Jeans og bukser er ikke det samme.
Jeans er ikke engang altid jeans. Det kommer lidt an på, hvem man spørger, for der er nærmest en religion indenfor jeans. I nogle kredse kan det give lange diskussioner at påstå at noget er jeans, hvis man ikke lige har fået defineret på forhånd hvad jeans er.
Faktisk vil de jeans, jeg bruger i dette indlæg, nogle steder være på grænsen til at være “rigtige” jeans, men jeg bruger dem altså alligevel. For i en helt almindelig hverdag, når man ikke er gennemført denim-nørd, så synes jeg fint man kan strække begreberne lidt. Lege lidt med detaljerne og tilpasse designet, så de nye jeans kommer til at passe perfekt ind i ens egen garderobe.
Design dine egne jeans
Når du tilpasser designet på dine jeans, går du helt konkret i gang med at fjerne og tilføje syteknikker og detaljer. For at lykkes med at designe, er det en god idé, at du sætte dig ind i designets essens. Så kan du lege med det ud fra et oplyst grundlag, hvor du træffer bevidste valg. For de fleste er det ikke noget, der falder naturligt, men det kan læres. Uanset om du føler dig som en designer eller ej og uanset om du drømmer om at arbejde med design professionelt eller ej, kan du lære at designe til dig selv og dine egne behov.
Et af værktøjerne til at få succes med at designe, er at vide hvor et design eller en stil kommer fra. Hvordan er den opstået? Hvad er dens særlige kendetegn? Hvilke funktioner er vigtige, og hvad er valgt fra? Når du ved de ting, kan du træffe nogle bevidste valg om hvad du vil bevare, hvad du skal bevare, for ikke at lave noget helt andet, og hvad du kan ændre uden at det får de store konsekvenser.
Er du fx. i gang med at ændre designet i en kjole, er du nødt til at bevare en vis længde. Hvis kjolen bliver for kort, er det ikke længere en kjole, men en bluse. Og så kan du ikke sige, du har designet en ny kjole. Ret logisk, men et godt billede på noget af det grundlæggende i design at tøj.
På samme måde er der nogle detaljer og kendetegn, der gør jeans til jeans. Dem bliver du introduceret til nu – i mit design, der vælger til og fra på flere områder.
Jeans detaljer No. 1 : DENIM STOF
Den vigtigste ingrediens i jeans er stoffet. Jeans er syet i denim, som er vævet på en bestemt måde. Der er faktisk flere forskellige måder at væve denim på, alt efter hvor tungt det færdige stof skal være, men den mest populære vævning i denim er den, der (lidt nørdet) hedder en uligesidet 3:1 højrevendt køperbinding. Oversat til almindeligt dansk betyder det at:
* Denim er forskellig på ret og vrang (uligesidet). Alle varianter af denim er uligesidet.
* Når man væver denim skal skudtråden (den man bevæger, når man væver) under 3 kædetråde (dem, der er sat op på væven) og over 1. Så kan man se kædetråden 3 gange for hver gang man ser skudtråden 1 gang. Derfor er det farven på kædetråden, der er mest synlig på retten og farven på skudtråden, der er mest synlig på vrangen (3:1). Andre varianter af denim er 2:1, som er lettere og bruges i den type denim, vi i dag bruger til fx. skjorter.
* Denim har et diagonalt mønster med skrå linjer, der går fra venstre mod højre, når man ser nedefra stoffet og op over det (højrevendt køperbinding). Denim er altid en køperbinding, men den kan også være venstrevendt.
“Rigtig” rå denim er vævet af blå kædetråde og hvide skudtråde, og det er det, der giver denim sin karakteristiske blå/hvide farve. Den denim, jeg har brugt til de jeans, du kan se i dette indlæg, har en grøn skudtråd. Derfor har den en meget mørk farve med et grønt skær, i stedet for den klassiske blå, selvom kædetråden faktisk er blå.
Denim kan også være sort, hvis kædetrådene er sorte. Er både skud- og kædetråde samme farve kan man komme i et enormt stormvejr, hvis man forsøger at kalde det denim. I nogle denim-nørders opfattelse er kombinationen med 2 farver et afgørende element i denim, og hvis begge garner har samme farve er det “bare” en twill (køperbinding). Til trods for at vævningen er præcis det samme.
Jeans detaljer No. 2 : LOMMER OG NITTER
Den anden detalje i jeans, er de karakteristiske lommer. Foran er de runde, og i højre side er der syet en møntlomme fast på lommespejlet.
I mange jeans er der sat nitter i lommernes hjørner, for at forstærke dem. Det har jeg fravalgt i mine jeans, fordi jeg gerne vil have dem til at være mere pæne med et råt twist, i stedet for rå med et pænt twist.
Nitterne stammer fra guldgraver-tiden i USA, hvor man begyndte at forstærke lommerne med nitter, for at få dem til at holde længere. Men jeg er ikke guldgraver, og kommer ikke i nærheden af så hårdt fysisk arbejde i min hverdag, som jeans er udviklet til. Derfor kan jeg sagtens undvære nitterne i mine jeans, og stadig have jeans, der kan holde til mit hverdagsbrug.
Du kan variere designet af dine forlommer, ved at lade dem starte højere oppe eller længere nede ad sidesømmen. Du kan også flytte en lille smule på hvor lommeåbningen går til i taljen, hvor du kan rykke den tættere på eller længere fra midt for. Når du designer til dig selv, så tjek at du kan få hånden i lommen, inden du sætter dig fast på en lommeåbning. Bliver den for lille, kan det blive meget irriterende, når bukserne er syet færdige, og du har et par ubrugelige lommer.
I mange jeans, du kan finde i tøjbutikkerne, er lommeposerne ikke ret store. Personligt synes jeg det er irriterende, hvis lommerne er så små, at mine ting falder ud af dem, når jeg sætter mig. Så jeg er mere til dybere lommeposer, hvor jeg kan stole på at mine små-ting bliver liggende. Om du er til små eller store lommeposer må du selv afgøre, men det er en god detalje at tænke over og tage stilling til. Det kan være helt afgørende for, om du gider bruge dine jeans eller ej.
Lommeforet i jeans er lavet af polyester/bomuld, for at sikre at slidstyrken matcher stoffets slidstyrke. Det nytter jo ikke rigtigt hvis lommerne går i stykker efter en uge eller 2, fordi stoffet er for svagt til formålet.
Men ligesom jeg ikke har brug for nitter i mine jeans, for at få dem til at holde, så kan jeg også klare mig med lommefor i ren bomuld. Det er temmelig rart når man, som jeg, godt kan lide små fine detaljer og jævnligt forelsker sig i prints fra Liberty. Så kan jeg nemlig bruge Liberty bomuld som lommefor i mine jeans, og på den måde gøre dem lidt mere personlige.
Jeans detaljer No. 3 : BAGLOMMER
Baglommerne er der, de forskellige jeans-mærker “brander” sig selv på deres jeans. Stikningerne på baglommerne kan vel nærmest sammenlignes med riddernes våbenskjold fra middelalderen, hvor man på skjoldet kan se, hvor en mand hører til. De store brands har patent på deres baglomme designs, og de har folk ansat til at holde øje med kopier eller designs, der ligger sig for tæt op ad. Så find på dine egne stikninger til baglommerne, i stedet for at kopiere de store mærker. Selvom de nok ikke opdager en enkelt hobby-syerske, så er det nu engang god stil at holde sig fra andres varemærker.
Når det så er sagt, så ved jeg faktisk ikke om der er et brand, der bruger den her stikning på deres jeans. Jeg har tjekket de store mærker, og har ikke fundet noget der ligner, men derfor er jeg jo ikke nødvendigvis den første, der finder på dette design.
Placeringen af baglommerne er vigtig for hvordan dine jeans kommer til at se ud. De skal placeres parallel med linningen, og ca. 4,5 cm fra midt bag. Hvor langt nede de skal være, kommer an på taljehøjden og hvordan din bagdel er formet. Den bedste måde at få det bedste design til dig selv, er at teste lommeplaceringen på din prøvemodel. Ri lommerne på, hvor du tror de skal være, og få hjælp til at tage billeder bagfra, så du selv kan se, hvordan det ser ud.
Jeans detaljer No. 4 : GYLP LUKNING
Jeans er lukket foran med en gylp lukning, som enten lukkes med knapper eller lynlås. Jeg foretrækker en lynlås, for den fylder ikke så meget og er nemmere at bruge, synes jeg.
Jeans er designet til at være slidstærke, og tilbehøret skal naturligvis også være slidstærkt. Derfor er det mest oplagt at bruge metal lynlås i jeans. Her har jeg brugt en grøn lynlås, fordi min denim har en grøn bagside i stedet for den normale hvide. Og ja, den kunne godt have passet bedre i farven, men det var nu engang den her der var i lynlås-kurven, da jeg syede de her jeans. Det kender du garanteret godt.
Knapperne i jeans er ikke som almindelige knapper, der bliver syet i. De fungerer mere som nitter, der bliver slået i med en hammer, hvis du ikke har særligt udstyr, til at sætte jeans knapper i. Udvalget af jeans knapper i danske stofbutikker er pinligt begrænset, men har du mod på en tur på Ebay er der et kæmpe udvalg af både knapper og nitter til jeans.
Jeans detaljer No. 5 : LINNING OG BÆLTESTROPPER
Linningen i jeans er lige, også selvom taljen er sænket. Det er derfor, lavtaljede jeans kun sidder rigtig godt på slanke kroppe. Har man lidt ekstra polstring på sidebenene, vil en lige linning bore sig ind i kroppen, og frembringe fænomenet “muffin top”, som mere ucharmerende dækker over fedt, der falder ud over linningen, fordi ens jeans er for lavtaljede i forhold til hvor tyk man er. (Ej, sagde jeg det? Sorry, men det er altså det, der sker). Hvis man vil undgå muffin-top i jeans, så skal linningen være i kroppens naturlige talje, eller i hvert fald tæt på.
Linningen klippes på langs af stoffet, så trådretningen går rundt om kroppen. Det er her, stoffet strækker sig mindst, og det sikrer at linningen ikke vokser for meget i løbet af dagen. Typisk låser man ikke linningen i jeans alt for meget, da denim giver sig i brug, og det ofte bruges som en del af pasformen, at det skal vokse lidt. Og så dur det ikke at linningen ikke kan vokse med. Vil du give din linning lidt ekstra hold, kan du presse vlieseline på bagsiden. Er der stræk i din denim, så vælg en strækbar vlieseline (gerne strikket, hvis du kan finde det), så stoffet ikke bliver låst.
Der er altid bæltestropper i jeans. Typisk er der 5 stropper: 2 foran ved lommerne, 2 lidt bagud for sidesømmen og 1 midt bag. Bæltestropperne er en af de detaljer, der ikke er så meget religion over, så her er der god mulighed for at lege med både størrelsen, syteknikkerne, antallet og placeringen af bæltestropperne.
Når du køber jeans, vil sømrummet i linningen være foldet ind i selve linningen, og syet fast med kædesting. Det er en syning man syr på en speciel maskine i industrien. Nogle husholdnings coverlock maskiner kan sy en kædesøm, men det er desværre ikke en stærk søm. Den er syet med en enkelt tråd, og går den op et sted, kan man hive hele tråden af.
Jeg kan godt lide at tilføje små detaljer til tøjet, og ikke bare kopiere industrien. Så jeg har i stedet ladet mig inspirere af skrædderiet, hvor man ofte bruger et skråbånd til at kante linningen indvendig i nederdele og bukser. Her har jeg valgt samme Liberty print, som jeg bruger i lommerne. Det er syet om kanten af linningen, og syet fast ved at sy fra retten i grøften mellem buksen og linningen.
Udover at det giver mig en flot inderside i mine jeans, så giver det også en mindre fyldig søm. Det er min symaskine ret glad for. For selvom den godt kan sy igennem de 5 lag denim, det giver at presse sømrummet ind i linningen, så syr den nu engang pænere, når den kan nøjes med 2 lag denim og 2 lag bomuld.
Jeans detaljer No. 6 : BÆRESTYKKE OG PYNTESTIKNINGER
På bagstykket er der det klassiske bærestykke. Det er en af de detaljer i konstruktionen, der er med til at give jeans deres pasform. Faconen i bagstykket er lagt ind i sømmen ved bærestykket, så de kan sidde tæt til bagdelen, uden at der er syet indsnit. Indsnittet er i stedet gemt i sømmen, hvor bærestykket er syet på bagbuksen.
Pyntestikningerne er også en karakteristisk ting for jeans. Normalt syr man med en kraftigere tråd og gerne i en kontrastfarve, men her har jeg brugt almindelig sytråd, og valgt en grøn farve, der passer med den grønne nuance i min denim. Havde jeg kunnet finde den perfekte farve i en tykkere tråd, ville jeg have valgt det, men jeg vil hellere have den rigtige farve i en tyndere tråd, end en kontrastfarve der er lidt ved siden af, men til gengæld mere synlig, fordi tråden er tykkere. Og så skulle de her jeans jo være pæne, så det hænger meget godt sammen med at pyntestikningerne ikke er alt for fremtrædende.
Jeans detaljer No. 7 : KAPSØM
Indersømmen i jeans skal holde til ekstra meget slid. Det er endnu en detalje, der viser at jeans er udviklet som arbejdsbukser, og skal holde til mere end almindeligt tøj. Derfor er sømmen syet som en kap-søm. I industrien har man en maskine, der folder stoffet og syr det i samme arbejdsgang, og det giver nogle meget stærke og holdbare sømme. Og også nogle meget kraftige sømme, der er for meget for de fleste husholdnings symaskiner. Derfor kan man med fordel vælge nogle andre varianter af kapsømme, eller helt udelade kapsøm og blot sy en almindelige søm med overlock, der bliver syet ned med pyntestikninger, hvis det passer bedre til symaskinen.
Normalt vender sømrummet til samme side mellem benene på jeans, men det giver mange lag denim, som kan være meget vanskeligt at sy igennem på en almindelig symaskine. Derfor vender jeg sømrummet til hver sin side i stedet. Det betyder at pyntestikningerne kommer til at vende forskelligt på forstykket og bagstykket i mine jeans.
Det er kun inde mellem benene, man sådan rigtig kan se det, og det er trods alt ikke så mange, der kigger efter lige der. Til gengæld lægger folk hurtigt mærke til det, hvis du går rundt med et kæmpe hul mellem benene, fordi din symaskine ikke kunne håndtere de mange lag denim, og tråden derfor knækker eller stingene bare ikke er stramme nok. Så her er en designændring, der er betinget af det udstyr (symaskine), du har til rådighed.
Nu har du set de 7 vigtigste detaljer, der gør jeans til jeans. Eller rettere – du har set mine fortolkninger af dem.
Der er mange flere elementer i dine jeans, inden de er syet færdige. Du skal også vælge de rigtige syteknikker, den rigtige rækkefølge at sy dem sammen i, og du skal have designet de lommer og bæltestropper, der passer perfekt til dig
Der er rig mulighed for at nørde videre på egen hånd. Der er mange mennesker, der er mere end almindeligt interesserede i denim og jeans, og flere af dem er så søde at blogge om deres passion. Mange af de vigtige detaljer og elementer i jeans kan du læse mere om her: http://www.heddels.com/2011/09/the-essential-raw-denim-breakdown-our-100th-article/
Har du allerede erfaring med jeans og holdninger på området? Så DEL endelig i en kommentar herunder, så vi alle kan blive klogere. Og hvem ved – måske få gang i en god diskussion?
Stofinfo: Både denim og Liberty stof er fra www.citystoffer.dk
Det er nogle rigtig gode blogs, du laver. Specielt denne med syning af jeans. Let forståelige forklaringer og gode billeder, hvor man tydeligt kan se, det du forklarer.
Hilsen Helle
Tusind tak, Helle 🙂
Kh
Signe / Skaberlyst
Hej Signe, har du en løsning på, hvad man skal gøre, hvis buksebenet snor sig? Jeg er lige ved at sy endnu et par jeans til min søn og denne gang snor det ene ben sig. Jeg har selvfølgelig fulgt trådretningen til punkt og prikke, men må nu sande (efter at have syet den indvendige bensøm med kapsøm) at det ene ben snor sig.
Kan jeg gøre noget eller skal saksen frem, så han får et par shorts i stedet for?
Tak for en super blog, som jeg selvfølgelig stemmer for skal vinde blog-prisen 2016 ???? Kirsten utzon
Hej Kirsten
Det er svært at sige hvad der gør at tingene snor sig i det enkelte tilfælde. Hvis mønsteret er et der plejer at blive fint, og hvis du er stensikker på at det ikke er trådretningen, der er blevet skubbet, så vil et par shorts være en god løsning. Er det et helt nyt mønster, så ville jeg nok bruge lidt krudt på at tilrette en prøvemodel, og finde ud af hvor snoningen kommer fra.
Tusind tak for din stemme til blogprisen 😀 <3
Kh
Signe / Skaberlyst