12 mm bredt vlieseline formbånd fra tyske Freudenberg.
Vlieselineformbånd stryges på stoffets vrangside og giver ekstra stabilitet til kurvede sømme.
Formbåndet findes i hvid og mørk grå (Charcoal). Brug hvidt formbånd til lyse og lette stoffer. Brug mørkt formbånd til mørke stoffer.
Vlieselineformbånd er en uundværlig hjælp når du syr. Har du bare én gang syet en halskant der flaner, ved du hvor svært det kan være at få kanten til at ligge pænt ind til kroppen. Vlieselineformbånd er det enkle trick, som kan betyde forskellen mellem succes og fiasko i dine halsudskæringer.
Vlieselineformbåndets stabiliserende effekt er især vigtig i kurvede sømme. Langs kurven vil stoffets trådretningen nemlig uundgåeligt blive klippet på skrå. Fastvævet stof er fleksibelt og let elastisk diagonalt på trådretningen. Derfor kan stoffet trækkes ud af facon, når det klippes på skrå. Og du kan ikke stole på pasformen i dit færdige tøj, hvis stoffet strækker sig mens du syr.
Det smalle vlieselineformbånd er skåret diagonalt på vlieselinens trådretning. Den skrå trådretning gør vlieselinebåndet elastisk og formbart. Langs midten af båndet (eller lidt til den ene side) er der syet en kædestikning. Kædestikningen kan ikke strække sig. Den uelastiske kædestikning fastholder sin længde, når du former båndet langs en kurve. Det er kædestikningen der sørger for at din halskant ikke flaner.
Fombåndet presses på vrangsiden af stoffet i sømrummet. Den skråtskårne vlieseline formes let efter kurven i stoffet, mens kædestikningen forhindrer sømlinjen i at strække sig.
Gør det til en vane at presse vlieselineformbånd på, så snart du har klippet stof til en overdel. Så risikerer du ikke at få trukket i halskanten først.
Båndet presses fast med samme temperatur som almindelig vlieseline. Pres uden damp i 8 sekunder. Test altid dit strygejern på en rest af dit stof, så du ved at stoffet tåler varmen.
Placér formbåndet fast i sømrummet med kædestikningen ind mod sylinjen. Pres med strygejernets spids vlieselineformbåndet rundt i halskantens runding. Pres et lille stykke ad gangen. Start i den ene side og arbejd dig ind mod midten, mens du former formbåndet med dine fingre. Løft strygejernet når du skal flytte det for at fiksere det næste stykke, så du ikke får strøget halskanten ud af facon.
Inspiration
Her har vi fundet nogle blogindlæg frem til dig, som inspiration. Så læn dig tilbage og sæt dig til rette, måske endda bryg en kop the eller kaffe og nyd vores blogindlæg.
Vi håber du vil finde dem lærerige.
https://skaberlyst.dk/brevkasse-fredag-hvordan-bruger-man-form-vlies/
https://skaberlyst.dk/brevkasse-fredag-halsudskaering-med-facon/
https://skaberlyst.dk/3-af-skraedderens-hemmeligheder-til-godt-syet-toej/