Ja, du må gerne lave om på dine mønstre, mens du syr!

Alt for ofte hører jeg fra kursister, at de gerne vil have et facit. Et fast mål. En formel. En regel.

Noget rigtigt.

Og noget forkert.

Og alt for ofte konkluderer dygtige sy-kvinder, at de “nok har gjort det forkert”.

Men ved du hvad?

Sådan fungerer syning ikke rigtigt.

Der er ikke sådan for alvor en “forkert” kasse og en “rigtigt” kasse.

Der er naturligvis nogle teknikker, der gerne skal ende med at se ud på en bestemt måde. Og derfor godt kan være udført dårligt.

Ikke som i “du er dårlig”-dårligt.

Mere som i “du skal øve dig lidt mere”-dårligt.

Men hvis du når frem til et smukt resultat, der er som du vil have det, så er vejen derhen faktisk ret fri.

Bevares, der skal nok være en håndfuld skræddere, der ikke kan lade være med at hænge sig i, om nålen har været vendt den ene eller den anden vej under syningen, og som dermed har de eftertragtede (eller frygtede) “rigtigt” og “forkert” kasser.

Men du møder ikke de kasser hos Skaberlyst.

Hvis du får det resultat, du gerne vil have, så er det rigtigt.

Sådan i store træk i hvert fald.

Når nu vi har fået det på plads, så kan du arbejde meget mere frit i din syning og nyde processen på en helt anden måde, end hvis du hele tiden er nervøs for at gøre noget forkert.

Og det er netop det, jeg gerne vil have dig til: at arbejde mere frit, kreativt og eksperimenterende med dine syprojekter.

Symønstre og designs er til for inspiration. De er et oplæg, du selv kan bygge videre på. Du behøver ikke følge syvejledninger og symønstre slavisk. Hvis du vil have ændret noget, så står det dig helt frit for at ændre det i din version af modellen.

Du kan oven i  købet sy flere forskellige variationer af samme model, hvor du i hver af dem ændrer et par ting, så de bliver unikke, selvom de kommer fra samme mønster.

Det har jeg gjort med silkeblusen her:

Det er typisk sådan, vi arbejder på syværkstedet.

De mønstrer, vi konstruerer, er første udkast til et design. Det er vores idé om, hvad vi gerne vil sy. Vores bedste bud, baseret på teori og erfaring.

Men når mønsteret så er syet op i stof, så er det forbløffende tit at designet ændrer sig. Vi syr om undervejs, og arbejder med forskellige detaljer og teknikker, der giver forskellige udtryk.

Alt det udviklingsarbejde foregår i en prøvemodel. Gerne i stof, der minder om det endelige, så vi får en idé om, hvordan stoffet kommer til at falde og gengive designet. Det er nemlig først, når vi ser tingene i virkeligheden, vi for alvor kan tage stilling til, om vi kan lide det eller ej.

Først når ændringerne er lavet i vores prøvemodel, og vi er glade for det endelige design, sætter vi saksen i det rigtige stof.

Ofte bliver processen ret lang i udviklingsfasen. Det første  mønster kan være ret hurtigt at lave, for som regel er der en klar idé på forhånd om, hvad projektet skal blive til.

Men når først prøvemodellen er syet og prøvet, så kan det tage timer eller endda dage, før designet er helt på plads. Ændringerne føres tilbage til mønsteret, som så er helt klar til det endelige stof og til næste version af modellen.

Netop den proces med at designe i en prøvemodel og derefter rette mønsteret til, er det du kan se i videoen herunder. Projektet er en silkebluse, jeg syede til et bryllup i 2017. Den skulle være helt perfekt, for jeg havde ikke ret meget af silkestoffet, den er syet af, det var dyrt, og der var ikke mere i butikken, så jeg kunne ikke bare købe nyt, hvis det gik galt. Derfor syede jeg en prøvemodel i en anden silke, jeg havde rigeligt af.

Udgangspunktet til silkeblusen er denne bluse, som er lavet efter online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof.

Den bluse blev lidt stor i halsudskæringen og ærmerne var for lange til den nye model. Prøvemodellen er derfor med vilje lavet tættere i halsudskæringen, end jeg ville have, så jeg kunne klippe af lidt ad gangen. Ærmerne var jeg i tvivl om længden på, så de blev som udgangspunkt som de var i mønsteret, så de i hvert fald var lange nok.

 

Se processen fra første prøvemodel til det endelige mønster her:


Silkeblusen blev som sagt syet til et bryllup. Som underdel syede jeg en lang nederdel i thaisilke. Jeg har tidligere konkluderet, at jeg ikke er god i lyse underdele, men i det her tilfælde kom det til at fungere ret godt, da nederdelen blev helt lang. Som knælang nederdel var det helt kikset.

Nederdelen er også et ret spændende projekt. Der var faktisk ikke stof nok til den model, der klædte mig, så jeg har været kreativ med placeringen af sømmene. Men det må vente til et senere indlæg.

Desværre blev nederdelen ret beskidt til brylluppet (tip: du skal ikke sætte sig på en træstamme i en skov, når du har en lys silkenederdel på….), og da jeg efterfølgende sendte den til rens blev den dampet helt ud af facon.

Jeg har forsøgt at genskabe de læg, den havde på tværs foran, så du kan se et billede af den. Hvis det lykkedes mig på et tidspunkt at redde nederdelen, så skal jeg nok skrive om den. Men det er en større opgave…som du kan se, trækker sømmene rundt ved indfældningen. Det gjorde de ikke oprindeligt. Så alt skal pilles fra hinanden og dampes op på ny, hvis nederdelen skal have nyt liv. Om den får det er uvist. Den blev nemlig ikke engang ren af at være til rens – der er stadig spor fra træstammen på bagdelen.

Nederdelen var syet udelukkende til brylluppet. Men blusen vil jeg gerne kunne bruge til rigtig mange ting, for stoffet er så lækkert blødt at have på. Så jeg har sørget for at designe den, så den er elegant uden at være alt for fin. Så kan den nemlig sagtens bruges til hverdag sammen med en mere rolig og hverdagsagtig nederdel.

Her er den sat sammen med nederdelen i A-form fra online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy. Nederdelen er syet i en blå-sort uld, som gør sættet mere afdæmpet.

Skal det tones endnu mere ned, så kan en kort jakke eller en cardigan over blusen være en idé. Og måske det endda kan fungere med flade sko. Det har jeg ikke testet endnu.

Så afhængig af hvad du sætter dine fine silkebluser sammen med, kan de være fine nok til et bryllup eller enkle nok til at give lidt luksus i hverdagen.

Silkeblusen er syet med franske sømme og kanten i bunden er lagt op med et dobbelt ombuk.

Halsen og ærmegabene er afsluttede med håndsyede rullesømme. Måske har du før lagt mærke til, at jeg har noget kørende med at sy i hånden, når vi kører bil. Gerne på vej til det sted, tøjet skal bruges. Og denne bluse er ingen undtagelse – den sidste ærmekant blev syet på vej til brylluppet.

Rullesømmen er ikke presset flad, men er blot dampet let, så den får lov at have sin fine runding. Stingene falder helt i med stoffet, takket være det grafiske print, der er lidt diffust i de mørke områder. (Og nej, den søm, der blev syet i bilen, blev ikke presset før vi kom hjem igen… jeg tror ikke, der var nogen, der så det).

Men kanterne kunne også have været afsluttede med skråbånd i stoffet, og oplægningen kunne fint have været syet med samme teknikker som de andre kanter. Syteknikkerne er også en del af online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof, hvor udgangspunktet for mønsteret stammer fra (det er den tætte pasform, hvis du har kurset og gerne vil forsøge dig med din egen version af silkeblusen).

 

Kaster du dig over bluserne (og kjolerne) fra online kurset, så må du altså godt ændre på designet undervejs.

Gør det endelig, hvis der er noget ved dine prøvemodeller og symønstre, du ikke er helt enig i. Det er ikke sikkert, du og jeg er enige om, hvordan fedt tøj skal se ud – og det er jo dig, der skal gå med det tøj, du syr. Så det er naturligvis også dig, der i sidste ende bestemmer, hvordan det skal se ud.

For at kunne det, skal du turde være i den kreative proces. Du skal turde lade tingene udvikle sig, skrotte ideér, der ikke virkede efter hensigten, og prøve nogle nye.

Du skal være villig til at sy en prøvemodel eller 2. Til at fejle (det er nok det sværeste) og til at lade det være en proces, der nogle gange er overraskende kort og andre gange er lang som et ondt år.

Kan du være i den kreative proces, og har du en pæn portion teknikker, du mestrer, så er der ikke mange grænser for, hvad du kan trylle frem sammen af et par meter stof.

Teknikkerne lærer du i online kurserne fra Skaberlyst, som du kan se her i butikken<<
Kreativiteten og arbejdet med at være i den kreative proces står du selv for.

Jeg glæder mig til at se hvad du for syet – og håber du vil dele billeder af det inde i Skaberlysts Facebook gruppe.

 

 

Stofinfo:
Silken til blusen er fra Citystoffer – www.citystoffer.dk.
Ulden til nederdelen har jeg arvet fra en kursist. Det var resten efter et par bukser var klippet. Jeg tror ulden er fra Trøjborg Isenkram i Århus (jep…vores lokale isenkram har en stofafdeling. En gigantisk en af slagsen).
Guldsilken er en rest købt på udsalg hos Metermeter før de flyttede butikken til Århus.

Foto:
Bibi Berge – www.bibiberge.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *