Det er en god idé at tegne dine syprojekter, før du syr dem.
Og nej, du behøver (heldigvis) ikke være super sej til at tegne, for at gøre det. Tegningen er nemlig ikke noget, der skal udgives eller behøver blive vist til andre mennesker. Det er udelukkende til dit eget brug, som en rettesnor du kan holde dig til, mens du syr. Laver du dine egne symønstre er det en endnu større hjælp med en tegning, før du går i gang med mønsterkonstruktionen.
Tegningen af dit design hjælper dig især med 2 ting:
- At bevare overblikket over dit syprojekt
- At navigere i ændringer, du (måske) er nødt til at foretage undervejs i processen.
At starte med en tegning af dit syprojekt gør det ganske enkelt nemmere at planlægge og gennemføre projektet med succes.
2 forskellige typer tegning af tøj
Der er flere måder, du kan gribe tegningen an på.
Den mest kunstneriske måde at tegne på, er at lave en modetegning. På modetegningen kan man se silhuetten af tøjet, de vigtigste detaljer og farven på stoffet. Nogle gange kan man også fornemme teksturen af stoffet. Modetegningen er tegnet på en model, der ofte poserer, så man får anledning til at tegne stoffets bevægelighed og fald. En modetegning kan være meget detaljeret med ansigt, hænder og fødder, men disse detaljer kan også blot være kunstfærdige streger, alt efter tegnerens stil. Modetegningen er en meget livagtig tegning, hvor man får en rigtig god fornemmelse af, hvordan det færdige tøj kommer til at se ud. Men man kan ikke nødvendigvis se hvor sømmene er placeret, hvordan lukningen er syet og detaljer som placering af pyntestikninger, der kan være meget vigtige i syprocessen men ikke gør den store forskel i det store, visuelle billede.
Derfor kan en modetegning sjældent stå alene, selvom det er den, der ofte er mest interessant at se på. Herunder kan du se et eksempel på en modetegning, tegnet af Anja Valtrup til et af vores tidligere onlinekurser. På tegningen kan du fornemme vidden i nederdelen, men du kan ikke se de mange sømme, der er placeret i den, hvor vidden kommer fra. Blusen antyder en slå-om linje men den er ikke klart defineret. Tegningen er flot, men hvis du skal lave et symønster ud fra den, er der mange detaljer, du selv skal tolke dig frem til.
I industrien er det vigtigste at lave en arbejdstegning. Arbejdstegningen er en flad tegning af tøjet forfra og bagfra. Her er det vigtigt at have alle detaljer med, så man kan se ud fra arbejdstegningen, hvilke mønsterdele man skal lave til modellen og hvordan de syes sammen. Detaljer som stikning, lommer, lukkemetoder (lynlåse og knapper) skal placeres på tegningen der, hvor de skal være på det færdige tøj. Længder og vidder skal stemme overens med hvad man ønsker i det færdige tøj, og selvom tegningen ikke er målfast skal proportionerne være realistiske.
Arbejdstegningen er lidt flad og kedelig at se på, men den er uundværlig i arbejdet med at lave symønster og sy tøjet, især hvis man ikke selv har designet det. Arbejdstegningen fungerer som et kort over designet, og er en vigtig brik i kommunikationen mellem forskellige dele af produktionen i modebranchen.
Til Synoter magasinerne tegner vi altid arbejdstegninger af alle de designs, du lærer at lave symønster til i hvert enkelt magasin. Herunder kan du se et eksempel på en arbejdstegning fra et Synoter magasin, hvor du både kan se tøjet forfra og bagfra og se de forskellige sømme, pyntestikninger og andre detaljer.
Hvordan skal du tegne?
Du behøver ikke lære at tegne alle de tekniske detaljer, en professionel designassistent kan tegne. Og du behøver heller ikke lære at tegne på computer for at kunne få glæde af at tegne dine syprojekter. Det er kun dig selv, der skal forstå din tegning, og du må gerne skrive masser af noter, så du kan huske hvad de forskellige linjer betyder. Det, der giver mening når man tegner, giver ikke altid helt så meget mening et par uger efter, så noter sammen med tegningen kan være en stor hjælp.
Du kan enten tegne i fri hånd eller du kan bruge en underlægningsfigur, du placerer under papiret, så du har en silhuet at tegne efter.
Underlægningsfiguren kan til en modetegning være et billede fra et modeblad, hvor du synes modellen poserer på en flot måde. Til en arbejdstegning bruger man en mere stiliseret og statisk underlægningsfigur, hvor proportionerne tager højde for, at noget af vidden i det flade tøj “forsvinder” omkring siderne af kroppen, når man får tøjet på. Fordelen ved underlægningsfiguren er, at der er taget højde for at vi som mennesker ikke er flade, men at tøjet derimod skal forme sig rundt om os. Ulempen er, at underlægningsfiguren ofte er lavet til en lille størrelse. Det er selvfølgelig helt perfekt, hvis du selv er i den mindre ende af størrelsesskalaen, men det kan kræve lidt øvelse at se proportionerne i tegningerne, hvis du selv er i den store ende af størrelsesskalaen, da det gør noget ved fx forholdet mellem vidden af tøjet og placeringen af detaljer som lommer og overskæringer.
En løsning kan være at lave din egen underlægningsfigur. Det kan du gøre ved at tage et billede af dig selv forfra og bagfra og tegne omridset af dig over på et stykke papir, du så kan bruge som underlægningsfigur. Du skal dog være opmærksom på at billedet bliver taget lige på og ikke i hverken frø- eller fugleperspektiv, da det vil rykke ved proportionerne.
Hold styr på dine ideér
Det kan være lidt irriterende at skulle huske at printe nye underlægningsfigurer hver gang, du vil tegne en ny idé. Det kan også være en udfordring at holde styr på alle de løse papirer med tegninger, der endnu ikke er syet til tøj. For at gøre processen så nem for dig som muligt, har vi lavet en skitsebog. Skitsebogen indeholder en eneste ting: massevis af sider med en underlægningsfigur både forfra, fra siden og bagfra, samt plads til noter. På bogens sider kan du tegne dine ideér og holde styr på dem, indtil du får dem syet.
Du kan fx skrive noter om hvilket mønster, du vil bruge som udgangspunkt, hvilke tilretninger du laver i den syede model, hvilket stof du syr i og hvilket tilbehør, du skal huske at købe. Når du har brugt tøjet lidt tid, kan du også notere hvordan det er at have på og hvilke ændringer du evt. vil lave næste gang, du syr samme mønster.
Tegningerne i din skitsebog kan guide dig igennem hele processen fra køb af stof og tilbehør til mønsterkonstruktion og syning. Og du kan nemt evaluere dine syprojekter efterfølgende, fordi alt er samlet et sted. Måske er det ikke alle dine ideér, du kommer til at føre ud i livet, men ved at få dem tegnet i skitsebogen kan de bedre få lov at udvikle sig med tiden eller ganske enkelt forblive en tegning, og ikke ende som et mislykket syprojekt, der viste sig at være spild af stof.
Fra tegning til færdigt tøj
Et af mine egne syprojekter, der startede som en tegning, er blondekjolen på billederne herunder. Designet består af en blanding af mønsteret til Bella Bluse fra Synoter (overdelen) og en flæsekjole, jeg tidligere har syet (underdelen). Jeg ville kombinere de to designs til en lang blondekjole med store pufærmer.
Tegningen af kjolen kan du se herunder. Det er en arbejdstegning, hvor du kan se sømmene i kjolen og detaljer som puf i ærmerne og rynk i banerne i underdelen. Jeg har ikke tegnet synlige stikninger, hvilket i industrien vil være et tegn til syersken om at vælge syteknikker, der er usynlige på ydersiden. I virkeligheden er det blot fordi jeg ikke altid tager stilling til alle sytekniske detaljer fra starten, men lader mig inspirere af stoffet undervejs i syprocessen.
Den færdige kjole blev lidt anderledes end tegningen. Da jeg havde syet to baner på som underdel, prøvede jeg kjolen, og kunne egentlig meget godt lide længden. Jeg besluttede mig derfor for at undlade den tredje bane, selvom den var klippet i stoffet og lå klar til at blive syet på. Jeg har ikke ændret tegningen, for jeg drømmer stadig om en lang version med alle 3 baner flæse i underdelen.
En anden ting, der blev lidt anderledes i den færdige kjole, er bærestykket i ryggen. Jeg valgte at lave en slids i bærestykket, som bliver lukket med en lille knap i nakken. Slidsen giver lidt mere bevægelighed til armene (selvom det er meget lidt, når den ikke er længere), og er med til at gøre kjolen lidt mindre kompak, fordi der kommer lidt lys og luft omkring det øverste af kjolen.
Under bærestykket er der rynk i det oprindelige mønster til Bella Blusen. Men det har jeg fjernet i kjolen her, fordi der er masser af rynk i flæserne i underdelen, og jeg var bange for at det ville blive for meget af det gode, hvis der også skulle være rynk i overdelen. Denne detalje havde jeg bestemt mig for fra starten, og derfor er der heller ikke tegnet rynk fra bærestykket på tegningen. Især når du laver om på et eksisterende symønster er det godt at have en tegning, så du ikke kommer til at køre på autopilot og sy mønsteret som det oprindeligt er designet.
En af de detaljer, der er præcis som det oprindelige mønster, er ærmerne. Kjolen her er faktisk en test af blusemønsterets ærmer, hvor jeg ville se hvordan ærmernes puf og længde ville fungere til en kjole. Jeg er blevet glad for ærmerne i blondekjolen, fordi de er store nok til at man har masser af bevægelighed til armene, samtidig med at det bløde stof sikrer at ærmerne ikke bliver alt for voldsomme, selv når længden på tøjet bliver til en kjolelængde i stedet for en bluselængde.
Jeg bruger mest mine tegninger i den første del af processen, hvor jeg laver symønsteret. Det er her, jeg træffer de fleste beslutninger omkring designet. Men det er ofte rart at have tegningen at vende tilbage til i syningen, hvis jeg bliver i tvivl om noget i forhold til valg af syteknikker.
Min skitsebog er efterhånden godt brugt. Den er ikke pæn og ordentlig, men derimod tilskrevet, tegnet i og fuld af noter, stofprøver og flere forskellige variationer af samme designs. For mig er det en måde at holde styr på alle de ideér, der dukker op i tide og (især) utide. Og det er en kilde til inspiration og til at genopfriske min hukommelse i de perioder, hvor hjernen er gået lidt i stå og ideérne ikke står i kø af sig selv.
Før vi lavede vores egen skitsebog tegnede jeg på løse ark papir. Det ville være helt fint, hvis jeg var sådan en, der havde samling på mine tegninger og opbevarede dem samme sted. Men sådan er jeg ikke, og jeg oplevede ofte at jeg ikke kunne finde de tegninger, jeg vidste jeg havde lavet, og derfor måtte opfinde detaljerne i et design forfra – hvis jeg ellers kunne huske dem.
Efter jeg er begyndt at bruge skitsebogen skal jeg bare sørge for at have den i tasken, så har jeg altid adgang til mine designideer, uanset om jeg får tid til at sy på syværkstedet eller derhjemme i en weekend.
Du kan købe din egen skitsebog og komme i gang med at få styr på alle dine gode ideér til fremtidige syprojeketer. Find vores nye version i webshoppen lige her:
Foto: Malene Nelting.
Mønsterinfo: Overdel af Bella Bluse, underdel lavet som brede flæser efter guide i Synoter Tema 14 – Flæser.
Stofinfo: Kjolen er syet i en blonde, jeg havde med hjem fra sommerferie i Frankrig. Under blonden er der en silkechiffon i kroppen, så kjolen ikke er gennemsigtig.
Oprindeligt blogindlæg fra 2012.
Opdateret og genudgivet 2023.
Hej Skaberlyst
Hvordan bruger jeg skitsebogen, når jeg har en curve krop, det “forstyrer” mig at kroppen er så slank, og der med ser anerledes ud og tøjet i tegningen lige så, end min fysiske krop. Har du en ide til hvordan jeg møder både mig selv og bruger skitsebogen.
Bedste hilsner fra Anne-Marie
Hej Anne-Marie
Som jeg skriver i blogindlægget: “En løsning kan være at lave din egen underlægningsfigur. Det kan du gøre ved at tage et billede af dig selv forfra og bagfra og tegne omridset af dig over på et stykke papir, du så kan bruge som underlægningsfigur. Du skal dog være opmærksom på at billedet bliver taget lige på og ikke i hverken frø- eller fugleperspektiv, da det vil rykke ved proportionerne.”
Venlig hilsen
Signe / Skaberlyst