De 7 vigtigste detaljer, der gør jeans til jeans.

Jeans og “almindelige” bukser er ikke det samme.

Der er flere forskelle på jeans og mere klassiske bukser, blandt andet i den måde, mønsteret bliver lavet på og pasformen i de færdige jeans. Det kan være lidt svært at se udefra, hvad der er ændret i pasformen – det er mere en fornemmelse, man kan mærke, når man har sine jeans på. Men der er også mange synlige detaljer, der er med til at gøre jeans til jeans. 7 af de detaljer kan du få styr på i denne artikel.

Jeans er for nogen næsten en religion, og hvis man giver sig til at nørde i jeans er der mange flere små detaljer, man kan gå op i, end dem du kan se herunder. Man kan også udfordre reglerne og skubbe til grænserne for designet i jeans, så man næsten kan diskutere om det er jeans eller ej. Som designer elsker jeg at skubbe til rammerne, men hvis jeans skal være jeans skal de dog have de fleste af de her 7 detaljer som en del af designet, synes jeg.

Når du syr dine egne jeans, kan du både optimere pasformen og tilpasse designet, så dine jeans kommer til at passe perfekt ind i din garderobe.

Jeans detaljer nr.1 : Denim stof

Den vigtigste ingrediens i jeans er stoffet. Jeans er syet i denim, som er vævet på en bestemt måde. Der er faktisk flere forskellige måder at væve denim på, alt efter hvor tungt det færdige stof skal være, men den mest populære vævning i denim er den, der (lidt nørdet) hedder en uligesidet 3:1 højrevendt køperbinding. Oversat til almindeligt dansk betyder det at:

* Denim er forskellig på ret og vrang (uligesidet), hvilket gælder for alle typer denim.

* Når man væver denim skal skudtråden (den man bevæger, når man væver) under 3 kædetråde (dem, der er sat op på væven) og over 1. Så kan man se kædetråden 3 gange for hver gang man ser skudtråden 1 gang. I denim er det derfor farven på kædetråden, der er mest synlig på retten og farven på skudtråden, der er mest synlig på vrangen (3:1). Andre varianter af denim er 2:1, som er lettere og bl.a. bruges i denimskjorter eller -kjoler.

* Denim har et diagonalt mønster med skrå linjer, der går fra venstre mod højre, når man ser nedefra stoffet og op over det (højrevendt køperbinding). Køberbinding kaldes oftere twillvævning, hvor twill er det engelske ord for den diagonale vævning. På dansk kan du også møde ordet kipper, som dækker over det samme. Denim er altid twillvævet, men kan også være venstrevendt, hvor de diagonale linjer på retsiden af stoffet går fra højre mod venstre.

“Rigtig” rå denim er vævet af blå kædetråde og hvide skudtråde, og det er det, der giver denim sin karakteristiske blå/hvide farve. Men denim kan også væves i andre farver, fx i kombinationen sort/hvid eller i andre farvekombinationer. Hvis man væver denim med samme farve i kæde- og skudtråd kalder man det ikke denim men blot twill. Farven er som udgangspunkt mørk og bliver slidt af med tiden, efterhånden som man bruger sine jeans. De forskellige lysere nuancer af denim får man ved at vaske farven ud af stoffet.

Teoretisk kan man væve denim i alle materialer, men traditionelt set er denim vævet i 100% bomuld og materialet er vigtigt for denimnørder. Meget denim er i dag blandet med elastan for at gøre stoffet mere strækbart, så de færdige jeans enten kan have en tættere pasform eller passe flere forskellige kroppe. Og i dag finder man desværre også syntetiske materialer i jeans, som fx polyester eller polyamid (nylon). Det er dog mest i færdige jeans og ikke så ofte i metervarer.

Jeans detaljer nr. 2 : De 5 lommer

Klassiske jeans kaldes også 5 pocket jeans, fordi de har 5 lommer. Forlommerne har en afrundet lommeåbning og i den ene forlomme er der syet en ekstra lomme fast til lommespejlet, en såkaldt møntlomme. Møntlommen giver mest mening i kombination med de klassiske, runde forlommer. Vælger du et andet lommedesign som fx skrålommer, er det som regel bedst at udelade møntlommen.

Du kan variere designet af dine forlommer ved at lade dem starte højere oppe eller længere nede ad sidesømmen og gå tættere på eller længere fra midt for. Når du designer til dig selv, så tjek at du kan få hånden i lommen, inden du sætter dig fast på en lommeåbning, så den ikke bliver for lille. Omvendt kan lommeåbningen også blive for stor, og så ser det ofte lidt hjemmelavet ud. Se på billeder af jeans eller på de købejeans, du evt. har i skabet, og find et lommedesign, du kan lide.

I mange jeans til kvinder er lommeposerne ikke ret store, hvilket gør mange lommer i jeans tæt på ubrugelige. Der er data, der beviser det – se den her opmåling af lommer i 80 par jeans. Når du syr selv, har du mulighed for at lave fornuftige lommeposer, der faktisk kan være noget i, hvilket blot er en af mange fordele ved at sy dine egne jeans.

Denim er et kraftigt materiale, og for at undgå at lommerne fylder for meget inde i bukserne, er jeanslommer syet i lommefoer med et lommespejl, der sikrer at man ikke kan se lommeforet fra ydersiden. Lommefoer er et materiale, der er tætvævet enten af 100% bomuld eller en blanding af bomuld og polyester, men det kan være svært at få fat i. Du kan bruge en god kvalitet bomuld som lommefoer, fx en skjortepoplin eller en tætvævet bomuldslærred som Liberty bomuldslawn. Liberty bomuld har den ekstra bonus at det er printet, og skaber en personlig detalje inde i dine jeans, som kun du kender og ser.

Baglommerne i jeans har traditionelt en spids i midten i bunden af de ellers firkantede lommer. På baglommerne er der rig mulighed for at sy pyntestikninger, hvilket forskellige jeans-mærker bruger til at brande sig selv. Stikningerne på baglommerne kan næsten sammenlignes med våbenskjold fra middelalderen, hvor man på våbenskjoldet kunne se, hvor en ridder hørte til. De store brands har patent på deres baglomme designs, og har folk ansat til at holde øje med kopier. Så find på dine egne stikninger til baglommerne, i stedet for at  kopiere de store mærker. Hos Synoter har vi naturligvis brugt vores logo-synål som design til baglommerne i Synoter magasin nr. 11 – Jeans.

Placeringen af baglommerne er vigtig for hvordan dine jeans kommer til at se ud, og alt efter hvilken effekt du vil have, kan du flytte på baglommernes placering. Som udgangspunkt bliver det pænt til de fleste hvis den øverste kant af baglommen er nogenlunde parallel med linningen og afstanden fra det inderste hjørne til midt bag er nogenlunde 3-6 cm alt efter størrelse. Hvor langt nede baglommerne skal placeres, kommer an på om dine jeans er højtaljede eller lavtaljede, hvor bred en yoke der er i dine jeans og hvilken størrelse, du bruger.

Størrelsen på baglommerne har også indflydelse på det samlede udtryk. Generelt skal baglommerne blive større i takt med at størrelsen i bukserne bliver større, men det kan også være værd at teste større eller mindre baglommer i den samme størrelse. Den bedste måde at få de helt rigtige baglommer i dine jeans er at teste lommeplaceringen på din prøvemodel. Sæt lommerne fast med knappenåle hvor du tror, de skal være, og film eller tag billeder, så du kan se, hvad du synes. Flyt rundt på lommerne og lav om på størrelsen til det ser ud, som du vil have det til.

Jeans detaljer nr. 3 : Bartacks eller nitter

I mange jeans er der syet bartacks eller slået nitter i lommernes hjørner, for at forstærke dem.

Nitterne stammer fra guldgraver-tiden i USA, hvor man begyndte at forstærke lommerne med nitter, for at få dem til at holde længere. Bartacks er et syet alternativ, hvor en tæt zigzag søm udgør en trense (bartack), der forstærker fx hjørnet på en lomme på samme måde som en nitte gør. Der er typisk bartacks eller nitter i de øverste hjørner af baglommerne, i enderne af lommeåbningen på forlommen, i de øverste hjørner af møntlommen, i enderne af bæltestropperne og bartacks i bunden af gylpen. Men det varierer meget fra jeans til jeans om det er nitter eller bartacks og hvor mange steder, de er anvendt.

Nogle symaskiner kan sy fine bartacks i jeans, mens andre ikke kan. Det er altid en god idé at teste i en stofrest, før du syr bartacks i dine jeans. Bartacks eller nitter bruges på steder, hvor der er rigtig mange stoflag, og hvor det derfor kan være svært at sy ensartet for mange symaskiner. Hvis din symaskine syr grimme bartacks, er det bedre at udelade dem og i stedet bruge nitter eller undlade at forstærke lommer og bæltestropper i dine jeans. Til hverdagsbrug holder de fint, selvom de ikke er forstærket.

Jeans detaljer nr. 4 : Gylp lukning og jeans knapper

Jeans er lukket foran med en gylp lukning, som enten lukkes med knapper eller lynlås. Jeans er designet til at være slidstærke, og tilbehøret skal naturligvis også være slidstærkt. Derfor er der ofte brugt en lidt grov metal lynlås i jeans, fremfor en lynlås i plastik. Men hvis du ikke kan finde en metal lynlås i den rigtige farve eller længde, har jeg også haft succes med at bruge andre lynlåse, der ikke er helt så grove.

I linningen er der en knap og et knaphul over lynlåsen som i de fleste bukser med linning, men knapperne i jeans er ikke som almindelige knapper, der bliver syet i. De fungerer mere som nitter, der bliver slået i med en svingarm til formålet eller med en gummihammer, hvis du ikke har en svingarm. Udvalget af jeans knapper i danske stofbutikker er pinligt begrænset, men har du mod på en tur på Ebay er der et kæmpe udvalg af både knapper og nitter til jeans.

Har du ikke mod på at slå knapper i dine jeans, eller kan du ikke finde en jeans knap, du har lyst til at bruge, kan du efter min mening godt sy en almindelig knap i dine jeans. Om ikke andet, så indtil du finder en jeans knap, der er pæn nok til at blive slået i. Der er nemlig den detalje ved jeans knapper og nitter, at de ikke kan fjernes, når først de er slået i dine jeans. Så du har kun et forsøg til at placere knappen rigtigt og slå den i. Den kan ikke flyttes eller udskiftes senere, hvis du laver en fejl eller fortryder dit valg.

Jeans detaljer nr. 5 : Linning og bæltestropper

Linningen i jeans er lige, også når taljen er sænket så meget, at man i “almindelige” bukser ville lave en formskåret linning. Det er derfor, lavtaljede jeans kun sidder rigtig godt på meget slanke kroppe. Har man bare en lille smule ekstra fedt om hofterne og maven, vil en lige linning presse de bløde dele af kroppen op over og ned under linningen og frembringe fænomenet “muffin top”. Hvis du vil undgå muffin-top i jeans, så er løsningen ganske enkelt at placere linningen i kroppens naturlige talje, eller i hvert fald tæt på. Det giver en markant mere flatterende figur, hvor din krop får lov at være som den er. Ikke alene er det pænere, men det føles også mærkbart mere behageligt at have jeans på, der ikke borer sig ind i kroppen, men derimod retter sig efter din facon.

Linningen er ofte syet fast med en pyntestikning hele vejen rundt i kanten, der holder sømrummet på plads inde i linningen. Det giver rigtig mange stoflag at sy igennem og kræver stor præcision i syningen. Du kan evt. ri eller tegne de linjer, du skal sy i, så det er nemmere at sy en helt lige pyntestikning rundt i linningen. Med alt sømrummet presset ind i linningen, bliver sømmene meget kraftige og tydelige. Det er en del af æstetikken i jeans, som er det helt modsatte af et par klassiske, skræddersyede bukser, hvor sømmene helst skal være så usynlige som muligt. I jeans er syteknikkerne valgt på en måde, så de understreger og fremhæver sømmene. 

Der er næsten altid bæltestropper i jeans, men længden, bredden og antallet kan variere alt efter designet. I klassiske jeans er der 5 bæltestropper: 2 foran ved lommerne, 2 lidt bagud for sidesømmen og 1 midt bag.

Jeans detaljer nr. 6 : Bærestykke / Yoke

På bagstykket er der under linningen næsten altid et bærestykke, der går ned i en spids midt bag. Bærestykket i jeans kaldes en yoke, som egentlig bare er det engelske ord for bærestykke. Yoken er en af de detaljer i symønsteret, der er med til at give jeans deres pasform. Faconen i bagstykket er lagt ind i sømmen ved yoken, så dine jeans kan følge kroppens facon, uden at der er syet indsnit. Indsnittet er i stedet gemt i sømmen, hvor yoken er syet på bagbuksen, hvilket giver en buet linje på mønsterdelen til yoken mens selve bagbuksen har en lige linje. Når de to uens linjer bliver syet sammen, får dine jeans en rummelighed, der giver plads til kroppens facon.

Designet på en yoke i jeans kan variere meget, og den kan være meget skrå eller næsten helt lige. Fordi der skal være plads til en yoke mellem linningen og bagbuksen, har placeringen af taljen stor indflydelse på det færdige design. Jo mere lavtaljede, dine jeans er, jo længere ned ad numsen flytter overskæringen mellem yoke og bagbuks, fordi der bliver kortere afstand til det hele. Det skubber til baglommerne, som er placeret under yoken, og derfor kan være placeret højt oppe eller langt nede i forhold til numsen og hofternes kurver. Det kan igen have indflydelse på hvilken størrelse baglomme, der er mest flatterende, og hvor tæt på yoken, baglommerne skal placeres. Så designdetaljerne især på bagbuksen i jeans hænger nøje sammen, og hvis du ændrer på et element, skal du forholde dig til alle de andre også. En yoke i jeans er derfor ikke kun en teknisk detalje for at undgå indsnit, men også en meget stor del af designet og helhedsbilledet af dine jeans.

Jeans detaljer nr. 7 : Pyntestikninger

Udover denim stof, så er pyntstikninger måske den mest karakteristiske detalje i jeans. Pyntestikningerne er ofte syet i en kontrastfarve, som ofte er en mørk gul eller orange nuance, og er med til visuelt at fremhæve sømmene. Men pyntestikningerne har også en funktion, og er med til at forstærke sømmene. Jeans er oprindeligt designet som arbejdsbukser, og har derfor haft brug for ekstra slidstærke sømme af rent praktiske årsager. Ved at sy sømrummet fast til stoffet, opnår man en meget stor slidstyrke og undgår at sømmene går i stykker selv i hårdt brug.

I industrien er jeans ofte syet med kapsømme på en særlig maskine, der både folder stoffet og syr begge pyntestikninger på en gang. Når du syr selv, er der flere trin i processen. Kapsømme holder alt sømrummet lukket inde i sømmen, så der ikke er nogle rå trævlekanter, men sømmen adskiller sig fra en fransk søm ved at være syet fast til stoffet og ved at sømrummet inde i sømmen ikke er lige bredt. Jeans kan også være syet med overlocket sømrum, som efterfølgende bliver syet ned på stoffet med pyntestikningerne. Det er den syteknik, der er nemmest at sy på en almindelig symaskine, men du kan eksperimentere med kapsømme i dine jeans, hvis du vil have en ekstra luksuriøs inderside.

Som udgangspunkt er alle sømme i jeans syet med pyntestikninger, og der er typisk to parallelle pyntestikninger med 7-8 mm afstand imellem. Pyntestikningerne er syet med en ekstra kraftig tråd, der er med til at gøre dem stærkere og rent visuelt gør sømmene mere synlige. Undtagelsen er sidesømmene, der kun har en enkelt pyntestikning i den øverste del af sømmen. Sidesømmene bliver syet som de sidste sømme, og når benet er helt lukket er det svært at sy pyntestikninger i hele benets længde. Netop derfor syr man indersømmen først, så der er plads til at forstærke den med nedsyet sømrum, og sidesømmene til sidst, da de ikke har samme behov for at være ekstra stærke. Den måde, de fleste bruger jeans på i dag, stiller ikke specielt store krav til holdbarheden, så de forstærkede sømme med pyntestikninger er reelt ikke nødvendige. Men det er så stor en del af æstetikken i jeans, og pyntestikninger er en af de detaljer, et par jeans mindst kan undvære.

Sy dine egne jeans

Nu har du set de 7 vigtigste detaljer, der gør jeans til jeans. Det er som sagt ikke de eneste elementer, man kan dykke ned i, hvis man har lyst til at nørde i jeans og denim. Der er rig mulighed for at nørde videre på egen hånd og mange mennesker, der er mere end almindeligt interesserede i denim og jeans. Har du lyst til at læse mere kan du fx læse denne artikel, og ellers lade internettet føre dig på afveje: http://www.heddels.com/2011/09/the-essential-raw-denim-breakdown-our-100th-article/

Du kan også gå i gang med at sy dine egne jeans. Det er der masser af hjælp til i Synoter Magasin nr. 11 – Jeans, hvor du får adgang til:

• Et digitalt symønster til jeans i str. 32-60 (svarer til hoftevidde på 89-166 cm).
• Udførlig syvejledning med billeder og trin for trin beskrivelser.
• Guides til at ændre dit jeansmønster til yderligere 12 designs.
• Masser af vejledninger til syteknikker og tips til at sy jeans.

Synoter magasinet er et onlinemagasin, du får adgang til med det samme, du har købt det. Det medfølgende symønster er et digitalt PDF mønster, du downloader og printer. Nemmere bliver det næsten ikke at komme i gang med at sy dine egne jeans.

Kom i gang med at sy dine egne jeans med det samme – køb Synoter magasin nr. 11 – Jeans her:

Synoter Magasin Nr. 11 – Jeans

Videoguides til at sy jeans

Vil du have adgang til videoguides til syning af jeans, så er minikurset Nova jeans i Synoter Studio helt perfekt. Nova jeans er et par baggy jeans med sidepaneler og skrålommer, og i minikurset lærer du både at lave symønster til Nova jeans og at sy dine jeans fra bunden. Syteknikkerne går igen i mange andre jeans, og du kan derfor bruge videoerne i minikurset som reference når du syr jeans generelt. Du kan blandt andet se, hvordan du syr pyntstikninger, gylp lynlås, bæltestropper, forstærket indersøm og linning med jeans knap.

Synoter Studio er en online medlemsklub, hvor du som medlem får adgang til et nyt minikursus hver eneste måned. I minikurserne lærer du at lave mønster til og sy et originalt design fra start til slut og får inspiration til stofvalg, der passer godt til hvert enkelt design. Derudover har du adgang til evigt voksende onlinebiblioteker med guides til syteknikker, mønsterkonstruktion og tilretning.

I Synoter Studio finder du blandt andet Synoters basismønster til jeans i str. 32-60, vejledninger til at ændret et buksegrundmønster til et jeansgundmønster og designe et par basisjeans ud fra dit grundmønster. Du kan også se vejledning til tilretninger i jeans (som du også kan bruge i mange andre buksetyper), og altså også minikurset med Nova jeans.

Drømmer du om at lave dine egne symønstre og sy tøj fra bunden i en god kvalitet og med en personlig pasform, så er Synoter Studio helt oplagt. Læs mere og bliv medlem her:

Synoter Studio medlemsklub

Denne artikel er oprindeligt udgivet i maj 2016. Opdateret og genudgivet marts 2025.