Sådan laver du en tittekant

header_tittekant

Undskyld!

Jeg har snydt dig.

 

Det er lørdag i skrivende stund, og jeg har snydt dg for en fredagsbrevkasse i går. Det er der (heldigvis) en god grund til. Og et lille “plaster på såret” er der også.

 

Den gode grund er, at jeg på onsdag skal til min næstsidste eksamen på min bachelor uddannelse. Hvis jeg ikke består den, så får jeg ikke lov at skrive min bachelor, og den vil jeg saft susme gerne skrive! Så jeg bruger alle de sekunder, jeg har overskud til, på at forberede mig på den eksamen.

 

Projektet, jeg skal forsvare på onsdag, er intet mindre end en medlemsklub for Skaberlyst (jeg går på sådan en genial uddannelse, hvor man må arbejde med sin egen virksomhed i projekterne). Navnet til klubben er ikke 100% på plads endnu, og jeg ved heller ikke, hvornår den åbner.

MEN

I går (og det er derfor, jeg ikke har lavet fredags-brevkasse-svar i denne uge) sendte jeg første udkast af første tema til 5 skønne damer, der har lovet at teste det for mig her i weekenden.

 

Jeg er SÅ spændt på, hvad de siger. Faktisk er jeg næsten mere spændt på deres feedback end på eksamen, selvom den også er rigeligt nervepirrende (det er gået op for mig, at jeg har f*ucket med alt hvad der hedder formalia. Og det er vist ikke så smart på sådan en videregående uddannelse).

 

Nå, men den gode nyhed for dig er faktisk 2 gode nyheder:

1.

Der er en online medlemsklub på vej. Den kommer til at indeholde helt absurd mange teknikker og inspiration og viden om syning til dig, der ikke er tilfreds med “hjemmelavet”, og hvor syningen er mere end bare end hobby, selvom det måske ikke ligefrem er dit job.

 

2.

Fordi jeg har vildt dårlig samvittighed over at snyde med fredagsbrevkassen, får du en video guide fra det aller første tema. Som altså kun lige er ved at blive testet i skrivende stund, og derfor faktisk slet ikke er færdigt. Hvis det ikke er “med bag kulisserne”, så ved jeg ikke, hvordan jeg skal invitere dig med herom.

Videoen viser, hvordan du laver en tittekant af skråbånd. Sådan en fidus kan du bruge til mange sjove ting. En klassisk anvendelse af tittekant er mellem foret og belægningen i jakker og frakker, men de kan syes ind i alverdens sømme. Jeg kan godt lide at lege med detaljer, og har bl.a. brugt tittekant i sømmene på denne jakke (som er syet til en med bredere skuldre og større barm end en gine i str. 38…):

 

Tittekant
Jakke i bomuldssatin med tittekant i sømme og forkant.

 

Video guide: Sådan laver du din egen tittekant.

Inde på min youtube kanal kan du også se en video af, hvordan du laver dine egne skråbånd.

Næste fredag vender jeg stærkt tilbage med endnu et brevkasse svar. Har du selv et spørgsmål, du gerne vil have svar på i en video, så send det til mig på mailen: info@skaberlyst.dk.

Og JA, jeg skal nok fortælle, hvordan det går med den eksamen på onsdag. (UPDATE: Jeg fik 12!)

Og JA jeg råber HØJT når klubben er klar til start.

 

Jeg vil MEGET gerne høre fra dig i kommentarerne. Hvad synes du om udsigten til en online syklub, der beriger dig med nye teknikker og nye måder at bruge kendte teknikker på måned efter måned? Og hvad synes du om tittekant teknikken  i dette indlæg – kan du finde på at bruge tittekant i dit tøj, når du selv kan bestemme, hvordan de skal se ud?

4 thoughts on “Sådan laver du en tittekant

  1. Smart teknik, den vil jeg helt klart lege med!

    Og en online syklub er bare så fedt for os der enten ikke lige bor i en by med syklub, eller ikke kan overskue at skulle afsted en gang om ugen, når man har små børn der skal i seng, og madpakker der skal smøres.

    Glæder mig, og held og lykke med eksamenen 🙂

    1. Ulden “stritter” af sig selv, og holder derfor tittekanten rund og frisk meget længere. Men jo, hvis man vasker sit tøj urimeligt meget i vaskemaskinen på høje temperaturer og tørretumbler det bagefter, så er det en dårlig idé. Jeg skånevasker eller håndvasker mit tøj, nå det er for beskidt til bare at blive luftet, og tumbler det ikke, og så er uld ikke et problem. Og af en eller anden grund har jeg bare gået ud fra at alle gør sådan, selvom jeg jo godt ved det ikke passer 😉
      Kh
      Signe / Skaberlyst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *