3 af skrædderens hemmeligheder til godt syet tøj

Hvis du er kursist hos Skaberlyst, enten live eller online, kender du allerede en hel del skrædder-hemmeligheder. Det gør du også, hvis du er fast læser her på bloggen.

Men bare fordi der allerede er en del hemmeligheder ude i det fri, skal man jo ikke nødvendigvis afholde sig fra at dele endnu flere. Så her får du 3 af skrædderens yndlings-hemmeligheder til godt syet tøj.

 

Sådan sikrer du dig, at dit tøj er godt syet

Før vi tager fat på hemmelighederne, som du kan bruge til at forbedre din egen syning (helt uden at være skrædder), så lad os se på, hvordan du sikrer dig, at dit tøj er godt syet.

Der er flere elementer i godt syet tøj, og vi kommer ikke ind på dem alle i det her blogindlæg.

Men noget af det, der er rigtig vigtigt at se på, er:

** Indersiden af tøjet

** Valg af syteknikker og håndværksmæssige finesser

** Hvordan du flytter dig til næste niveau, når du mestrer det niveau, du har syet på noget tid.

 

skrædderens hemmeligheder til godt syet tøj

 

Indersiden af tøjet skal ikke (nødvendigvis) være lige så pæn som ydersiden

Har du hørt den gode gamle “indersiden af tøjet skal være lige så pæn som ydersiden”?

Egentlig betyder det “indersiden skal være håndværksmæssigt i orden”. Hvilket er helt fint.

Men jeg har lagt mærke til, at mange tager det lidt for bogstaveligt. Og bliver kede af det tøj, de syr, når fx. overlockede kanter er synlige på indersiden. Det er ikke “pænt nok”, fordi man ikke ville vende kjolen på vrangen og gå med den sådan.

Og jeg har set alt for mange bruge alt for lang tid på at nusse om bagsiden af tøjet, i stedet for at fokusere på ydersiden, sy tøjet færdigt og få det brugt.

Men det er ikke meningen, at tøjet skal kunne bruges på vrangen. Og det er ikke meningen, at du skal blive ked af det tøj, du selv har syet.

Tværtimod.

Derfor er det drøn ærgerligt at tage den her gamle huskeregel alt for bogstaveligt, når du syr til dig selv.

At sætte tårnhøje forventninger til dig selv, om at leve op til standarder som en professionel skrædder med 10+ års erfaring kan forventes at holde, kan være bremsende for sylysten. Især hvis du ikke er særlig rutineret, er det ofte for stor en mundfuld at bide over.

Sæt i stedet barren lidt lavere.

Det gør du, ved at tilføje et lille “næsten” til den gamle huskeregel:

 

“Tøjet skal være (næsten) lige så pænt indvendigt som udvendigt”.

 

Indersiden skal være så pæn som mulig. Men det skal være uden at gå på kompromis med tøjets formål og uden at kræve et sy-niveau af dig selv, du slet ikke (endnu) har evner til at opfylde.

Hvis dine evner rækker til at overlocke sømrummet og sy en belægning i halsen, så er det så pænt som muligt for dig – lige nu.

Og det er rigeligt fint til en start. Måske starter du endda med zigzag i stedet for overlock. Så er det sådan, tøjet bliver så pænt som muligt på indersiden.

Din opgave er at opgradere lidt efter lidt, i takt med at du bliver mere rutineret. Så dine indersider bliver pænere og pænere, indtil de en dag er næsten lige så pæne som ydersiderne.

 

skrædderens hemmeligheder til godt syet tøj

 

Hemmelighed nr. 1: Indersiden skal understøtte ydersiden

Tøjets formål er primært at se pænt ud på ydersiden og give en bestemt silhuet til kroppen.

Og helt ærligt: alle os, der går op i stil, tager tøj på, for at det skal være pænt på ydersiden og gøre os pæne. Det er ydersiden, andre ser. Og derfor giver det mening at fokusere det meste af din energi på at få en flot yderside i dit tøj.

For at opnå det, arbejder en skrædder med rigtig mange “hjælpemidler” i form af indlægsmaterialer på indersiden af tøjet. Det ser ikke nødvendigvis pænt ud. Men det understøtter stoffet, og får ydersiden til at se markant pænere ud.

