De fleste gange, når du ser mig bruge skråbånd til oplægninger og afslutninger, så er det et foldet skråbånd, jeg arbejder med.
Men der er også syteknikker og sytekniske udfordringer som kræver et skråbånd, der ikke er foldet. For eksempel kan du bruge et bredt skråbånd som en belægning, men så skal skråbåndet ikke være foldet på forhånd. Sådan en oplægning har jeg lavet i nederdelen her.
Det er ikke altid, du kan erstatte en belægning eller en oplægning med et bredt skråbånd, men nogle gange kan det ligefrem være at foretrække. For eksempel i disse tilfælde:
** Ved runde kanter, der ikke er så kurvede at de kræver en egentlig belægning, men alligevel er for kurvede til at blive lagt op uden problemer. Fx. i rundskårne nederdele, i kjoler og nederdele med vidde og i let buede skjorte-inspirerede oplægninger.
** Som designdetalje, hvor skråbåndet er en kontrastfarve eller et print.
** I meget kraftige stoffer kan oplægning eller belægning erstattes af et bredt skråbånd, for at få en tyndere oplægning, der bliver mere usynlig og elegant. Her kan du enten bruge kontrastfarve eller gøre skråbåndet mere usynlig ved at vælge en farve, der passer til stoffet. Stofvalget til skråbåndet skal være tyndere end selve stoffet, for at give denne effekt.
** Hvis du skal bruge absolut al den længde, du kan klemme ud af stoffet, kan du sy et skråbånd på med 0,5cm sømrum og bruge det som belægning/oplægning.
Når du bruger et skråbånd som belægning, kan du ikke købe skråbåndet færdigt i en butik. Du må i stedet i gang med at lave det selv. Det kan du gøre enten af selve stoffet eller af en anden metervare, som giver dig et tyndere skråbånd eller en anden farve eller print. Her har jeg brugt Liberty print til skråbåndet både i tittekanten og belægningen.
Sådan bruger du skråbånd som belægning
Hvis du følger med her på bloggen, kender du allerede de sting og syteknikker, du skal bruge for at sy skråbånd på tøjet som en belægning. Ved at kombinere dem på forskellige måder, kan du sy skråbåndsbelægninger i mange forskellige stoftyper og designs.
Til de syteknikker, du kan se herunder, skal du bruge et skråbånd, der er 5 cm bredt. Hvor bredt dit skråbånd kan være kommer an på formen af den kant, det skal syes på. Jo større en kurve der er på en sømlinje, desto smallere skal skråbåndet være. Omvendt skal skråbåndet ikke være for smalt, hvis der skal foer i tøjet. 5 cm er passende til tøj med foer, så hvis det ikke giver problemer bør du vælge denne bredde.
Du kan vælge forskellige variationer af syteknikken, alt efter om du vil sy foer i dit tøj eller ej. Præcis hvilke sting du skal vælge, kommer an på dit stof og på hvordan du vil have det færdige tøj til at se ud.
Fælles for alle variationerne er, at du skal starte med at klippe et bredt skråbånd (helst 5 cm) og sy det på med 0,5-1 cm sømrum ret mod ret med stoffet.
Når skråbåndet er syet på presser du det ud over sømmen, så det kommer til at ligge som en forlængelse af stoffet.
Og så skal du træffe din første beslutning. Hvis stoffet holder pres godt, og du kan presse en helt skarp fold uden problemer, kan du presse skråbåndet om mod vrangen af stoffet.
Holder stoffet ikke pres helt så godt, men har en tendens til at folde sig ud igen, bør du sy en understikning, der sikrer at skråbåndet og sømrummet bliver på indersiden af tøjet. Understikningen syr du gennem stof og sømrum ca. 2-3 mm fra sømmen.
Når dit skråbånd er presset om mod vrangen (evt. med hjælp fra en understikning) skal du vælge, om du vil have en synlig stikning på retsiden, eller om oplægningen skal være så usynlig som muligt. Og du skal tage stilling til, om der er foer i tøjet, der skal syes til skråbåndet, om der er et løst foer eller slet ikke noget foer.
Skal oplægningen være usynlig og med foer, der er lukket helt til, syr du skråbåndet fast til yderstoffet med heksesting. Det er vigtigt at nålen kun får fat i en enkelt tråd eller 2, når du syr i selve stoffet, så stingene ikke bliver synlige på retten.
Vil du derimod gerne have en synlig stikning på retten, vil det normalt være kombineret med et foer, der er løst inde i tøjet. Det betyder at skråbåndet skal afsluttes lidt pænere. Det gør du ved at presse 1 cm sømrum om mod vrangen af skråbåndet og sy det fast med en stikning ca 2mm fra kanten.
En tredje variation giver en pæn kant på skråbåndet uden en synlig stikning på retsiden. Vil du have den mulighed, presser du sømrummet om mod vrangen og syr det fast med staffersting i hånden fremfor med en stikning på symaskinen. Når du syr i yderstoffet skal du kun have fat i et enkelt garn eller to, ligesom ved heksestingene. På den måde bliver sømmen usynlig, ligesom metoden med heksesting, men du behøver ikke dække kanten i skråbåndet med foer, og kan derfor bruge denne variation i tøj uden foer eller i tøj med løst foer.
Til denne nederdel har jeg syet en understikning, syet skråbåndet fast i hånden med heksesting, så der ikke er synlige sting på retten, og så har jeg til slut syet foret fast i hånden, så det ikke er muligt at komme ind imellem stof og foer. Det er med til at sikre sømmene, og er generelt en god idé, når du syr i hånden.
Du kan se i dette blogindlæg, hvordan du syr foret fast i hånden, så indersiden af nederdelen er lukket inde:
Når du vælger hvilken variation af syteknikken, du vil bruge, er det vigtigt at du overvejer de forskellige muligheder i forhold til stoffet og det design, du er ved at sy. Vælg den kombination af sting og syteknikker, der giver mest mening i det enkelte tilfælde.
Du kan lære meget mere om at sy foer i tøjet i vores onlinekursus Sy Foer I Dit Tøj. Læs alt om kurset her og kom i gang med at forbedre dit tøj ved at sy foer i det:
Stofinfo: stoffet til nederdelen er en bomulds twill, jeg har haft liggende i alt for mange år. Foret er acetat foer som har ligget mindst lige så længe, mens skråbåndet med stjernerne er Liberty print købt hos www.citystoffer.dk.
Skal skråbåndet klippes på skrå, til denne metode ?
Hilsen Lisbeth og tak for gode råd/fif.
Hej Lisbeth
Skråbånd skal ALTID være på skrå. De skal være vinklet præcis 45 grader på trådretningen/ægkanten, ellers fungerer skråbåndet ikke efter hensigten, og vil i stedet trække skævt.
Jeg synes at have hørt om et enkelt materiale, hvor det kan være en fordel at det ikke er helt på skrå, men jeg har glemt hvilket. En bestemt vævning i silke, som er enormt levende. Men bortset lige fra den ene, så skal det altid være på skrå.
I jersey skal kantbånd klippes på tværs af trådretningen, for at have tilpas meget stræk til at kunne bruges til kanter, uden det kommer til at bølge. Jersey klippet på skrå kan også lade sig gøre, hvis der fx. er printet tern på stoffet, og man gerne vil udnytte den visuelle effekt af at klippe stoffet på skrå, kan man sagtens det. Men den teknik jeg viser i det her indlæg, ville jeg ikke lave i jersey, så det er bare bonus info 🙂
Kh
Signe / Skaberlyst