Sy en bluse – og vær sikker på at finish er helt i top!

Smukt tøj består grundlæggende af fire elementer.

Pasform, design og stofvalg er 3 af dem. Og så er der det 4. element, som vi især skal se på i dette blogindlæg. Det 4. element er: Syteknikker.

De 4 elementer skal gå op i en højere enhed, for at du oplever at dit tøj er smukt og har en finish, der er helt i top.

Og netop finish kan være en udfordring.

For hvordan får man lige den der ekstra finesse ind i tøjet?

Det er de små detaljer undervejs i syningen, der løfter tøjet fra at være et hobby projekt, der er helt fint til hverdags brug, til at være virkelig smukt syet tøj, andre gerne vil vide, hvor du har købt.

Ofte er det helt små ting, som en knappenål det helt rigtige sted i syningen, der gør den store forskel.

Altså: syteknikker.

Det er teknikkerne, der giver dig den sidste finish til dit tøj.

I det her indlæg får du lov at kigge med ind i en af mine bluser. Som er lidt snyd, for den er syet til lejligheden, og er derfor lidt mere blandet med syteknikker, end jeg normalt ville gøre.

Men det er der naturligvis en mening med.

Jeg guider dig nemlig igennem valget af sømme og syteknikker, og viser dig forskellige alternativer.

Meningen er at give dig en bedre fornemmelse for, hvornår du skal vælge hvilke syteknikker. Og hvordan du undgår at blande for mange syteknikker ind i et projekt, så det bliver en “se hvad jeg kan”-rodebutik i stedet for en elegant og stilren bluse. Eller kjole. Eller bukser. Du kan nemlig bruge denne viden hver gang du syr, så alle dine syprojekter kommer til at være små værker  med en finish, der er helt i top.

Men i dette blogindlæg ser vi på hvilke valg, du bliver stillet overfor, når du syr bluser.

 

Vælg de rigtige syteknikker, når du vil sy en bluse

Min bluse er ret enkel i både design og pasform. Det er en løs model med v-hals og et let puff i bunden af ærmet.

Alligevel er der 8 områder, hvor jeg har skullet træffe bevidste valg og gøre noget aktivt, for at få den finish i min færdige bluse, som jeg gerne vil have.

De 8 områder guider jeg dig igennem et ad gangen i videoen, og under den kan du se hvert af de 8 områder “tæt på” i billeder, og læse om mine overvejelser og valg. Nogle gange er det bare en lille ting, og andre steder skal der tænkes lidt mere.

8 overvejelser, når du skal sy en bluse

Det første, du skal tage stilling til, når du vil sy en bluse, er stofvalget. Og designet på blusen (altså dit mønster). Jeg finder nogle gange stoffet først, andre gange designet. Men oftest – og det er også tilfældet her – udvikler designet sig lidt undervejs.

STOFVALG
En bluse har i sit grund-design en løs pasform, og skal falde let og blødt.

Det stiller nogle krav til stoffets draperings evner, som skal være rimelig gode. Derfor skal stoffet ikke være for tykt, for så går det ud over det flotte fald, der ellers naturligt er i en bluse, og du vil komme til at sy en bluse, der strutter og er stiv.

Mit stof er en tynd vævet viscose i køperbinding (diagonal vævet). Den falder forholdsvist tungt, selvom den er så tynd, at den næsten er gennemsigtig. Den er lidt levende at arbejde med, hvilket gør at jeg ikke vil lave for mange sømdetaljer i designet. Og så har den en medium draperingsevne, hvilket vil sige at den falder flot og bevæger sig med kroppen, men ikke er så blød som fx. en silke satin kan være det.

Jeg havde ikke på forhånd gættet på at dette stof var gennemsigtigt, så min oprindelige plan var at sy belægninger i halsudskæringen. Men fordi jeg fulgte en helt simpel fremgangsmåde, du også kan følge, fik jeg ændret mine planer inden jeg fik brug for min opsprætter.

Under billedet afslører jeg mit trick.

SØMME
Inden du kan sy din bluse, skal du vælge hvilke sømme, du vil bruge. Det skal du faktisk vælge, inden du går i gang med at klippe stoffet, for dit valg af søm bestemmer hvor bredt dit sømrum skal være.

Medmindre du gør som jeg. Gør du det, så kan du vælge sømme undervejs i processen. Og dermed vælge om, hvis plan A ikke virker efter hensigten.

(Pssst, nu kommer mit trick):

Som regel – og også i dette tilfælde – starter jeg ud med 2 cm sømrum. Så rier jeg tøjet sammen med lange sting på symaskinen og prøver det på, inden jeg skiller det ad igen og går i gang med at sy det rigtigt.

Den fremgangsmåde sikrer at du får en god pasform, og at du kan tage stilling til ting, du ikke kunne forudse, før du fik stoffet på kroppen. Som fx. det med belægningerne i min bluse.

Det tager ikke så lang tid, for der er ikke nogen detaljer, der skal syes. Tøjet skal blot samles, så du kan prøve det på, inden du trækker alle ri-trådene ud igen.

Det er en fordel, hvis du starter med at teste ri-stingene i en stofrest, så du kan se om det evt. er nødvendigt at løsne trådspændingen lidt, for at kunne trække trådene ubesværet ud igen.

Under prøvningen justerer du pasformen og designet. Når du er sikker på pasformen og detaljerne, fx. halsudskæringen og længden, skal du træffe den endelige beslutning om sømmene.

Denne bluse passede som den skulle, så der skulle ikke ændres noget. Derfor syede jeg blot sidesømmene igen med almindelig stinglængde, uden at pille ritrådene ud. Det kræver, at du syr ret præcist, hvis du skal kunne det.

Når sømmen er syet, skal kanterne ordnes. Generelt skal sømrummet være så fladt og usynligt som muligt, for at kunne ses mindst muligt fra retten. En mulighed er at overlocke sømrummet. Her kan du vælge at samle sømmen, så du overlocker begge lag sømrum på en gang, eller at splitte den, så du overlocker et lag ad gangen.

Jeg vælger ofte at splitte sømrummet. Det giver den fladeste og mest usynlige søm, og så er sømrummet med til at give stabilitet til sømmen og dermed lidt hold til stoffet.

Det er en af de små ting, der kan give lidt flottere finish til sømmene.

I det her stof bliver sømmene ikke helt usynlige, fordi det som sagt er gennemsigtigt. men det er heller ikke så gennemsigtigt, at det brede sømrum springer i øjnene. Så til hverdagsbrug er det den syteknik, jeg vil vælge, fordi den er hurtig at sy og  nem at rette, hvis nu jeg skulle ønske at sy blusen ind eller ud efter noget tid.

I en finere udgave af blusen (fx i en silke satin eller en chiffon) vil jeg i stedet bruge lidt ekstra energi på at sy franske sømme.

De tynde stoftyper har det godt med franske sømme, hvor der bliver passet lidt mere på sømrummet og sømmen. Selvom det giver en lidt tykkere søm, så giver det også mulighed for en smallere søm og ingen rå eller overlockede kanter.

 

 

ÆRMEGAB
I ærmegabet kan du også sy franske sømme, hvis du vil. Men det kræver noget mere koncentration og nøjagtighed, og i det meste tøj synes jeg som regel ikke det er besværet værd.

Det er mere vanskeligt at styre ærmets pasform, når du syr franske sømme i ærmegabet, fordi det let kommer til at skubbe sig lidt. På den måde kan det give en ringere finish, hvis du ikke er så rutineret. Så vil du have franske sømme i dine ærmegab, så test dine evner i en prøvemodel først.

I stedet har jeg syet ærmet normalt i ærmegabet og overlocke sømrummet samlet. Har du problemer med at få ærmet til at passe til ærmegabet, skal du måske prøve dette skrædder-trick.

 

SKULDERSØMME
For at undgå trækninger ved skulderen er det ret vigtigt at du er opmærksom på sømrummet i dine skuldersømme. Det skal passe til længden af sømmen, så det ikke kommer til at trække i stoffet og give irriterende små folder på retten.

Du kan vælge forskellige syteknikker til dine skuldersømme:

* Franske sømme.
* Almindelig søm med sømrummet overlocket samlet.
* Splittet søm med sømrummet overlocket hver for sig.

Jeg har valgt at sy min bluse med 2 cm sømrum i skuldersømmen og splitte sømrummet. Det giver en flad søm,  hvor forstykke og bagstykke bliver mere ensartet, og ikke får en “kant”, hvor sømrummet er presset til den ene side, som det vil gøre med de 2 andre mulige syteknikker.

Kanterne kaster skygger, når sømrummet er presset til samme side. De skygger undgår du, når du splitter sømrummet.

 

 

SØMME DER MØDES

Du har sjældent et stykke tøj, hvor der ikker er sømme, der mødes. Derfor er det vigtigt at kunne få sømme til at mødes præcist. Her er det under armen, hvor sidesømmen og ærmesømmen mødes i bunden af ærmegabet.

Man kan godt argumentere for, at det ikke er så vigtigt et sted for præcision, når det nu er under armen. Men hvis du vil have din finish helt i top, så skal du sørge for at sømmene mødes i præcis det samme punkt, så det ligner en søm, der bare fortsætter.

Har du splittet dit sømrum, ligger det til hver sin side både i ærmet og i sidesømmen, og stoffet bliver automatisk lige kraftigt på hver side af sømmen.

Men  har du syet franske sømme eller overlocket sømrummet samlet og presset det til den ene side, så kan det være en god idé at presse sømrummet mod forstykket i sidesømmen og mod bagærmet i ærmet.

Så kommer der til at ligge et sømrum til hver sider, der hvor sømmene mødes. Det giver en mere ensartet overgang, og du undgår at skulle sy over en stor bule af stof. Selvom stoffet er tyndt, kan det godt gøre det mere vanskeligt at få sømmene til at mødes præcist, hvis der er mere stof på den ene side af sømmen end på den anden.

 

ÆRMET
Ærmer i bluser i vævet stof har holdning, som du skal tage højde for, når du syr dem i. Dette ærme har derudover en ekstra detalje i bunden, hvor det er rynket ind og lukket med et skråbånd. Det er et design, der understreger det bløde i blusen, fordi ærmet  kommer til at pose lidt i bunden.

I bunden af ærmet har jeg rynket stoffet med ri-sting på symaskinen. Modsat holdningen i ærmekuplen, vil jeg gerne have stoffet her nederst i ærmet til at rynke, og så skal det helst ikke gå op af sig selv igen. Her er symaskine rining en god teknik, for den låser tråden og stoffet, så det faktisk kan være svært at få rynkerne ud igen, når de først er lavet.

I bunden af ærmet har jeg syet skråbåndet fast ret mod ret til den rynkede kant, og derefter er det foldet om på bagsiden og stukket fast på symaskinen.

Du kan også starte “omvendt”, og sy skråbåndet fast på indersiden af ærmet (ret mod vrang), og folde det om på retsiden. Så er det den løse kant, du syr fast med din pyntestikning, og du kan se hvad du laver. Om du foretrækker den ene eller den anden version af teknikken er helt op til dig. Begge dele kræver lidt øvelse at få helt perfekt.

 

OPLÆGNING
Oplægninger kan syes på mange forskellige måder, og her har jeg valgt en af de absolut simpleste. Kanten i bunden er overlocket med 3-trådet overlock for at undgå at den trævler, og så er den bukket om mod vrangen og syet fast med en almindelig stikning.

I en bluse, der er tænkt til at være inde i en nederdel eller bukser, skal oplægningen være så flad som muligt. Er der meget vidde i en nederdel, kan det være det ikke betyder så meget, men i fx. et pencilskirt eller et par stramme bukser vil man kunne se kanten af blusen gennem stoffet, hvis der er en tyk oplægning med flere lag stof.

Derfor går jeg generelt efter så flade og usynlige oplægninger som muligt i mine bluser.

 

 

HALSUDSKÆRING
Halsudskæringen havde jeg egentlig planlagt at sy med en belægning, men da den plan røg i vasken, måtte jeg finde en anden metode. Der er mange at vælge imellem, men når der er kanter af skråbånd i ærmerne, så giver det mening også at have et synligt skråbånd i halsudskæringen.

I ærmerne har jeg syet skråbåndet fast med en pyntestikning på retten, mens jeg i halsudskæringen har syet skråbåndet fast på indersiden i hånden. Det giver en mere ren og usynlig afslutning, som giver et mere skræddersyet udtryk til tøjet.

Om du vælger at sy skråbåndet i hånden, så det bliver mere usynligt, eller på maskine med en synlig stikning er op til dig. Men jeg synes som udgangspunkt, du skal vælge samme teknikker, når du har de samme kantninger.

Her har jeg valgt forskellige teknikker, for at vise dig flere metoder. Men det giver blusen et lidt forvirret udtryk. Som om den ikke rigtig kan finde ud af om den vil være skræddersyet eller konfektions syet.

Håndsyningen er mere sart end maskinsyningen, så hvis du ved at din bluse bliver meget brugt og skal vaskes meget i vaskemaskine, så er det bedst at vælge syteknikker, der kan holde til det. Har dit tøj det ikke helt så hårdt i brug, så kan du bedre vælge de håndsyede teknikker og vaske i hånden.

 

Så hvad gør du næste gang, du skal sy en bluse?

Nu har du fået lov at se min bluse, som er sådan lidt lavet til lejligheden med lidt for mange forskellige syteknikker.

Jeg håber du kan se, hvordan forskellige syteknikker kan løse de samme problemer, og at du på den måde har en masse at vælge imellem. Der er ikke kun én måde at gøre tingene på, men de syteknikker, du vælger, kommer til at definere udtrykket på dit tøj – og bestemme hvor høj grad af finish, der er i det.

Og hvad ville jeg så selv gøre, hvis jeg skulle være mere konsekvent i mit valg af syteknikker, når jeg næste gang skal sy en udgave af denne bluse?

Så ville jeg sy:

* Franske sømme i sidesømme og ærmesømme, for at få smalle sømme i det gennemsigtige stof.

* Splittet 2cm sømrum i skuldersømmen, for at få så flad en skuldersøm som muligt.

* Ærmer syet i med 1 cm sømrum og overlocket med 3-trådet overlock.

* Skråbånd i bunden af ærmet og i halsudskæringen, der er syet i hånden på indersiden.

* Samme oplægning som den pink, fordi det er nemt og holdbart. Hvis oplægningen var synlig i brug ville jeg sy den usynligt i hånden.

 

Prøv nogle andre syteknikker end dem, du plejer at bruge, næste gang du sætter dig ved symaskinen.

Måske er det lige det, der skal til, for at løfte din finish til et nyt niveau.

Mangler du syteknikker i din værktøjskasse, så kan det være det er på tide med et sykursus. Du får en rigtig god grundlæggende viden om syning og en masse brugbare syteknikker i online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy.I kurset lærer du lige præcis de små teknikker og finesser, du har brug for at kende, for at kunne sy tøj, andre gerne vil vide, hvor du har købt.

I online kurset får du desuden et symønster til en bluse, der ligner den i blogindlægget her. Den har almindelige glatte ærmer, men dem kan du selv ændre til faconen med puff i bunden, hvis du har lyst til det.

https://skaberlyst.dk/butik/sykursus-kom-godt-i-gang-med-at-sy-grundkursus-i-syning/

 

Stofinfo: Den pink viscose er fra Citystoffer i Århus. Da jeg købte den i juni 2016 var den i flere farver, bl.a. sort og mint.
Fotos af mig: Bibi Berge. www.bibiberge.dk.