Sådan tilretter du en kjole, hvis du er alene

Kender du det der med at være alene, og gerne vil have tilrettet en kjole? Ikke nogen nem opgave! Men det kan lade sig gøre, og i videoen længere nede i denne artikel viser jeg dig hvordan jeg selv griber sådan en udfordring an.

Når man er alene, kan man ikke tilrette helt som man plejer, når man har hjælp til at sætte nålene. Det er fx. ikke muligt at lukke kjolen i ryggen, så man må flytte åbningen til sidesømmen eller bruge tid på at sy en lynlås i prøvemodellen. Og så må man dele processen op i mindre bidder. Det giver noget mere syarbejde undervejs, og det betyder også flere prøvninger, men til gengæld får man så en god pasform i sidste ende, og den bliver man glad for hver gang man tager kjolen på. Den ekstra tid det tager, er hurtigt glemt, når man kan nyde en perfekt kjole gang på gang de næste mange år.

Har du et grundmønster er det ikke så besværligt at tilrette selv. Så er de store tilretninger på plads allerede, og du skal sjældent ind og arbejde midt i mønsteret. Det er faktisk kun hvis du laver nogle “vilde” designs, at du kan komme ud for at skulle klippe ind i stoffet og lave nogle ændringer, der betyder at du må sy en ny prøvemodel op (og her har jeg faktisk et snyde-trick, så du slipper for at sy forfra…det deler jeg lidt senere).

Har du ikke et grundmønster, der er tilrettet helt i detaljer, så har du måske alligevel en fornemmelse af nogle tilretninger, du plejer at have brug for. Det kan fx. være at du skal have lavet mere eller mindre plads til barmen, justeret placeringen af taljen eller hoftelinjen eller lavet bred eller smal ryg i din kjole. De ting kan du med fordel gøre i mønsteret, inden du klipper og syr din prøvemodel. Så er du allerede et godt stykke af vejen mod en bedre pasform, og det kan spare dig en ekstra opsyning at lave ændringerne i mønsteret på forhånd.

Jeg har selv lavet ændring til stor barm og bred ryg i denne prøvemodel, inden jeg syede den op i staut.

Hvad skal man kigge efter, når man tilretter sin kjole?

De vigtigste ting at kigge efter i din prøvemodel, er først og fremmest, om kjolens balance er i orden.

Kjolen skal hænge lige ned midt for og midt bag, hvor stoffet følger trådretningen. Og så skal bundlinkje, hoftelinje og taljelinje være parallelle med gulvet. Det er nemmest at tjekke, hvis du har markeret hofte- og taljelinje på retten af prøvemodellen med kridt eller lange risting.

Det næste du skal kigge efter er, om der danner sig folder i stoffet. I denne kjole var hofterne blevet lidt for stramme, og det gav nogle folder, der startede fra hofterne og pegede op mod min mave, som også er lidt ekstra stor for tiden. De folder kom jeg af med, ved at tilføje vidde nok til sidesømmene til at mine hofter og mave kunne være inde i kjolen.

Og selvom det lyder sært, så bliver jeg faktisk væsentlig slankere at se på, når kjolen bliver større – fordi den så passer til min krop, og ikke klæber sig ind til den som en ekstra lang badedragt, der afslører hver en kurve og bule. Det har desuden den behagelige sideeffekt, at jeg efterfølgende også kan bevæge mig i kjolen. Du ved, sidde på en stol og gå på trapper og sådan nogle praktiske detaljer.

Mine overarme ser op til min mave, åbenbart, for de er også blevet større. Her måtte jeg tilføje længde og vidde til ærmet, for at få plads til dem. Der er mange måder at få den ekstra vidde ind i mønsteret, uanset hvor der er behov for den. Og det her er den absolut sværeste del af tilretning, for det kræver en vis portion rutine at se, hvad der er behov for.

Det sidste, du skal huske at tjekke, er placeringen af indsnit – især brystindsnittet. Med tiden vil brysterne komme til at sidde længere nede, og lige meget hvor mange push-up bh’er du bruger, kan du ikke komme udenom det faktum at tyngdekraften trækker i kroppen. Men hvis du får rettet indsnittene til, så de passer med en nye placering af brystpunktet, så er der ikke nogen der opdager at du ikke længere ser ud som en 17 årig (eller jo, det gør de sgu nok. Men ikke på en dårlig måde). Hvis du til gengæld bevarer brystindsnittet hvor det sad, da du var 17, så er det meget tydeligt for enhver, at der er “noget galt.”

Forskel på strikket og vævet stof!

De fleste af os er blevet vant til at gå med jersey til hverdag i form af t-shirts, striktrøjer, gamacher og strømpebukser. Det har vi næsten fuld bevægelighed i. Sådan er det ikke med tøj syet i vævet stof. Her giver stoffet en naturlig begrænsning af hvor frit man kan bevæge sig, og det skal man være ok med, når man syr i vævet stof.

Det er ikke sådan at man bliver total låst fast, og ikke kan fungere i en normal hverdag, hvis man drister sig til at sy en kjole med ærmer i vævet stof. I hvert fald ikke, hvis man får den tilrettet ordentligt. Men afhængig af designet kan det være en udfordring fx. at ræse af sted i skoven på en mountain bike eller nå ting på den øverste hylde, uden at hente en skammel. Det er sjovt nok også en af grundende til at man har opfundet sportstøj. (Altså det med cyklen i skoven. Nok ikke det med ting på øverste hylde).

Til gengæld ser tøj, syet i vævet stof, meget mere elegant ud, og det holder i mange flere år end det meste jersey. Hvis det er syet ordentligt, og det er det naturligvis, når det er dig der har syet det!

Der er stor forskel på hvor meget bevægelighed, der er i de forskellige vævede metervarer. Lærredsvævninger som fx. stauten og en almindelig lagenlærred er noget af det mest ufleksible, og derfor det, der er mest vanskeligt at bevæge sig frit i. Twill vævninger er derimod meget fleksible i sig selv, og meget velegnede til at sy tøj. Det samme med satinvævninger, som er mere fleksible end twill, men til gengæld også mere skrøbelige.

Hvad du vælger at sy i, kommer an på hvad du skal bruge kjolen til. Men hvis du går efter “kjolestoffer” vil det ofte være enten twill vævninger eller satin vævninger. Er der elastan i det stof, du gerne vil sy i, så kan du bedre leve med at det evt. er en lærredsvævning, for så vil elastanen give den nødvendige fleksibillitet i stoffet. Det vil stadig ikke blive som en strikket metervare, men mindre elasticitet kan altså også gøre det.

Den kjole, jeg har gang i at tilrette, skal blive til denne med udskæringer foran og en slids i ryggen. Udover en bådhals beholder jeg silhuetten fra grundmønsteret, og derfor er det vigtigt at det bliver tilrettet godt, så jeg kan bevæge mig i den endelige kjole. Der er ikke noget ekstra rørlig vidde at give af i dette design. Til gengæld er det langt nemmere at få udskæringen til at fungere i vævet stof end det vil være i jersey, og kjolen vil blive meget mere elegant. Og nej, det er ikke en hverdagskjole. Den er til når jeg skal være lidt ekstra fin, og bliver syet i en lækker sort sildebensvævet uld.

Men Signe, syr du altid en prøvemodel?

Nej! Det gør jeg bestemt ikke. Men jeg gør det altid første gang jeg tester et nyt mønster, hvis jeg er i tvivl om et design eller hvis min krop har ændret sig en del siden sidst jeg brugte et bestemt mønster som udgangspunkt for nye designs.

Det oprindelige mønster er et, jeg tilrettede før jeg fik mit barn nr. 2, så jeg vidste at jeg skulle lave ændringer. Kroppen er nemlig sjældent den samme efter sådan en omgang baby – min er i hvert fald ikke. Og det er helt fint, hvis man bare tilretter efter det.

Normalt ville det være rigeligt at sy en prøvemodel i et materiale, der ligner det endelige, men her har jeg gjort det i staut, fordi faconen i kjolen er ret tæt på et grundmønster, og så kan det mønster, jeg får ud af denne tilretning, fungere som et nyt grundmønster til min nye krop. Til grundmønstre er en stiv staut bedre end mere almindeligt stof, fordi det er så stift og fast, at man ikke så nemt kommer til at over-tilrette i det. Og hvis man kan bevæge sig i sin stautkjole, så kan man bevæge sig i alt man laver i rigtigt stof ud fra det mønster, for næsten alt andet stof er mere bevægeligt end den stive staut.

Den næste kjole jeg laver efter dette mønster vil jeg ikke sy en stautmodel af. Afhængig af designet kan jeg godt finde på at sy en prøvemodel i “rigtigt” stof (altså noget billigt, der minder lidt om det, jeg vil bruge til den endelige kjole), for at teste designlinjer og rørlig vidde, hvis jeg laver om på designet. Laver jeg ikke om på designet, men syr en kjole efter nøjagtig samme facon, vil jeg blot lægge 3 cm til i sidesømme, skuldersømme og midt bag, for at have lidt ekstra at lave finjusteringer i. Mere er der sjældent behov for, når pasformen er kommet på plads i en forudgående grundmodel. Finjusteringer vil der næsten altid være behov for, fordi alt stof er forskelligt.

Nå, hvis du er med så langt (eller er hoppet direkte herned), så kan du se min gennemgang af prøvemodellen i videoen her:

Jeg lovede dig også et snydetrick, til hvis du har været nødt til at klippe i din prøvemodel, for at få de rigtige tilretninger ind i kjolen. I stedet for at sy helt forfra, så kan du sy en strimmel stof ind bagved prøvestoffet, så du “lapper” kjolen sammen, der hvor den er klippet op, ligesom jeg har gjort i ærmet på kjolen i videoen. Du skal lave den ændring, du vil lave i mønsteret, på kjolen. Så er det fx. en stor barm tilretning, du har gang i, syr du en strimmel stof ind foran i kjolen, som svarer til den mer-vidde, du lægger ind i mønsteret ved barmen.

Ligeledes kan en tilretning til svejryg syes væk i prøvemodellen som et horisontalt indsnit midt bag i taljen. Så kan du prøve kjolen igen og tilrette videre, uden at klippe en ny model, selvom mønsteret ændrer sig en del ved sådan en tilretning. Det er naturligvis ikke optimalt i forhold til trådretning, men det er jo en prøvemodel, og i de fleste tilfælde kan man godt se bort fra at trådretningen ikke helt er som den skal være. Er du meget i tvivl, så sy endnu en prøve op, når du har lavet alle de tilretninger, du kan få øje på i første omgang, og test igen. Det er ikke unormalt med 3 prøver eller mere, før et design og en pasform er helt i hus.

Og JA, det ER svært! Det er derfor jeg har bygget hele min forretning op om at undervise i det her. Hvis du gerne vil have endnu mere praktisk erfaring med at tilrette, og vil guides til det i starten, så tjek et af vores weekendkurser i syning og tilskæring <<