Der er mange forskellige indlægsmaterialer, der understøtter tøjet. Blandt andet disse:

* Vlieseline

* Vlieseline formbånd

* Ulddug

* Ærmefisk

* Skulderpuder

* Organza

Vi tager dem en ad gangen. Det er nemlig vigtigt, du kender de forskellige indlægsmaterialer godt, så du ved, hvornår du skal bruge dem – og hvornår du skal lade være.

skrædderens hemmeligheder til godt syet tøj

 

Vlieseline

Vlieseline er et indlægsmateriale, man presser på indersiden af tøjet. Vlieseline er faktisk et brandnavn fra det tyske firma Freudenberg. Men her i Danmark er det altoverskyggende på markedet, så vi har vænnet os til, at indlægsmateriale til tøj blot hedder Vlieseline.

I virkeligheden er der mange typer indlægsmateriale. De kan være strygbare, så du kan presse dem på stoffet med dit strygejern. Det kan du, fordi der er lim på bagsiden, der smelter, når det bliver varmet op.

Indlægsmaterialer kan også være ikke-strygbare. Det kan for eksempel være så simpelt som et stykke bomuldslærred, der er syet ind i tøjet.

Vlieseline findes i mange varianter, der egner sig til mange forskellige typer stof og syprojekter. De typer, der er mest anvendelige til beklædning, er forholdsvist nye. Der er sket en del teknologiske udviklinger på vlieseline området de seneste år, så det, der var de gængse indlægsmaterialer for 10 år siden, er altså i dag overgået af nye versioner.

Du kan læse om de forskellige typer vlieseline til beklædning i online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy i lektion 4, hvor du også lærer at bruge vlieseline korrekt, når du gerne vil have godt syet tøj på kroppen.

 

Vlieseline formbånd

Vlieseline formbånd er en smal “strimmel” vlieseline, der er skåret på skrå. Det betyder, at den kan forme sig rundt i kurver som halsudskæringer og ærmegab. Midt i formbåndet er der syet en kædestikning, som sikrer at formbåndet ikke kan strækkes i det uendelige.

Formbåndet bruges til at sikre at fx. halsudskæringer ikke vokser sig store, mens du arbejder med tøjet. En af de hyppigste fejl ved syprojekter er, at halsudskæringen bliver trukket ud af facon under syningen. Den ender med at strutte ud fra kroppen, i stedet for at ligge sig fint ind på plads. Det undgår du, hvis du lærer at bruge vlieseline formbånd.

Vlieseline formbånd er ikke en ny opfindelse. Men det har været i glemmebogen i en del år, så derfor er det en ny opdagelse for mange. Har du ikke allerede prøvet at bruge vlieseline formbånd i dine syprojekter, så giv det en chance. Sandsynligheden for, at det vil gøre dit arbejde meget nemmere, er stor. Især hvis du er urutineret.

 

Ulddug

Ulddug er vævet af stive materialer, og findes i forskellige variationer. Nogle af dem er der vævet hestehår ind i, og derfor hedder det også hestehårslærred.

Ulddug bruges i jakker og frakker til at skabe en bestemt form på jakken. Ulddugen er speciel ved at den er stiv og “springende” på den ene led, mens den er blød og eftergivende på den anden. Den egenskab bruger man fx til at holde den flotte facon på en revers krave og understøtte forstykket af jakken, så den ligger sig flot udenpå kroppen, og ikke klasker ind i alle kroppens hulninger og kurver.

Ulddug er et af de indlægsmaterialer, der ikke kan limes på stoffet. Det skal i stedet syes ind i tøjet. Det gør skrædderen med pikér sting, som er små diagonale sting, der syr ulddugen fast til bagsiden af stoffet, uden at det bliver synligt på retten. Stingene må altså ikke gå helt igennem stoffet.

Det er en af de teknikker, der kræver lidt mere øvelse. Er du forholdsvis urutineret, så start med at bruge de strygbare indlægsmaterialer, indtil du har en god fornemmelse for stoffet, og er klar til en ny udfordring og et nyt niveau.

 

Ærmefisk

Hvis du syr jakker og frakker, er det et must med ærmefisk. De holder ærmet ude i en flot facon, så det ikke klasker ind i en fold, der hvor skulderen bliver til arm.

Ærmefisken understøtter ærmets holdning, og det er vigtigt i det tungere jakkestof, at der er noget til netop at holde den flotte facon på ærmet.

Du kan se i dette blogindlæg, hvorfor der er brug for holdning i ærmer. Og i jakker og frakker har denne holdning altså behov for lidt ekstra hjælp og understøttelse for at sidde flot og professionelt. Den understøttelse klarer en ærmefisk.

 

Skulderpuder

Hvis du var ung i 1980’erne, tænker du muligvis “Noooo – glem det! Jeg bruger ALDRIG mere skulderpuder! Det har jeg lovet mig selv, og det løfte holder jeg”.

Men det løfte skal du bryde. Især hvis du syr jakker og frakker.

For selvom du syr ulddug og ærmefisk i dine jakker, så er der altså brug for lidt mere. Der er brug for skulderpuder, for at sikre en flot runding af jakken hen over skulderen.

Det behøver ikke være store skulderpuder. Selvom moden fra 80’erne og 90’erne tildels er tilbage i modebilledet, er der ingen der siger, du skal følge lige netop den mode (igen).

God stil og flot syet tøj til gengæld. Det bør du altid gå efter. Og her er skulderpuder altså en kæmpe hjælp, omend meget undervurderet hos alt for mange, der syr på hobby basis. En ægte skrædder kender værdien af en god skulderpude, og den værdi bør du også kende.

Det fedeste ved at undervise live er, når jeg får sneget skulderpuder ind i prøvemodeller. Når skulderpuderne kommer ud igen, kan samtlige kursister, der har prøvet det, godt se forskellen. Og de ender alle sammen med skulderpuder og smukke resultater. Som de er fuldt tilfredse med. Det bliver du også, hvis du får valgt den rigtige type skulderpude. Det garanterer jeg.

 

Organza

Her er endnu et indlægsmateriale, der skal syes i tøjet.

Organza er en meget tynd men “sprød” lærredsvævning. Den springer op lidt på samme måde som ulddugen, men vejer næsten ingenting, fordi den er så tynd, at den er gennemsigtig.

Du kan få organza i forskellige kvaliteter, men desværre er nogle af kvaliteterne i kunststof så elendige, at de faktisk går i stykker, når du arbejder med dem.

Vil du være på den sikre side, så gå efter organza i silke. Det er som regel en god og stæk kvalitet, der kan det, den skal – nemlig understøtte stoffet.

Organza kan, modsat de andre indlægsmaterialer, også bruges som yderstof. Du kan se det i store struttende balkjoler og brudekjoler, hvor det ofte er flere lag, der er lagt oven på hinanden.

Men organza kan også bruges til at stive et stykke blødt stof af, så du fx kan bruge en blød silke til en kjole, der skal have et lidt mere skarpt udtryk.

Organza kan også bruges til at forstærke sømme i sart stof (hvis det er en ordentlig kvalitet organza. Er det ikke, går den selv i stykker i stedet for at styrke). Det kan bruges som baggrund til broderi eller andre detaljer, og det er fremragende at sy med ind i paspolerede knaphuller, for at give knaphullet en passende volumen og skarphed. Du kan også bruge organza i kraver, der skal stå smukt.

Men ligesom ulddug er organza ikke det første, du bør tage fat i på din syrejse. Når du har lidt rutine på bagen, er det derimod oplagt at kaste dig ud i projekter, hvor du skal bruge organza som indlægsmateriale.

Eller bare sy dig en balkjole i organza. Du kan aldrig vide, hvornår du får brug for sådan en 😉

 

Indersiden skal være så pæn som mulig

Når alle de indlægsmaterialer, du nu engang har brug for i et givent projekt, er på plads på indersiden af tøjet, så er dit tøj langt fra lige så pænt på indersiden som på ydersiden.

Her kan du se lidt af indersiden i en af mine jakker fra Skrædderskolen (det røde er foret, som er pillet fra i bunden). Ikke ligefrem pænt, vel?

Foer - foret skjoler indersiden af tøjet

 

Ydersiden er til gengæld blevet markant pænere, end den ville have været, hvis indlægsmaterialerne havde været undladt.

Og hvad gør den kræsne skrædder så?

Hun/han syr selvfølgelig foer i tøjet. Når du er færdig med alt det indvendige arbejde, slutter du dine projekter af med et foer. Og her vælger du en kvalitet, du kan lide at have mod kroppen. En kvalitet, der ikke bliver statisk, så snart du tager den på.

Hos Skaberlyst er vi vilde med silkefoer, men har du ikke rutine eller budget til at arbejde med det endnu, er der mange andre muligheder. Start et sted og tilføj mere luksus og lækkerhed undervejs, så du forbedrer din syning og dit stofvalg projekt for projekt.

Igen: du behøver ikke starte på toppen med det absolut mest lækre. Har du aldrig arbejdet med foer før, så kan det være helt fint at starte med den gængse acetat eller polyester foer fra stofbutikken, inden du går på jagt efter luksus. Men gå uden om de aller mest tarvelige og statiske udgaver, for de vil bare give dig en dårlig oplevelse.

Jakken på billedet herunder er foret med silke fra Liberty. Det er luksus, som det er værd at øve sig i at mestre at sy i. Men du behøver ikke starte med det.

 

sy for i jakkskrædderens 3 hemmeligheder til godt syet tøje

 

Hemmelighed nr. 2: Håndværkets finesser

Indersiden og indlægsmaterialerne er den første af vores 3 skrædderhemmeligheder. Den anden hemmelighed er de små finesser i valget af syteknikker.

Der er flere grunde til at gå op i syteknikkerne, og ikke bare ræse alt sammen med de samme sømme, uanset stof og model.

Du får for eksempel et pænere resultat, når du varierer dine syteknikker efter projektet. I gennemsigtige stoffer giver det for eksempel en meget pænere finish (og inderside), hvis du syr franske sømme i stedet for at overlocke trævlekanterne. Og kuverthjørner i bunden ved en slids er pænere end blot at folde stoffet ind over hinanden.

Men de lidt mere avancerede syteknikker kræver også lidt mere øvelse. Så du skal være villig til at øve dig i de små finesser, før det bliver rigtig flot.

Gør du det, opnår du til gengæld en større tilfredshed med det tøj, du syr. Du bliver stolt af, at det er lykkedes at sy de flotte teknikker, og du får lyst til at bruge dit tøj og vise det frem.

Det er godt både for dig selv og for miljøet. Du får nemlig meget mere for de penge, du bruger på stof, symaskiner og sykurser, hvis du rent faktisk bruger tøjet bagefter. Og du smider mindre tøj ud, hvilket er godt for miljøet.

Har du brugt tid på at understøtte tøjet de rigtige steder på indersiden, så får det også en længere levetid. Det er også godt for din pengepung og for miljøet.

Og når tøjet holder længere, behøver du ikke sy helt så meget. Det giver dig tid til at sætte dig ind i de håndværksmæssige finesser og bruge tid på at få dem syet flot.

Selvom pasformen ikke kun ligger i syteknikkerne, så er der også en del at hente i forhold til bedre komfort i tøjet. Et lille trick som at klippe hak i sømrummet i kurvede sømme, kan gøre en verden til forskel på om en halsudskæring lykkes eller ej.

Skulderpuder og ærmefisk kan også være lige det, der gør, at du føler din jakke er behagelig at have på. Det hele hænger sammen i en større enhed, og det betaler sig altid at være omhyggelig på så  mange punkter i syningen som muligt.

 

skrædderens hemmeligheder til godt syet tøj

 

Hemmelighed nr. 3: Bliv bedre. Hele tiden.

Der er som sagt mange ting, du kan kaste dig over, for at forbedre resultatet af dine syprojekter. Og du skal ikke forvente af dig selv, at du får styr på det hele på en gang, og at alle dine projekter bliver perfekte.

Start et sted, og byg ovenpå efterhånden som du er klar til det.

Og det er netop den tredje hemmelighed: at du lærer nyt og bliver bedre. Hele tiden.

Stof, symønstre og syning er ikke en statisk ting, der altid giver samme resultat. Der vil altid være afvigelser og projekter, der gør noget andet, end du havde forestillet dig. Hvis du er villig til at lære af det og forbedre til næste gang uden at smide alt ud, bare fordi det ikke er perfekt, så vil du opleve en kontinuerlig forbedring af dine syprojekter, som er meget tilfredsstillende.

Et godt sted at starte, er at få styr på de grundlæggende ting. For eksempel hvordan du bruger de nemmeste indlægsmaterialer korrekt, hvordan du syr de mest gængse syteknikker korrekt, og hvilke teknikker, der knytter sig til syningen, som for eksempel at presse sømmene korrekt, vende hjørner og klippe hak i sømrum. Det er ikke ligegyldigt hvordan du gør de ting, og heller ikke hvornår du gør hvad.

Alt det lærer du i online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy, som du kan læse om HER<<

 

skrædderens hemmeligheder til godt syet tøj

 

Fordelen ved at lære de mest grundlæggende ting på et online kursus er, at du kan gå igennem det hele i dit eget tempo. Du kan se videoerne i kurset igen og igen, og være sikker på at få det hele med.

Der er en masse ting, der er helt generelle for syning, og som er det samme for alle og i alle tilfælde (med få undtagelser). Det er dem, vi kommer igennem i online kurserne.

Og så er der en masse ting, der afhænger fuldt ud af projektet og stoffet. Ting, der ikke kan siges ret meget generelt om, men hvor den optimale løsning afgøres fra gang til gang. Hvor svaret på spørgsmålet “hvad skal jeg gøre, når…” er “det kommer an på…”.

De ting er svære at undervise i online. Og når du når dertil i din syning, så er et live kursus mere oplagt, for at løfte dit niveau.

Her får du nemlig sparring fra professionelle (og andre syere) på netop de problematikker, et givent projekt viser. Og jo flere gange, du får den sparring, desto bedre bliver du til selv at vælge fra gang til gang, om du vil bruge den ene type vlieseline eller den anden, den ene syteknik eller den anden og om der skal foer i tøjet eller ej.

Det er der, vi gerne vil have dig hen. Der, hvor du selv vælger, hvad du vil med dit tøj. Og hvor det lykkes, fordi du vælger på en oplyst og velovervejet baggrund.

Er du ved at være der på din syrejse, så ses vi måske på et af de næste live kurser.

 

Syning og det gode håndværk

Blogindlægget her er skrevet over temaet for det oplæg, Signe fra Skaberlyst holdt til AOH messen og Kreative Dage messen i 2018. Oplægget hed Syning Og Det Gode Håndværk, og du kan se en optagelse af det fra AOH messen i februar 2018 i videoen herunder. Det er en af de søde læsere har på bloggen, Wajiha, der har filmet oplægget – tusind tak for det <3

(Billedet bliver “vendt” lidt inde i videoen, men hæng på – den bliver vendt tilbage igen efter ca. 2 minutter).

3 thoughts on “3 af skrædderens hemmeligheder til godt syet tøj

  1. Hej Signe. Tusind tak for endnu et inspirerende og lærerigt blogindlæg. Tak for din måde at få det hele lidt ned på jorden. Du forstår virkelig at indgyde selvtillid til os, der stadig er glade amatører, men som gerne vil være amatører på et lidt højere plan. Jeg glæder mig helt vildt til at komme på kursus – OG DET ER JO ALLEREDE I MORGEN!!! Jeg har haft sommerfugle i maven de sidste par dage – det kan KUN gå for langsomt med at blive lørdag.

  2. Tak for et rigtig spændende og lærerigt blog-indlæg. En ting kunne jeg dog godt mangle, det er en indkøbsvejledning til indlægsstoffer og hjælpemidler – for hvad gør man når man ikke selv ved hvordan det ønskede materiale ser ud/føles, og dem i butikkerne ikke aner en dyt om det når man spørger? Det ville være en stor hjælp med en shopping guide, med navn på hvad man helt præcist skal spørge efter….
    Bedste hilsener

    1. Hej Kathe
      Det er der i online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy. Ikke en liste over butikker, men en oversigt over produkterne og hvad de hedder, så man kan spørge helt specifikt efter det i sin lokale stofbutik. Og den største grossist i DK på sytilbehør har de typer, der er gode til beklædning, så der er ingen undskyldning fra butikkerne – de kan bestille det hjem hos Villy Jensen.
      I kurset er der også guide til hvordan du bruger vlieselinen til almindeligt hverdagstøj. Og guides til en masse andre hjælpemidler også 🙂
      Venlig hilsen
      Signe / Skaberlyst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *