Smal Scotch magic tape fra 3M. Tapen er 12 mm bred. Der er 33 meter tape på én rulle,
Magic tape er uundværlig til mønsterkonstruktion. Den matterede overflade på tapen er nem at skrive på med både blyant, kuglepen og tusch. Blyantstreger på tapen kan viskes ud med et almindeligt viskelæder. Bruger du kraftigt mønsterpapir af ordentlig kvalitet, kan du som regel også forsigtigt trække tapen af igen, uden at papiret ødelægges.
Den smalle magic tape er favoritten på værkstedet, når vi arbejder med mønsterkonstruktion. Skal du knibe en halskant eller mindske dybden af et indsnit, behøver du kun en smal stribe tape. Når du ændrer på dine mønsterdele på papiret, ender du tit med at klippe mønsterdelene fra hinanden, for siden at samle dem med tape igen. De enkelte mønsterdele skal være tapet ordentligt sammen, så de holder den nye tilrettede form, når du overfører dem til dit stof. Der skal altså bruges en del tape til mønsterkonstruktion, og vi har selv altid rigeligt tape på lager. Det er ærgerligt at gå i stå fordi der ikke er mere tape!
Når du arbejder med tape og papirsmønstre skal du passe på ikke at bruge for lange stykker tape. Du skal kunne styre tapen med én hånd. Den anden hånd skal du som regel bruge til at holde mønsterdelene fast. Vi kan også kun anbefale at du investerer i en ordentlig tapedispenser. Den tunge slags med et godt skarpt skær. Den står godt fast og du kan let rykke tapen af med én hånd.
Du kan finde almindelig brede magic tape hos boghandleren. Hvis du er løbet tør for smal tape, er bred magic tape markant bedre end almindelig klar tape. Den bredere tape øger dog sandsynligheden for at du får flere områder med mange lag overlappende tape. Det bliver besværligt og upræcist med de tykke lag tape på dit mønsterpapir.
Inspiration
Du kan lære en masse om mønsterkonstruktion og tape i Synoters medlemsklub
Der er også hjælp at hente om mønsterkonstruktion i de her blogindlæg:
Snitmønstre – skal du lave dem selv, eller købe dem færdige?