Klassiske hægter og maller fra Prym. Der er 12 par i en pakke. Hægterne består af 100% messing. Hægterne kommer i sort og “sølv”.
Hver del er bukket af ét stykke messing, der ender i 2 øjer til isyning.
Med hægter og maller kan du sikre præcise lukninger i dit tøj. Samtidig bliver lukningerne stort set usynlige. Hægter og maller bruges især, hvor to dele af dit tøj støder mod hinanden, uden at overlappe. Fx over en lynlås midt bag eller i sidesømmen
Prym angiver hægternes størrelse som medium i deres samlede sortiment. Hægte og malle måler isyet samlet ca.18 mm fra den ene ende til den anden. Selve hægten er 3 mm høj på sit højeste punkt. På syværkstedet sværger vi til denne størrelse hægter når vi selv syr tøj. Mindre hægter er for svære at håndtere. Større hægter bliver for voldsomme i en del tøj. Med denne her størrelse får du stabile lukninger, der er så godt som usynlige.
Du kan vælge at sy en fin trådtrense i stedet for mallen. Trådtrensen kan give en smule mere fleksibilitet.
Hægter og maller holder bedst lukket hvis der er en smule træk i hver ende. De er derfor ikke velegnede som lukning i mere løstsiddende tøj.
I tætsiddende nederdele med lynlås er det til gengæld oplagt at sy hægter i ovenover lynlåsen. Fordi tætsiddende underdele hviler på hoften, skal linningen og dens lukning ikke bære hele underdelens vægt. Derfor bliver trækket på linningens lukning sjældent så stort som i underdele med mere vidde. Til gengæld kommer der mere træk på lynlåsens tænder i tætsiddende modeller. Du kan derfor tage en del af presset på lynlåsen, ved at tilføje en lukning med hægter og maller.
Du kan på samme måde sikre lynlåslukningen i dine kjoler, uanset om de lukker i siden eller midt bag.
Inspiration
Hægter lever generelt en ret usynlig tilværelse fordi de netop skal hjælpe med at en lukning bliver så usynlig som muligt. Du skal dog ikke underkende hvor ofte der er brug for hægter når du syr tøj – læs selv med i nogle af de her blogindlæg hvor hægter spiller en større eller mindre rolle:
Har dit tøj 2 stykker stof der overlapper hinanden et stykke, kan du med fordel bruge buksehægter i stedet for hægter og maller.