Josephines quiltede jakke i jersey fra Juels.dk

Kender du det med, at der er noget stof, der har ligget og kigget på dig lidt for længe?
Her på syværkstedet hos Skaberlyst sker det ret ofte.

Bloggen i dag er skrevet af vores tekstilformidler og underviser Josephine og handler om lige præcis sådan et stykke stof, som langt om længe blev syet til en jakke i efteråret 2020.

 

Det skønneste printede jersey

Signe havde været på Alt Om Håndarbejde messen i Rødovre og var kommet hjem med det her skønne bomuldsjersey med print fra den danske jersey-designer Juels.

 

Signe fik ikke lov til at beholde stoffet særlig længe, før jeg havde slået mine klør i det. Jeg var helt forelsket i det fine print. Men fra forelskelse til den der helt rigtige ide, kan der nogen gange gå lidt tid.

Og ja, indrømmet; der kan også gå virkelig lang tid.

Efter at have forhandlet med mig selv (og Signe), blev vi enige om, at quilte stoffet og sy en jakke af det.

Jeg kan ærlig talt ikke huske, om det var en pludselig indskydelse eller en af de der ideer, der vokser over tid. Til gengæld kan jeg huske, at det ikke var særlig svært at overbevise Signe om min ide.

Jeg husker samtalen cirka sådan her:

Josephine: ”Signe, hvad siger du til at jeg quilter stoffet og syr flagermusjakken fra vores kursus?”

Signe: ”Ja, mega fedt. Det synes jeg, lyder som en god ide. Gør det.”

Cirka så hurtigt bliver vi enige på syværkstedet, når det er de gode ideer, der er i spil.

Flagermusjakken er fra vores online kursus om syning i levende stof, som vi lavede sammen for nogle år siden. I kurset lærer du, hvordan du syr og konstruerer mønstre til 12 forskellige bluser, kjoler og ja altså også en enkelt jakke. Du kan læse mere om det kursus lige her<<

Den færdige jakke kan du se på billedet her, og herunder kan du følge processen med at quilte stoffet og sy jakken.

 

 

Klargøring af stoffet

Jeg fandt stoffet frem, og kunne ikke vente med at gå i gang.

I al min iver, havde jeg lykkelig glemt, at de eneste stykker stof, jeg tidligere havde quiltet, var i vævet stof og ikke særlig store, og her stod jeg altså med omtrent 2 meter jersey.

Her kunne jeg selvfølgelig have givet op, men man bliver jo kun dygtigere til at sy, hvis man øver sig. Så jeg fandt min indre Pippi Langstrømpe frem og tænkte at, ”det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg sikkert fint”.

Bare rolig, hvis du ikke heeelt ved hvad det der quiltning går ud på, så er du ikke alene.

Meget kort fortalt, så placerer du et stykke pladevat (eller mere optimalt, har vi fundet ud af efterfølgende: volumenvlies) mellem to lag stof, hvorefter de tre lag sys sammen enten på symaskine eller i hånden. På den måde skaber du et tykt, vatteret stykke stof med et volumiøst udtryk.

Inden du går i gang med at sy, skal du sikre dig, at de tre stoflag bliver holdt sammen. Med mindre stofstykker kan du nøjes med at bruge knappenåle, og alternativt kan man købe en særlig spraylim til at holde stoflagene sammen.

Hos Skaberlyst kan vi ikke rigtig komme udenom, at vi er ret store tilhængere af skrædderteknikker og håndsyning, så de tre lag skulle selvfølgelig ries sammen i hånden.

Vi har dog også testet spraylimen, men mere om det senere.

På billederne herunder kan du se processen med at ri de tre stoflag sammen. Det var nemmest at starte i den ene side og så rulle stoffet efterhånden som det blev riet sammen. Og det er helt klart nemmest, hvis du har et lidt større bord til rådighed, når du sætter dig for, at quilte så store stykker stof.

 

 

 

Hvis du vælger at ri stoflagene sammen, kan det anbefales at finde en god podcast og en stor portion tålmodighed frem. Jeg tør næsten ikke skrive det, men det tog altså omtrent 11 timer at ri de 2 meter foer, pladevat og jersey sammen.

 

Stoffet klippes

Vi overvejede et kort øjeblik, at quilte hele stoffet først og klippe mønsterdelene ud bagefter.

Men selv med industrisymaskinen hvor der er god plads, lød det som et helt uoverskueligt projekt. Så vi valgte en anden fremgangsmåde.

Efter at jersey, pladevat og foer var riet sammen, og før jeg satte mig ved symaskinen, klippede jeg nemlig mønsterdelene ud med et gigantisk sømrum.

På den måde var stykkerne til at overskue i symaskinen, men der var stadig plads til at det hele evt. kunne krybe lidt, når det blev quiltet sammen. Vi har som sagt ikke rigtig erfaring med at quilte på syværkstedet, så vi vidste ikke hvor meget stoffet ville forandre sig i processen. Det blev en lille smule mindre, men der var stadig gigantiske sømrum, der skulle klippe til, efter stoffet var quiltet.

Jakken har en asymmetrisk lynlåslukning i forstykket, så den største udfordring med at klippe mønsterdelene ud, var at placere de to forstykker rigtigt. For at løse det puslespil, måtte jeg tage gulvet i brug.

 

 

Jeg ville rigtig gerne have, at motivet med de mange mennesker kun blev afbrudt af lynlåslukningen, og at personerne ikke blev skubbet hverken lodret eller vandret i forhold til hinanden.

På billedet herunder kan du se, at jeg har tegnet både en lodret og en vandret linje ind på mønsteret. Linjerne har jeg brugt til at bestemme placeringen af de to forstykker i forhold til stoffets motiv.

 

 

Da mønsterdelene var placeret og midt for tjekket et hav af gange, klippede jeg som sagt med et rigtig stort sømrum.

 

 

Quilte stoffet

Næste trin i processen var at quilte stoffet.

Dette gøres ofte ved at sy rette linjer på tværs af hinanden, så der opstår et rudemønster.

Du kan dog også vælge at gøre ligesom mig og lade dig inspirere af det stof, du arbejder med. Det sort-hvide print fra Juels forestiller en masse mennesker placeret tæt ved hinanden. For at fremhæve printet, valgte jeg at sy langs med personerne. Men før jeg gik sådan rigtigt i gang, ville jeg lige teste hvordan det var, at sy foer, pladevat og jersey sammen på symaskinen.

Her kan du se en af mine første testsyninger:

 

Det gik mildest talt ikke, som jeg havde håbet.

Jerseyen, som er det eneste strækbare stoflag, skubbede sig simpelthen så meget, at der kom noget, jeg bedst kan beskrive som vansirede ansigter på flere af personerne i printet.

For at holde stoflagene samlet, blev resten af quiltearbejdet derfor en øvelse ud i at holde begge mine håndflader ovenpå stoffet, så lagene blev skubbet mindst muligt i forhold til hinanden, mens jeg syede.

 

 

Omtrent 16 timer senere var stoffet quiltet, og det fine jersey var blevet omdannet til et vatteret stykke stof.

Og ja, det lyder næsten som trylleri. Sandheden er selvfølgelig, at der skal endnu flere podcasts, mange pauser og en masse tålmodighed til.

 

Vattering i jakker

Hvis du er bliver inspireret og selv vil i gang med at quilte dit eget stof, skal du ikke nødvendigvis gøre helt som os.

Vi er quilte-amatører, og har valgt at bruge pladevat fordi vi ikke vidste bedre. Vi er blevet klogere, og næste gang vil vi helt sikkert teste forskellige typer volumenvlies, og se om der er noget af det, der fungerer bedre sammen med stof og syteknikker.

Hvis du som os quilter med pladevat, er der en sytknisk detalje, du skal være opmærksom på.

Det er nemlig sådan, at du ikke kan presse dine sømme undervejs. Pladevat er syntetisk, og der sker det, når pladevattet udsættes for varme og tryk, at det smelter lidt sammen. Jo mere varme og tryk, desto mere smelter det. Materialet bliver simpelthen sammenpresset, tyndere og lidt stivere, hvis man presser det.

Syteknisk kan man kompensere  for den manglende presning ved at sy alle sømme ned med en stikning. Det passer heldigvis fint til det lidt kraftige materiale, vi har skabt, og til jakken i det hele taget. Så sømmene er syet ned i stedet for at være presset.

 

 

For at gøre det lidt nemmere, og for ikke at få alt for tykke sømme, er pladevatten klippet ned i sømrummet, inden sømmene er overlocket og syet ned.

 

 

Ærme med håndbroderi

Det er ikke kun stoffet, der er helt specielt og lavet fra bunden i denne jakke.

Da jeg i sin tid designede jakken til online kurset, valgte jeg, at ærmet skulle have en anden farve end resten af jakken. Det er en designdetalje, jeg har elsket lige siden, så jeg valgte at genbruge ideen.

Men så kom det næste spørgsmål: Hvor finder man noget stof, der kan matche printet fra Juels?

Svaret blev, at det gør man ikke.

Man laver det selv.

Altså, det behøver man selvfølgelig ikke, men nu var jeg jo alligevel i gang med et semi-vanvittigt og tidskrævende projekt, så hvorfor ikke fortsætte.

 

 

For at designet ikke skulle stikke helt af, valgte jeg at holde fast i farverne fra stoffet. Jeg ville også gerne fastholde motivets tema med flere forskellige personer på stoffet, men i stedet for at bruge et eksisterende print, valgte jeg at brodere mit eget motiv i hånden.

Jeg har kun brugt en eneste brodereteknik til ærmet, og det er en af de simpleste broderisting, jeg kender til. Teknikken hedder bagsting.

Der kommer et blogindlæg senere om hvordan motivet på ærmet er designet.

 

Spraylim – en mulighed for de dovne (eller travle)

I forbindelse med at stoffet til ærmet skulle laves, testede vi at bruge spraylim til at samle yderstof, pladevat og foer.

Kort fortalt foregik det sådan her:

Jeg placerede et sort stykke jersey på bordet og sprayede lim på. Derefter fik jeg hjælp af Signe til at placere et lag pladevat ovenpå jerseyen. Det samme blev gentaget med foerstoffet.

Afhængig af hvor store stykker stof der er tale om, er jeg ikke sikker på, man kan gøre det alene, da limen virker ret hurtigt. Man kan altså ikke rigtig flytte stoflagene i forhold til hinanden, når først der er kommet lim på. Til gengæld har metoden den fordel, at stoflagene ikke har den samme tendens til at forskubbe sig i forhold til hinanden, når man syr eller broderer på stoffet.

Efter at have brugt en hel del timer på at brodere i hånden var stoffet til jakkens ærme færdigt, og næste trin blev at klippe alle mønsterdelene præcist ud.

Igen blev mønsterdelene til en start klippet med et gigantisk sømrum i forbindelse med, at stoffet skulle quiltes på symaskinen. Udover broderiet er ærmet nemlig også quiltet, så stoffet også sidder ordentligt samlet i de dele af ærmet, der ikke er syet sammen med broderiet.

Qiltningen af ærmet er linjer, der lidt tilfældigt krydser ind over hinanden. Jeg gik bevidst ikke efter et symmetrisk mønster, men fokusesrede på at få stoflagene fæstnet til hinanden jævnt fordelt, uden at det kom til at se alt for organiseret ud. De tegnede hvide linjer på billedet her, er de linjer, ærmet blev quiltet i. Ristingene markerer ærmets sylinje, så her kan du se, hvor bredt et sømrum jeg havde i ærmet til en start.

 

 

Asymmetrisk, buet  lynlås

Da jeg nåede til at skulle sy lynlåsen i jakken, tegnede jeg en del ekstra hjælpelinjer ind på tværs af lynlåslukningen, så jeg kunne være helt sikker på, at ansigterne ikke forskubbede sig i forhold til hinanden på hver sin side af lyslåsen.

For at være helt sikker, valgte jeg desuden at ri lynlåsen i, inden jeg syede på maskine.

 

 

Nogen gange kan man selvfølgelig godt springe over hvor gærdet er lavest, men med en buet lynlåslukning og et printet motiv med ansigter, ville jeg ikke tage nogen chancer.

Den smule ekstra tid det tager at ri i hånden, lønner sig altså. Det kan man bare ikke komme udenom.

 

 

Som jeg nævnte tidligere, er jakken lavet over det samme mønster som jakken fra onlinekurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof.

Jeg har dog lavet et par ændringer, som jeg lige vil fortælle dig om her:

* Halsudskæringen i den nye jakke er lavet mindre,

*  Ærmerne, der oprindeligt var ¾ ærmer, er blevet forlænget til fuld længde og gjort en anelse smallere.

* Derudover er der blevet tilføjet ribkanter både i halskanten og i ærmerne.

Ændringerne har jeg lavet, fordi jeg synes de længere ærmer og den tætte hals passer bedre til en jakke, idet den så også kan bruges, når solen ikke lige skinner fra en skyfri himmel.

En anden ret væsentlig ændring var en, jeg ikke havde forudset.

Der skete nemlig det, da jeg prøvede jakken, at den slet ikke sad, som jeg havde håbet.

Det quiltede stof var simpelthen så tykt, at jakken sad og strittede omkring skuldrene. Jeg kan bedst beskrive det, som tykke englevinger placeret yderst på skulderbladene, og det så mildest talt ret forfærdeligt ud.

Vi har prøvet at genskabe det på billedet herunder, men det var meget værre første gang jeg tog jakken på.

 

 

Ret spontant (og måske lidt i panik over det kluntede udtryk) fandt jeg et bånd frem fra skabet og bandt det i taljen ligesom et bælte.

Det gjorde en verden til forskel, og med ét var jeg forelsket i jakken. Min silhuet blev super feminin og både talje, hofter og bagdel blev fremhævet.

Og her må jeg nok hellere komme med en lille advarsel. Hvis du er typen, der slet ikke kan overskue tanken om en bagdel, der syner mere fyldig, så skal du nok liiiige genoverveje om jakken er for dig. Personligt har jeg en drøm om en bagdel, der strutter og fylder mere end den gør fra naturens hånd, så jeg elsker at jakken giver mig et midlertidigt numseløft og en nærmest overdrevet timeglasfigur.

 

 

Og hvis du er så heldig, at du allerede har en fyldig bagdel og nu sidder og tænker, at den da for alt i verden ikke må se større ud, så tror jeg ikke, der er nogen grund til panik.

Mit gæt er, at du blot vil opleve, at der rent faktisk er plads til din numse i jakken, og ikke nødvendigvis at den ser endnu større ud. Men som altid, må det selvfølgelig komme an på en prøve.

Efter jakken har været i brug noget tid er den faldet mere til. Så den ekstra markerede numse og “englevingerne” bliver mindre med tiden, og måske bliver den på et tidspunkt mulig at brug uden bæltet, som den oprindelig var tænkt.

De uforudsete udfordringer med at stoffet strutter meget, skyldes helt klart stoffet. Det er ikke et problem i den oprindelige jakke, som er syet i en meget blødere kvalitet quiltet jersey. Syr man jakken i andre metervarer vil den få andre udtryk, alt efter hvad det er for noget stof. Så det er i høj grad et design, der udvikler sig med stoffet, og måske – måske ikke – kræver kreative løsninger for at fungere optimalt.

 

Kan det betale sig at lave stoffet selv?

Til sidst får du lige en tanke om tid og økonomi.

Du ved det jo sikkert allerede, men ting tager tid, og smukt tøj, der er helt dit eget kan tage rigtig lang tid at sy.

Det gjorde jakken.

Til gengæld har den kostet meget lidt i kroner og øre. Hverken, jersey, pladevat, foerstof eller det broderigarn der er brugt, er i den dyre ende.

Min pointe er såre simpel: Hvis du vil betale med din tid, behøver du ikke investere store summer, når du vil skabe tøj, der er helt unikt.

Og lige her ligger noget af magien ved at sy sit eget tøj, hvis du spørger mig.

Det mest fantastiske er selvfølgelig, at du kan sy tøj der passer til lige netop din krop og smag, men at det så også er prisvenligt og unikt tøj er altså også ret fedt.

Ville jeg gøre det igen?

Ja, helt bestemt!