Derfor er tøjstørrelser både tal og bogstaver

Du ved helt sikkert godt at noget tøj har størrelser der hedder noget med tal og andre hedder noget med bogstaver.

Men ved du hvorfor det er sådan? Der er en forklaring, og den får du her.

De første tøjstørrelser

Tøjstørrelserne kommer fra tøjindustrien. De har forandret sig meget gennem tiden, og det har ikke en lineær historie, man kan følge fra start til slut. Skræddere har beskæftiget sig med størrelser og forsøgt at udarbejde størrelsessystemer helt tilbage i 1500- tallet. Men hver skrædder sit system, så at sige, og egentlig standardisering kom man ikke frem til før langt senere i historien. Det hele tog fart, som så meget andet, med en krig. Flere krige, faktisk. Behovet for uniformer blev så stort i 1800- tallet med bl.a. Napoleonskrigene og den Amerikanske Uafhængighedskrig, at man standardiserede herrestørrelserne og begyndte at masseproducere militæruniformer. I USA fandt man ud af, at soldaterne kunne inddeles i størrelsesgrupper baseret på forholdet mellem deres bryst- og taljemål og deres benlængde. Ud fra den viden kunne man skabe standardiserede størrelser, som gjorde produktionen af uniformer til soldaterne langt mere effektiv. Systemet blev senere også brugt til at producere herretøj til civile.

Dametøj er en lidt anden snak, som du sikkert har erfaret på egen krop. Vi er ikke så nemme at putte ind i standardiserede kasser, fordi kvindekroppe har flere former end mandekroppen. Forholdet mellem vores bryst og talje er meget varierende og det er en udfordring at standardisere. Man har i løbet af 1900- tallet ad flere omgange målt kvinder i stort antal for at skabe standardstørrelser både i USA, Kina, Japan og flere steder i Europa. Men hvert land har udviklet sine egne standarder, og hele affæren bliver kun mere forvirrende af, at man i nogle lande angiver mål i tommer, mens man i andre lande angiver dem i centimeter.

 

Tøjstørrelser i koder

I herretøjet kunne man kalde størrelsen det mål, det havde i brystvidde eller livvidde. Således er et par herrebukser i str. 32 teoretisk set 32 tommer i taljen. Meget logisk og til at finde ud af. Helt samme system kunne man ikke bruge til dametøj, fordi et brystmål eller et taljemål ikke siger nok om en kvindes figur, og man blev hurtigt enige om at kalde størrelserne ”noget andet”. Størrelserne blev derfor kodet fra starten, så det var muligt at standardisere. I 1950’erne blev de amerikanske standardstørrelser udviklet med et talsystem, der oprindeligt gik fra str. 8-32. I Europa, Rusland og Japan var man ligeledes i gang med at udvikle standardstørrelser, som udkom igennem 1950’erne og 1960’erne. I England hedder størrelserne, ligesom i USA, 8, 10, 12 osv, men det er ikke de samme mål, der ligger bag størrelserne. En str. 8 i USA er altså ikke det samme som en str. 8 i England, og har aldrig været det. I resten af Europa hedder størrelserne 38, 40, 42 osv, som vi kender det herhjemme. Men igen er der ingen sammenhæng fra land til land. En str. 40 i Tyskland er noget andet end en str. 40 i Danmark, og i Spanien er det noget helt tredje. Så helt fra starten har forvirringen været stor på tværs af landegrænser. På grund af kodningen har tallene ikke nogen logisk sammenhæng til de faktiske mål, hvilket gør det vanskeligt at ensrette størrelserne.

 

Standardisering af tøjstørrelser

Først i 1980’erne og 1990’erne blev man enige om, at globale standarder for tøjstørrelser ville være en god idé. Man gik i gang med at måle befolkningerne igen, for at have nye antropologiske studier at bygge størrelserne på. Det var der primært to årsager til. For det første er vi som mennesker globalt set blevet større igennem det seneste århundrede. Og for det andet var de oprindelige studier fra 50’erne og 60’erne helt fra starten præget af flere problematikker. I USA fik man penge for at lade sig måle, hvilket tiltrak en del fattigere kvinder, som ikke nødvendigvis var så velnærede. Derfor har målene fra starten muligvis været mindre end gennemsnitsbefolkningen. Ligeledes brugte man kun mål fra hvide kvinder i det færdige system, selvom man også målte et mindre antal farvede kvinder. I Europa var man længe om at droppe korsettet, og især de kvinder, der havde råd til at gå til en skrædder, og som man derfor havde mål på, blev formet af deres korsetter. På den måde var det oprindelige udgangspunkt for de standardiserede størrelser i dametøj ikke repræsentativt for befolkningen. Selv efter man har målt flere landes befolkninger flere gange, er der problemer med størrelserne. I flere år arbejdede man i EU-regi på et system, der skulle navngive størrelserne efter brystmål. Det blev dog droppet, og man arbejder nu med et system, der er kodet, så det indeholder flere faktorer. Den Europæiske standard for tøjstørrelser hedder EN13402. Den blev indført i 2007 efter 10 års arbejde, og er blevet opdateret flere gange, senest i 2017. Danske mål indgår ikke i standarden.

EN13402 er en frivillig ordning, man kan rette sig efter eller lade være. Standarden dikterer hvilke mål, man skal bruge, og hvordan man springer mellem størrelserne. Der arbejdes stadig på at finde et system for nye navne på tøjstørrelserne, som skal være en kode, der indeholder mere information end de tal, der bruges i dag. Der er stadig ikke enighed mellem medlemslandene og heller ikke internt i arbejdsgruppen, om hvordan et fælles europæisk størrelsessystem skal se ud. Man kan godt blive enige om, at det vil være en god idé, men ikke hvilket system, der i så fald skal være det brugte. Derudover er man generelt i branchen bekymret for hvor dyrt det vil blive at implementere et nyt størrelsessystem, og hvor lang tid det vil tage at lære kunderne (altså os alle sammen) at købe tøj efter de nye størrelser. Der er ikke meget hjælp at hente fra forbrugerorganisationer, som er mere optagede af indholdet af skadelige kemikalier i tøjet. Selve størrelsen er som sådan ikke noget, der kan skade nogen, og derfor er der heller ikke så stærke kræfter på spil for at finde en holdbar løsning. Så sandsynligheden for at tøjstørrelser bliver mere ensrettede og mindre forvirrende i fremtiden er uendelig lille.

 

Vanity Sizing

Udover den manglende enighed om, hvordan et nyt standardsystem skal bygges op, så er størrelserne blevet overhalet indenom af et markedsføringsfænomen: vanity sizing. Fænomenet indebærer at tøjbrands omdøber deres tøjstørrelser, således at de ikke stemmer overens med standarden, men fremstår mindre. Str. 38 hedder pludselig str. 36 i noget tid, indtil den kommer til at hedde str. 34. Man kan altså endnu mindre end før regne med at en bestemt størrelse svarer til bestemte kropsmål på tværs af brands og landegrænser. Selv hvis man kigger i oversigter over hvad en dansk str. 40 svarer til i Tyskland eller Italien, kan man ikke længere regne med det. I England og USA har de mindre tal i nakken af tøjet ført til, at man kan være str. 00. Alt sammen fordi de fleste kvinder er mere tilbøjelige til at købe et stykke tøj, hvor der står et mindre tal i nakken. Det hænger sammen med, at vi i årtier er blevet fortalt gennem reklamer at ”tynd er godt” og at rigtig mange kobler deres vægt sammen med deres tøjstørrelse. Selvom vi godt ved, når vi tænker os om, at vi ikke på magisk vis er blevet 4 kg lettere inde i prøverummet, bare fordi der står 38 i tøjet i stedet for 40, så er vi alligevel mere tilbøjelige til at købe tøjet, når der står et mindre tal i nakken end der plejer. Omvendt undlader nogen at købe tøj, de både kan lide og passe, hvis de synes tallet på tøjstørrelsen er for stort.

 

 

Alpha størrelser

Forvirringen er altså allerede stor, og vi har kun været omkring de numeriske størrelser. Men det er ikke de eneste tøjstørrelser, der er i spil. Man kan nemlig også angive størrelsen på tøjet med et bogstav. Alpha størrelser er oprindeligt brugt i tøj, hvor stoffet kan strække sig. Når stoffet er elastisk, som strikket stof er, kan en enkelt størrelse dække over flere kroppe. Springene mellem størrelserne er derfor større, når det er alpha størrelser (altså bogstaver). Det er smart i en produktion, fordi man kan producere færre størrelser til det samme marked.

Oprindeligt blev alpha størrelserne brugt til t-shirts, men i dag er det et stort rod, og både strikket og vævet stof kan hedde S-M-L osv. Teoretisk set burde man kunne gå ud fra, at hvis størrelsen er angivet med tal (38-40-42 osv.) så er det syet i vævet stof og springene mellem hver størrelse er 4-5 cm i de små størrelser (indtil str. 44 eller 46) og 6 cm i de store størrelser hos de fleste brands. Og tilsvarende for de strikkede stoffer, hvor størrelsen teoretisk bør angives med bogstaver (S-M-L osv.). Sammenligner man de to størrelsessystemer forholder de sig til hinanden således, at alpha-størrelserne springer med 1 ½ størrelse i forhold til de numeriske. Det betyder, at hvis str. S svarer til str.34, så svarer str. M til str. 37 og str. L til str.40. Problemet er bare, at det langt fra er alle tøjbrands, der ved hvordan systemet hænger sammen, og derfor overvejer de ikke nødvendigvis, at der er en faglig grund til at bruge henholdsvis bogstaver eller tal, når de navngiver størrelserne. Det kan også tænkes at de godt ved det, men er ligeglade af forskellige årsager. Blandt andet har undersøgelser vist, at mænd helst vil købe tøj i alpha størrelser (S-M-L), hvilket kan være et godt salgsmæssigt argument for at angive størrelser på fx skjorter med bogstaver i stedet for halsviddemålet, som man tidligere har gjort (str. 52 passer til en halsvidde på 52 cm).

 

Synoters målskema til strikket stof

Den måde, vi bruger alpha størrelserne her hos Synoter, er som de er tænkt fra industrien til strikket stof. Fordi stoffet strækker sig, behøver vi ikke have helt så mange størrelser, da samme mål på tøjet passer til flere mål på kroppen. Generelt stræber man efter at springe 1½ størrelse i det strikkede stof, fordi en halv størrelse passer med, hvad man får forærende fra stoffets strækbarhed. Det er dog vigtigt at de kvinder, der passer den mindste størrelse i de numeriske størrelser, også passer den mindste størrelse i alpha størrelserne, og ligeledes med de kvinder, der passer den største numeriske størrelse. Der skal være plads til de samme kroppe i det samlede målskema. Med det som rettesnor har det været muligt at reducere antallet af størrelser fra 15 til 11. Vi har en ekstra udfordring i vores målskema, fordi vi i de numeriske størrelser ikke springer med det samme antal cm i omkreds hele vejen fra str. 32 til 60. Vores erfaring er, at jo større man bliver, desto større spring er der behov for mellem størrelserne, så vores størrelser vokser i 4 forskellige grupper mod normalt 2 grupper i de fleste dele af tøjindustrien. De grupper har vi arbejdet med ind i målskemaet til strikket stof, så de små størrelser ligger tættere på hinanden end de store størrelser både i det numeriske målskema og i alpha størrelserne.

Du kan se vores målskemaer her og sammenligne de to typer målskema for at finde din størrelse i Synoters symønstre:

 

Sådan finder du den perfekte tøjstørrelse

Der kommer nok aldrig et system, alle lande og brands kan tilslutte sig. Der er for mange interesser på spil og de størrelsesnavne, der sælger mest tøj bliver dem, der vinder. Uanset hvor langt det flytter sig fra et system, der giver bare nogenlunde faglig mening. Det eneste der er at gøre, hvis du vil være sikker på at få tøj, der passer dig, er at glemme tallet i nakken og fokusere på dine egne kropsmål og din figur. Køber du tøj i en tøjbutik, er du nødt til at prøve det, og mærke efter hvordan det føles på kroppen. Når du syr selv, må du måle dig og sammenligne med målskemaet for hvert enkelt symønster. Når du syr selv, har du heldigvis mulighed for at tilrettet pasformen, så den kommer til at passe endnu bedre til lige præcis din krop.

Der er intet galt med at være 5 forskellige størrelser på tværs af symønstre og færdigt tøj. Når der intet gennemgående system er i størrelsesangivelserne, kan man ikke forvente at den samme krop skal kunne være i samme størrelse i alle mærker. Det er faktisk en fysisk umulighed. Du er altså ikke forkert, uanset hvilken størrelse, du har. Systemet har fejlet fra starten, og det er kun blevet mere upålideligt med tiden. Når du skal finde din størrelse i symønstre, skal du måle dig selv og vælg størrelse baseret på målene. Vær helt og aldeles ligeglad med, hvilket tal eller bogstav, der står i nakken af tøjet eller ud for dine mål i målskemaet. Det er blot et tal, der hjælper dig med at komme så tæt som muligt på den gode pasform fra starten, så du har mindst muligt arbejde med at tilrette pasformen til lige netop din figur.

Du kan se i dette blogindlæg, hvordan du tager dine mål og hvilke 3 mål, du kan nøjes med at tage, når du skal finde din størrelse i et målskema:

Få styr på måltagning og valg af størrelse med de her nemme tricks

 

Denne artikel er oprindeligt udgivet i Synoter magasin nr. 5 – Sweatshirts med et twist. I magasinet får du et digitalt symønster str. 2XS-6XL, som du lærer at ændre til i alt 15 forskellige sweatshirts. Magasinet byder også på flere artikler, blandt andet med gode råd til ribkanter. Du kan købe adgang til Synoter magasinet og det medfølgende sweatshirtmønster her:

 

Synoter Magasin Nr. 5 – Sweatshirts med et twist

 

 

 

Kilder:
https://medium.com/sizolution/a-brief-history-of-sizing-systems-aee6bd066834
https://time.com/3532014/women-clothing-sizes-history/
https://en.wikipedia.org/wiki/Joint_European_standard_for_size_labelling_of_clothes
https://web.archive.org/web/20111203153017/http://www.consumo-inc.es/Noticias/Notasdeprensa/2008/tallasIngles.htm
https://web.archive.org/web/20120115054204/http://www.aedt.org/resources/aedt-publications/doc_download/108-study-on-labelling-of-textile-products#page=39
https://www.dmogt.dk/branchenyt/behov-for-oeget-fokus-paa-pasform?fbclid=IwAR0CWH7G79VWtBzjN02_4kueoTbuzy7fPWTS1TGUikscbtIf4nzhK3wiHes