Kjoler (og toppe) uden ærmer – sådan ændrer du dit symønster

Noget af det svære at konstruere, tilrette og sy i bluser og kjoler er ærmer. Det har vi været omkring flere gange her på bloggen, blandt andet med tip til at sy ærmer i og omkring holdning i ærmer.

Men hvad nu, hvis du slet ikke vil have ærmer i din kjole (eller top)?

Skal du så bare lade være med at sy dem i, eller er der noget, du skal være opmærksom på?

Der er selvfølgelig noget, du skal være opmærksom på. Og nogle valg, du skal træffe, for at få dit ærmegab til at passe til dig.

Når du ikke syr ærmer i din model, er der 3 ting, du skal tage stilling til:

1) Hvor vil du gerne have ærmegabet til at være på skulderen?

2) Hvor vil du gerne have ærmegabet til at være under armen ved sidesømmen?

3) Har du en lille “delle” foran armen, der skal dækkes?

Der er som sådan ikke nogle forkerte valg i forhold til mønsterkonstruktionen. Men der vil være noget, der klæder dig bedre end andet. Opgaven er, via prøvemodeller og tests, at finde frem til hvilke ærmegab, der klæder dig bedst, når du ikke har ærmer i dine modeller. Og ikke mindst hvilke ærmegab, du føler dig bedst tilpas i.

I online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy er et af de symønstre, du bliver guidet igennem at sy, en klassisk kjole uden ærmer. Da vi konstruerede mønsteret til den, gik vi igennem de 3 punkter. Det hjalp os med at vælge, hvordan ærmegabet skulle se ud. Og det er præcis den samme proces, du skal igennem, hver gang du designer en model uden ærmer. Du behøver ikke træffe de samme valg hver gang, og derfor kan dine ærmeløse modeller blive meget forskellige. Men processen er den samme.

Kjolen på billederne i dette blogindlæg er den klassiske kjole fra Kom Godt I Gang Med At Sy, men med en lidt større halsudskæring. Hvordan du ændrer halsudskæringen kan du læse om her<<

I det her blogindlæg bliver du guidet igennem processen med at ændre dine symønstre til at være ærmeløse.

Lad os tage de 3 punkter et ad gangen.

Vi starter på skulderen.

Her skal dit ærmegab gå til på skulderen

Hvis du syr ærmer i dine kjoler og overdele, så skal ærmegabet som hovedregel gå til lige præcis det punkt, hvor skulderen bliver til arm. Det gør den ved den yderste ende af kravebenet, som er den knogle, du kan mærke, hvor skulderen begynder at runde.

Men hvis du ikke har ærmer i kjolerne, så er det ikke nødvendigvis en fordel, at skulderen i dit tøj ender præcis der, hvor armen starter. Det kan være meget klædeligt. Men det kan også være for langt ude på kroppen at have en linje i tøjet. Det kommer blandt andet an på, hvor brede dine skuldre er, hvor runde, skrå eller lige, de er. Og på hvor slanke dine arme er. Og det er her, din prøvemodel kommer ind i billedet. Så du kan se, hvordan det kommer til at se ud i virkeligheden, før du klipper i dit lækreste stof.

Hvis det ikke klæder dig, at have skuldersømmen til at gå helt ud til ærmegabet, kan du korte den af. Det gør du ved at bestemme (dvs. teste dig frem til) hvor langt ind fra skulderpunktet, du vil have stoffet til at gå til, og tegne ærmegabet dertil.

I praksis kan det være en fordel at klippe og sy din første prøvemodel helt ud til ærmegabet/skulderpunktet, og derfra fjerne lidt stof ad gangen, indtil du rammer den skulderlængde, der klæder dig bedst. Fold stoffet ind, for at se forskellige muligheder, inden du klipper.

Når du har valgt et punkt, markerer du det på dit symønster.

Her skal dit ærmegab gå til ved sidesømmen

Hvor skuldersømmen er et spørgsmål om at afkorte en enkelt linje, så er der lidt flere muligheder for variationer ved sidesømmen.

Her skal du både tage stilling til hvor højt op under armen, stoffet går, og hvor meget plads der skal være mellem kroppen og stoffet.

Ærmegabet ved sidesømmen er et ret fleksibelt punkt, hvor du i høj grad selv bestemmer, hvad der er behageligt for dig, og hvad du har det bedst med. Du kan tilføje mere vidde til sidesømmen, hvis du gerne vil have en lidt løsere kjole/top. Du kan fjerne vidde i sidesømmen, hvis du synes der er for meget stof, og gerne vil have tøjet tættere til kroppen. Du kan hæve ærmegabet, hvis du synes det sidder for langt nede, og du kan naturligvis også sænke det, hvis det sidder for højt oppe.

Der findes regler for, hvor meget man går ind/ud og op/ned i sidesømmen, når man laver en model om til at være uden ærmer. Men jeg har opgivet at huske dem, og du får mig heller ikke til at slå dem op. Symønstre er nemlig lavet ud fra forskellige systemer og metoder, og nogen er tættere til kroppen og højere oppe under armen end andre. Derfor vil de sidde forskelligt, når du undlader at sy ærmerne i. Og have brug for forskellige tilretninger, alt efter hvad dine ønsker er til netop den model, du arbejder med.

Reglerne giver derfor kun mening, hvis du ved, hvordan mønsteret er blevet til i første omgang, og hvis det (mere eller mindre tilfældigt) lige passer præcist til din kropstype og størrelse. Og det gør symønstre i standardstørrelser nu engang sjældent, uanset hvor gode de ellers er.

Som altid, når du arbejder med designudviklinger, er det derfor den sikreste metode at sy en prøvemodel som mønsteret er, og derefter rette til, så det bliver, som du vil have det. Det er ikke sikkert, du vil ændre noget under armen. Men det er godt at have taget stilling, så dine symønstre er baseret på bevidste valg frem for tilfældigheder.

Når du har fundet frem til, hvad du evt. vil ændre ved ærmegabet i sidesømmen, tegner du det ind på dit mønster.

“Dellen” foran armen

Kender du den der lille “delle” eller hudfold, der kan være foran armen, lige ved ærmegabet?

Den er synlig, hvis dine overdele går for langt ind foran.

Og ja, den kan være der uanset hvilken størrelse du har. Fordi…. well… vores hud er som udgangspunkt ret fleksibel og elastisk, men ligesom vi får rynker i ansigtet, så kan vi altså også have folder i huden andre steder. Og lige der foran armen og over brystet er altså et af de steder.

Grunden til, at jeg tager den lille delle/hudfold med i det her blogindlæg er ikke, at der er noget galt med at have den. Nogen har den. Nogen har ikke. Det ene er ikke bedre eller mere rigtigt end det andet. Men desværre er vi ikke alle sammen super gode til at elske alle dele af vores krop betingelsesløst. Og vi er ikke alle sammen super gode til at være ligeglade med de små “fejl”, der ville være blevet redigeret væk, hvis vi skulle vises i et modeblad.

Og den lille delle er altså en af de ting, rigtig mange kvinder er kede af ved deres krop.

Til gengæld er den ret besværlig at fjerne sådan rent fysisk. Den forsvinder ikke nødvendigvis, bare fordi du taber dig et par kilo.

Det betyder heldigvis ikke, at du er nødt til at holde dig fra ærmeløse kjoler og bluser. Du skal bare følge det lille trick, du kan se i videoen længere nede, så er der ingen der opdager, om du har “deller” foran armene eller ej.

Tricket er, at du lader linjen i ærmegabet gå så tæt på den oprindelige linje som muligt i kurven i den nederste del af ærmegabet. Selvom du evt. sænker ærmegabet under armen og lægger mere vidde til, kan du forme kurven på ærmegabet, så den dækker den lille “delle”, uden at det ser unaturligt ud.

Forbind punkterne til dit nye ærmegab

Sidste step i konstruktionen af dit ærmegab er, at du forbinder dit markerede punkt på skulderen med dit markerede punkt i sidesømmen med en naturlig og harmonisk kurve. Som altså gerne går ret tæt på det oprindelige ærmegab i den nederste del.

Er du vant til at tegne i fri hånd, skal du endelig gøre det. Og ellers kan forskellige kurvelinealer være en hjælp til at få en pæn og harmonisk kurve. Du kan højst sandsynligt ikke tegne hele linjen efter en kurvelineal, uden at skulle flytte lidt på linealen. Generelt skal du aldrig stole blindt på en kurvelineal. Vurder altid fra linje til linje om den er pæn og giver mening der, hvor den nu engang er.

Når du skal vurdere om linjen bliver pæn, skal du kunne forholde dig til både forstykket og bagstykket på samme tid. På bagstykket sætter du de samme markeringer på skulderen og i sidesømmen, som du har gjort på forstykket, så skuldersøm og sidesøm kommer til at passe sammen.

Når du har gjort det, lægger du skuldersømmene op til hinanden, som når du tegner en ny halsudskæring, og så tegner du det nye ærmegab.

På den måde er du sikker på, at du ikke ender med et skørt hak på skulderen, men derimod får en pæn overgang fra for til bag.

Se hele processen med at ændre dit ærmegab til ærmeløse kjoler og toppe i videoen her:

Vores klassiske kjole uden ærmer

Kjolen, du kan se i dette blogindlæg, er som skrevet i starten fra online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy. Da vi designede den, valgte vi at gå 3 cm ind på skulderen, for at tage højde for, at der skal kunne være både smalle og brede skuldre i modellen, når det er en standardstørrelse.

Hvis de 3 cm er for meget for dig, og du gerne vil have modellen tættere på et oprindeligt ærmegab, kan du arbejde modsat af hvad du kan se i videoen. Du kan uden problemer forlænge skuldersømmen udad, op til 3 cm.

Om du kan forlænge skulderen mere, kommer an på hvor brede dine skuldre er, og om der evt. er andre tilretninger, du skal have ind i modellen, for at få den til at passe bedre til dig. Det kan du finde vejledninger til i det tilretningsmodul, der hører med til online kurset.

I denne version af kjolen har vi lavet halsudskæringen større på skulderen. Det har vi gjort ved at forkorte skuldersømmen her. Du kan altså lege med din halsudskæring, din skulderbredde og placeringen af stroppen/skuldersømmen ved at flytte punkterne ind og ud på den linje, skuldersømmen udgør.

Når først du har fået tilrettet et symønster til at passe dig omkring nakke og skuldre, så kan du gøre sådan i alle symønstre, der har en skuldersøm. Du er altså aldrig bundet af en bestemt halsudskæring, en bestemt stopbredde eller et bestemt ærmegab i ærmeløse modeller. Og du skal endelig ændre dine symønstre, hvis de ikke passer optimalt til dig, som de er designet.

Den klassiske kjole fra online kurset er en nem hverdagsmodel, som er god at øve sig i. Den er forholdsvis ukompliceret, og det kan ikke gå helt galt, næsten lige meget hvad du gør ved den. Det er heller ikke den mest interessante kjole, det indrømmer vi gerne. Men nogle gange er det godt med nogle nemme og brugbare projekter, hvor man kan øve sig i forskellige teknikker. For eksempel at lave om på halsudskæringen eller skulderbredden.

Når du har øvet dig lidt i teknikkerne, så kan du lave nogle af dine mere interessante kjolemønstre om til ærmeløse kjoler, hvor du kan variere bredden på stropperne. Det gør du ved at bruge de teknikker, du har lært i dette blogindlæg. Alt det kræver er en skuldersøm og et ærmegab der passer dig, så er du klar til at lege.

Notér hvilke ærmegab og halsudskæringer, der klæder dig bedst, så du ikke skal starte forfra hver gang med prøvemodeller. Du finder højst sandsynligt 2-3 placeringer af ærmegabet, der fungerer super godt. Og så er der ingen grund til at skulle opfinde det igen.

Personligt synes jeg at vores klassiske kjole er kommet lige rigeligt langt ind på mine skuldre. Men de er også lidt brede. Så i min næste version vil jeg gå den anden vej og lægge lidt til i skulderbredden, så den kommer næsten ud til det oprindelige ærmegab.

Til gengæld kan jeg godt lide vidden i kjolen over barmen og under ærmegabet, hvor den sidder fint til. Det er med til at understrege min talje, så det vil jeg ikke ændre på til næste model.

Du kan få adgang til kjolemønsteret i online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy, som du finder via linket herunder. I kurset bliver du også guidet gennem syteknikkerne til at sy kjolen.

https://skaberlyst.dk/kursus/kom-godt-igang-med-at-sy

Stofinfo: Kjolen er syet i en blød viscose fra Citystoffer i Århus
Mønster: Kjolemønsteret er fra online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy fra Skaberlyst
Foto: Modelfotos af mig er taget af Bibi Berge – www.bibiberge.dk