Jacquard stof får i perioder ekstra meget opmærksomhed i modebilledet. Sådan en periode er vi i lige nu (efterår 2016), hvor brokade er en stor trend. Og lur mig, om det ikke holder et par sæsoner, med det mønstrede jacquard stof. Brokade er nemlig bare en af de jacquard vævniger, der findes. Og moden er helt ærligt ikke så nøjeregnende, at det kun er ægte brokade, der duer. Det er mere stemningen og følelsen, der ligger i det mønstrede stof, der er på mode. Og den stemning ligger også i andre stoftyper end lige præcis brokade.
Men mode eller ej, så er det godt for dig, der syr tøj, at vide lidt om både brokade og de andre jacquard vævninger. Du kan nemlig godt finde på at forelske dig i smukt stof, selvom det ikke lige er moderne. Har jeg ikke ret? Og så er det fint at være “klædt på” til at vælge de rigtige syprojekter til stoffet. Og det er præcis hvad du bliver i denne artikel.
Nå, men jeg holder mig ikke tilbage fra at være med på moden, så jeg springer ud i både blonde og …. ja altså, det er faktisk ikke brokade, det stof nederdelen er syet i. Men det er en jacquardvævning. Du kender forskellen, når du har læst artiklen til ende.
Vævning før jacquard stof
Jeg håber du er frisk, for vi lægger hårdt ud med lidt væve teori og en lille historie-time.
I gamle dage (som i 1700 tallet og tidligere), håndvævede man stof på skaftevæve. Med dem kunne man væve forskellige varianter af de 3 hovedbindinger: lærred, køper (twill) og satin. Og man kunne væve mønstre (og gjorde det også), selvom det var en mere kompliceret og tidskrævende ting at gøre. Se bare de her designs fra en tysk væver-bog fra 1784.
Væven fungerer ved at kædetrådene (dem, der er på langs i stoffet) er sat ind i skafter efter et bestemt system, alt efter hvilket mønster, man vil væve. Når man væver, hæves skafterne med bestemte intervaller, så bestemte grupper af kædetrådene hæves, og skudgarnet skydes ind mellem dem. De helt fastlagte hævninger af skafterne skaber mønsteret i stoffet.
Min hjælpe-lærer inde i Facebook gruppen, Pernille Makholm, væver hver sommer på frilandsmuseet Hjerl Hede, hvor alt foregår som det gjorde i 1800 tallet. Og hun har lavet denne fine video, hvor hun viser hvordan skaftevæven virker. (Du skal være logget ind på Facebook, for at få linket til at virke).
Når kædetrådene løftes i grupper, giver det mulighed for mange smukke mønstre i stoffet, men ikke for ubegrænsede mønstre. Mulighederne bliver begrænset af antal af skafter på væven, som bestemmer hvor mange grupper, man kan arbejde med. Udtrykket i mønsteret bliver lidt skarpt og kantet, og kan på moderne sprog nok bedst beskrives som pixeleret.
Man kan væve mange typer mønstre som fx. de her cirkler og pepitatern på en skaftevæv. Og alverdens andre mønstre, der er enkle og stilistiske i udtrykket. I de stribede kasser i pepita-ternene, kan du se det pixelerede i de diagonale linjer.
Jacquardvævning giver nye muligheder
Men i starten af 1800 tallet, skete der noget revolutionerende med vævningen.
Der blev jacquard væven nemlig opfundet. Og dermed kom jacquard stof ind i Verden.
Jacquardvæven blev forfinet og udviklet over en årrække af forskellige personer. Den har navn efter franskmanden Joseph Marie Jacquard, som udviklede den version af jacquardvæven, der kom til at fungere.
Forskellen på en almindelig skaftevæv, som den Pernille demonstrerer i linket længere oppe, og en jacquardvæv er, at jacquardvæven ikke løfter kædetrådene i grupper. I stedet styrer den trådene enkeltvis ved hjælp at et hul-kort system. På den måde kan alle tråde løftes uafhængig af hinanden. Det giver mulighed for hidtil umulige mønstre med meget stor detaljerigdom og med bløde linjer.
Hvis du klikker HER kan du se en masse billeder af jacquard-væve og af Monsieur Jacqard selv.
Den nye jacquard væv kunne væve de komplicerede mønstre med kun 1 person til at betjene den, mens den traditionelle skaftevæv krævede 2 personer. Så udover at den var hurtigere og kunne væve med en langt større detaljerigdom, så var den også billigere i drift. Jacquard væven gjorde processen med at væve mønstret stof omkring 20-25 gange hurtigere end hidtil (kilderne svinger lidt på det punkt).
De stoftyper, der bliver vævet på en jacquardvæv er fx. brokade og damask.
Brokaden er udviklet for at efterligne håndlavet blonde. Når du ser på overfladen af en brokade, så kan du se hvordan mønsteret ligger sig på overfladen af stoffet. Præcis som en blonde står op fra den baggrund, den er lavet på. Det ligner næsten broderisting, der er syet over hele stoffet. Nogle gange er mønsteret ret fladt, men andre gange er der næsten 3D effekt i stoffet.
Brokade kan være vævet af forskellige typer garner, og man blander nogle gange metaltråde ind i stoffet.
Brokaden trævler meget nemt, fordi der kan være meget store spring mellem at en kædetråd og en skudtråd krydser hinanden, og låser sig fast. Derfor er det en rigtig god idé at overlocke brokade, når du har klippet mønsterdelene, så de ikke trævler op inden du har syet. Og ja, jeg anbefaler ellers at man syr først og overlocker bagefter – men lige præcis brokade (og jacquardvævninger generelt) er blandt de undtagelser, hvor du skal gøre det omvendt.
En anden jacquard vævning er damask, som du nok primært kender fra viskestykker og sengetøj. Men det findes også i møbelstoffer og stof til beklædning. Damask er typisk meget mere dæmpet end brokaden, og er ofte vævet med en enkelt trådfarve eller 2.
Damask har også komplicerede mønstre med rundinger og ofte med blomstermotiver, ligesom brokaden. Men damask er mere dæmpet i udtrykket. Det, der er blankt på den ene side, er mat på den anden. Det er den forskel mellem blankt og mat, der får mønsteret til at træde frem.
Jacquard stof i moden
Som jeg var inde på i starten, så er mode mere et spørgsmål om en stemning og en følelse, end om et specifikt fagligt begreb. Så når “brokade” er en trend, så tolker jeg det mere som “mønstrede stoffer, med komplicerede blomsterprint eller 3-d effekter”.
Og hvis det er det, der er på spil, så bliver mulighederne for at finde stof til et bestemt projekt, og samtidig passe ind i en modetrend, pludselig noget større. For så kan du også tage printede stoffer med ind i overvejelserne.
Printede stoffer er ofte blødere end det vævede jacquard stof, fordi det er mere enkelt i sin opbygning. Derfor er der ikke så meget garn i stoffet, der fylder i mønstrene, og stoffet kan falde mere frit.
Du kan se på stoffet, om det er printet eller vævet, ved at se på vrangen. Det printede stof vil ofte være hvidt på vrangen, fordi stoffet er vævet i hvide garner, som derefter har fået farve på retten. Nogle gange går farven helt igennem til vrangen, men der vil alligevel næsten altid være en forskel. Hvis du sammenligner med billederne længere oppe, så kan du tydeligt se forskel på vrangen på de 2 printede stoffer herunder:
Men hvornår skal du så vælge jacquard stof?
Det kommer som sagt an på dit syprojekt, om du skal vælge ægte jacquardvævninger eller de printede efterligninger. Eller om du måske skal have et helt andet mønstret stof, der ikke er vævet på en jacquardvæv.
Til bløde projekter, der skal smyge sig om kroppen, skal du vælge de bløde alternativer.
Til mere formelle designs, der bærer præg af festtøj, er de ægte jacquard vævninger perfekte.
Jacquard stof og moderne computere
Der er mere i jacquardvæven end blot en mulighed for at væve komplicerede blomstermønstre. Det særlige ved Jacquard væven er nemlig, at den bruger et hulkort-system, for at væve så detaljeret, som den gør. Den store forskel på jacquard væven og andre væve er, at Monseiur Jacquard formåede – med hulkort – at programmere væven, så den næsten selv ved, hvad den skal gøre.
Princippet med at programmere maskiner til at “regne noget ud” var noget, der blev eksperimenteret med og forsket i tilbage i 1700- og 1800 tallet. Og Jacquards væv blev direkte inspiration til englænderen Charles Babbages arbejde med at opfinde en lommeregner og en “analytisk maskine”. De 2 projekter blev ikke færdige, men senere inspirerede de amerikaneren Herman Hollerith til at udvikle det, der blev til den første IBM computer.
De første mange udgaver af computeren var baseret på hulkort, ganske som Jacquards væv. Og man er i computerkredse ikke bange for at anerkende den franske væver for at have lagt kimen til vores moderne computerteknologi.
Du kan læse hele historien om, hvordan en fransk væver fra starten af 1800 tallet hænger sammen med moderne computere, her:
https://www.chemheritage.org/…/magazi…/the-french-connection
Stofinfo: Den 2-farvede damask til nederdelen er købt hos Citystoffer i Århus, og har lagt på hylden i meget lang tid. Blonden er også fra Citystoffer.
FOTO: Modelfotos af mig er taget af Bibi Berge. www.bibiberge.dk
Kilder:
http://vaevning.dk/ og forskellige links under “vævning og væve”
https://www.chemheritage.org/distillations/magazine/the-french-connection
https://en.wikipedia.org/wiki/Jacquard_weaving
https://en.wikipedia.org/wiki/Jacquard_loom
Flot artikel om jacquardvævning. Det er som du skriver meget kompliceret da man skal udvikle nye hulkort til hvert mønster.
Her ses et billede af hulkortene på en af vores væve i Nepal https://www.pashminawear.dk/img/cms/jacquardvaev.jpg
Og et nærbillede af jacquardvæven som er ved at væve sjaler https://www.pashminawear.dk/img/cms/jacquardvaevning.jpg
Mange hilsner,
Nicolai
Hej Nicolai
Tusind tak – og skønt med billeder 🙂 Tak for dem. Jeg kan se I også skriver om både silke og cashmere på jeres hjemmeside – skønt med info om produkternes oprindelse.
Kh
Signe / Skaberlyst
Pingback: Jacquardvæven – fra håndværk til industri | Hørvævsmuseet på Krengerup