Sådan undgår du, at dine syprojekter går galt

Har du prøvet at arbejde i timevis (eller endda dagevis…eller ugevis) på et syprojekt?

Så har du sikkert også erfaret, at det er sjovest at lægge energien i projekter, der lykkes. Når det færdige tøj er lige som du drømte om, er det alle timerne værd. Og det er en vidunderlig følelse af stolthed og tilfredshed, der overtager kroppen.

Men du har måske også prøvet de lange syprojekter, der går galt.

Det er straks værre.

Det er både irriterende og demotiverende, når syprojekter ikke lykkes. Jo mere tid og godt stof, du har lagt i et syprojekt, desto mere træls er det, når det går galt.

Heldigvis er der en løsning.

En metode, der får dine syprojekter til at lykkes langt oftere. Metoden hedder “sy en prøvemodel”. Hvordan du på den bedste måde bruger prøvemodeller i dit syarbejde, kan du læse under billedet.

 

 

Hvad er en prøvemodel?

Inden vi ser på, hvorfor en prøvemodel er en god idé, skal vi lige være enige om, hvad en prøvemodel er.

Helt kort, så er en prøvemodel den første udgave af et stykke tøj, der bliver syet efter et nyt og ukendt mønster. Når du arbejder med nye symønstre, uanset om det er et symønster, du selv har konstrueret fra bunden, eller om det er et købemønster, så ved du ikke, hvordan tøjet kommer til at tage sig ud. Jo mere erfaring, du har med at sy, desto bedre en idé har du formentlig om det færdige tøj. Men du ved reelt ingenting, før du har syet det. Prøvemodellen giver dig en værdifuld viden om, hvordan tøjet kommer til at se ud. Den viden kan du bruge i syprocessen til at træffe beslutninger om både design, stofvalg og syteknikker.

Prøvemodeller får ikke alle syprojekter til at lykkes, men metoden sikrer at du ikke spilder din tid med at ødelægge dine bedste metervarer. Ofte kan du endda bruge prøvemodellen enten med få rettelser eller ved at leve med små fejl, der ikke kan rettes i prøvemodellen, men som du kan rette til den næste udgave af samme model.

En prøvemodel kan være syet i det rigtige stof. Altså det stof, det færdige tøj skal syes af. I så fald skal du have stof nok til 2 versioner af samme stykke tøj: en prøvemodel og det rigtige tøj. Det kan hurtigt blive en dyr udgave af tøjet, hvis du køber stof i god kvalitet.

Derfor er en prøvemodel som regel syet i et billigere materiale. Professionelt syr man ofte de første prøvemodeller i staut, som er en ubleget bomuldslærred, der findes i flere kvaliteter fra ok blød til meget stiv. Men du kan også (ofte med fordel) vælge at sy en prøvemodel i stof, der ligner det rigtige stof, men blot er en billigere variation. Det kan fx være en tynd viscose i stedet for en silkesatin. Eller det kan være en kraftig bomuld i stedet for en dyr frakkeuld.

Har du stof på lager, du ikke er helt så forelsket i længere, som da du købte det, er det oplagt at bruge det til prøvemodeller. Du behøver på den måde ikke købe nyt stof for at teste et design. Det kan også være dine lagner eller dynebetræk trænger til at blive udskiftet, og så kan du med fordel bruge de gamle til at sy prøvemodeller i. Her er sandsynligheden for at du får en brugbar prøvemodel ud af anstengelserne dog ikke så stor, da gamle lagner og dynebetræk ofte er godt slidte, når du ikke længere vil have dem i sengen. Tøjet, du syr af dem, ser derfor allerede slidt ud fra starten, og det holder sjældent ret længe. Men kan du bruge en prøvemodel syet i et gammelt lagen et par gange, før det er slidt helt op, så har du både fået værdifuld viden til din videre syning og stoffet i dit lagen har fået en lidt længere levetid, før det bliver klippet til pudseklude.

 

 

Hvad bruger man en prøvemodel til?

Der er især 2 grunde til at det er en god idé at sy en prøvemodel.

For det første giver prøvemodellen dig mulighed for at tilrette pasformen. Det er især vigtigt med et nyt mønster, du ikke kender pasformen på. I prøvemodellen har du mulighed for at rette de småting, der kan klares i sømrummet, ganske som du har i det færdige tøj. Men den store fordel ligger i, at du også har mulighed for at rette problemer med pasformen, der skal ændres i mønsteret, og derefter giver en helt anden form til stoffet, som du ikke kan rette i de allerede klippede stofstykker. Det betyder, at du nogle gange kan bruge din prøvemodel efterfølgende og andre gange ikke kan. Det er de gange, hvor du ikke kan bruge prøvemodellen efterfølgende, du bliver særligt glad for at have syet den.

For det andet giver prøvemodellen dig mulighed for at teste designet. Hvis du selv udvikler dine symønstre ud fra en basismodel eller et grundmønster, er det en stor fordel at teste dine designs undervejs. Det er langt fra altid at stoffet opfører sig som du havde forestillet dig, da du tegnede stregerne på mønsterpapiret. Hvordan stoffet reelt opfører sig ved du først, når du har syet tøjet. Og så er det rart at kunne ændre de ting i designet, der ikke fungerer som tiltænkt, inden du klipper i dine bedste metervarer. Det er også en god idé at teste designet i købemønstre. Her har en anden bestemt, hvordan detaljerne skal se ud og hvor de skal placeres, og det er ikke sikkert, det passer optimalt til dig. Men ved at teste designet i en prøvemodel kan du justere fx halsudskæringer, længder, vidder, placering af overskæringer og andre detaljer. Det kan du ofte gøre uden at ændre på det overordnede designudtryk.

En prøvemodel kan også være en oplagt mulighed for at teste syteknikker. Det er dog ikke altid, at du behøver sy din prøvemodel helt færdig. Prøvemodellen skal syes færdig nok til at du kan vurdere pasform og design, men du behøver som udgangspunkt ikke kante sømrummet, sy oplægninger og ordne halskanter. Hvis prøvemodellen viser sig at fungere, kan du sy den færdig med alle detaljer, inden du tager den i brug. Vil (eller kan) du ikke bruge prøvemodellen som færdig tøj, er der ingen gundt til at bruge tid, stof og sytråd på at sy den færdig.

Jo mere kompliceret et design er, desto vigtigere er det, at du syr en prøvemodel.

 

Hvad sker der, hvis du ikke syr en prøvemodel?

Hvis du ikke syr en prøvemodel sker der det, at dit tøj bliver din prøvemodel.

Den første opsyning af et nyt mønster er altid en prøvemodel. Du bestemmer blot selv om du vil sy den i dit bedste, dyre stof eller om du vil vælge et billigere alternativ.

Nogle gange går det godt at undlade en prøvemodel. Hvis de ændringer, der skal laves, kan klares i sømrummet, er der ingen skade sket og dit tøj kan ende med at blive helt perfekt uden at have været igennem en prøvemodel. Men det er mere undtagelsen end reglen at syprojekter lykkes i første forsøg. Især hvis du går op i at have en god, personlig pasform i dit tøj, er det vigtigt at prioritere en prøvemodel.

Syr du en prøvemodel, kan du være heldig at rettelserne er så få, at du efterfølgende kan bruge din prøvemodel som et stykke færdigt tøj.

Kjolen på billederne i dette blogindlæg viser Josephine i sin prøvemodel til en knudekjole. Kjolen er syet i en jersey, vi havde haft liggende på syværkstedet i flere år. Det var i den billige ende af prisskalaen allerede da det blev købt, og eftersom vi ikke havde brugt det hele, var det oplagt at bruge det til en prøvemodel. Selvom stoffet har lagt stille længe og ikke har kostet en formue, er det alligevel et ganske godt stykke stof. Der var ikke mange rettelser i kjolen, så Josephine har fået en ekstra kjole ud af at sy denne prøvemodel.

 

 

Skal man altid sy en prøvemodel – eller hvornår kan man lade være?

Som sagt er den første model, du syr efter et nyt mønster, altid en prøvemodel.

Men det betyder ikke, at du altid behøver sy en prøvemodel i andet stof og dermed ende med 2 udgaver af samme model.

Hvis du arbejder ud fra et symønster, du kender godt, og ved passer dig, behøver du ikke sy en prøvemodel for fx at lave et kortere ærme, lægge lidt ekstra vidde til i sidesømmene eller tilføje en krave. Små ændringer i designet, der ikke piller ved den overordnede pasform, kan du næsten altid slippe godt afsted med i et mønster, du kender. Især tilføjelse af mere vidde eller længde er risikofrit, for det kan du altid klippe af igen, hvis du fortryder.

Det er ressourcekrævnede at sy prøvemodeller. I princippet bruger du jo dobbelt så meget stof til en kjole, når du først syr en prøvemodel og derefter den rigtige kjole. Hvis hovedparten af nye designs og nye symønstre virkede i første forsøg, så var der heller ikke ret mange gode argumenter for prøvemodeller. Men hovedparten af nye designs og symønstre virker bare ikke i første forsøg. Det er ikke fordi mønstrene er dårlige eller stoffet er forkert, det er bare sådan processen er, når et fladt mønster skal blive til rummeligt tøj i stof. Det er et vilkår i syningen som både professionelle og hobbysynørder er nødt til at affinde sig med.

Det er generelt smart at teste design og pasform i en prøvemodel, så det endelige tøj bliver noget du elsker og bruger til det er slidt op. Den ekstra holdbarhed og levetid, du får ud af et godt og gennemarbejdet stykke tøj, må gøre op for det ekstra stof, du bruger på prøvemodellen. Men netop derfor giver det også god mening at hoppe prøvemodellen over, når du arbejder med små ændringer i et kendt mønster. Klip i stedet med ekstra brede sømrum, hvis du er i tvivl, så du har bedre mulighed for at ændre mønsteret og klippe nye mønsterdele i de samme stykker stof, hvis der er behov for det.

Ved at arbejde bevidst med prøvemodeller, vil du opleve at dine syprojekter lykkes i langt højere grad. Bunken af nyt stof, der ender i skraldespanden eller som tøj, du aldrig bliver helt glad for, vil blive mindre. Og din glæde og stolthed ved at sy dit eget tøj vil ryge i vejret. Det sker ikke, fordi du pludselig holder op med at lave fejl eller fordi du pludselig bliver et geni, der kan forudsige alt hvad stoffet vil gøre. Det sker, fordi du fanger dine fejl og stoffets drillerier i prøvemodellen, så du har mulighed for at rette ind til det færdige stykke tøj.

 

 

 

Lær at lave din egen knudekjole

Kjolen, Josephine har syet en prøvemodel af, er en såkaldt knudekjole. Det er en kjole i jersey, der er konstrueret på en måde, så stoffet bliver samlet ind i en knude. I dette design er “knuden” placeret lidt asymmetrisk på forstykket under barmen. Fordelen ved knudekjolen er, at stoffets draperinger markerer taljen. Det enten understreger eller giver illusion af den famøse timeglasfigur, som generelt betragtes som “den rigtige” kvindefigur. Her vil jeg skynde mig at understrege, at vi hos Skaberlyst ikke mener der findes forkerte kroppe. Men eftersom mange af os er opdraget til at synes at en timeglasfigur er pæn, så kan det være godt med et par genveje til at snyde sig til netop den figur. Knudekjolen er en god genvej til mere timeglasfigur.

Når du selv laver mønster til din knudekjole, kan du vælge hvor meget ekstra stof, du vil have i draperingerne. Du kan tilpasse draperingen til det stof, du gerne vil sy i, så der kommer en god harmoni mellem design og materiale. Du kan tilføje ærmer, hvis du har lyst til det, og du kan lave lige præcis den halsudskæring, der passer bedst til dig.

Du kan lære at lave din egen knudekjole til jersey ud fra dit grundmønster til vævet stof. Hvordan du gør viser Sabine Petri dig på vores weekendkursus i knudekjoler.

 

Mønsterinfo: Knudekjole lavet efter personligt grundmønster.
Stofinfo: Jersey købt engros for flere år siden
Foto: Malene Nelting

Oprindeligt blogindlæg fra 2012
Opdateret og genudgivet 2022