Tolerancer i syning af tøj

Når det handler om syning af tøj, snakker man i industrien om begrebet “tolerance”.

Og det dækker ikke over, at man skal være tolerant overfor sine medmennesker, selvom det skal man naturligvis. Det dækker over hvor meget “forkert” tøjet må være, når det kommer hjem fra fabrikken.

Noget syning af tøj foregår på robotter, og der skal alt naturligvis være millimeterkorrekt. Og det kan det være, fordi det er en maskine, der laver det hele. Ingen usikre menneskehænder indblandet der.

Men langt det meste syning af tøj bliver altså foretaget af mennesker, der sidder ved symaskiner. Og selvom de er meget rutinerede i at betjene lige præcis den maskine, de sidder ved, så er de stadig mennesker. Og de kan godt være unøjagtige med en millimeter eller 2.

syning af tøj

Hvis man er meget grov, så ville man sige at der er ½ mm forskel her. De fleste vil sige, at det passer.

 

Når man tænker på hvor mange led, et stykke tøj skal igennem, før det er syet færdigt, så er det faktisk helt ok at det ikke bliver helt snorlige og 100% ens.

* Først skal mønsteret tegnes.

* Stoffet skal lægges op…

* …og  klippes ud.

* Delene skal syes sammen (og det kan der godt være mange hænder indover, afhængig af hvor svær en style, det er)

* Der skal der presses og laves finish. Og syes igen. Og presses igen. Osv.

Det er altså mange mennesker, der er inde over hvert enkelt stykke tøj. Ikke som når vi sidder derhjemme ved symaskinen, og kun er os selv om det hele.

 

100% præcision er næsten umuligt i syning af tøj

Derfor arbejder man med tolerancer. Fordi det simpelthen er fysisk umuligt at ramme helt præcist på alt der kommer igennem sådan en tøjfabrik.

Typisk har man op til en halv størrelse tolerance på de store mål. Dvs. at en overvidde i tøjet må være op til 2 cm mindre eller større, end der er bedt om. Længder må ofte være 1 cm længere eller kortere, end der er bedt om, og mindre mål som fx. afstanden til en lomme fra midt for må variere med 0,5 cm.

Har fabrikken overholdt de retningslinjer, så kan man i princippet ikke klage over leverancen.

Det kan man så alligevel, hvis det er helt galt, og der ikke er et eneste stykke tøj, der holder målene. Hvis fx. fabrikken har syet alt i en mellemting mellem de 2 størrelser, så alt i str. 38 konsekvent er 2 cm for stort og alt i str. 40 konsekvent er 2 cm for småt, så har man jo reelt ikke 2 forskellige størrelser, og det duer naturligvis ikke. Men er der fx. 10 bluser i en produktion på 1000, der er 2 cm for små, så kan man ikke klage over det.

Om det er fornuftigt?

JA!

Det ville være fuldstændig sindssygt at skulle tjekke ting  ned i så små detaljer (selvom rygterne siger at tyskerne gør det), og der ville gå overdrevet meget tøj til spilde i et mindre tolerant system. Det kan ikke undgås at mennesker syr unøjagtigt indenfor de marginaler, der er sat som tolerancer. Så alternativet ville være, at der blev produceret endnu mere tøj, blot for at man kan kassere det, der ikke overholder målene, og alligevel levere det bestilte.

Og kasseret tøj….det bliver for det meste brændt. Det er skrækkeligt forurenende og et stort spild af både naturlige og menneskelige ressourcer at overproducere til forbrænding, for at der ikke skal være en millimeters forskel på bluserne i str. 38 nede i tøjbutikken. Jeg kan i hvert fald næsten ikke holde ud at tænke på, at det sker.

 

syning af tøj

Ville du acceptere den her forskel? Næppe når du syr til dig selv. Men det kan være nødvendigt i industrien.

 

Vi er alligevel ikke lige store

Hvis nu alle i str. 38 var helt ens, så kunne jeg nok bedre acceptere en mere hysterisk tilgang til industriel syning af tøj. Men nu ved de fleste jo godt, at vi ikke er lige store. Heller ikke selvom vi bruger samme størrelse.

Og det er jo altså også det, der gør forskellen på industriel syning af tøj og skræddersyet tøj. For hos en skrædder går det ikke. Der skal hver en søm sidde lige i skabet, og der ser man ikke igennem fingre med en overvidde, der er 2 cm for stor eller for lille. Men i skrædderiet er der også helt andre muligheder for at rette til undervejs, og netop sy tøjet personligt efter mål. Muligheder, der er helt udelukket i industrien.

Der er stor forskel på, hvordan vi syr hjemme hos os selv. Nogle syere elsker industriens produktivitet, og vil gerne have “noget færdigt” i en fart. Andre elsker at fordybe sig i processen, og nørkler gerne i flere uger med at sy en oplægning i hånden eller andre tidskrævende detaljer. Begge dele skal der være plads til. Der skal også være plads til at man skifter mellem den ene og den anden måde at sy på.

Det, jeg ikke synes, der skal være plads til, er et stille urimeligt høje krav til præcision, hvis det skal gå hurtigt. Eller at acceptere unøjagtigheder, hvis man bruger mange timer på at sy i hånden og tilpasse.

Hver ting til sin tid – også når det gælder syning af tøj. Jo hurtigere, det skal gå, desto større tolerancer må man være villig til at acceptere.

syning af tøj

Når vi syr selv, har vi den luksus, at vi kan pille op og rette fejl.

 

Er du tolerant med din egen syning af tøj?

Det er super nemt at dømme industrien og andre på deres praksis. Det har jeg selv brugt rigtig meget tid på. Især da jeg lige var blevet færdig som skrædder, var jeg meget efter industrien, fordi tøjet ofte er utrolig sjusket.

Men efter at have været en tur forbi modebranchen, og selv havde siddet i den “varme stol” mellem design og salg, og set hvor stort et pres, der bliver lagt på leverandørerne, så er jeg blevet mere loose. Det er helt ærligt umuligt at skabe perfektion i modeindustrien med de deadlines og priser, der styrer store dele af markedet. Hvis en t-shirt koster mindre en end sandwich, som en af mine gode sy-veninder udtrykker det, ja, så får man altså også en finish derefter.

Men hvad gør du selv, når du syr?

Syr du efter mål og tilretter undervejs i prøvemodeller, eller syr du efter industrimetoden, og laver et stykke tøj helt færdigt inden du prøver det? Og hvis du gør – hvor store tolerancer giver du så dig selv? Nogen, der er store nok, til at du også kunne finde på at kræve at andre overholder dem?

Del gerne i en kommentar!

14 thoughts on “Tolerancer i syning af tøj

  1. Jeg har en tilbøjelighed til at sy efter industrien, altså først prøve når jeg skal lægge det op. Mht tolerance så er det nok det der er mit problem. Jeg har NUL tolerance og smider derfor meget af mit eget syet tøj væk. Jeg er simpelthen så bange for at nogle kan se at det er hjemmesyet.

    /Annette

    1. Jeg tænkte nok, der var sådan nogen som dig derude, Annette 😉 Jeg håber du vil overveje at tilrette undervejs fremover, så du slipper for at smide tøj ud. Det synes jeg er en skam, når du har brugt tid på at sy det!

      Kh
      Signe / Skaberlyst

      1. Jeg er ikke uddannet, men det at sy efter industri-metoden og tolerance er dette ikke 2 forskellige ting? Jeg ved godt at mit tøj når jeg ikke prøver det undervejs at det så ikke sidder 100% korrekt, men jeg synes det er værre hvis fx 2 læg ikke er lige lange eller noget, som man også kan opleve i det købte tøj.

        /Annette

        1. Der er jo altid god og mindre god kvalitet, også indenfor industri syning. Så derfor vil man naturligvis kunne finde tøj, der er meget hurtigt og unøjagtigt syet, ligesom man kan finde tøj, der er meget præcist og flot lavet. Tolerancerne er et begreb man bruger i industrisyning, men selvom man har dem som rettesnore vil der naturligvis være tøj, der ikke overholder de normale tolerancer, men alligevel kommer ud i butikkerne. Der er helt sikkert også forskel på tolerancerne fra tøjmærke til tøjmærke.

          Kh
          Signe / Skaberlyst

  2. Interessant at få sy-vinklen fra industriens side, jeg blev oplyst.

    Jeg har altid følt mig lidt forkert, idet jeg har haft en stor tolerance overfor mine mange syprojekter over årene. Jeg har altid ELSKET at sy, men jeg vidste også godt, at med mine 4 børn og arbejde, ville jeg ikke få nået særligt meget hvis jeg skulle gå for meget i detaljen. Jeg tænkte jeg var lidt sjusket, men med din forklaring og når jeg ser på hvordan jeg syr i dag, giver det god mening. Jeg har simpelthen tilpasset mig situationen.
    I dag er der tid til at finjustere og rette til, hvilket jeg nyder at have tid til.

    Derfor er det også lidt pudsigt at vi åbenbart er så mange “gamle” syere, der gerne vil pudse og justere vores syteknikker af, ved at købe dine kurser og følge din blok.

    Tak for denne gang.
    på venlig syhilsen
    Dorte

  3. Jeg er nok en af dem der er perfektionistisk med mit eget tøj. Det er jeg også, når jeg en sjælden gang køber noget. Så er det som regel dyr….og så skal det passe. En T-shirt til 50 kr kan man altså ikke forvente noget af. Men en T-shirt jeg selv syer, skal være i orden.
    Det er træls at pille op, men jeg kan være nød til at acceptere mine fejl, hvis stoffet er for bøvet at pille op. Det gider jeg så ikke. Der bliver først presset når sømmen sidder, der bliver brugt en presseklud og tøjet prøvet undervejs…….. det tager laaaaang tid………og nogen gange mister man lysten og går i stå…….

  4. Tak for dit indlæg. Jeg er for nyligt begyndt at følge din blog og dit nyhedsbrev. Det er en fornøjelse at læse så godt gennemtænkte og velskrevet artikler. 🙂
    Jeg er også uddannet skrædder fra Tekstilhåndværkerskolen i Aalborg, og har fanget mig selv i at kritisere færdiglavet tøj. Så det er faktisk rart lige at få indblik i hvordan det egentlig bliver lavet. 🙂
    Når jeg syer selv, ligger jeg nok i “middelklasse-tolerance” niveau. Jeg anser ikke mig selv som perfektionist, men vil da gerne have at det ser ordentligt ud. 🙂

    1. Tusind tak for ros 😀 Det er jeg glad for!
      Jeg tror også jeg selv er sådan lidt mellem-tolerant, hvis man kan kalde det det 🙂 Selvfølgelig skal tingene se ordentlige ud, men de skal jo altså også være færdige… 😉

      Kh
      Signe / Skaberlyst

  5. hej, jeg synes at tolerancerne afhænger af hvad man syr. Hvis det f.ex. er baglommer på et par bukser skal de sidde spot-on, men om buksebenet er 1/4 cm smallere i den ene side er jeg ikke så krakilsk med, da det ikke er noget man ser eller mærker. Jeg synes at det er rigtig ærgerligt at meget tøj bliver destrueret pga. små fejl, som man skal have målebånd for at opdage. Jeg ved godt at nogle brands ikke vil sælge deres tøj, som 2. sortering, men at smide det ud og ligefrem brænde det er sgu ikke særlig rart. Jeg ville ønske at man genbrugte noget mere i industrien, men hvis priserne skal holde er det desværre ikke realistisk. Jeg håber at der snart kommer en stor bølge af forbrugere, som ikke bare vil købe og smide væk, men sy om, sy ind. Jeg kan huske at min farmor gik til skrædderen og fik syet sit tøj om. Kvaliteten var selvfølgelig en anden og stoffet var jo ikke slidt, men snittet passede hende bare ikke mere. I dag kan man dårligt bruge sine gamle klude til at pudse sølvtøjet med.

    Det er heldigvis blevet “hipt” at sy selv igen, så skal vi bare have flere håndarbejdssider på skemaet i folkeskolerne igen. Håndarbejdstimerne er en rigtig god måde at være sammen på og de må endelig ikke blive erstattet af (a)sociale medier.

    1. Enig i at det afhænger af, hvad det er, man syr – det med tolerancerne. I fht. tøjet, der bliver destrueret, er det et stort emne i modebranchen. For nogle år siden var der herhjemme et initiativ, der hed “Fashion Aid”, hvor modefirmaer kunne aflevere deres usolgte tøj, og så blev det brugt som nødhjælp. Men det blev lukket af Told&Skat, fordi der var nogle finansielle smuthuller ifht. moms, så vidt jeg husker, de ikke kunne gennemskue. Så for at undgå at nogen brugte det til at snyde i moms blev hele projektet lukket ned, og tøjet må kun destrueres, hvis det ikke kan sælges. Ikke noget med at forære det væk, desværre. Det var vist ellers en succesfuld ordning. Så meget ærgerligt at man ikke fandt en måde at lukke smuthullerne i loven i stedet.

      Kh
      Signe / Skaberlyst

  6. Når man setter sammen stoffer m. ulik farge eller ensfarget stoff m. mønstret, er det lettere å se at sømmene ikke flukter – i alle fall for de som syr litt. Andre vil nok ikke legge merke til det.
    Jeg har sydd mye, men hatt perioder i livet der jeg ikke har hatt tid til å sy. Da er man litt fersk i gamet når man starter opp igjen.
    Jeg er nok av dem som godt kan se når f.eks. sømmer ikke er som de skal. Jeg måler mye og plukker opp det som ikke ser bra ut. Jeg presser sømmer før jeg syr videre, og prøver arbeidet før det er ferdigsydd. Jeg er likevel ikke helt kontrollfreak.
    De siste årene har jeg sydd lite til meg selv da jeg har barnebarn i konfirmasjonsalderen som skal ha bunader (folkcostumes). Det er arbeider som tar lang tid da de først skal broderes før de blir sydd sammen.

  7. Har skjønt at dere ikke har så mange folkedrakter i Danmark. De må vel finnes? I Norge kan disse brukes som ‘grand galla’. Svært mange piker får i dag disse til konfirmasjonen. De kan sys ut i livet slik at de kan brukes i mange år om du ikke legger deg ut for meget. Brukes på nasjonaldagen og ellers til høytidlige anledninger.

    1. Det er underligt og ærgerligt, men i Danmark er folkedragter kun noget, man bruger, hvis man danser folkedans eller arbejder på et museum….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *