Vælg de rigtige syteknikker

Synes du også nogle gange, det er svært at vælge de rigtige syteknikker?

Du er helt sikkert ikke alene.

Og bare rolig – hjælpen er nær. I det her blogindlæg kan du se hvilke syteknikker, vi har valgt til et par bukser og en sommertop. Du kan også læse hvorfor vi har valgt netop de teknikker, så du kan bruge vores valg som inspiration, når du skal træffe beslutninger i din egen syning.

Der findes mange forskellige syteknikker, der løser mange forskellige sytekniske udfordringer.

Flere af dem løser endda de samme udfordringer i syningen, blot på forskellige måder.

Man kunne dermed fristes til at tænke, at der så er frit valg på alle hylder, når man skal have fundet den perfekte syteknik. Men det er der ikke helt. For syteknikkerne egner sig til forskellige stoftyper og forskellige typer syprojekter med forskellige designdetaljer. Vælger du forkert, kommer dit syprojekt nemt til at se hjemmesyet ud. Det er ofte de knap så gode valg af syteknikker, der afslører en urutineret syer, mere end det er dårligt udførte sømme. Derfor er det værd at være opmærksom på valget af syteknikker og på de alternativer, der eventuelt findes.

Læs videre for at få et kig med ind i to syprojekter, der er syet i vidt forskellige metervarer, og derfor med vidt forskellige syteknikker. Det er vores konstruktør og syerske Josephine, der har syet bukser og top til sig selv.

 

 

Opbyg erfaring

At vælge de rigtige syteknikker kræver erfaring.

Den hurtige vej til den erfaring er at sparre med en dygtig underviser. Du kan også gå den længere vej med trial and error metoden, hvor du prøver dig frem på egen hånd. Og du kan læse sybøger og se videoer på nettet, hvor der er utallige vejledninger og syteknikker at dykke ned i, som fx dette blogindlæg du læser netop nu. Men skal jeg være helt ærlig, så er det svingende med kvaliteten af de råd til valg af syteknikker, du finder på nettet. Og faktisk også i bøger af og til. Det er lidt tarveligt at sige, det ved jeg godt. Især fordi det rigtige valg ofte er et spørgsmål om smag. Det, vi på syværkstedet synes er pænt, er ikke nødvendigvis det, andre synes er pænt. Og når vi tænker “ej, det er da ikke for smart” om en valgt syteknik kan være lige netop den teknik, andre synes er helt perfekt til formålet.

Tag derfor altid et syråd med et gran salt og træn dig i at vurdere, hvad du selv synes er pænt og hvad der giver mening i din syning. Når det er sagt, så får du her hos os vejledninger til de syteknikker, vi synes er de bedst egnede til forskellige problemstillinger i syningen. Nogle gange er der flere muligheder, der fungerer lige godt. Andre gange er den ene mulighed markant bedre end den anden.

 

 

Vælg den rigtige søm

Lad os starte med sømmene.

De syteknikker, du bruger til at sy tøjet sammen, er en vigtig del af syprocessen. Selvom sømmene sidder på indersiden af tøjet og derfor ikke direkte ses, så er de trods alt tøjets fundament. Det er sømmene, der holder stoffet sammen til tøj. Og det er vigtigt, at du vælger den rigtige sømtype til dit syprojekt, hvis du vil have tøjet til at holde længe.

Der findes flere forskellige typer sømme, som egner sig til forskelligt stof og i forskellige syprojekter.

Det mest almindelige er at sy en stikning (lige-ud syning) som selve sømmen og derefter overlocke eller zigzagge sømrummet for at holde styr på trævlekanterne. Men allerede her er der flere muligheder: Du kan klippe og sy med et bredt sømrum, som du vælger et splitte og kante hver for sig (sy overlock eller zigzag i et enkelt stoflag ad gangen). Eller du kan klippe og sy med et smalt sømrum, som du vælger at kante samlet (sy overlock eller zigzag i begge stoflag på en gang).

Sømmen med det splittede sømrum egner sig ofte godt til mellemkraftigt og kraftigt stof mens sømmen med samlet sømrum egner sig godt til mere tynde stoftyper.

 

 

Bukserne har Josephine syet med en stikning med 2 cm sømrum, splittet sømrummet og kantet hver for sig med overlock. Det er en perfekt teknik til det lidt kraftige buksestof, som sagtens kan fylde overlocksømmen ud i et enkelt stoflag. Har du ikke en overlocker kan du sy kanten med en zigzag søm på symaskinen i stedet. I tyndere stof kan overlocksømmen (eller zigzag sømmen) i kanten af stoffet klumpe lidt sammen, fordi der ikke er stof nok til at fylde stingene ud. Derfor kanter man typisk i dobelt stoflag (samlet sømrum) i de tyndere stoftyper. Det er ikke altid nok, men det hjælper altid lidt. Du kan se i DETTE blogindlæg hvordan en zigzag søm kan tage sig vidt forskelligt ud alt efter hvilket stof, den bliver syet i.

 

 

Toppen er syet i en tynd silke, der er en kontrast til buksestoffet.

Stoffet er let gennemsigtigt, og det er for tyndt til at kante et enkelt lag stof ad gagnen med overlock eller zigzag. En mulighed kunne være at sy en stikning med et smalt sømrum, som derefter blev kantet samlet. På en travl dag ville det være en fin løsning, men fordi stoffet er gennemsigtigt er det mere oplagt at sy franske sømme. En fransk søm omslutter trævlekanterne, så de slet ikke ses, og der er derfor ikke behov for at kante sømrummet yderligere. En fransk søm er en fin søm, som tager ekstra tid at sy. Det er til gengæld alt ekstraarbejdet værd, når du syr i lette stoftyper, fordi indersiden af tøjet bliver flot at se på og blød at have mod huden. Du kan se i DETTE blogindlæg, hvordan du syr franske sømme.

Det kunne umiddelbart lyde som en god idé med franske sømme til alt stof, fordi de er så meget pænere end en søm, der er kantet med overlock eller zigzag (psst – det er blot vores holdning på syværkstedet… andre kan synes at det er pænere med overlockede sømrum, og det er helt fint). Men ulempen med franske sømme er, at der kommer mange stoflag i sømmen. Derfor fungerer teknikken ikke til kraftigere stoftyper som fx. buksernes stof, da det ganske enkelt vil give for klumpede sømme.

 

 

Afslutninger af kanter

Udover sømmene, der udgør stoffets sammensyninger, er der også altid afslutninger af kanterne og oplægninger at tage stilling til i et syprojekt.

Josephines bukser er afsluttet med en lige linning i taljen. Den tjener flere formål, der gør den til det perfekte valg til denne type bukser. For det første er linningen med til at holde bukserne på plads i taljen. Det kunne en formskåret linning eller en belægning også have gjort, men med den lige linning kan bukserne sidde i kroppens naturlige talje. Det er generelt klædeligt, da det skaber talje og dermed er med til at understrege en timeglasfigur, uanset om den er der naturligt eller ej.

For det andet er linningen en god og nem afslutning over buksernes læg og lommer, som tilføjer en vis stabilitet til bukserne. Læg og lommer er åbninger, hvor stoffet kan bevæge sig, og det er altid godt at have styr på sådanne åbninger foroven.

For det tredje er linningen en god afslutning over gylpen midt for. En gylplukning med lynlås er efterhånden den mest udbredte lukning til bukser, men den kan kun vanskeligt stå alene. Den nemmeste måde at holde en gylp helt lukket er at lave et overfald på linningen over lynlåsen og sy en knap eller en buksehægte i linningen. Linningen kommer til at tage det meste af trækket i at holde bukserne lukket og på plads, og lynlåsen holder derfor længere. Skulle det ske at lynlåsen går op af sig selv, når du har bukserne på, risikerer du ikke at de falder af, fordi knappen eller hægten i linningen er det, der reelt holder bukserne på plads.

 

 

Toppen har en fin detalje med rynk i halsen midt for. Det er en detalje, der egner sig rigtig godt til det tynde stof, fordi det kan rynkes ret meget uden at blive klumpet. Dermed kan du få en masse liv ind i materialet på en ret enkel måde. Men rynk skal sikres og holdes på plads, så der skal syes noget på tværs, der holder styr på det rynkede stof. I denne top har Josephine syet et synligt skråbånd omkring sømrummet. En anden mulighed kunne være at sy et skråbånd i halsen, der presses om på indersiden og sidder som et usynligt, indvendigt skråbånd, som du kan se i DETTE blogindlæg. Men der er en helt bestemt grund til at valget er faldet på det synlige skråbånd. Hvis skråbåndet skulle vendes om på indersiden ville det for det første resultere i en stikning på tværs af det rynkede stof. Det kunne mase rynken flad og forskubbe stoffet, så det ikke længere falder i frie folder, men bliver tvunget i nogle lidt mere tamme og flade rynk. For det andet skulle sømrummet, som også er rynket, foldes om mod vrangen. Det ville give to lag rynket stof oven i hinanden, hvilket kunne blive klumpet og ujævnt at se på, selv i det tynde stof.

Fordelen ved det synlige skråbånd er, at det rynkede sømrum ikke skal tvinges nogen steder hen. Det får lov at blive i sin glatte position og rynken får lov at falde uforstyrret fra sømmen. Derudover giver det synlige skråbånd en tydelig afslutning til toppen, hvilket nogle gange kan være det, man ønsker, og andre gange kan være lidt hårdt. Her fungerer det fint som en lidt mere kontrastfyldt kant til det meget bløde og fine stof.

Samme syteknik er valgt til ærmegabene, selvom der ikke er noget rynk her, der skal tages højde for. Det binder toppen fint sammen, at der er synlige skråbånd både i halsen og ærmegabene, men det er ikke nødvendigt altid at gøre det samme begge steder. Ærmegabene kunne lige så fint have været afsluttet med skråbånd syet på indersiden, så de var usynlige fra retten. Det ville give et mere rent og elegant udtryk til toppen.

 

 

Oplægninger

Oplægningen i bunden kan også syes på forskellige måder. Men til forskel fra de andre syteknikker i toppen og bukserne, så giver det faktisk mening at sy oplægningen med præcis samme syteknik i begge syprojekter.

Både bukser og top kan lægges op med et dobbelt ombuk. I toppen hænger oplægningen med dobbelt ombuk fint sammen med de franske sømme, fordi sømrummet også her bliver lukket helt inde i stoffet. I det tynde stof giver det mest mening at lave en smal oplægning, hvor du folder stoffet 1 cm mod vrangen to gange og syr tæt på kanten. Det fylder ikke for meget, hvis du vil have toppen ind i en nederdel eller et par bukser som her. På den anden side klumper det heller ikke unødigt i bunden af blusen, hvis du har den hængende som yderste lag.

I bukserne kan det både give mening med et bredere dobbelt ombuk på 2-3 cm og med et smalt på 1 cm. Selvom stoffet er mere kraftigt kan det være fint med et dobelt ombuk i oplægningen, fordi det giver lidt tyngde til buksebenene. Og hvis du vil lave et opsmøg, som Josephine har gjort, er det rart at vide at indersiden af bukserne faktisk er værd at vise frem.

 

 

Få professionel sparring til at vælge de rigtige syteknikker

En god fremgangsmåde til at vælge de rigtige syteknikker er, at du gør op med dig selv, hvad der er vigtigt for dig med dit syprojekt. Først når du ved det, kan du træffer velovervejede beslutninger om hvilke syteknikker, du vil bruge.

Det er vigtigt, at du vurderer de forskellige muligheder for syteknikker fra gang til gang, og vælger syteknikker ud fra det enkelte projekt. Hele projektet er en del af beslutningsprocessen: stoffet, designet, tilbehøret, hvad tøjet skal bruges til og din egen personlige smag.

Som ny synørd kan det være overvældende at skulle træffe de beslutninger. Derfor kan det være en glimrende strategi i starten blot at følge syvejledninger til punkt og prikke, for at høste noget erfaring. Efterhånden som du får syet nogle forskellige projekter, kan du bedre mærke efter hvilke syteknikker, du har det rigtig godt med at have i dit tøj, og hvilke du ikke helt kan forliges med. Lad være med at vælge teknikker fra, fordi de virker svære eller ikke lykkes perfekt de første par gange. Hvis det er teknikker, der giver den finish i tøjet, du drømmer om, så brug tid på at lære dem. Og undlad de teknikker, der ikke giver tøjet den lækkerhedsfølelse, der passer til lige netop dig.

Det kan som sagt være en god idé med noget sparring omkring syteknikker. Og her er et fysisk syhold, hvor du møder op og kan snakke om dine syprojekter med en underviser, mens I kan mærke på stoffet og se på kombinationerne af stof og symønstre i fælleskab, være en god idé.

Hos os har du mulighed for at få den sparring med Josephine. Hun underviser på vores syhold i Aarhus mandage og onsdage og har plads til både begyndere og mere øvede syere på sine hold. Vi har altid små hold, så der netop er tid til ordentlig sparring omkring valg af symønster, stof og syteknikker.

Den rigtige forberedelse giver dig nemlig langt bedre muligheder for at nå godt i mål med at sy dit eget yndlingstøj.

Se mere om Josephines syhold her: 

Opdatering: Vi holder ikke længere live syhold.

 

 

Mønsterinfo: Sommertoppen er fra Synoter Tema 13 – Sommertoppe. Bukserne er lavet efter Josephines eget grundmønster til bukser og ændret efter vejledninger i Synoter Magasin nr. 6 – Ikke helt klassiske bukser.

Stofinfo: Toppen er syet i en jaquardvævet silke fra vores egen stofbutik The Fabric Lounge. Det er stoffet Harlequin. Bukserne er syet i bomuld/elastan twill fra Citystoffer i Aarhus.

Foto: Model: Josephine Mahler Boelsmand. Fotograf: Malene Nelting.

 

Oprindeligt blogindlæg fra december 2014.
Opdateret og genudgivet juli 2022.