Tilretning til stor barm – Lav plads til brysterne

 

UPDATE april 2018: Efter vi hos Skaberlyst har udviklet nye grundmønstre har vi sjældent brug for at tilrette til stor barm. Hvis du har lyst til at lave dine egne symønstre ud fra et grundmønster, der er tilrettet til dig, så tjek denne workshop<<

En af de tilretninger, jeg laver rigtig ofte på  mine kunder og kursister, er tilretning til stor barm. Det er underligt nok ikke en tilretning, man har brugt så meget i Danmark tidligere, men den er ved at vinde ind nu.

Der er flere forskellige måder at lave en tilretning til stor barm på.

Tilretning til stor barm er ikke altid det samme

Det er ikke altid, det er nødvendigt med den mere avancerede tilretning til stor barm. I oversize eller bare mere løse designs, er der sådan set plads nok til barmen. Det, der kan være problemet her, er at der ikke er længde nok til at stoffet kan nå ned over barmen. Man kan se det ved at der kommer folder i tøjet fra brystpunkterne til sidesømmen, og ved at midt for stritter op og slutter højere end sidesømmen og midt bag.

Helles flagermuskjole her er et glimrende eksempel. En skøn kjole, der er syet flot, men som godt kunne bruge lidt ekstra længde over barmen.

Tilretning til stor barm Tilretning til stor barm

 

Helle postede billederne her inde i Skaberlyst’s Facebook gruppe, mens jeg sad og surfede efter inspiration til denne fredagsvideo. Så det var ret oplagt at lave en guide til, hvordan Helle får lavet plads til brysterne med en simpel tilretning til stor barm.

I videoen har jeg lavet tilretningen på et mønster, hvor der er brystindsnit, for at vise hvordan man drejer det midlertidig væk, for at kunne lave tilretningen. Hvis der ikke er brystindsnit i dit mønster (som der fx. ikke er i Helles flagermuskjole), så springer du bare det over med at dreje indsnittet, og går direkte til tilretningen.

 

Se i videoen hvordan du laver en simpel tilretning til stor barm:

 

Forskellige metoder til tilretning til stor barm

Denne tilretning er ikke en klassisk stor barm tilretning. Det er en anden metode, der løser et andet problem indenfor samme kategori: stor barm. Og stor barm behøver ikke være kæmpestore bryster – det er blot et udtryk for at man ikke passer i en standard størrelse, der er lavet til B-skål.

Hvis du er i tvivl om, hvilke tilretninger, du har brug for, og gerne vil vide mere om, hvornår man vælger hvilke tilretninger, så kom med på et 2 dages kursus i tilretning af personligt grundmønster. Der kan vi komme meget mere i dybden med de forskellige tilretninger, og se på hvad lige præcis du har brug for. Så du kan blive en endnu skønnere udgave af dig selv – med endnu bedre pasform i dit tøj.

Læs også:

6 thoughts on “Tilretning til stor barm – Lav plads til brysterne

  1. Rabia says:

    Hej Signe.
    Har du ikke en video på samme tilretning men uden indsnittet. Kan ikke lige kordinere alt dette uden indsnittet eller evt. Kunne du sende nogle tegninger

    • Signe Eriksen / Skaberlyst says:

      Hej Rabia

      Du ignorerer bare det med at dreje indsnittet væk og tilbage igen, så kan du bruge teknikken i et mønster uden indsnit. Jeg har ikke en video af teknikken helt uden indsnit, og der er heller ikke planlagt en. Desværre her jeg ikke mulighed for at lave yderligere tegninger og sende til dig. Min tid er ved at være godt fyldt ud, så jeg deler guides gratis her på bloggen, og ellers er det på kurser, man kan få undervisning af mig.

      Kh
      Signe / Skaberlyst

  2. Lis says:

    Hej Signe
    Jeg har er lige blevet færdig med en Quiltet jakke af mønster fra Marapytta, rigtig hyggeligt syarbejde. Den sidder sådanset ok, men foran ved halse sidder den helt sammen og nedefter går længere fra hinanden, så det danner en lang åben trekant ( når den selvfølgelig ikke er knappet) mon det ville kunne løses på samme måde ??
    Hilsen Lis :o)

    • Signe Eriksen / Skaberlyst says:

      Hej Lis
      Det er som regel fordi der er noget galt i balancen mellem mønster og krop, at jakker kommer til at falde ud til siden i bunden. Der er ikke noget at gøre ved det, når den er syet. Men du kan sy mønsteret op i staut og tilrette det, inden du syr den næste. Det er som regel fordi der er problemer med hvordan tøjet passer omkring skuldre/nakke, og det er også ofte brystindsnittet der ikke er stort nok. Hvad det præcis er i dit tilfælde kan jeg ikke sige. Og det kan være forkselligt fra mønster til mønster og fra person til person.
      Det er derfor prøvemodeller altid er en god idé 😉 Så pasformen er på plads, inden man begynder at klippe og sy i det rigtige stof.
      Der er en del tilretninger i vores online kursus Kom Godt I Gang Med At Sy, som både kan bruges til mønstrene i kurset og til alle mulige andre mønstre. Du kan se mere om kurset her: https://skaberlyst.dk/butik/sykursus-kom-godt-i-gang-med-at-sy-grundkursus-i-syning/
      Venlig Hilsen
      Signe / Skaberlyst

  3. Tove Thomsen says:

    Hej Signe
    Er det med vilje at der ikke længere er nogen beskrivelse eller link til videoen af denne tilretning? Jeg har for et par måneder siden haft stor glæde af den men nu er den væk … Jeg har set flere steder efter I har lavet en ny blog at der mangler link eller at det simpelt hen ikke fungerer. Venlig hilsen Tove

    • Signe says:

      Hej Tove
      Det er Youtube der har lavet en ændring og gjort alle videoer fra før 2017 usynlige. Vi har ganske enkelt bare ikke fundet hoved og hale i det hele endnu. Jeg har straks frigivet denne video, så den burde virke igen 🙂
      Venlig hilsen
      Signe / Skaberlyst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap