Derfor bør du tegne, før du syr

Det er en god idé at tegne dine syprojekter, før du syr dem. Heldigvis behøver du ikke være super sej til at tegne, for at gøre det. Tegningen er nemlig ikke noget, der skal udgives eller behøver blive vist til andre. Det er udelukkende til dit eget brug, som en rettesnor du kan holde dig til, mens du syr. Laver du dine egne symønstre, er det en endnu større hjælp med en tegning, før du går i gang med mønsterkonstruktionen.

Tegningen af dit design hjælper dig især med 2 ting:

  1. At bevare overblikket over dit syprojekt
  2. At navigere i ændringer, du (måske) er nødt til at foretage undervejs i processen.

At starte med en tegning af dit syprojekt gør det nemmere at planlægge og gennemføre projektet med succes. Men du behøver ikke starte med et helt blankt stykke papir. Du kan tegne på en underlægningsfigur, der gør det nemmere at placere detaljer i tøjet korrekt og holde proportionerne, uden at du behøver tage en lang uddannelse som designer først. I webshoppen kan du købe en digital skitsebog, du kan printe og tegne på.

 

 

Modetegning – den kunstneriske metode

Der er to retninger indenfor tegning af tøj: modetegning og arbejdstegning.

Modetegning er den mest kunstneriske måde at tegne tøj. På modetegningen kan man se silhuetten af tøjet, de vigtigste detaljer og farven på stoffet. Nogle gange kan man også fornemme teksturen af stoffet. Modetegningen er tegnet på en model, der ofte poserer, så man får anledning til at tegne stoffets bevægelighed og fald. En modetegning kan være meget detaljeret med ansigt, hænder og fødder, men disse detaljer kan også blot være kunstfærdige streger, alt efter tegnerens stil. Modetegningen er en livagtig tegning, hvor man får en god fornemmelse af, hvordan det færdige tøj kommer til at se ud. Men man kan ikke nødvendigvis se hvor sømmene er placeret, hvordan lukningen er syet og detaljer som placering af pyntestikninger, der kan være vigtige i syprocessen men ikke gør den store forskel i det store, visuelle billede.

Derfor kan en modetegning sjældent stå alene, selvom det er den, der ofte er mest interessant at se på. Herunder kan du se et eksempel på en modetegning, tegnet af Anja Valtrup til et af mine tidligere onlinekurser. På tegningen kan du fornemme vidden i nederdelen, men du kan ikke se de sømme, vidden kommer fra. Blusen antyder en slå-om linje, men den er ikke klart defineret. Tegningen er flot (hvilket den blev bestilt til at være), men hvis du skal lave et symønster ud fra den, er der mange detaljer, du selv skal tolke dig frem til.

symønstre til nederdele

 

 

Arbejdstegning – den tekniske metode

Den anden metode at tegne tøj er at lave en arbejdstegning. Arbejdstegningen er en flad tegning af tøjet forfra og bagfra, som man bruger til at kommunikere sine designidéer til produktionen i modeindustrien. Her er det vigtigt at have alle detaljer med, så man kan se ud fra arbejdstegningen hvilke mønsterdele, der skal laves. Detaljer som stikning, lommer, lukkemetoder (lynlåse og knapper) skal placeres på tegningen der, hvor de skal være på det færdige tøj. Længder og vidder skal stemme overens med hvad man ønsker i det færdige tøj, og selvom tegningen ikke er målfast skal proportionerne være realistiske.

Arbejdstegningen er lidt flad sammenlignet med modetegningen, men den er en stor hjælp i arbejdet med at lave et godt symønster. I alle Synoter magasinerne er der en designoversigt med arbejdstegninger af de designs, du lærer at lave i magasinet. Og i Synoter Studio er alle minikurser tegnet som arbejdstegninger, så det er nemt at se, hvad du har med at gøre. Herunder kan du se arbejdstegningen af Bea Kjole fra Synoter Studio. Kjolen er tegnet forfra og bagfra og du kan se de forskellige sømme, pyntestikninger og andre detaljer.

 

Bea kjole forside

 

Hvordan skal du tegne?

Det er kun dig selv, der skal forstå din tegning, og du må gerne skrive masser af noter, så du kan huske, hvad de forskellige linjer betyder. Det, der giver mening når man tegner, giver ikke altid mening et par uger efter, så noter sammen med tegningen kan være en stor hjælp. Du behøver derfor ikke lære at tegne alle de tekniske detaljer, en professionel designassistent kan tegne.

Du kan enten tegne i fri hånd eller du kan bruge en underlægningsfigur, du placerer under papiret, så du har en silhuet at tegne efter. Underlægningsfiguren kan til en modetegning være et billede fra et modeblad, hvor modellen poserer på en flot måde. Til en arbejdstegning bruger man en mere stiliseret og statisk underlægningsfigur, hvor proportionerne tager højde for, at noget af vidden i det flade tøj “forsvinder” omkring siderne af kroppen, når man får tøjet på. Fordelen ved underlægningsfiguren er, at der er taget højde for at vi som mennesker ikke er flade, men at tøjet derimod skal forme sig rundt om os. Ulempen er, at underlægningsfiguren ofte er lavet til en lille størrelse. Det er selvfølgelig helt perfekt, hvis du selv er i den mindre ende af størrelsesskalaen, men det kan kræve lidt øvelse at se proportionerne i tegningerne, hvis du selv er i den store ende af størrelsesskalaen, da det gør noget ved fx forholdet mellem vidden af tøjet og placeringen af detaljer som lommer og overskæringer.

Du kan lave din egen underlægningsfigur ved at tage et billede af dig selv forfra og bagfra og tegne omridset af dig over på et stykke papir, du så kan bruge som underlægningsfigur. Du skal dog være opmærksom på at billedet bliver taget lige på og ikke i hverken frø- eller fugleperspektiv, da det vil rykke ved proportionerne. Du kan også downloade Synoters digitale print-selv skitsebog, hvor der er underlægningsfigur både i små og store størrelser. Den finder du webshoppen her:

Skitsebog print-selv

 

Fra tegning til færdigt tøj

Et af mine egne syprojekter, der startede som en tegning, er blondekjolen på billederne herunder. Designet består af en blanding af mønsteret til Bella Bluse fra Synoter (overdelen) og en flæsekjole, jeg tidligere har syet (underdelen). Jeg ville kombinere de to designs til en lang blondekjole med store pufærmer.

Tegningen af kjolen kan du se herunder. Det er en arbejdstegning, hvor du kan se sømmene i kjolen og detaljer som puf i ærmerne og rynk i banerne i underdelen. Jeg har ikke tegnet synlige stikninger, hvilket i industrien vil være et tegn til syersken om at vælge syteknikker, der er usynlige på ydersiden. I virkeligheden er det blot fordi jeg ikke altid tager stilling til alle sytekniske detaljer fra starten, men lader mig guide af stoffet undervejs i syprocessen.

 

 

Den færdige kjole blev lidt anderledes end tegningen. Da jeg havde syet to baner på som underdel, prøvede jeg kjolen, og kunne lide længden som den var. Jeg besluttede derfor at undlade den tredje bane, selvom den var klippet i stoffet og lå klar til at blive syet på.

 

 

En anden ting, der blev lidt anderledes i den færdige kjole, er bærestykket i ryggen. Jeg valgte at lave en slids i bærestykket, som bliver lukket med en lille knap i nakken. Slidsen giver lidt mere bevægelighed til armene (selvom det er meget lidt, når den ikke er længere).

Under bærestykket er der rynk i det oprindelige mønster, men det har jeg fjernet i kjolen, fordi der er masser af rynk i flæserne i underdelen, og jeg var bange for at det ville blive for meget af det gode, hvis der også skulle være rynk i overdelen. Denne detalje havde jeg bestemt mig for fra starten, og derfor er der heller ikke tegnet rynk fra bærestykket på tegningen. Især når du laver om på et eksisterende symønster er det godt at have en tegning, så du ikke kommer til at køre på autopilot og sy mønsteret som det oprindeligt er designet.

 

 

Ærmerne er præcis som i mønsteret, fordi kjolen er en test af hvordan ærmernes puf og længde vil fungere til en kjole. Jeg er blevet glad for ærmerne i blondekjolen, fordi de er store nok til at man har masser af bevægelighed til armene. Det bløde stof sikrer, at ærmerne ikke bliver for voldsomme, selv når længden forlænges til kjolel i stedet for bluse.

 

 

Jeg bruger mest mine tegninger i den første del af processen, hvor jeg laver symønsteret. Det er her, jeg træffer de fleste beslutninger omkring designet. Men det er ofte rart at have tegningen at vende tilbage til i syningen, hvis jeg bliver i tvivl om noget i forhold til valg af syteknikker.

Min skitsebog er ikke pæn og ordentlig, men derimod tilskrevet, tegnet i og fuld af noter, stofprøver og flere forskellige variationer af samme designs. For mig er det en måde at holde styr på alle de idéer, der dukker op i tide og (især) utide. Og det er en kilde til inspiration og til at genopfriske min hukommelse i de perioder, hvor idéerne ikke står i kø af sig selv.

Du kan købe print-selv skitsebogen i webshoppen og gå i gang med at tegne dine egne idéer til tøj, du gerne vil sy:

Skitsebog print-selv

 

 

 

Foto: Malene Nelting.

Stofinfo: Kjolen er syet i en blonde, jeg havde med hjem fra sommerferie i Frankrig. Under blonden er der en silkechiffon i kroppen, så kjolen ikke er gennemsigtig.

Læs også:

2 thoughts on “Derfor bør du tegne, før du syr

  1. Anne-Marie Madsen says:

    Hej Skaberlyst

    Hvordan bruger jeg skitsebogen, når jeg har en curve krop, det “forstyrer” mig at kroppen er så slank, og der med ser anerledes ud og tøjet i tegningen lige så, end min fysiske krop. Har du en ide til hvordan jeg møder både mig selv og bruger skitsebogen.

    Bedste hilsner fra Anne-Marie

    • Signe says:

      Hej Anne-Marie
      Som jeg skriver i blogindlægget: “En løsning kan være at lave din egen underlægningsfigur. Det kan du gøre ved at tage et billede af dig selv forfra og bagfra og tegne omridset af dig over på et stykke papir, du så kan bruge som underlægningsfigur. Du skal dog være opmærksom på at billedet bliver taget lige på og ikke i hverken frø- eller fugleperspektiv, da det vil rykke ved proportionerne.”

      Venlig hilsen
      Signe / Skaberlyst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap