Noget af det fede ved at lave sine egne symønstre er, at man med forholdsvist få konstruktions teknikker kan skabe et utal af forskellige symønstre.
Det kan lade sig gøre, fordi teknikkerne til forskellige ændringer faktisk ikke er så mange, men kombinationen og variationer over teknikkerne kan modelleres nærmest i det uendelige.
Online kurset Symønstre til nederdel er bygget op omkring det princip. Du lærer en masse forskellige teknikker, og dem kan du bagefter selv kombinere og variere til nye designs. Du behøver derfor ikke holde dig til de designs jeg finder på, men får værktøjer til at udvikle dine egne symønstre, som du ved passer som de skal.
Symønstre til nederdele
Et eksempel på det med de få metoder og mange designs er tøj med vidde.
Der er 3 metoder til at lægge vidde til i en nederdel. Men uendeligt mange forskellige nederdele med vidde, alt efter hvilken metode (eller kombination af metoderne) du bruger, og hvor meget vidde, du lægger ind i mønsterdelene.
2 af de 3 metoder, man bruger til at lægge vidde til i en nederdel, er de samme man bruger i kjoler, bluser og bukser. Ja, faktisk nærmest i alt hvad man kan finde på at lave et symønster med vidde til.
Kombineret med forskellige andre teknikker, som at forkorte eller forlænge nederdelen, hæve eller sænke taljen eller lave overskæringer får du endnu flere muligheder for forskellige designs.
Genbrug teknikkerne i nye designs
Lige nu er der 11 forskellige teknikker til at ændre dine symønstre i online kurset Symønstre til nederdel.
Med de 11 teknikker kan du variere dine nederdele og kombinere teknikkerne til et kæmpe udvalg af forskellige designs. Jeg har designet et lille udpluk til dig af nederdele, du kan lave med de 11 teknikker og 3 basis-designs du bliver guidet igennem i kurset.
De 3 basis designs i kurset er pencilskirt, A-facon nederdel og nederdel i baner. De ser sådan her ud:
Med de teknikker, du lærer, når du laver de 3 designs, kan du fx. lave de her 5 nederdele:
Denim nederdel i baner med pyntestikninger og linning. En blanding af teknikker fra banenederdelen og A-facon nederdelen.
Skater nederdel med belægning. En blanding af teknikker fra A-facon nederdel og pencilskirt.
Pencil skirt i baner med kontrastfarve. En blanding af teknikker fra pencil skirt og banenederdel.
Lang nederdel med vidde fra knæet. En blanding af teknikker fra bane nederdel og A-facon nederdel.
Nederdel med bærestykke og lidt vidde fra sidesømmene. En blanding af teknikker fra A-facon og bonus video om bærestykke. Den får du lige om lidt!
Samme teknikker kan du bruge i kjoler, bukser og bluser.
Du kan fx. lave en taljeoverskæring i din kjole, og lægge vidde i nederdelen efter guiden i A-facon nederdelen.
Eller du kan sænke taljen i dine bukser, og tilføje en belægning efter guiden i pencil skirtet.
Bluser og jakker kan du lave lidt løsere ved at tilføje vidde i sidesømmene, som du lærer i guiden til bane nederdelen.
Flere teknikker kommer til
Det her er bare en hurtig inspiration til hvad du kan med de 11 teknikker, der allerede nu ligger og venter på dig i online kurset. Du kan helt sikkert selv finde på flere designs, der passer til lige præcis din garderobe.
Kurset bliver ved med at vokse, og få tilføjet nye nederdele og nye teknikker til symønstre. Som du først og fremmest kan bruge til at designe nye detaljer i dine nederdele, men også for en stor del af dem kan bruges til at ændre design i kjoler, bukser og bluser.
Det næste design, der bliver uploadet i kurset er til en nederdel med et udvendigt læg på forstykket. Og der er flere designs på vej, bl.a. en nederdel med høj talje og en fed version af en læg-nederdel.
En af de teknikker, der allerede er en del af online kurset, og som kan tilføjes til alle nederdele, er at lave et bærestykke øverst på nederdelen. Du kan se i denne video, hvordan du gør det:
Start med et godt grundmønster
Hele ideen med online kurset er, at du starter med at lave et grundmønster efter dine egne mål (du bliver guidet igennem processen trin for trin) og at du derefter har det perfekte udgangspunkt for at designe dine egne nederdele og lave dine egne symønstre. Kurset bliver udviddet med nye designs og teknikker til at ændre mønstrene flere gange om året.
Når du kender alle de teknikker, du lærer i online kurset, og begynder at lege og eksperimentere med dem, så er der ikke langt til en meget mere levende, eksperimenterende og alt andet end kedelig garderobe.
Du begynder at kunne fylde din garderobe op med yndlingsting, der passer til din stil og din krop. Og uanset om du kender forskellen på lidt for billigt stangtøj fra udsalgsbunken, og tøj der er syet til dig eller ej, så vil du opleve en markant forskel på “før” og “efter” nederdele syet efter dit eget grundmønster. Dine yndlingsjeans får kamp til stregen!
>> Ok, de teknikker må jeg lære! Send mig over til kurset med det samme <<
Vil du læse mere om online kurset først, kan du gøre det HER <<
Nu er det din tur til at finde på nye måder at kombinere de forskellige konstruktions teknikker til nye mega fede nederdele. Vi “ses” online i den første video i kurset om et par minutter….
Klik her, for at få evig adgang til online kurset “Symønstre til nederdel”