Tag “hjemmelavet” til et helt nyt niveau i din syning

Jeg ved at mange af jer, der læser med, syr børnetøj, selvom det ikke er noget jeg gør så meget i her på Skaberlyst bloggen.

Måske er du også en af dem, der syr til dine egne eller veninders børn? Til niecer og nevøer eller til børnebørn? Hvis du er – får du så mest muligt ud af dine anstrengelser, eller kunne der være mere læring i tiden bag symaskinen?

Du ved, læring som du kan bruge, når du syr til dig selv. Både i de nemme og de svære materialer.

Er du ikke en af dem, der syr børnetøj, så læs alligevel artiklen. Der er garanteret en pointe eller 2, du alligevel kan bruge til noget.

Få mest muligt ud af at sy børnetøj

Ind imellem syr jeg til mine unger. Det er ikke så tit som deres tøj-skuffer godt kunne trænge til, men nogle gang lykkes det mig at sætte et par timer af til børnetøjs syning. Hvis det brænder rigtig meget på, og de virkelig trænger til nyt tøj, tager jeg de nemme og hurtige løsninger, og syr det meste på overlockeren. Så går der lidt “fabrik” i den, og det gælder om at få mest muligt færdigt hurtigst muligt.

Kender du det fra din egen garderobe?

Nogen gør!

Jeg ser jævnligt symaskiner på Facebook, der lige har spyttet 4 t-shirts eller 8 kjoler ud på en aften eller en weekend. Og det er helt fint nogle gange. Men ikke altid.

Og her er børnetøjet nyttigt.

For når der ikke er alt for travlt med at få fyldt op i garderoben, bruger jeg børnetøjet som “træning” i syteknikker, der kræver lidt mere mental tilstedeværelse, eller endda til nye syteknikker, jeg vil teste i praksis. De sytimer er noget sjovere, synes jeg.

Fordelen ved at teste syteknikker i børnetøj er, at sømmene ikke er så lange. Det minder lidt om at lave sy-prøver, bare meget sjovere, fordi der rent faktisk kommer færdigt tøj ud af det. Men fordi sømmene er korte er det noget hurtigere at sy, end hvis du syr til dig selv. Og det er ret motiverende i en situation, hvor man tester.

Man bruger heller ikke så meget stof til børnetøj. Det er smart hvis nu de teknikker man tester, ikke virker. Eller hvis man skal øve sig noget mere, før man mestrer de forskellige syteknikker godt nok til de dyre silkestoffer, eller hvad man nu drømmer om at sy i.

Senest har jeg syet en kjole til min 2 årige datter, Saga. Mønsteret er fra bogen “Sy Børnetøj med Japansk Trend”, som jeg er ret begejstret for til ungerne. Designet til flere af modellerne kunne jeg såmænd også godt finde på at “snuppe” til tøj til mig selv, og blot konstruere det ud fra mit eget grundmønster. Flere af modellerne tænker jeg også kan være gode til teenagere, med et par små ændringer, og de er nemme nok til at de unge kan sy dem selv – bare et tip, hvis du skulle have teenagere i huset, der gerne vil lære at sy og lave mønstre.

Syteknikker ude af komfortzonen

Jeg syede kjolen hjemme i en weekend, hvor jeg kun har min meget gamle symaskine. Det er en af de der supermarkeds maskiner, jeg ellers fraråder, men det var min første symaskine, så jeg er lidt særligt knyttet til den, selvom den larmer og faktisk ikke syr så godt. Men så meget desto større en udfordring at få sømmene pæne.

Jeg har ingen overlocker derhjemme, så kjolen blev til et trænings projekt i at sy smalle franske sømme og lukke alle sømme inde med skråbånd.

Og det er netop sømmene, jeg gerne vil have dig til at tænke over en ekstra gang.

Syr du altid med de samme syteknikker?

En almindelig stikning og en 3-trådet overlock, eller hvad din favorit nu er?

Eller vover du dig nogle gange ud af din sy-komfortzone og giver dig i kast med andre syteknikker? Hvor tit prøver du fx. kræfter med franske sømme, forskellige  metoder til at kante med skråbånd, rullesømme og håndsyning?

Tester du synlige lynlåse, paspolerede lommer eller andre mere komplicerede detaljer i lille format, inden du klipper i din dyre uldfrakke, eller holder du dig bare helt fra alt der ser svært ud?

Hvis du godt kunne trænge til at blive rusket lidt ud af komfortzonen, så se billederne her, og lad dig inspirere til at gøre mere ved detaljerne og indersiden af tøjet.

Giv “hjemmelavet” en helt  ny mening

Jeg er lidt allergisk overfor zigzag, som jeg synes om noget giver tøjet et hjemmelavet udtryk, hvor hjemmelavet ikke er særlig flatterende ment. Som sy-begynder kan man sagtens klare sig med zigzag. Det gjorde jeg også selv i mange år, og i starten skal man ikke gøre syningen mere vanskelig for sig selv, end man kan overskue det. Men på et tidspunkt må man udvikle sig, og tage sin syning til et nyt niveau. Og så er zigzag altså en af de ting, der får lov at blive tilbage.

Så jeg vil hellere sy franske sømme, for at skjule trævlekanterne, hvis jeg ikke har en overlocker til rådighed. Og det er lige hvad jeg har gjort i denne kjole. Den syteknik, jeg bruger til at sy franske sømme, gør det nemt at justere bredden af sømmen – og dermed sværhedsgraden af syningen – alt efter hvad du syr og hvor rutineret du er. Jeg kan godt lide dem helt smalle, og her er de endt på ca. 7 mm. Det synes jeg passer fint til en børnekjole. (Det er de lodrette sømme, der er 7mm – den store vandrette søm er nærmere 12mm – den kommer vi til længere nede).

Oplægningen er presset 2 gange og stukket fast. Det giver en fin afslutning, som jeg næsten altid bruger, også selvom overlockeren står lige ved siden af.

Denne kjole har et rynket skørt, og det gav en masse stof i sømmen i taljen. For at skjule det på en god måde, har jeg syet et skråbånd fast i taljen. Men jeg havde ikke fået min skråbåndsfolder med hjem, så den nemme løsning med et foldet skråbånd, der blot lægges ind over sømmen og syes fast med en enkelt stikning gennem alle lag, var ikke en mulighed.

I stedet pressede jeg først 1 cm af skråbåndet om mod vrangen:

Derefter syede jeg den anden side af skråbåndet på kjolens sømrum, efter at have vendt overdelen ind i underdelen, så sømrummet er frit. Sy i den søm, der allerede er i taljen, så skråbåndet kommer til at dække sømrummet helt. Her skal retten af skråbåndet være ned mod kjolen.

Jeg valgte at sy så jeg kunne se skråbåndet, men det kan være nemmere at vende det om, så skråbåndet er nederste, og du kan se sømmen du skal sy oven i. (Her kan du se de skrækkelige sting, min gamle symaskine laver. Nålen skal også skiftes, det er ren kaos…)

Til sidst kan skråbåndet vendes om på den anden side af sømmen, hvor den pressede fold passer med at sømrummet er helt dækket. Sy skråbåndet fast med endnu en stikning 1-2mm inde på skråbåndet.

Så er sømrummet lukket inde, kjolen er pæn indvendig og rar at have på.

Samme syteknik kan bruges i en kjole til dig selv, eller et andet sømrum, hvor du har et lag der er rynket, og derfor en masse stof i sømrummet. Det giver en mere rolig inderside af tøjet, som ikke er helt så rodet at se på, som de mange rynker i sømrummet. Og ja – det betyder altså  noget for nogen af os, at tøjet ikke er alt for rodet på indersiden.

Skråbånd har også været i brug i ærmegabene, hvor de er foldet om mod vrangen og syet fast med en stikning. Det kan de, fordi de er ret smalle. Jeg har lavet skråbåndet til ærmegabet ca. 7mm bredt, men ville egentlig gerne have haft det 5mm. Det rakte den mentale tilstedeværelse dog ikke til denne gang.

Slidsen i ryggen har også skråbånd, men det er syet rundt om sømrummet, så skråbåndet også er synligt fra retten. På indersiden er der syet en lille trekant, der minder om et indsnit, i bunden af slidsen, for at holde den på plads. Samme trick kan bruges midt for i toppe med v-udskæring. Eller i jerseytoppe, der egentlig er lige, men gerne må få en lille antydning af et v.

Halsen er vendt med en belægning, hvor bindebåndet er syet fast kun i belægningen, så der ikke er nogen synlig stikning på retten ved bindebåndet. Selve belægningen er syet til slidsen i hånden, så den eneste synlige stikning på retten er den fra slidsen.

Den nederste kant i belægningen er presset 0,5cm om mod vrangen og stukket fast som du kan se her. Det er en teknik, man tidligere har brugt meget til at kante sømrum på foer, men som også virker glimrende her.

Når sløjfen er bundet ser kjolen sådan ud bagfra. Mønsteret er egentlig til at skørtet skal være længere, hvilket vil give kjolen bedre proportioner. Men jeg havde ikke mere stof, og så blev det sådan. Det kan lade sig gøre, fordi pigebarnet kun er 2 år. Var det til en teenager eller til mig selv gik det bestemt ikke at korte 1/3 af skørtets længde.

Det gode ved at kunne en masse forskellige syteknikker, er at du kan veksle mellem dem, alt efter hvilket projekt, du er i gang med. Det “hurtige” hverdagstøj kan du sy med nogle af de mere almindelige og lette syteknikker. Men skal du sy  noget mere specielt, eller  har du noget særligt stof, der kræver lidt ekstra, så er det godt at have flere syteknikker at vælge mellem.

I stedet for at øve dig i de nye teknikker i svære materialer som silke eller blonde, så kan du øve dig i børnetøj i bomuld, der er meget nemmere at have med at gøre. Så har du allerede en god portion rutine, når du kaster dig ud i de svære materialer og projekter – og så er det, du kan give hjemmelavet en helt nye mening.

Du kan lære en masse forskellige syteknikker i min serie af online kurser “Syteknikker”. Der er følgende udgivelser i den serie:

Syteknikker No. 1 – SØMME (E-bogen er udgået 2019, da teknikkerne er indarbejdet i nye andre kurser).

Syteknikker No. 2 – LYNLÅSE

Syteknikker No. 3 – OVERLOCKER

Syteknikker No.4 – 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof

Klik på titlerne – så kommer du til udførlige kursusbeskrivelser af hver af de 3 udgivelser.

Og så er det bare i gang med at øve dig – børnetøj eller ej. Så du kan blive en haj til at sy alle mulige forskellige spændende og nyttige syteknikker, og få tøj, du er stolt af at sige, du selv har syet. Tøj, der tager “hjemmesyet” til helt nye slagmarker, hvor det faktisk tit er flottere end det tøj, dine veninder køber i butikkerne.

Og når de så også vil lære at sy…ja, så giver du dem bare et link til bloggen her 😉

Vil du gerne se et billede af Saga i kjolen? Så må du over på Instagram, hvor jeg har delt et billede af hende. Følg mig på @signeeriksen_skaberlyst.

Stofinfo: bomuld fra Art Gallery købt hos www.stofogstuff.dk