Hvornår skal der foer i min nederdel?

“Hej Signe. Kan man sige noget generelt om, hvornår der skal foer i en nederdel”? spørger en af jer skønne læsere. Faktisk kommer der ofte spørgsmål i den retning, og her får du svaret:

Ja, det kan man godt.

Når det er sagt, så er der (naturligvis, fristes jeg til at sige) også en hel masse “det kommer an på” i svaret. I blogindlægget her kan du se en lang række af mine nederdele fra de seneste 3 år. Og du kan læse mine argumenter for hvorfor hver enkelt nederdel er foret eller ej.

Blogindlægget her er tænkt som inspiration og en guideline, du kan læne dig op ad, når du vælger om du vil have foer i dine nederdele eller ej.

Helt overordnet, så skal der foer i din nederdel hvis:

** Den er tætsiddende (fx. et pencilskirt)

** Stoffet ikke kan holde sig selv, men har brug for understøttelse for at falde flot

** Stoffets bagside ikke er glat.

 

Der behøver ikke foer i din nederdel hvis:

** Stoffet er tungt og falder af sig selv

** Stoffets bagside er glat

** Der er stor vidde i nederdelen.

Du må gerne sy foer i en nederdel, der reelt ikke behøver det. Det kan være med til at højne komforten når du har nederdelen på. Og det kan også være med til at forlænge nederdelens levetid, fordi indersiden bliver beskyttet af foret. Så selvom en nederdel strengt taget ikke behøver at blive foret, så kan du vælge at gøre det som en ekstra luksus til dig selv.

Der er faktisk kun en enkelt type nederdel, jeg kan komme i tanke om, som ALDRIG skal fores. Hvad det er for en, afslører jeg sidst i indlægget her.

Du kan se et lille udvalg af mine nederdele i videoen. Under videoen kan du se billeder af endnu flere nederdele og læse hvorfor der er foer i nogle af dem og ikke i andre.

 

Derfor har jeg syet foer i de her nederdele

Vi starter gennemgangen med de tætsiddende nederdele. Det er dem, jeg som udgangspunkt altid vil sætte foer i. For eksempel et pencilskirt eller en glat nederdel. Begge har brug for foret for nemmere at kunne glide på ben og strømper, så du kan gå ubesværet, selvom nederdelen er meget tæt. Jo mindre rørlig vidde, du har i din nederdel, desto større er sandsynligheden for, at det vil være en god idé at sy foer i den.

De helt tætte nederdele vil også typisk have en slids, for at du kan gå. Og i slidsen skal du tage stilling til, hvordan du afslutter foret, da der er forskel på syteknikkerne alt efter om du syr et gålæg eller en åben slids.

Min højtaljede nederdel her er et pencilskirt, der går ind i bunden. Det er ret langt (til knæet), og har en åben slids midt bag. Stoffet er en kraftig uld/silke jacquardvævning, som er decideret ubehagelig at have på, hvis den ikke er foret. Når den er foret, så er det til gengæld en fantastisk nederdel at have på. Stoffet har så god “affjedring” i sig, at det holder formen næsten lige meget hvad jeg gør. Der kommer ikke folder på tværs i den her nederdel, når jeg bruger den, blandt andet fordi foret sidder som en glat barriere mellem min krop og stoffet.

Jeg har foret nederdelen med en printet polyester satin, der er meget glat. Det er heldigvis ikke statisk elektrisk, så det er en meget behagelig nederdel at have på.

Mønsteret er lavet over mit grundmønster til  nederdele. Vil du selv lave et grundmønster til nederdele, der passer dig, kan du følge vejledningen i dette onlinekursus.

 

Den næste nederdel er også et pencilskirt, men med et draperet forstykke. Nederdelen er fra bogen Sy Nederdele, som jeg er medforfatter til. Her er der også foer i nederdelen, fordi den er tæt. Men på grund af slå-om effekten i forstykket, hvor der ligger et glat lag stof inde under det draperede lag, er foret lidt anderledes end normalt. Midt for buer det opad, så det er på sikker afstand af kanten af stoffet, når man går, så man ikke kan se foret inde bag stoffet, når de 2 forstykker bevæger sig uafhængigt af hinanden.

Der er ingen slids i nederdelen. Man kan gå i den alligevel, fordi overlappet foran giver den nødvendige bevægelighed. Og fordi foret buer op, er der heller ikke en slids i det. I brug bliver foret lidt krøllet foran, og hvis du ikke kan leve med det, kan du sy slids i foret i sidesømmene eller midt bag.

Stoffet er en lidt kraftig uld, der holder sig flot i læggene foran i draperingen. Jeg har også en jakke i dette stof, og den er ikke foret. Men stoffet er lidt sart på grund af den måde, det er vævet på, så hvis der ikke var foer i nederdelen ville den blive slidt hurtigere.

 

Den næste nederdel er en glat nederdel, der er helt lige i sidesømmene uden ekstra vidde. Den er foret fordi den er tæt, selvom den ikke er lige så tæt i bunden som et pencilskirt. Til gengæld er den kort, så der er ikke slids i den.

Stoffet er en bomuldslærred, som i store vidder ofte kan klare sig uden foer. Men i de tætte pasformer får stoffet et flottere fald (eller hold), hvis det er foret. Det gælder både i nederdele og i tætsiddende kjoler i de lette bomulds kvaliteter.

 

Den lange silkenederdel med høje slidser er også foret. Det er den dels fordi den er så tæt, og dels fordi stoffet er for tyndt til at kunne holde formen af sig selv. Så her har stoffet brug for understøttelse samtidig med at tætheden af nederdelen kræver et glat foer, så den ikke “sidder fast” på kroppen, når jeg bevæger mig.

Desværre krøb foret ret meget, da nederdelen blev renset (før vi fik taget billeder), så stoffet trækker langs kanten, hvor foret er syet fast. Foret er ikke syet helt ud til yderkanterne af slidserne, men kun til sømmen ved den indsatte kant. Kanten i siderne og oplægningen er syet dobbelt i silken. Nederdelen fungerede upåklageligt til det bryllup, den er syet til. Desværre endte den som engangs-nederdel på grund af hårdhændet rens efterfølgende.

 

I den A-formede nederdel herunder er det primært stoffet der gør, at jeg har syet foer i. Oprindeligt havde jeg ikke, men så kravler stoffet op ad mine strømpebukser og sætter sig i en stor ucharmerende fold foran. Det er ikke så rart, så derfor er der kommet foer i nederdelen. Selvom den er tænkt som en sommer-ting.

 

En anden A-formet nederdel er denne, som er syet i en uld med et let stræk (elastan) i stoffet. Den vokser uhyggelig meget, hvis den ikke er låst fast, så den er sikret i taljen med et bånd, der ikke giver sig, og den er naturligvis foret. Ulden er for “ru” på bagsiden til at falde pænt uden foer. Så her har stoffet brug for det glatte foer, for at kunne opføre sig pænt.

I andre stoftyper, som er mere glatte på bagsiden men stadig har en vis tyngde, så de ikke kravler op, vil dette mønster ikke have brug for foer.

 

Teoretisk burde det ikke være nødvendigt at sy foer i en rundskåret nederdel. Men igen kommer det an på stoffet og på hvilket udtryk, du vil have i din nederdel. Denne er en kvart sol syet i en sildebensvævet velour. Stoffets bagside får nederdelen lidt det opføre sig lidt på samme mådesom de lærredsvævede bomuldsnederdele: den kravler op og laver en fold foran. Det er dog ikke helt så slemt, fordi stoffet her har en god tyngde. Men for at undgå det, og sikre at nederdelen altid hænger flot og glat ned, så har jeg syet foer i nederdelen.

 

Derfor har jeg IKKE syet foer i de her nederdele

Det er ikke alle nederdele, der har behov for foer. Og selvom det nogle gange kan være fint at sy foer i, selvom det ikke er et udtalt behov fra nederdelens side, så kan det andre gange også være fint at udelade det. Og nogle gange endda helt skørt at sy det i.

Her kan du se en række af de nederdele, jeg ikke har syet foer i.

Blondenederdelen har en lille smule A-facon og minder lidt om den sort/hvide bomuldsnederdel fra tidligere. Men fordi stoffet er blonde, kan man se “foret” inde bagved. Jeg har derfor valgt at fore nederdelen med en silke georgette der passer i farven. Silken er glat nok til at nederdelen ikke behøver yderligere foer. Og så har jeg udeladt et “rigtigt” foer, for ikke at have 3 lag stof i nederdelen. Det fungerer ikke helt optimalt til alle strømpebukser, så jeg skal tænke over at have nogle glatte strømper under den her nederdel. Men så gør jeg bare det – det er ikke et stort problem.

 

Her er en anden A-formet nederdel, der ikke er foret. Stoffet er “ens” på ret og vrang, blot med farverne modsat. Det giver en lige så glat bagside som forside af stoffet, og nederdelen hænger derfor ikke fast i noget. Stoffet er ret kraftigt og kan fint holde sig selv, så det har ikke brug for samme understøttelse som den tyndere bomuldslærred fra tidligere. Selv med lommer har den her nederdel holdt upåklageligt i flere år uden foer.

 

Her er endnu en rundskåret nederdel. Denne gang er den ikke foret. Nederdelen er en hel sol og har derfor rigtig meget vidde. Stoffet er en mellem kraftig “vaffel”-vævet polyester blanding, som er rimelig blank og glat i overfladen. Den er vævet så den er ens på ret og vrang, ligesom nederdelen ovenfor. Derfor klarer den sig fint uden foer. Den er glat og tung nok til at holde sig selv.

 

Igen en nederdel, hvor det er vidden og tyngden af stoffet, der gør at den ikke er foret. De mange læg giver en stor vidde, så nederdelen ikke sidder tæt til kroppen. Derfor kan stoffet frit bevæge sig som det vil, uden at være afhængig af hvad jeg gør med min krop. Nederdelen skal ikke følge mine bevægelser, og derfor behøver den ikke et foer at læne sig op ad.

Stoffet er en tynd men tung viscose georgette. En ok glat kvalitet, der både har et flot hold og et flot fald. Samme stof har jeg i øvrigt brugt til denne bluse.

 

En lignende nederdel er denne, hvor vidden kommer fra rynk i taljen. Argumenterne for at udelade foer er de samme som for nederdelen med læg: der er masser af vidde i nederdelen og stoffet er glat og tungt nok til at holde sig selv.

 

Den lange klokkenederdel herunder er syet i en let modal. Det er en kvalitet, der minder meget om den sort/hvide bomuld, der havde brug for foer. Men denne nederdel har ikke haft brug for at blive foret. Stoffet er en anelse mere glat, fordi modal på fiberniveau er glattere end bomuld. Kombineret med mønsteret, som giver vidde både midt for og midt bag, udover i siderne, så giver det en nederdel der klarer sig fint uden foer.

Jeg er senere blevet træt af nederdelens længde (ok, det blev jeg ret hurtigt) og har kortet den af til at gå til knæet. Sådan har den holdt sig ganske fin uden foer i et par år. Jeg har andre versioner af klokkenederdelen i kraftigere stof (blandt andet uld), hvor jeg nødigt ville undvære foret. Men i denne version har jeg en skøn let sommernederdel – uden foer.

 

Vi slutter af med en nederdelstype, jeg aldrig har set med foer. Nemlig en denim nederdel. Der er noget ved denim der gør at foer ville være helt skørt. Stoffet er råt og det skal have de folder, man ellers prøver at undgå i alt andet tøj. Det gælder både jeans, denim jakker og naturligvis også denim nederdele. Stoffet holder sig selv, på grund af den måde, det er vævet på. Det er holdbart og smidigt på samme tid, og derfor helt genialt til hverdagsbrug. Altid uden foer.

 

 

Nu har du set en masse af mine nederdele. Lad det være en inspiration, når du selv skal til at vælge om der skal foer i din næste nederdel eller ej.

Husk på de hovedregler, du kunne læse i toppen af indlægget. Men husk også altid at vurdere fra gang til gang om du ønsker at have foer i din nederdel – og om det måske er nødvendigt, så du reelt ikke har et valg.

Skulle du vælge forkert, og udelade foer i en nederdel, der har behov for det, så kan du i de fleste nederdele sy foret i senere. Det har jeg ind imellem gjort med nogle af mine nederdele.

 

Du kan lære at lave mønster til foer i nederdele (og meget andet tøj) og at sy det i med forskellige syteknikker i onlinekurset Sy Foer I Dit Tøj, som du kan se her:

Sy foer i dit tøj

 

 

Stofinfo: Stoffet til nederdelene i dette blogindlæg er en god blanding. Det er fra Metermeter, Citystoffer, Stofshop og Fabricminds.
Fotos: alle billeder er taget af Bibi Berge.