Finesser i et pencilskirt – sådan syr du smukke nederdele

Du kender måske godt den der med, at indersiden af tøjet skal være så pæn som ydersiden.

Men det er ikke så tit, man faktisk får lov at se indersiden af tøjet og de fine finesser, der ligger i syningen. Det er jo heller ikke indersiden, der er den primære årsag til, at vi syr. Men indersiden er alligevel en stor del af helheden. Foret og syteknikkerne er medvirkende til, at tøjet falder som det gør, og at det dermed ser ud, som det gør.

Derfor bliver du i dette blogindlæg inviteret med indenfor i en nederdel. Så vi kan se lidt nærmere på de finesser og fine detaljer, der løfter det samlede udtryk af dine nederdele.

Det er vores skønne elev, Isabella, der har været i gang med at sy et klassisk pencilskirt fra bogen Sy Nederdele. Sådan et mangler vi nemlig tit, når vi skal tage billeder af overdele, og underdelen skal være lidt anonym, for ikke at stjæle opmærksomheden.

Det kender du måske fra din egen garderobe. Det der med at have brug for en underdel eller 2, der egentlig bare sørger for, at du er velklædt. Og giver ro til at dine overdele kan få lov at “larme” og have fede detaljer, smukke farver og skøre designs.

Nå ja, og bare gør det nemt at finde noget at tage på. Dag efter dag. Noget, du ved, du føler dig godt tilpas i.

Et sort pencilskirt går man aldrig galt med. Det passer til næsten alt, og har du ikke alt for sporty krav til, hvor hurtigt du skal kunne løbe, så kan du style et pencilskirt både med høje stilletter og sneakers. Alt efter hvilken overdel, du har på, og hvor fin du vil være.

Du kan naturligvis variere udtrykket dag for dag, så du kan få glæde af dit pencilskirt til meget mere end fint brug. Hvordan du gør det, vender vi tilbage til en anden gang. Her vender vi nederdelen på vrangen og kigger ind i den til alle de fine detaljer og syteknikker, der gemmer sig på indersiden.

Flere af de små finesser er syet i hånden, så hvis du vil gøre Isabella kunsten efter, må du have fat i det sygrej til håndsyning. Og hvis du undrer dig over farven på tråden, så er det fordi vi har peppet vores sorte pencilskirt op med et lækkert grønt silkefoer.

Udefra ser sådan et sort pencilskirt ikke ud af meget. Men det er jo faktisk også lidt pointen. Det skal bare være der, uden at gøre for meget opmærksom på sig selv. Mønsteret til nederdelen er fra bogen Sy Nederdele. Vi havde ikke helt stof nok til den længde, nederdelen har i bogen, så vi har kortet den 5 cm af. Det kan du fx også vælge at gøre, hvis du synes den originale længde er lidt for pæn og damet. Mønsteret går til lige under knæet, hvilket er den klassiske længde til et pencilskirt. Du kan forlænge eller forkorte, så det kommer til at passe til din højde og dit temperament.

Vender vi vrangen ud, så kan du se belægningen i taljen og foret, der er syet til belægningen. Alt sømrum, indsnit og vlieseline på vrangen af stoffet er skjult bag foret, og nederdelen får en glat og pæn inderside. Indsnittene er samlet som små læg i taljen.

Du lærer at sy foer i nederdelen på side 112 i Sy Nederdele bogen. I bogen er foret åbent i bunden, så du nemt kan komme ind og ændre i sømmene, hvis du skal sy nederdelen ind eller ud senere hen (det kan jo ske, at kroppen ændrer sig lidt).

Men i vores udgave, har vi syet foret fast i bunden af nederdelen. Det giver en lidt anden finish, og hvis du lukker foret helt til, behøver du ikke overlocke sømrummene inde i nederdelen, medmindre stoffet trævler meget. Du kan se i denne guide (som i øvrigt er klokkenederdelen fra Sy Nederdele bogen), hvordan du syr foret til i bunden af nederdelen.

Midt bag har nederdelen en søm. Her er lynlåsen og en gåslids. Slidsen er nødvendig, for at du kan gå i den stramme nederdel. Uden slids vil nederdelen være stort set ubrugelig i en normal hverdag. Men med slidsen er et pencilskirt en helt fin hverdagsnederdel.

På indersiden er foret syet fast rundt om lynlåsen og slidsen, så der er plads til at åbne og lukke lynlåsen og til at gå i nederdelen, uden at foret kigger for meget frem ved slidsen, når du går.

Længden af foret går til 2cm over oplægningskanten. På den måde sikrer du, at foret ikke falder ned under kanten og kan ses fra retten i brug.

Lynlåsen er en usynlig lynlås. Det eneste, man kan se af den, hvis den ellers er syet korrekt i, er skyderen i toppen af lynlåsen. I Sy Nederdele bogen er der en billedguide til at sy usynlig lynlås i på side 76.

Usynlig lynlås kan syes i på forskellige måder. Der er for eksempel også denne metode. Det gode ved, at der er forskellige syteknikker til de samme ting er, at du kan finde lige den metode, der passer dig bedst. Du kan også blande flere metoder, hvis det giver mere mening for dig. Sådan er mange af de syteknikker, vi bruger hos Skaberlyst, blevet til – ved at blande nogle af de andre metoder, der allerede er beskrevet andre steder.

I toppen af lynlåsen er der syet en hægte på bagsiden. Hægten er med til at holde nederdelen lukket i taljen. Det forlænger levetiden på lynlåsen, fordi trækket kommer til at være i hægten i stedet for i toppen af lynlåsen.

Det er vigtigt, at hægten er helt skjult. Du kan se, hvordan du syr den fast med knaphulssting i bogen. Hægten er på side 115 og knaphulsstingene er vist på side 53.

Hvis du synes, det er svært at sy hægten i, så skal du ikke fortvivle. Har du aldrig prøvet det før, kan hægten godt flytte sig de første par gange, indtil dine fingerspidser får lært, hvordan de skal holde den fast. Du skal både holde hægten og sy knaphulssting på samme tid, og det kræver noget koncentration. Isabella måtte starte forfra med hægten her 4 gange, før hun var tilfreds. Men så er der heller ikke meget at komme efter. Så blive bare ved – jo mere du øver dig i de samme teknikker, desto smukkere bliver resultaterne.

I bunden af nederdelen har vi syet en gåslids (det kan også hedde et gålæg). Det er nødvendigt med en slids, for at kunne gå i det stramme pencilskirt. Bunden af et pencilskirt går nemlig ind, så omkredsen er mindre end din hoftevidde. Det giver ikke meget plads at bevæge benene på. Men når slidsen er der, får du fin bevægelighed.

Du lærer at sy en gåslids på side 108 i Sy Nederdele bogen.

På vrangen er foret syet til slidsen. Det har vi naturligvis gjort i hånden, og du bliver guidet igennem processen på side 116 i bogen.

Hjørnerne ved slidsen kan godt fylde meget, hvis det brede sømrum blot bliver foldet hen over hinanden. Der er både et bredt sømrum i oplægningen og i siden af slidsen. Derfor er det bedre at sy kuverthjørner i bunden af slidsen. Det kan du se en guide til på side 110 i bogen.

Kuverthjørnerne kan blive helt flade og fylder næsten ingenting. Og så er de så fine. En favorit teknik her på syværkstedet.

Det, du har set her, er bare nogle af de finesser og syteknikker, du lærer at sy i bogen. Du bliver guidet trin for trin igennem hele processen med at sy de 10 nederdele, vi har lavet til bogen. Og du kan variere teknikkerne, så du nogle gange vælger den ene lynlås og andre gange den anden. Nogle gange den ene type oplægning og andre gange den anden. Og så videre.

Du får altså meget mere end blot vejledninger til at sy nogle helt bestemte nederdele. Du får billedguides til nogle helt centrale syteknikker, du kan vende tilbage til i mange projekter – også de købemønstre, hvor du ville ønske, der var mere udførlige vejledninger til at sy lynlåse, slidser, jeanslommer, linninger eller hvad det måtte være.

Vi har naturligvis primært skrevet bogen, for at inspirere og guide dig til at sy nederdele. Men du må meget gerne også bruge den som et syteknisk opslagsværk.

Du kan købe Sy Nederdele bogen i Skaberlysts netshop her:

https://skaberlyst.dk/butik/sy-nederdele-bog-med-moenstre-og-syvejledninger/

I bogen har vi hængt nederdelene på buksebøjler. Så behøver de nemlig ikke at have stropper, der kan stritte op over taljen (for nej, de bliver ikke nede i nederdelen, selvom du propper dem derned). Men siden bogen blev skrevet, faldt jeg over en kommentar på en amerikansk syblog om at vende stropperne, så de ligger vandret. Det er dårlig stil, at jeg ikke kan huske, hvilken blog det var (ellers kunne jeg jo have givet dig et link), men det kan jeg desværre ikke. Til gengæld prøvede jeg at vende stropperne, og efter et par mislykkede forsøg, fangede jeg pointen.

Den kan du se i videoen her:

Stofinfo: Stoffet er en uldrest fra lageret. Foret er silkefoer, som kan købes hos Skaberlyst på messer og på syværkstedet.

Mønster info: Nederdelen er syet efter mønsteret til pencilskirt fra Sy Nederdele bogen. Blusen er syet efter mønster fra online begynderkurset, vi har lavet for We Teach.