Interview med skrædder og designer Anette Birkeland

I dag skal du møde Anette.

Anette Birkeland.

Anette er fra Norge og bor i Oslo, og for bare 5 år siden lå det ikke i kortene at hun skulle arbejde med syning. Hun havde allerede en uddannelse, et godt job og en familie med mand og 3 børn.

I dag ser det helt anderledes ud.

Manden og de 3 børn er der stadig, men udover det har hverdagen ændret sig markant.

* Anette er nu næsten færdiguddannet designer fra designskolen Esmod i Oslo
* Hun er uddannet kjole- og draktsyer (dameskrædder)
* Anette har været i lære hos den norske designer og skrædder Tine Solheim
* Hun har været i  praktik hos Helly Hansen
* Hun er i gang med at uddanne sig til skræddermester

Og hvorfor skal du så høre om Anette her på Skaberlyst bloggen?

Det skal du, fordi hele den rejse startede her hos Skaberlyst med et online kursus i syning.

 

Anette Birkeland Skrædder

Lysten til at sy startede en ny karriere

Lysten til at sy fik Anette for alvor,  da hun tog vores online grundkursus Kom Godt I Gang Med At Sy.

Med kurset fulgte også de kundskaber, der har gjort det muligt for Anette at skifte karriere og tage 2 syuddannelser på samme tid.

Og selvom Anette nu også har sin første formelle syuddannelse i hus, og er langt i sine næste 2 uddannelser, bruger hun stadig Kom Godt i Gang Med At Sy som opslagsværk.

Online kurset hjalp hende til at få sin læreplads hos Tine Solheim og det hjælper hende igennem studierne på Esmod og i arbejdet med at sy til skrædderkunder på sin systue.

Den gode grundviden, Anette har fået gennem Kom Godt I Gang Med At Sy, giver hende så stort et forspring, at hun har kunnet tage 2. år af sin skrædderuddannelse i egen virksomhed samtidig med at hun har taget 1. år som designer på Esmod uden en eneste søvnløs arbejds-nat.

Først efter 2 år som dobbelt-studerende har Anette måttet tage orlov fra Esmod for at gøre sin skræddermester uddannelse færdig, inden hun tager den sidste del af designuddannelsen.

Det er ret vildt!

Og det siger naturligvis også en masse om hvor sej Anette er.

Jeg har skrevet lidt med Anette på mail og Instagram gennem årene, og det er der kommet et lille interview ud af, som du kan læse her:

 

Skaberlyst:
Helt kort – hvad er din historie fra du begyndte at sy til du stod med et svendebrev i hånden? 

Anette:
Min mor og min farmor lærte mig at strikke, hækle, brodere og sy helt enkle ting da jeg var barn.

Som teenager forsøgte jeg mig med et par mislykkede beklædnings projekter og opgav syningen. Helt til mange år senere, da min ældste datter skulle til karneval og bad om hjælp til at sy et Harry Potter kostume.

Det var så sjovt at sy igen, men jeg vidste ikke helt hvordan man skulle tråde symaskinen og den slags, så jeg ledte efter online sykurser og fandt Signes Kom Godt I Gang-kursus.

Det var så godt at jeg tog alle Skaberlyst kurserne.

Derefter begyndte jeg at gå til “live” sykursus hos Tine Solheim i Oslo. På det tidspunkt var jeg så tilpas bidt af syning at jeg opsagde mit job og blev fuldtidslærling hos Tine et år. Året efter det begyndte jeg på Esmod, samtidig med at jeg havde min egen systue derhjemme – og så gik jeg op til svendeprøven i juni 2019 og bestod.

Svendeprøven bestod i at sy et sæt til en havefest. Sættet skulle bestå af en kjole med lynlås og håndsyet oplægning og en jakke med krave, isatte ærmer og paspolerede lommer. Sættet skulle være inspireret af 70’erne eller 80’erne. Jeg valgte et 80’er Sloane Ranger-inspireret look. Vi skulle også lave noget tilbehør, og her lavede jeg en hårbøjle med stofroser.

Og så skulle det hele være skræddersyet til en kunde. Jeg syede til min mor.

 

 

Skaberlyst:
Hvordan fik du lærepladsen hos Tine Solheim? 

Anette:
Efter at have været på et par weekendkurser hos hende, troppede jeg op med en kuffert fuld af tøj, jeg havde syet, og spurgte, om jeg kunne få en læreplads hos hende. Og jeg fik den!

 

Skaberlyst:
Hvad er det bedste, du lærte hos hende? 

Anette:
Hun gav mig mine første ordentlige faglige tilbagemeldinger og har lært mig at kunne afgøre om kvaliteten på et stykke tøj er godt nok til at det kan sælges.

 

Skaberlyst:
Var du til optagelsesprøve på Esmod? Hvordan forberedte du dig til den? 

Anette:
Der er ingen optagelsesprøve til Esmod i Oslo – jeg indsendte dokumentation for hvad jeg tidligere havde syet og erfaringer og den slags. Jeg brugte dog tid på at finde de bedste billeder.

 

Skaberlyst:
Hvad er det bedste, du har lært på Esmod? 

Anette:
Mønsterkonstruktion! Selv om jeg på ingen måde er færdig udlært endnu….

