I dette Synoter magasin syr vi Couture Nederdele.
Med det lille “couture” foran, er scenen sat til at eksperimentere med silhuetter og nyde de mest eksklusive metervarer, der for de fleste kræver en særlig anledning.
Vi synes nu sagtens at hverdagen kan være en særlig anledning til lidt ekstra luksus. Så i magasinet har vi designet en bred vifte af nederdele, hvor nogle er ganske anvendelige og blot tilføjer lidt ekstra magi til din hverdagsgarderobe, mens andre er fulde af vilde detaljer, der nok vil vække en del opsigt på kontoret men til gengæld er helt perfekt til et sommerbryllup, en filmpremiere eller en anden særlig anledning, hvor du gerne vil skille dig lidt ekstra ud fra mængden.
Er du mest til bukser, så bare rolig. Magasinet indeholder guide til 2 buksenederdele, der egner sig lige så fint til de de eksklusive stoftyper og sommerfester som de “rigtige” nederdele.
Vi syr i eksklusive metervarer som blonder, pailletter, plissé og jacquard. Nogle af nederdelene er foret med silkefoer mens andre slet ikke er foret, men derimod har et underskørt påsyet i taljen. Til nogle af nederdelene har vi brugt forskellige indlægsmaterialer for at få stoffet til at blive i de silhuetter, vi har designet. Flere af nederdelene i dette magasin følger nemlig ikke kroppens eller stoffets facon. Vi manipulerer med stoffet og får det til at danne skulpturelle silhuetter omkring kroppen, der kræver ekstra hjælp for at blive stående hvor de skal.
Udover alle vejledningerne til symønstre og syteknikker, kan du i dette magasin også finde ud af, om det overhovedet er muligt at sy Haute Couture selv. Du kan læse hvordan indlægsmaterialer kan forandre udtrykket i den færdige nederdel, hvornår du IKKE skal bruge din bedste stofsaks til at klippe stof, og hvordan Gitte H. Mathiasen fra Stofshop i Aarhus driver sin stofbutik ud fra filosofien “alle skal have mulighed for at få en smuk kjole”.
I magasinet får du:
* PDF symønster til en nederdel i vævet stof i str. 32-54
* Guides til at ændre mønsteret til yderligere 10 meget forskellige nederdele. Se alle nederdelene på designoversigten herunder
* Masser af syvejledninger til de meget forskellige nederdele
* Artikler om syning og stofvalg
* Vejledninger og tips til syning og mønsterkonstruktion
Derudover får du adgang til en video, der viser dig hvordan du laver symønsteret til basisnederdelen ud fra dit eget nederdelsgrundmønster til vævet stof.
Konstruktions teknikker, du lærer i dette magasin:
* Knude-drapering
* Integrere indsnit i sømme
* Eliminere sømme
* Designe på tværs af sømme
* Asymmetriske linjer og gennemskæringer
* Buede sømme/linjer
* 3D skulpturelle designs
* Designe “lag på lag” og skabe nye silhuetter
* Formskåret bærestykke og belægning
* Asymmetrisk bærestykke
* Linning i forskellige bredder
* Buksenederdel
* Slå om effekt i forstykker og linning
* Vidde fra indsnit
* Kile i hel sol
* Høj slids
Se de 11 nederdeldesigns, du lærer at lave symønstre til i magasinet, i designoversigten her:
Basismodel nr. 9: Nederdel med høj slids og gigantisk kile
Sammen med onlinemagasinet får du et pdf symønster til basisnededelen, som de andre designs laves ud fra.
Basisnederdelen er en gulvlang, glat nederdel med en høj slids midt bag. I slidsen er der syet en gigantisk kile i hel sol, som når helt op over hovedet, vhis du tager fat i kanten og løfter den op bag dig. Den store kile giver liv til nederdelen når du bevæger dig, og er en fascinerende mulighed for at eksperimentere med stofvalget. I taljen er nederdelen afsluttet med en smal linning på 2 cm og den er lukket med en usynlig lynlås og en hægte midt bag. Vi har i magasinet syet nederdelen i blonde, og syet et underskørt i den øverste del. Syr du ikke i gennemsigtigt stof kan du bruge underskørtets mønsterdele til foer i stedet.
Længden og kilen i nederdelen gør den meget velegnet til særlige lejligheder, måske især de mere formelle af slagsen. Men fordi der er så meget vidde i kilen bag i nederdelen, kan du ubesværet tage lige så lange skridt, dine ben lader dig gøre.
Ud fra basismønsteret lærer du at lave symønstre til alle de andre designs. Til magasinet har vi syet de designs, du kan se på billederne herunder. Det er: basisnederdelen, design 2, design 4, design 6, design 8 og design 11.
Har du et nederdelsgrundmønster til vævet stof, der passer dig godt, behøver du ikke starte med at tilrette basismodellen fra magasinet. Du kan i stedet lave de designændringer i dit grundmønster, vi har lavet for at komme til basisdesignet. Sammen med din adgang til magasinet får du også en videoguide, der viser, hvordan du laver basismodellen ud fra dit eget grundmønster.
Sådan får du adgang til onlinemagasinet
Når du bestiller onlinemagasinet Synoter Magasin nr. 9 – Couture Nederdele, får du adgang til det tema fra vores online medlemsklub Synoter Studio, der indeholder magasinet. Du får adgang via Synoter Studios onlineportal.
Alt fra Synoter Studio, du har købt adgang til, er samlet på samme side. Du skal logge ind i Synoter Studio, for at få adgang til dine køb, uanset om du er medlem af onlineklubben eller ej. Hvis du køber flere magasiner eller temaer, vil de også være tilgængelige, når du logger ind.
Er du medlem af onlineklubben Synoter Studio, får du automatisk adgang til nye temaer, så længe du er medlem. Temaer, der er udkommet før, du blev medlem, kan du købe adgang til enkeltvis her i webshoppen. Medlemmer har adgang til en masse ekstra undervisning om tilskæring, tilretning, design og syning, som kun er tilgængeligt for medlemmer. Du kan blive medlem af Synoter Studio og få adgang til det seneste tema her <<