliver produceret fra nyt – det meste er trends med kort holdbarhed, som efter kun få måneder (eller uger) bliver kasseret. Så hvis du mislykkes med et upcycling projekt, skal du ikke give dig selv dårlig samvittighed – det er en helt naturlig del af en designproces og af at producere tøj, at man ikke rammer rigtigt hver gang. Lær af det, analysér dit projekt og prøv at finde frem til, hvorfor det ikke blev den planlagte succes. Så kan du tage de erfaringer med dig til næste projekt og på den måde forbedre og forfine dine design og din syning, så du oftere kommer til at lykkes med dine syprojekter.

Det gælder med andre ord ikke om at være fejlfri – det er ingen af os. Men jeg vil gerne have dig til at stræbe lidt højere end at klippe to skjorter over og sy dem sammen til en ny, to-farvet skjorte. Der er mange flere og mere spændende muligheder, hvis du kombinerer dine sy-skills og gode, tilrettede symønstre med et nyt syn på genbrugstøj: se tøjet som et materiale fremfor et færdigt produkt. Gør du det, så bliver det nemmere at finde helt nye muligheder for at give stoffet et nyt, aktivt liv i din garderobe.

 

 

En sybog med utraditionelle vejledninger

Upcycling tager tid. Et godt upcycling-projekt kræver en god idé til et design, de rigtige materialer og en syproces, der binder materialer og idé sammen i praksis. Det kan nogle gange tage flere uger at ramme det helt rigtige design, hvilket er præcis hvad der skete med de her bukser med læder applikationer fra min bog Upcycling. Undervejs i processen var jeg flere gange i tvivl om værdien i mit design. Bukserne havde potentialet til at blive mega fede, men kunne på samme tid lige så godt vise sig at være virkelig kiksede. Jeg prøvede flere forskellige designvariationer af applikationerne, som jeg tegnede ind på en prøvemodel og forsøgte at forestille mig, og i det rigtige stof prøvede jeg flere kombinationer af trekanter og placeringer, før jeg bestemte mig for det færdige design. Mange af dem var lige rigeligt cowgirl til min æstetik, og jeg var tæt på at opgive bukserne, fordi jeg var bange for at lave noget grimt og dermed ødelægge stoffet. Og selvom jeg forberedte og testede så meget, jeg kunne, var det alligevel først til allersidst at jeg kunne se, det var et vellykket projekt.

Om jeg elsker de her bukser om 10 år vil tiden vise. Lige nu er de perfekte i min garderobe, og at dømme efter hvor mange komplimenter og spørgsmål til “hvordan har du lavet dem?” jeg får, når jeg har bukserne på, er jeg ikke den eneste, der er vild med dem. Hvordan jeg har lavet dem, kan du se i guiden herunder, som er fra bogen Upcycling.

Upcycling er ikke en traditionel sybog med vejledninger til at sy lynlåse og lægge bukser op. Det er derimod en sybog med vejledninger til alle de utraditionelle dele af designet, man ikke lærer på et normalt sykursus, og ikke umiddelbart kan google sig til. Guiden til bukserne med læder applikation består af de 3 sider, du kan se på billederne herunder, hvor du trin for trin bliver guidet igennem at lave applikationerne, placere dem på bukserne på det rette tidspunkt i syprocessen og sy dem fast. Der er til gengæld ikke guide til at sy sømmene, lommerne, lynlåsen, linningen og oplægningen i bukserne – den slags grundteknikker kan du lære andre steder, fx i min bog Sy yndlingstøj fra 2024 hvor mønsteret til bukserne også er fra.

Det  nye skal være mere værd end det gamle

Applikationerne i mine bukser er lavet af et par læderbukser, jeg fandt i en genbrugsbutik. Jeg havde på forhånd designet bukserne og valgt at sy dem i den brune bomuldstwill, der er baggrundstoffet for applikationerne, så jeg ledte efter brunt læder, der passede til mit bomuldsstof i farven. De bukser, jeg endte med at købe til projektet, var et par stumpebukser i læder. Læder er ret varmt at have på, og stumpebukser er et design, man typisk vælger, når vejret er varmt, så kombinationen af design og materiale var ikke helt gennemtænkt, og det giver mig derfor nul dårlig samvittighed at “ødelægge” et par stumpe-læderbukser for at skabe mine egne, nye bukser med applikationer. I andre genbrugsbutikker havde jeg ladet brune læderjakker hænge, fordi de simpelthen var for gode til at klippe i stykker. Hvis man vil upcycle, er det nemlig også et spørgsmål om at vurdere, om man reelt kan tilføje mere værdi til det materiale, tøjet er lavet af. Hvis man ikke kan det, så risikerer man at downcycle og give materialet en lavere værdi. Og selvom man uundgåeligt kommer til at downcycle eller ødelægge indimellem, så er det godt at have i baghovedet, før man starter et upcycling projekt, om man reelt tror på at det nye bliver mere værd end det gamle.

For mig har der været en enorm tilfredsstillelse i at finde nogle virkelig grimme ting i genbrugsbutikkerne (det er ikke svært) og lave dem om til noget smukt og brugbart. Jeg plejede at hade at gå i genbrugsbutikker, netop fordi der er SÅ meget grimt og ubrugeligt tøj, men når jeg skifter fokus fra at se tøjet som færdigt tøj til at se potentialet i det stof, tøjet er lavet af, bliver det en helt anden oplevelse. Med det fokus er blondebluser og gavebånd blevet til nederdele, uformelige og kedelige bluser og kjoler er blevet til flotte toppe med overdådige, håndsyede detaljer og læderbukser er blevet til applikationer på nye bukser. Hvordan jeg har ændret kiksede kjoler og bukser med dårlig pasform til nyt yndlingstøj, kan du se i bogen Upcycling, hvor du enten kan gentage projekterne præcis som jeg har lavet dem, eller lade dig inspirere af teknikkerne og bruge dem på din egen måde.

 

 

Level up: skab noget ægte lækkert

Langt de fleste syprojekter i Upcycling kan du lave fra bunden i nyt stof, hvis du vil. Med ganske få undtagelser er projekterne ikke afhængige af, at du finder en bestemt type tøj i en genbrugsbutik, og har du styr på hvad du godt kan lide, kan du plukke detaljerne i bogens design ud og bruge dem i helt andre sammenhænge. Du kan bruge guiden til læder applikationer til at skabe en jakke, en nederdel eller en taske med læder detaljer. Du kan erstatte læderet med filtet eller valket uld, der ikke trævler, og bruge teknikken til at skabe dybde i en uldfrakke. Og du kan naturligvis lave andre former på dine applikationer. Det kan være at firkanter giver mere mening i din æstetik, eller at en række cirkler i kanten af en rundskåret nederdel er det, der giver din garderobe et løft. Når først du begynder at eksperimentere med detaljerne, kan du bruge de samme teknikker og fremgangsmåder i utallige situationer, og det betyder ikke noget for det færdige design om materialerne kommer fra genbrug eller ej.

Og det er netop min pointe: at upcycling først ægte har værdi, når du kunne have lavet samme design fra bunden i nyt stof. For når det er nemmere at lave tøj fra bunden, er det også fordi det blanke lærred, et nyt stykke stof er, giver en mere fri designproces og et mere fuldendt, færdigt design – i hvert fald når det lykkes. Hvis man bruger flere farver i et stykke nyt tøj, er det fordi designet er skabt fra bunden til at have flere farver. Det er ikke fordi man lige manglede en kant og fandt noget stof i en skuffe, der lige var nok af, og kalder det en kontrast, så det ikke lyder helt så fantasiløst som det i virkeligheden er. Når du designer tøj fra bunden, eller vælger stof til et symønster, du gerne vil sy, så tænker du projektet igennem som en helhed på en helt anden måde end den tilgang, de fleste har til upcycling og re-design. Hvis du bruger den samme tankegang til upcycling-projekter som til nye syprojekter, kan du lave noget ægte lækkert af genbrugsmaterialer. Tøj, der ikke ser ud som om, det er genbrug – men som både sparer ressourcer og bliver til aktivt tøj i garderoben, fordi det hænger sammen som en gennemtænkt helhed.

Upcycling af tøj kræver nogle grundlæggende forudsætninger og kompetencer for at lykkes og for at komme op på et niveau, hvor det ikke bare er et kreaprojekt, men hvor det rent faktisk giver tøjet mere værdi. Når du har et godt fundament for at sy og lave symønstre, så kan du for alvor få glæde af de udfordringer, muligheder og dogmeagtige begrænsninger, der ligger i at upcycle. Hvordan du gør det – pynter, syr om og får nye ideér – kan du lære i min nye bog, Upcycling, som du kan købe i webshoppen eller hos din lokale boghandler.

 

Upcycling