 

Skaberlyst:
Hvad er forskellen på at være i lære som skrædder og gå på en designskole? 

Anette:
En skrædderlærling producerer tøj tilpasset kundens ønsker, kropsfacon, og livsstil.

Det er ofte meget klassiske/brugervenlige modeller, og fokus ligger på håndværket og pasformen.

En designstuderende skal pushe sig selv kreativt, udvikle sit eget kunstneriske udryk og helst lave noget helt nyt som verden aldrig har set før.

Det behvøver ikke nødvendigvis være brugbart.

Designskolerne er generelt mere rettet mod industrien end mod håndværket, selv om man jo aldring helt kommer udenom håndværket.

(Billedet herunder er at af Anettes projekter fra første år på Esmod).

 

Skaberlyst:
Hvordan har sykurserne fra Skaberlyst hjulpet dig undervejs i dine studier? 

Anette:
Jeg havde nok ikke fået lærepladsen hos Tine uden at have taget Skaberlystkurserne først.

Nu bruger jeg stadig kursene som opslagsværk: Hvis jeg er i tvivl om en bestemt type lynlås som jeg ikke har syet i noget tid, så kigger jeg i lynlås kurset.

 

Skaberlyst:
Hvad har du været mest glad for ved online kurserne ifht dit studie? 

Anette:
Alle de supergode basisteknikker! Det lyder måske lidt kedeligt, men med alt det grundlæggende på plads kan jeg arbejde hurtigere, og det er lettere at lære nye ting.

I modsætning til mange af mine klassekammerater har jeg ikke haft en eneste søvnløs nat i løbet af mit første studieår på Esmod.

 

Skaberlyst:
Hvad skal du nu, efter du har fået dit svendebrev? 

Anette:
Nu skal jeg gå to år til på Esmod, samtidig med at jeg har fået et internship hos Helly Hansens hovedkontor i Oslo. Der skal jeg arbejde med produktudvikling en dag om ugen.

(NB! Interviewet her er lavet i 2019. Nyeste opdatering fra Anette er at hun er færdig med både praktikpladsen og 2. år på Esmod, og er i fuld gang med sin skræddermester-opgave).

 

 

Anette Birkeland

 

Skaberlyst:
Dit bedste sytip til helt nye begyndere? 

Anette:
Vælg enkle projekter i begyndelsen! Det er sjovere at sy en lækker sofapude end frustreret at smide en ufærdig silkeskjorte i skraldespanden.

 

Skaberlyst:
Dit bedste sytip til mere øvede syrere?

Anette:
Det kommer lidt an på hvad du synes er sjovt.

Er du en fashionista? I så fald kan du nu begynde at lege med dine egne designs!

Er du mere teknisk anlagt kan du jo udvide dit repetoiare af syteknikker. Har du fx prøvet at sy en klassisk blazer med paspolerede lommer og knaphul?

Hvis du er til glitter og glamour, vil du sikkert have glæde af at prøve forskellige dekorationsteknikker som perlebroderi eller at vove dig ud i levende stoffer som silke og fløjl.

 

Du kan følge Anette på Instagram, hvor du blandt andet kan se nogle af de ting hun har syet ud fra Skaberlyst kurserne og nogle af hendes projekter fra Esmod.

 

Kom lettere igennem designstudiet med Kom Godt I Gang Med At Sy

For Anette blev Kom Godt I Gang Med At Sy starten på et helt nyt kapitel.

Det behøver nu ikke ende helt så drastisk ud at tage kurset. Det kan godt lade sig gøre at gennemføre det, uden at skifte karriere efterfølgende.

Men skulle du gå med en designer i maven, så er Kom Godt I Gang Med At Sy et rigtig godt sted at starte. Kurset giver dig de grundlæggende teknikker, du har brug for at kunne mestre, for at kunne skabe tøj i god kvalitet. Og det vil give dig et kæmpe forspring at kunne de her teknikker, inden du starter på et designstudie, eller at lære dem sideløbende med studiet.

Drømmer du ikke om at arbejde med syning, men “bare” om at sy godt tøj til dig selv, så er det præcis de samme teknikker, du har brug for at kende.

Godt tøj er godt uanset om du vil leve af at skabe det, eller om du kun vil sy til dig selv og evt. dine nærmeste. Ganske som dårligt tøj er dårligt uanset om du syr det til dig selv eller sælger det i massevis i store fine butikker på gågadens fineste placering.

Det er de teknikker og metoder, der er anvendt i mønsterkonstruktionen, klipningen af stoffet, syningen og valget af stof og indlægsmaterialer, der afgør om tøjet bliver godt og langtidsholdbart eller ej.

Og de teknikker, vi underviser dig i hos Skaberlyst, giver dig godt og holdbart tøj.

Så godt, at du – hvis du er lige så flittig som Anette –  formentlig også kan:

* Få en læreplads hos en anerkendt skrædder

* Klare dig markant lettere igennem et designstudie end dine studiekamerater

* Bruge det som springbræt til at starte din egen virksomhed.

Nå ja, eller bare øge din syglæde og kvaliteten af det tøj, der lander i din egen garderobe.

Men det er da heller ikke så lidt.

Få adgang til sykurset, der ændrede Anettes liv, lige her:

Kom Godt I Gang Med At Sy – Grundkursus i Syning

 

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap