Hemmeligheden bag en god pasform

Første udgave af dette blogindlæg blev udgivet i 2013.

Dengang var jeg meget kritisk overfor modebranchen, som jeg havde været en del af siden 2005. Især var jeg uimponeret over de pasformer, der fandtes i købetøj, fordi de ganske enkelt ikke passede til ret mange helt almindelige kvinder.

Hvor ville jeg elske at kunne skrive i denne opdaterede version, at modebranchen er begyndt at procucere tøj med fornuftige pasformer. Men sådan er det bare slet ikke gået. Tværtimod har vi i dag forskningens ord for at modebranchens pasformer ikke passer til almindelige mennesker.

Men hvordan kan jeg så hoppe i en kjole i str. 42 og se så glad og tilfreds ud som på det her billede? Det får du svaret på under billedet.

Derfor passer købetøj ikke

Problemet med købetøj (og rigtig mange symønstre, som laves efter samme systemer som købetøj) er, at det meste af modebranchen laver tøj til unge kvinder på 16-20 år. Den unge kvindekrop er helt anderledes end den voksne kvindekrop, især hvis man smider et par børnefødsler ind i puljen. Og tidligere tiders skelnen mellem pigestørrelser og fruestørrelser i symønstre er gået helt fløjten, både i færdigt modetøj og i moderne symønstre. Det til trods for at kroppen stadig undergår nogenlunde den samme forandring fra ung til voksen, som netop var indarbejdet i den tidligere opdeling af “piger” og “fruer”.

Forskningen viser at kun 8-12% af moderne kvinder passer det tøj, der er i tøjbutikkerne.

Forskningen viser også at den gennemsnitlige størrelse på kvinder er str. 40. Mens det meste tøj designes og tilrettes i str. 36.

Når medierne spørger modebrancen selv, skyldes det flere ting. Blandt andet at forbrugere (dvs. alle menesker, der køber tøj) godt kan lide at spejle sig i en drøm og en illusion, og at den drøm er et ungt og tyndt ideal (ifølge Kim Grenaa). Vi beder altså selv om det. Det skyldes også at “ældre” mennesker over 50 år køber tøj, der er designet til unge, og derfor ikke passer til en krop, der er sunket lidt sammen (ifølge Dansk Mode og Tekstil).

Ifølge mig er det simpelthen en gang vås.

Eftersom næsten alt tøj er designet til en ung krop og tilrettet på enten en gine eller en tynd model (også plussize tø), ved jeg ikke hvor Dansk mode Og Tekstil mener de 50+ årige burde købe deres tøj.

Og i forhold til det urealistiske skønhedsideal, vi åbenbart stræber efter helt af os selv, så er vi blevet bildt ind via reklamer, film, modeblade, dameblade, tv-shows og hvad vi ellers har set på de seneste 40 år, at kun slanke, høje kvinder er smukke og værdige til at få nogen form for opmærksomhed. Produkter, der efter sigende skulle gøre os yngre og tyndere at se på, er ganske enkelt det eneste, der har været tilgængeligt. I dag viser forskningen at slankekure ikke virker, at tøjet ikke er lavet til at passe almindelige mennesker og at nogle af ingredienserne i skønhedsprodukter er så skadelige, at de nu er forbudt.

De fleste helt almindelige kvinder, der kommer på vores syhold, vil gerne bare have tøj, der føles behageligt at have på. De vil gerne have tøj, de kan bevæge sig i. Tøj, der ikke giver mavepine sidst på dagen, fordi det strammer for meget.

Og vi synørder er ikke unikke på det punkt. Generelt er pasformen vigtig for os, når vi køber tøj.

Det er ikke for meget forlangt at tøjet ikke giver os ondt i kroppen, synes jeg.

Modebranchen tror at folk køber det tøj, der passer dem bedst muligt. Men i virkeligheden køber rigtig mange det tøj, der passer dem mindst dårligt. Der er en verden til forskel på de to tilgange til tøjkøb. Tøj, der rent faktisk sidder godt, findes ganske enkelt ikke til 88% af os.

Og vi skal jo have tøj på.

Tilbage står en masse kvinder, der tror det er deres krop, den er gal med, når tøjet ikke passer. Er du en af dem, kan jeg glæde dig: Det er IKKE din krop, den er gal med. Det er dit tøj. Og du kan gøre noget ved det, selvom modebranchen indtil videre nægter at løse problemet, og blot bliver ved med at producere mere og mere tøj med dårligere og dårligere pasform.

Det kan vi heldigvis være ligeglade med, når vi syr selv.

Vi behøver ikke vente på at modebranchen finder ud af, at de fleste gerne vil betale mere for bedre pasform i tøjet. Så mens de roder rundt med smagløst store mængder tøj, ingen kan passe, så kan vi sy godt tøj til os selv, der føles rart at have på og som holder i mange flere år end moderne fast fashion.

Hemmeligheden bag tøj med en god pasform

Hemmeligheden bag en god pasform er formen i tøjet.

Vores kroppe er forskellige, og det gælder om at få kroppens facon afspejlet i tøjet. Tøjet skal konstrueres på en måde, så det giver netop den plads til kroppen, den har brug for, der hvor kroppen har brug for pladsen.

Det handler ikke så meget om størrelse eller mål.

Mål er et ganske godt udgangspunkt til at komme så tæt på som muligt fra starten. Men et mål alene siger ikke noget om hvordan tøjet kommer til at føles behageligt.

Kvinder i samme størrelse med samme mål kan have vidt forskellige behov for pasformer. Den ene kan have en stor barm, den anden kan have en bred ryg og den tredje en smal ryg. De kan have forskellige skulderhældninger, forskellige længder på overkroppen, mere eller mindre svaj i ryggen og større eller mindre mave. Numsen kan sidde højt eller lavt, hofterne kan være brede eller smalle og lårene kan nogle gange fylde mere end maven.

Og nej, det er ikke nemt at lave tøj, der passer til alle.

Faktisk er det umuligt. Så langt vil jeg give modebranchen ret.

Men man kan gøre meget for at rumme flere kroppe i sit tøj, både i færdigt modetøj og i symønstre.

Noget af det, vi gør i symønstrene fra Synoter er, at vi varierer størrelsen på brystindsnittet i de forskellige størrelser. Vi går ganske enkelt ud fra, at jo større man bliver, desto større bryster får man. Vel vidende at man godt kan være slank med en stor barm og tyk med en lille barm, så er der alligevel en generel sammenhæng mellem kroppens størrelse og barmens størrelse, som bør afspejles i tøjet.

I modebranchen har jeg arbejdet med flere leverandører, der ikke laver forskel på brystindsnittet i de forskellige størrelser. De har samme indsnit i str. 46 som i str. 36. Det giver noget meget stort og fladt tøj, der poser i ærmegabene og føles ubehageligt at have på, jo længere man kommer fra den str. 36, tøjet er designet til.

I syverdenen er der flere store mønsterbrands, der arbejder med forskellige BH skål-størrelser i symønstrene. Det afhjælper naturligvis en del af problemet, men giver også ekstra arbejde til mønsterkonstruktører, fordi der så skal laves flere udgaver af præcis samme design. Det har vi ikke mulighed for at gøre, fordi vi ganske enkelt ikke har penge og hænder nok til at lave det samme mønster 4-5 gange med forskellige størrelser brystindsnit. Og eftersom en A-skål sjældent er passende i str. 54 på samme måde som en G-skål sjældent er nødvendig i str. 34, så ser vi heller ingen grund til at lave alt det ekstra arbejde.

Derimod har vi analyseret mål fra mere end 100 kursister og sammensat vores målskemaer i grupper. Indenfor de grupper har vi justeret pasformen, så den passer bedre med hvordan kroppe i de størrelser typisk ser ud.

Nogle af de ting, vi tager højde for i vores symønstre, er:

* Barmen bliver større jo større størrelse, der er brug for – deraf et større brystindsnit.

* De største størrelser har ekstra længde i forstykket, fordi stoffet skal ud over en større barm og en større mave.

* Der bliver bedre plads til halsen jo større størrelserne bliver, så du slipper for at føle at tøjet kvæler dig.

* Bagstykket er højere end forstykket i området ved ærmegabet, hvilket til langt de fleste giver en bedre balance i tøjet, så kjoler og bluser ikke ryger bagud i løbet af dagen.

* Ærmerne sidder ret højt under armen og er lavet så de passer til ærmegabet og til vores arme og skuldre, der hos de fleste er lidt fremadvendte. Det giver langt bedre bevægelighed i tøjet, selv med ganske slanke ærmer.

* Længderne bliver ikke urimeligt lange, selvom størrelserne bliver større. Vi ved nemlig godt at tykke mennesker ikke nødvendigvis er tårnhøje.

* Vi har 4 indsnit i ryggen (2 på hver side af midt bag) i vores grundmønstre, som vi arbejder ind i vores designs hvor det giver mening. Det giver en mere harmonisk og rummelig afrunding i taljen og giver dig mulighed for at tilpasse formen til netop din talje. Du bliver altså ikke mødt med en forventning om en smal hvepsetalje, de færreste har.

Derfor ser vores mønstre lidt mærkelige ud

De ændringer, vi har lavet i mønstrene i de forskellige størrelsesgrupper, får mønstrene til at se anderledes ud end de fleste andre symønstre.

Det har givet os et par kommentarer med på vejen om at “sådan skal det ikke se ud” eller “sådan plejer det ikke at se ud”. Og nej, det plejer det ikke. Men plejer det at passe til din krop? Hvis du normalt ikke kan passe standardstørrelser ret godt, så er der ret stor sandsynlighed for at du vil opleve en bedre pasform i vores symønstre. Der er faglige overvejelser bag hver eneste linje, og mønstrene er forfinet igennem flere år til at passe moderne kvinder i alle størrelser markant bedre end hvad langt det meste købetøj gør i dag.

Selvom vi har gjort vores yderste for at tage højde for kroppens forandring i de forskellige størrelser, og for at gøre det nemmere at tilrette til lige netop din facon, så er vores mønstre stadig standardstørrelser.

Hvis du vil have den helt gode, personlige pasform i dit tøj, skal du tilrette det.

Det er en af de helt store fordele ved at sy selv, som modebranchen ikke kan efterligne: muligheden for at tilrette hvert enkelt stykke tøj, du syr, så det kommer til at passe til lige netop din krop.

Nøglen til en god pasform ligger i at du tør kigge på kroppen, og forholde dig til hvordan du ser ud. Det er ikke nødvendigvis en sjov øvelse, især hvis du er en af de mange, der i mange år har købt ind på modebranchens præmis om “yngre og tyndere”. Men når du begynder at tilrette tøjet til din krop, så vil du opleve hvor meget du kan bevæge dig i tøjet, uden at det generer og hindrer kroppens naturlige bevægelser. Og ironisk nok kommer du ofte også til at se slankere ud.

Velsiddende tøj handler som sagt om formen på tøjet. Om at finde den rigtige balance mellem mønsterdelene og den rigtige rummelighed til lige netop dig. Når du får styr på de ting, så bliver tøjet en størrelse dig. Så passer det, og så er tallet på mønsterarket helt og aldeles ligegyldigt.

Symønstre i str. 32-54

Kjolen på billederne her er et af vores designs fra Synoter Magasin nr. 1 – Den Lille Sorte Kjole.

Jeg har syet kjolen i str. 42, og kun lavet en enkelt lille tilretning. I den side af kjolen, der ikke går op over skulderen, har jeg syet den lidt ind øverst i sømmen, så stoffet bliver siddende tæt til kroppen. Det er en helt normal tilretning for et design som dette, hvor der ikke er stof hen over skulderen til at holde resten af stoffet på plads. Det har altså ikke så meget med pasformen i mønsteret at gøre, men mere med designet.

En af grundende til at dette design fungerer til mig uden flere tilretninger er, at der ikke er ærmer i det. Hvis jeg ville have et ærme i den side med ærmegabet, ved jeg af erfaring, at jeg skal have tilrettet min ryg lidt bredere. Jeg er nemlig let bredskuldret, og derfor strammer de fleste ærmer lidt, hvis jeg ikke tager højde for det.

Netop sådanne små tilretninger lærer du hurtigt at lave til dig selv, når du har fundet frem til, hvad du har brug for. Og det er en af de helt store hemmeligheder bag en god pasform: den personlige tilretning i hvert eneste symønster. Det behøver ikke være kompliceret. Det kan være helt små ting som at sy lidt ud i sidesømmen, eller at du bare har brug for at halvere dybden af indsnittene, skråne skulderen lidt eller gøre som jeg og lægge lidt bredde til i ryggen i designs med tætte ærmer.

For at gøre det nemt for dig at opnå den personlige pasform, designer vi vores symønstre, så de er mulige at tilrette. I denne kjole er der fx masser af sømme, hvor du kan justere pladsen til barm og mave, og der er sømme på tværs, hvor du kan justere længderne.

Du finder Synoter symønstre i vores onlinemagasiner, hvor mønstrene kommer med masser af vejledninger til at ændre dem til nye designs. Og indimellem udgiver vi også symønstre enkeltvis, som du kan købe i webshoppen. Fælles for alle vores symønstre er, at de går fra str. 32-54. Det gør de, fordi der både findes små kvinder og store kvinder, som alle gerne vil have lækkert tøj i god kvalitet.

Vi designer til Synoter magasinerne med masser af forskellige kvinder i tankerne, så du kan finde et design der passer ind i din garderobe uanset hvilken stil, krop og alder, du har.

Sådan synes vi, det skal være.

Mønsteret til kjolen er det første Synoter mønster, vi udgav, og versionen her er design 12 fra magasinet. Du kan få adgang til magasinet her:

Synoter Magasin Nr. 1 – Den lille Sorte Kjole

Oprindeligt blogindlæg fra 2013.
Opdateret og genudgivet i 2022.

Mønsterinfo: Den Lille Sorte Kjole fra Synoter Studio, magasin 1, design 12. Køb magasin her: https://skaberlyst.dk/vare/synoter-magasin-nr-1-den-lille-sorte-kjole/
Stofinfo: Hamp/Silkeblanding, Little Black Dress fra The Fabric Lounge.
Foto: www.malenenelting.dk