Det ene trick, der får vidde i flagermusærmer til at lykkes

Indrømmet.

Det er ikke altid, jeg syr en prøvemodel i andet stof, inden jeg klipper og syr mit tøj.

Nogle gange lægger jeg ganske enkelt bare godt med sømrum til og tager chancen.

Men til denne trøje fulgte jeg alle mine egne regler og råd.

Jeg syede en prøvemodel, som jeg tilrettede og justerede, indtil jeg var helt tilfreds. Og først da den var syet helt færdig og prøvekørt et par dage, klippede jeg det rigtige stof.

Den her sorte strik har nemlig ligget på min hylde længe.

I flere år, faktisk.

Og det er (desværre) ikke en kvalitet, der ligger på hylderne i hver eneste stofbutik, så jeg ville have et godt resultat ud af det.

Derfor fandt jeg mig et andet stykke strikket stof på min hylde, og brugte det til min prøvemodel. Det har jeg fået 2 nye yndlingsbluser ud af. Den ene kan du se i dette blogindlæg, og den anden kan du se her <<.

I det her blogindlæg vil jeg vise dig, hvordan jeg har lavet mønsteret til blusens ærmer.

I online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof, hvor mønsteret oprindeligt er taget fra, kan du se en videoguide til hele mønsteret til trøjen her – ikke kun ærmerne.

 

 

Når jeg designer, har jeg som regel en nogenlunde idé om, hvor jeg gerne vil hen. Men det er sjældent, jeg er helt sikker i min sag, og har et knivskarpt mønster fra starten.

Til den her trøje, havde jeg set et billede på Instagram af en bred ribkant med et rynket ærme, som jeg synes var ret fantastisk. Og jeg ville gerne lave en trøje med den detalje.

Hvordan resten af trøjen skulle se ud, vidste jeg ikke, da jeg gik i gang.

 

 

Jeg startede med at bestemme mig for et udgangspunkt for mønsteret.

Det valgte jeg i forhold til stoffet.

Det sorte strikkede stof er ret tungt og strikket med en tydelig struktur i overfladen.

Derfor ville jeg ikke have for mange sømme. Jo flere sømme, desto flere steder vil stoffet kunne strække sig ud af facon bare ved hjælp af sin egen vægt.

For at undgå flere sømme end højst nødvendigt, bestemte jeg at lave trøjen ud fra mit grundmønster med flagermusærmer. Her er der kun sidesømmen og skulder/ærme sømmen. Altså ikke noget ærmegab og ærmekuppel, der kan forvrænges og lynhurtigt komme til at se forvasket ud i det tunge strikstof.

Jeg ville gerne have en løs trøje, som fx kan bruges ud over en kjole eller som en ekstra trøje i vinterhalvåret.

Derfor har jeg lavet trøjen efter det løse grundmønster fra online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof. Her er der god plads mellem kroppen og blusen, så det er muligt at have et ekstra lag under på kolde dage.

 

 

Tricket, der får vidde i flagermusærmer til at fungere

Udfordringen ved mønstrene med flagermusærmer er, at der er rigeligt med stof under armen. Her ville jeg ikke have mere stof. Men jeg ville gerne have rigtig meget stof i bunden af ærmet, for at få det rynk i bunden af ærmet, jeg var inspireret af.

Vidden i ærmet er derfor kun tilføjet i den nederste del af ærmet. I den øverste del af ærmet klarer selve flagermuskonstruktionen fint at sørge for at der er stof nok til bevægelse.

For at få et harmonisk fald i stoffet og en ensartet fylde hele vejen rundt om armen, er vidden lagt ind i ærmet flere steder.

Hvis du kun lægger vidde til i ærmesømmen, så kommer alt stoffet til primært at være der. Og du får ikke helt den samme fine fordeling og fylde hele vejen rundt i ærmet.

(Hov, det var faktisk 2 tricks. 1) vidden spredes ind jævnt fordelt rundt i ærmet og 2) kun i den nederste del af ærmet).

 

 

Du lægger vidden til i ærmet ved at klippe op flere steder i ærmets bredde og sprede en lille smule vidde ind hvert sted.

Når vidden kun skal tilføjes i den nederste del af ærmet, og ikke i hele ærmets længde, skal du have en linje på tværs af ærmet. Den bruger du som styringslinje for vidden.

Helt lavpraktisk gør du sådan her:

1) Tegn en tværlinje ind på ærmet, hvor du vil have vidden til at stoppe.

2) Del bunden af ærmet ind i lige store dele på tværs af ærmet.

3) Klip langs tværlinjen, så der er hægtepunkter i ærmesømmen i hver side.

4) Klip nede fra bunden af ærmet til du når tværlinjen. Der skal være et hægtepunkt ved tværlinjen ved hvert eneste klippelinje, så ærmet stadig hænger sammen.

5) Spred den ønskede vidde ind i bunden af ærmet, men hold også øje med, at tværlinjen ikke bliver skubbet for meget ud af facon. Den skal helst hænge sammen som en hel linje.

6) Tape et stykke mønsterpapir under ærmet, så du igen får et helt mønster.

7) Læg vidde til i ærmesømmen, så den også får del i vidden. Her har jeg kun lagt til i den øverste søm, fordi der i flagermusærmer er rigeligt stof under armen i forvejen.

 

Du kan se hele processen med at tilføje vidde i bunden af flagermusærmer her i videoen:

 

 

Tilret undervejs mens du syr

En ting er at have et mønster.

Noget andet er, hvordan det mønster opfører sig, når det bliver klippet og syet i stof.

Der er næsten altid noget, der skal ændres, når man får syet tøjet. Og det er netop derfor, prøvemodeller er så geniale.

I prøvemodellen får du mulighed for at ændre design og pasform, til du har et smukt stykke tøj, der både ser ordentligt ud og er rart at have på.

De ændringer, du laver i din prøvemodel, fører du tilbage i dit mønster. Og så kan du sy så mange udgover af din model, som du overhovedet orker – uden at skulle starte forfra med tilretninger og design hver gang.

Prøvemodellen er også en mulighed for at teste syteknikker.

Selvom denne trøje er syet i strikket stof, har jeg til ærmet været nødt til at bruge nogle syteknikker, der normalt hænger sammen med vævet stof.

Der er nemlig så meget vidde i ærmet, at ribkanten ikke kan strækkes ud til samme vidde. Derfor måtte jeg sy rynketråde i bunden af ærmet, og rynke ærmet ind til ribkanten, inden jeg kunne sy den på.

Jeg syr (næsten) altid rynketråde i hånden, fordi det giver meget bedre kontrol over fordelingen af rynken. Hvorfor det gør det, kan vi tage i et andet blogindlæg. Her vil jeg bare fortælle, at ærmet er rynket til ribkanten i hånden, inden ribkanten så er syet fast med 4-trådet overlocksøm.

 

 

Allerede i prøvemodellen havde jeg lavet en del ændringer fra det første udkast til mønsteret.

Blandt andet rettede jeg længden og vidden til i flere omgange, ligesom jeg tilpassede længden af ærmerne, så de matchede med den lange manchet, jeg gerne ville have i trøjen.

Hvilke ændringer, den færdige model har, i forhold til grundmønsteret, kan du se i videoen i online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof.

 

 

Stoffet bestemmer designdetaljer

Da jeg skulle klippe det rigtige stof, var jeg i lidt et dillemma.

Stoffet er nemlig strikket, så det har frynser i ægkanten.

De frynser ville jeg gerne have i bunden af trøjen- i hvert fald i første omgang. Hvis de så var helt kiksede, kunne jeg altid klippe dem af og sy en ribkant på, som jeg har i min prøvemodel.

For at få frynserne i bunden af trøjen, har jeg vendt mønsteret, så det er klippet efter trådretningen på tværs af stoffet, i stedet for den normale trådretning.
Det kan lade sig gøre i dette design, fordi det er så løst i pasformen, som det er. Strækket i stoffet skal ikke bruges til at give pasform, og derfor er jeg ikke afhængig af at stoffet kan give sig rundt om kroppen.

For at give mig selv størst mulig fleksibilitet og udskyde de endelige valg til absolut sidste øjeblik, klippede jeg trøjen, så den havde 2 muligheder:

1) Enten kunne længden matche den fra prøvemodellen over ribkanten, og så kunne frynserne i kanten af stoffet titte ned under den længde.

2) Eller også kunne længden af blusen være til bunden af frynserne, så frynserne stopper der, hvor ribkanten ville starte, hvis der var en ribkant på.

I praksis lagde jeg mønsteret på stoffet så bunden af trøjen matchede den øverste del af frynserne og tegnede resten af mønsteret ind på stoffet med skrædderkridt.

 

 

Så flyttede jeg mønsteret ned, så bunden matchede bunden af frynserne. Og tegnede resten af mønsteret med skrædderkridt igen.

 

 

 

Jeg klippede stoffet ud, så jeg kunne sy i de yderste linjer. Altså med rigeligt sømrum.

Så syede jeg først den lange udgave – altså der, hvor frynserne startede under den oprindelige bund af trøjen. I denne del af processen syr jeg altid med lange sting på symaskinen, så det er nemt at få stingene ud igen, hvis der skal ændres noget.

Jeg prøvede trøjen på og konstaterede, at den var lige det længste.

Så var det nemt at sy i de andre linjer, så frynserne kom til at gå til bunden af trøjen. Det fungerede fint, så jeg kunne klippe sømrummet til efter de linjer, der var syet her, og overlocke trøjen sammen med 4-trådet overlocksøm.

I forhold til prøvemodellen lavede jeg yderligere ændringer i den sorte udgave.

Jeg kortede yderligere 2 cm af ærmelængden, som var nødvendigt i dette stof, fordi det er tungere end stoffet fra prøvemodellen. Ærmelængden bestemte jeg, efter at jeg havde riet ærmeribben i åbningen og prøvet trøjen på.

Det er et stort arbejde, sådan at samle tøjet med risting, for derefter at pille det fra hinanden igen, klipe mere af, og sy det sammen rigtigt. Men det er den bedste vej at gå, hvis du vil være sikker på smukt tøj, der lever op til dine drømme og bliver yndlingstøj i mange år fremover.

Ærmet har jeg ikke ændret yderligere på mønsteret, for det er stoffets tyngde, der har givet behov for afkortningen.

Næste gang jeg syr efter samme mønster, kan det være mit stof er let, og godt kan bruge den ekstra længde. Så vil det være ærgerligt at have klippet den af, for det kan jeg altid gøre i stoffet, hvis det viser sig nødvendigt.

 

 

En anden ændring, jeg har lavet i forhold til prøvemodellen, er at jeg har kortet halsribben 3 cm yderligere af. Ribkanten rejste sig lidt ved skuldersømmene i prøvemodellen, og selvom det ikke er noget, jeg har ændret i prøvemodellen, ville jeg gerne have det rettet til de næste modeller. De 3 cm var nok til at halsribben kunne lægge sig smukt ind til kroppen, og det er ændret i mønsteret.

Da halsribben blev kortet af, kom især midt for til gengæld ret tæt på kroppen. For at undgå det, har jeg taget 1 cm af i halsudskæringen midt for. Det har jeg rettet ind på mønsteret, for da jeg vendte tilbage til prøvemodellen kunne jeg se, at den faktisk også var ret tæt i halsen midt for. Det havde jeg bare ikke lagt mærke til i første omgang, fordi stoffet føles anderledes mod kroppen, så det ikke er et problem.

I forhold til ribkanterne, så hænger jeg mig sjældent i, hvor mange centimeter en ribkant er eller hvor mange procent, den er kortet af i forhold til mønsteret.

Jeg starter et sted – typisk med 15-20% fradrag alt efter hvor meget stoffet strækker sig – og prøver mig frem derfra.

Det, jeg fokuserer på er, om det er pænt og behageligt.

Når det er det, så er det rigtigt.

Og så er de enkelte tal, for mig, ret uinteressante.

I online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof kan du se, hvilke mål jeg startede ud med til ribkanterne til denne trøje, og hvor jeg endte.

Hvis du selv laver mønsteret til trøjen, så følg processen. Du kan ikke stole på at dine kanter skal have samme mål eller fradrag som mine, men du kan finde frem til hvilke mål, de skal have, ved at følge den proces, jeg viser dig i kurset.

 

 

I forrige blogindlæg kunne du se prøvemodellen til min sorte striktrøje.

Prøvemodellen er blevet en yndling mindst på højde med den rigtige model her. Men det gør jo ikke noget, så har jeg bare allerede fået 2 favoritter ud af det samme arbejde.

Mønsteret til blusen er lavet fra bunden efter mine egne mål.

Du kan lave samme mønster efter dine mål, hvis du følger guiden fra online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof.

online kurset finder du her:

12 Bluser og Kjoler til Levende Stof – Mønsterkonstruktion og Syteknikker

 

Mønster: Udgangspunktet er den løse pasform fra online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof. Ærmet er ændret, så det har en bred ribkant og rynk i bunden. Du kan se i videoen i dette blogindlæg, hvordan du laver ærmet. Resten af ændringerne, samt grundmønsteret, finder du vejledninger til i online kurset. 

Stof: Stoffet er en tung “sweater strik” fra Metermeter.

Foto: Billeder af mig er taget af Bibi Berge, www.bibiberge.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *