Skrædder-nørdefilm: Men of the cloth

Der er ikke så mange super nørdede film om skrædderi og tøjfremstilling, men Men of the Cloth er en af dem. Den har været mange år undervejs, og selv efter de blev færdige med at filme, har den været år om at blive tilgængelig.

Da jeg først hørte om filmen (et eller andet sted på nettet, som jeg har glemt), kunne man kun se den på filmfestivaler og til screenings rundt i Verden, hovedsageligt i USA.

Så da det gik op for mig i efteråret, at man nu kan købe filmen på Vimeo og se den hjemme i sin egen lune stue, blev den hurtigt sat på ønskelisten. Og i starten af året lykkedes det mig rent faktisk at stjæle mig til et par timer i sofaen, så jeg kunne se filmen.

 

 

 

Men Of The Cloth – 3 italienske skræddermestre

Filmen følger 3 italienske skræddermestre i deres værksteder og arbejde. Man er med inde i værkstedet og ser mønstrene og tøjet blive til, får fortalt hvilke processer der er i produktionen af skræddersyet tøj og ser, hvordan jakkesættene bliver syet.

Man er næsten med helt inde i prøverummet med kunderne, og ser hvordan skrædderen vurderer pasformen og snakker med kunden om tøjet.

Selvom de ældre herrer fremstilles som italienske skræddermestre, så bor og arbejder 2 af dem i USA, hvor de har været langt størstedelen af deres liv. De forlod Italien i en ung alder, for at gøre karriere i det store Amerika.

Den tredje skræddermester er blevet i Italien og har det meste af sin karriere arbejdet for Brioni, som er en skrædder-fabrik. Her bliver alt syet i hånden med traditionelle skrædderteknikker, men alt er sat i system og i produktionslinjer som på en moderne fabrik. Det er et  fascinerende indblik i en klog blanding af traditionelt håndværk og moderne industri.

Filmens fokus er, at det traditionelle skrædderi er ved at dø. På et tidspunkt er der en af skrædderne, der siger, at for hver ny ung lærling er der 3 gamle skræddere, der dør og 3, der går på pension. Og inden filmen er filmet færdig og udkommet, så er en af de 3 skræddermestre da også død i en alder af 93 år og en anden er gået rigtigt på pension og ikke kun halvt, som han ellers er i løbet af filmen.

Til gengæld rummer filmen også nye lærlinge og et lille håb for skrædderiets overlevelse, som luner godt i mit skrædderhjerte. Selvom hjernen godt ved, det nok er på lånt tid, det gamle håndværk stadig eksisterer i den form, det vises i filmen.

 

Hvad jeg synes om filmen

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet.

Og jeg ved heller ikke helt, hvad jeg synes om filmen.

Nu er der gået noget tid, siden jeg så den, og der er flere scener og pointer, der har sat sig fast og som jeg stadig tænker på. Det er jo en god ting for en film, at den bliver i bevidstheden længe efter man har set den.

Men jeg blev måske også lidt skuffet. For jeg havde regnet med at lære noget nyt af de mesterskræddere, filmen følger. Jeg blev dog  mest bekræftet i mine egne erfaringer og tanker omkring skræddersyning som håndværk og kunstart. Hvilket jo også er en god ting.

Derfor ved jeg ikke helt hvor underholdende og lærerig filmen er for et større publikum. Måske er der meget nyt og mange A-Ha oplevelser, hvis man ikke selv er skrædder. Men man skal nok være mere end almindelig fascineret af skrædderkunsten for ikke at synes at filmen er en lille smule kedelig. Den er ret nørdet.

Tøjet, de 3 skræddermestre og deres personale arbejder med i deres værksteder, er jakkesæt og skjorter til mænd. Der er ingen vilde couturekjoler og kun et lille glimt af lidt glamour sidst i filmen og i de små “fraklip” der også er tilgængelige i Vimeo, når man har købt filmen. Her får man et lille glimt af mønstre til jakkesæt til Sylvester Stallone og Arnold Scwarzenegger (dem ville jeg godt have set lidt nærmere på). Og det var også ret sejt at den lærling, man har fulgt igennem filmen, får sit første job efter endt læretid, og syr jakkesæt til USAs daværende præsident Barack Obama.

Selvom jeg ikke er helt oppe at ringe over filmen, så er jeg glad for at jeg har set den. Og jeg kunne nok også godt finde på at se den igen, for de gamle skræddermestre, filmen følger, er simpelthen skønne og hyggelige. De brænder for håndværket og for hele tiden at forbedre sig.

Der er noget fint over at høre en mand omkring de 90 sige “det næste jakkesæt bliver bedre, jeg har stadig noget at lære”.

Det vidner om et håndværk, hvor man hele tiden kan udfordre sig selv, hvis man vil. Hele tiden blive grebet af detaljer, der kan forfines og gøres på en ny måde, der måske er bedre end den metode, man plejede at bruge.

Og lad det være pointen: skræddersyning og personlig tilpasning af tøj er et håndværk, der udvikler sig i takt med at man selv gør, og hvor man kan forbedre sig hele livet. 

Du kan læse mere om filmen her:

http://menoftheclothfilm.com/blog/

Og få adgang til den her:

http://menoftheclothfilm.com