Udstilling: Holger Blom – dansk couture i topklasse

På Skanderborg museum kører der hele 2018 en udstilling med couture kjoler designet af Holger Blom.

Hvis du ikke ved, hvem han var, skal du ikke være flov. Det gjorde jeg heller ikke inden udstillingen her. Men det burde jeg have vidst. Holger Blom var nemlig en af Danmarks største modeskabere og dygtigste skræddere, og hans teknikker og den skræddertradition, han kom af og har været med til at forme, er den, jeg er udlært i. Uden at vide det, før jeg så udstillingen, vel at mærke.

Holger Blom åbnede sin første systue i København i 1929, og blev hurtigt en af de førende modeskabere i Danmark. Frem til sin død i 1965 skabte han  kjoler til det bedre borgerskabs damer, til flere danske skuespillerinder og til Dronning Ingrid og hendes døtre.

Når udstillingen er i Skanderborg, skyldes det at Holger Blom kom fra Skanderborg. Og i 2017 udkom bogen Modekongen Holger Blom (Marianne Verge – Gyldendal), som handler om Holger Bloms liv og karriere.

 

I oktober 2017 blev både bogen og udstillingen fejret med en rigtig fin åbning på Museum Skanderborg, hvor der var forskellige interessante oplæg og debatter med blandt andet Oldermanden for Skrædderlauget, Johnny Alexander Wichmann, der til daglig driver Wichmann Couture, forfatteren til bogen om Holger Blom, Marianne Verge, og kostumeskræddere fra Det Kongelige Teater.

 

Nogle af debatterne handlede om måden man skræddersyr på i dag i forhold til da Holger Bloms modesalon var på sit højeste i 50’erne og 60’erne. Skræddersyet tøj, og især teaterkostumer, i dag er syet lidt anderledes end de teknikker og metoder, Holger Blom benyttede sig af. Primært fordi det skal gå hurtigere i dag, så prisen kan holdes nede. Men også fordi kunderne hos skrædderierne er vant til at tøjet ser anderledes ud indvendigt, end hvad det gjorde tidligere.

Nye maskiner i industrien har givet andre forventninger til især indersiden af tøjet. Og hvor nogle er dybt fascinerede af det gamle håndværk og alle de håndsyede sting med deres små unøjagtigheder, så synes andre det er skrækkelig sjusket, og er mere til helt lige syninger, lavet af robotter.

 

En tur på modeudstilling

Min elev, Isabella, og jeg tog en formiddag til Skanderborg for at se nærmere på udstillingen. Resultatet af den tur kan du se i dette blogindlæg, hvor du bliver præsenteret for en række af de skønne kjoler, der er udstillet.

Jeg kommenterer fra skrædderens synspunkt, og håber du lader dig inspirere til at sy lidt mere i hånden og give dig selv tid til at pusle mere om det tøj, du syr. Og se de fordele, der er ved håndværket, når det ikke er hurtigheden og effektiviteten, der er i fokus.

Læser du dette, mens udstillingen endnu er åben, vil jeg varmt anbefale en tur til Skanderborg. Det er en lille udstilling, men man kan sagtens bruge et par timer på rigtigt at se alle de fine detaljer, der er i tøjet.

I udstillingens første rum, bliver man mødt af en samling af kjoler fra forskellige teaterforestillinger. Holger Blom elskede teatret allerede som barn, og skabte kostumer til de største forestillinger og de dygtigste skuespillerinder.

 

 

Alle kjolerne blev skabt til den skuespillerinde, der skulle bære den i forestillingen. Det betød flere prøvninger i Holger Bloms modesalon, og et kæmpe arbejde for syerskerne, der syede hvert enkelt kostume fra bunden hver gang.

 

 

Til gengæld betød det også, at kostumerne blev tilpasset den enkelte. Og det gav mulighed for at fremhæve alt det bedste ved lige netop den kvinde, og skjule de ting, hun ikke brød sig så meget om.

Her er der for eksempel syet et indsnit på tværs, for at markere barmen bedre. Det er ikke et snit, man vil anvende i moderne tøj, men det kan give lige præcis den effekt, der er ønsket, når skuespillerinden står på scenen.

 

Håndsyning og coutureteknikker

Håndsyningen spillede en meget større rolle tidligere, end den gør i dag. I dag har vi maskiner til mange af de teknikker, der tidligere kun var muligt at sy i hånden. Så nu er det næsten kun i Haute Couture, vi ser de fine håndlavede finesser, som tidligere var mere udbredte. Som for eksempel dette broderi med pailletter, hvor pailletterne er syet på en efter en. Utroligt smukt, men meget tidskrævende.

 

Applikationer er også en teknik, der er brugt i couture. Det giver en mulighed for at lave sit eget stof, og få mønstre og farvesammensætninger præcis, som man vil have dem. Et eksempel på det er denne kjole med velour applikationer. Den skal altså opleves i virkeligheden – min telefon har forvrænget farverne og lyset uretfærdigt meget.

 

Vi kunne spotte nogle af de risting, der var syet i hånden, for at holde velour delene fast til stoffet, inden de blev syet rigtigt på. Det var kun nogle enkelte af applikationerne, der havde risting siddende, og vi gætter på, det nok er gået lidt hurtigt med at få kjolen færdig til en premiere. Men det er altså kun et gæt. Man skal helt tæt på, for at se de sorte risting, så der er ikke en sjæl, der har opdaget det fra salen under forestillingen. Kan du spotte den applikation, der stadig har risting siddende?

 

 

Pasform frem for alt

På udstillingen hænger en tv skærm, hvor der kører en fin lille film i rotation. I filmen fortæller blandt andet Lise Nørgaard og Susse Wold, hvordan det var at få syet kjoler hos Holger Blom. De lægger især vægt på pasformen i kjolerne. Lise Nørgaard fortæller, at man kunne være sikker på, at alt sad, som det skulle. Man behøvede ikke at kigge i spejlet og tjekke, om alt var som det skulle være, og det gav en tryghed, når man havde kjolerne på til vigtige begivenheder.

Netop pasformen er noget af det helt essentielle i skræddersyet tøj.

Tøjet skal blive siddende, når man bevæger sig og bruger kroppen, og man skal føle sig godt tilpas i det. Den kunst kunne Holger Blom.

En af de hemmelige tricks til god pasform bemærkede vi i ærmerne. Mange af ærmerne er skåret igennem på ydersiden, så der er en søm fra skulderen og ned til bunden af ærmet. Som vi kender det fra raglanærmer, men her var det i de isatte ærmer også.

 

 

Mange af ærmerne havde yderligere en søm foran på ærmet, så det er formet ved albuen. Denne teknik har vi allerede testet på syværkstedet – det giver en bedre pasform og mere bevægelighed i ærmet, og tillader ærmet at være slankere.

Bemærk knækket, ærmet laver. Det bøjer som en arm gør naturligt. Og derfor føles det mere behageligt at have på, trods sømmen lige ved albueleddet.

 

Holger Blom draperede de fleste af sine kjoler direkte på kunden. Det er en teknik, der også i dag benyttes i mange store modehuse, men desværre næsten er forsvundet ud af den danske modebranche. Det er ikke fordi, der mangler draperinger i moderne kjoledesigns. De er bare konstruerede flat på papiret, i stedet for at være formet på kroppen.

Denne kjole er en af de smukkeste på udstillingen, hvis du spørger mig. Det er en kjole, der blev syet til Dronning Ingrid, og den har de skønneste draperinger.

 

Da udstillingen åbnede stod der kun den ene kjole i denne montre. Nu er der yderligere 2 smukke kjoler, hvilket var ret fedt at få med. Hvorfor der er kommet flere kjoler til, ved jeg ikke. Men til åbningen filmede jeg denne lille bid af Dronning Ingrids smukke kjole.

 

Hemmeligheden inde i de store kjoler

Kjoler som denne kan ikke sidde af sig selv. Og det er nok her, den største forskel på skræddersyede kjoler og nyt industrielt syet tøj, ligger. For de skræddersyede kjoler er båret oppe af et lærredsliv, der holder stoffet. Lærredslivet fungerer som et korset, der sidder tæt til kroppen, og følger den. Som et meget nært tilpasset grundmønster – ofte med lidt viddefradrag, for at forme kroppen yderligere.

Lærredslivet er forsynet med stivere, der yderligere hjælper til at holde faconen på kjolen. Og så er stoffet, med alle dets bløde folder, draperet uden på lærredet.

Hvis ikke kjolerne var bygget op på denne måde, ville de ganske enkelt ikke kunne blive siddende. Stoffet bliver for tungt med de mange læg og folder, og kræver at der er et solidt bærende element indvendig, til at holde vægten fra stoffet.

På udstillingen i Skanderborg ligger der en enkelt kjole i en glasmontre, hvor man kan få et sjældent kig ind til lærredslivet. Læg mærke til hvordan alt er syet i hånden. Det er et skønt studie i de teknikker, der flere steder stadig anvendes i dag i skræddersyede kjoler. Forskellen til i dag er, at vi sætter foer i kjolerne, så vi dækker alle de håndsyede sting over. Det giver en pænere og mere glat inderside i kjolerne, men under foret ser de stadig sådan her ud – måske lige undtagen alle de fine kastesting over sømrummet – de er sparet væk i dag.

 

De mange lag stof fylder en del. Derfor er oplægningskanter i store kjoler ofte ikke knivskarpe, som mange i dag ellers synes må være et kvalitetsstempel. I skræddersyet tøj er det med skarpe sømme mere en balancegang. Det skal ikke være upresset, men på den anden side skal det være organisk og hænge sammen med resten af designet.

Moderne sømme kan have en tendens til at være lidt for pressede, så stoffet bliver fladt og fibrene næsten dør. Se de tykke kanter i bunden af kjolen her. De giver liv til læggene, så fylden og kjolens draperinger fortsætter helt ned til bunden. Hvis man havde sendt denne oplægning gennem en industriel presning, der havde gjort den helt flad, ville den stå i kontrast til resten af kjolens blødhed.

 

Et andet eksempel på skrædderiet er dette sæt i taft og silke crepe-georgette.

Her er det oplægningerne, der er særligt interessante. De meget forskellige stoftyper reagerer forskelligt på syteknikkerne, og kræver også forskellige syteknikker. En oplægning er altså ikke bare en oplægning.

 

 

Her kan man for eksempel se de små prikker får håndsyningen i oplægningen. Det kan man ikke i alt stof. Ofte vil det gemme sig på bagsiden af stoffet, så oplægningen er helt usynlig. Men i nogle vævninger er det her uundgåeligt, blandt andet i taft, som er meget tætvævet. Og derfor kan det altså ikke være anderledes end at  nogle af stingene bliver synlige på retten af stoffet.

Kanten her er lige og kan derfor være bred. Den brede oplægning giver mulighed for senere ændringer i længden, og så er den med til at give bunden af kjolen hold og balance.

 

Det samme er tilfældet her i en kjole syet i silkeorganza. Her er det en håndsyet rullesøm, hvor stingene er synlige på retten som små prikker. Rullesømmen er god, når kanten skal være fin og fylde så lidt som muligt. Den giver mulighed for at stoffet kan bevæge sig som det vil i højere grad end med en bred kant eller oplægning.

 

Denne her søm er vi lidt i tvivl om er syet på maskine eller i hånden. I dag ville man sy den med rullesøm på overlockeren. Vi hælder mest til at det er en smal zigzag eller en pyntesøm syet på symaskine, men det kan være svært at se, når man nu ikke må tage fat i sømmene og se med fingrene.

 

Masser af inspiration

Min yndlingskjole fra udstillingen er denne blå kjole med en kort jakke med flagermusærmer. Den kunne man godt forestille sig en Skaberlyst fortolkning af på et tidspunkt.

Her kommer der en overskæring i empirelinjen, fordi jakken er så kort. Og når bare kjolen går ind i taljen under overskæringen, så er det faktisk ikke så tosset en overskæring. Det kan enten være i selve kjolen, som det også er i flere af Holger Bloms kjoler, eller det kan være som her, hvor det er en løs overdel, der skaber snittet.

 

Et af de bærende elementer i kjolerne er stoffet. Det er især silker, der er brugt, i alverdens forskellige vævninger. Og aller sidst i udstillingen finder du denne væg, hvor der hænger stofprøver på de forskellige silkekvaliteter, der bruges til Haute Couture kjoler.

Og aller bedst: man må røre!

Så her kan du få fingrene i både silkechiffon, silkesatin, duchesse, faille og de andre forskellige typer silkestof. Virkelig en godbid for os, der syr selv.

 

Nogle af de andre materialer, der indgår i kjolerne, er også udstillet. Blandt andet de forskellige typer stivere, der er syet ind i lærredslivet. Der er fladstivere (de hvide), som ikke er fleksible, og spiralstivere, der er en smule fleksible. De er lavet af metal, og skal have små metalsko (dupsko) på i enderne, for ikke at rive hul i stoffet.

Det er et stort arbejde at sy stivere i kjolerne. Hver stiver skal afmåles til sin egen løbegang, og skoene klemmes på enkeltvis. Til gengæld er resultatet alt arbejdet værd. Kjolen bliver siddende, og den holder formen i flere årtier.

Stiverne har ikke ændret sig gennem tiden. Det er de samme typer, du i dag kan købe hos Handler i København, og sy i dine egne korsetter og balkjoler.

På Emilielunden på Møn holder designer og mønsterkonstruktør Charlotte Aurora nogle gange kurser i korset syning. Jeg har set et par af hendes korsetter på en messe, og det er samme teknikker, hun bruger, som dem jeg har lært på skrædderskolen. Så hvis du har lyst til at udforske den del af syningen, kan det anbefales.

 

En ting, der til gengæld har ændret sig, er sytråd. I dag bruger vi næsten kun polyester sytråd, fordi det er den stærkeste tråd. Men tidligere har den bedste sytråd været sysilke. Silkefibre er meget lange, og sytråd af silke er derfor mere glat og stærkere end bomuldstråd, som er lavet af kortere fibre.

I dag er der ikke et stort udvalg af sysilke i stofbutikkerne. Men jeg har blandt andet set at Claire Schaefer anbefaler at man syr fine og tynde silkestoffer med silketråd, for at undgå at sytråden er stærkere end stoffet. Det er nemlig tilfældet med polyester, og det kan faktisk i nogle tilfælde slide stoffet i stykker før tid.

Her hos Skaberlyst bruger vi primært polyester sytråd, men silken står højt på listen af ting, vi gerne vil teste og bruge mere i de sarte stoftyper. Så hvis du finder sysillke i en arvet sykasse eller på et loppemarked, skal du altså ikke smide det ud. Gem det til de fine silkekjoler og bluser.

 

 

Udstillingen på Museum Skanderborg kan varmt anbefales.

Det samme kan bogen Modekongen Holger Blom. Den giver et skønt indblik i en verden, der var engang. Hvis du er ældre end mig, så genkender du den måske fra din egen barndom eller ungdom. Og er du yngre, så vil det give dig en god viden om hvordan de skønneste kjoler blev skabt tidligere.

Det bedste ved dette fokus på Holger Blom og den skræddertradition, han stod for, er for mit vedkommende, at det simpelthen er som at se min egen skrædderuddannelse på museum. Jeg havde mine lærerinder fra skrædderskolen i ørerne hele vejen gennem udstillingen. Det var skønt at drømme sig tilbage til studietiden, og meget styrkende for selvtilliden at vide, at de teknikker og den kunnen, der nu er på museum, er teknikker, jeg er udlært i.

Især teknikken med roleau broderi fra underdelen på denne kjole var et hit hos mig i min studietid. Jeg broderede snørklede mønstre på korsetter, nederdele, kjoler og bukser med både smalle roleauer og kraftig snor. Alt sammen naturligvis syet i hånden. Det vil jeg gerne tage fat i igen.

 

 

I det hele taget var både Isabella og jeg meget inspirerede efter at have været udstillingen igennem. Isabella helt høj over at have fundet en elevplads, hvor hun rent faktisk kan lære at sy korsetter og kjoler, som de blev syet engang. Og mine egne fingre kriblede simpelthen for mere håndsyning og flere skrædderfinesser. Så lur mig, om vi ikke får det arbejdet ind i Skaberlysts univers i fremtiden.

 

Tag en tur forbi Museum Skanderborg, hvis du kan nå at se udstillingen mens den kører. Se mere her:  http://www.museumskanderborg.dk/forside

Og vil du vide mere om Holger Blom, så lån eller køb bogen Modekongen Holger Blom. Hvis du vil eje den selv, kan du bestille den online her:

Bestil bogen Modekongen Holger Blom hos Saxo <<

NB! Dette er et reklamelink. Hvis du køber bogen via linket, får jeg en lille del af beløbet. I så fald siger jeg mange tak – og god læselyst.

Du kan se flere kjoler i denne kvalitetsklasse i blogindlægget om Erik Mortensens udstilling I Am Black Velvet, som tidligere har været vist i København på Design Museum Danmark. Erik Mortensen var elev hos Holger Blom, før han drog til Paris og gjorde karriere hos Pierre Balmain. Hans kreationer for Balmain (som er ægte Haute Couture) kan du se et udpluk af her<<

 

Jeg slutter dette blogindlæg med en af teksterne fra udstillingen. Et par sætninger, jeg hører mig selv sige igen og igen til kursister. Om sømrum. Læs med her – det er ikke kun mig, der synes sømrum skal være bredere end 1 cm.