Knappenåle med glashoved fra engelske Merchant & Mills.
Knappenålene er skarpe og stærke, og velegnede til mellem tunge og tunge stoffer som denim, uld og frakkestoffer.
Det runde glashoved gør, at nålene er skånsomme for dine fingerspidser, når du arbejder i kraftigere metervarer.
Syr du i strikkede stoffer, forhindrer glashovedet at nålene glider igennem løst strikkede metervarer og bliver væk inde i stoffet.
I metervarer med en “vamset” eller uregelmæssig overflade som bouclé og tweed, gør knappenåle med glashoved også arbejdet væsentligt lettere for dig. De store, kulørte knappehoveder er lette at få øje på, især hvis du bruger knappenålehoveder med en farve der er tydelig mod stoffets overflade.
Glashovedet tåler varmen fra strygejernet, i modsætning til plastikhovedet på billigere knappenåle. Du behøver derfor ikke være bekymret for at stryge dit stof undervejs i syprocessen, hvis du stadig har brug for knappenålene til at holde fx mønsterdele sammen. Vær opmærksom på at uld, der formes godt af damp, også kan få et aftryk af knappenålen hvis du damper stoffet med knappenålen i. Aftrykket dampes heldigvis let væk igen, når knappenålen fjernes.
Husk at en bøjet eller sløv nål skader dit stof. Vi anbefaler at du altid skifter dine nåle ud hvis de er bøjede eller føles sløve.
Hvis du er helt ny ud i syning, er disse knappenåle gode at starte med. De er af god kvalitet og holder længe. De kan bruges i alle de stoftyper, der er gode at starte din syrejse med. Efterhånden som du får lyst til og mod på at sy i lettere stoffer, får du brug for spinklere nåle, som Pryms stålknappenåle eller Entomologynåle.
Inspiration
Her er et par blogindlæg, der blandt andet handler om knappenåle. Håber du bliver inspireret af dem:
Hvilket sygrej skal du have? Her er din ønskeliste til syning
Hvis du er nybegynder, vil du måske finde dette blogindlæg lærerigt: