Undgå foer, der klæber ind til kroppen

Der er mange fordele ved at sy foer i dit tøj, men der kan faktisk også være en ulempe.

Generelt går fordelene på at komforten i tøjet bliver bedre ved at sy foer i, fordi foret glider nemmere om kroppen.

Men afhængig af hvilket foer, du vælger, kan du desværre risikere stik modsatte virkning. Du kan ende med et foer, der klæber ind til kroppen og bremser dine bevægelser. Og det er alt andet end komfortabelt.

Det ønsker vi ikke for dig, så derfor har vi her samlet en række gode råd til at undgå foer, der klæber ind til kroppen. Du får de 3 største grunde til at foret klæber ind til kroppen – og deres løsninger.

 

Statisk elektricitet i foer

Den første grund til at foret klæber ind til kroppen er, at det er statisk elektrisk.

Det kan være enormt svært at vurdere på stoffet i stofbutikken om det er elektrisk, hvis det ikke ligefrem knitrer, når du glider hånden henover det. Der er ingen entydige svar når det kommer til stof, men her får du nogle retningslinjer, du kan navigere efter.

For det første kan du se på prisen. I tekstilproduktion kan man give stoffet en antistatisk behandling, som gør at det ikke klæber ind til kroppen. Men det er ikke altid, den behandling bliver brugt, for den koster naturligvis både tid og penge. Derfor er billigt stof i større risiko for at være statisk, da der er sparet på noget for at holde en billig pris, og det “noget” kan sagtens være en antistatisk behandling.

En anden retningslinje er at undgå syntetisk foer som polyester eller acetat. Det er ikke alt syntetisk stof, der er statisk, da det fx kan have fået en antistatisk behandling. Men syntetisk stof er ofte statisk, så hvis det ikke er blandet med silke eller viscose, kan det være en god idé at være lidt på vagt.

Du kan vælge foer i andre materialer, fx cupro, viscose (rayon) eller silke, men det er heller ikke helt skudsikkert. Silke kan nemlig også være statisk, selvom det ikke sker helt så tit som for polyester. Vil du være helt ikker, så vælg foer fra mærket Bemberg, som producerer antistatisk foer i virkelig god kvalitet.

Har du fået syet et statisk foer i dit tøj er der stadig noget, du kan gøre. Du kan fx vaske tøjet i skyllemiddel, som netop er opfundet til at forhindre statisk elektricitet i tøj. Du bør KUN bruge skyllemiddel til at bekæmpe statisk elektricitet. Selvom det ofte dufter godt, så er det ikke noget du skal bruge mere af end højst nødvendigt. Min underviser på konstruktør-uddannelsen forklarede det sådan her:

Når du bruger skyllemiddel svarer det til at du putter balsam i håret uden at skylle det ud efterfølgende. Det danner en hinde om fibrene i stoffet, og det er den hinde, der forhindrer statisk elektricitet. Men den sidder så til gengæld som et ekstra lag på stoffet, og gør ingen som helst gavn i stof, der ikke er elektrisk. Derudover fordamper skyllemiddel, når du tørretumbler tøjet. Og så har du faktisk kun fået parfumen ud af dine anstrengelser.

Så skyllemiddel er fint til syntetisk stof og til foer, der er elektrisk. Ikke til andet.

En anden ting, du selv kan gøre, er at sørge for at din hud ikke er tør. Brug bodylotion eller olie på kroppen, så den hele tiden er godt fugtet og ikke er medvirkende til at danne den statiske elektricitet. Det er i øvrigt også bedst for din hud og din krop sådan helt genrelt, så forhåbentlig har du allerede styr på den del.

Bruger du strømpebukser under kjoler og nederdele, så kan de også være værd at give lidt opmærksomhed. Nogle strømpebukser har en tendens til at gøre tøjet elektrisk mens andre ikke gør det. Mine egne erfaringer er at uldstrømpebukser fungerer fantastisk og at de helt glatte nylonstrømper også er gode. Jeg er glad for mærkerne Decoy, Sneaky Fox, Dear Denier og Sheertex, men der er garanteret også andre mærker, der ikke giver problemer med statisk elektricitet.

 

 

Vævningen og materialet foret er lavet af

Når du vælger stof til foer er det vigtigt, at overfladen er glat, så yderstoffet kan glide på foret og foret kan glide på kroppen.

Den glatte overflade kan du opnå på 2 måder:
1. Ved at vælge et materiale, der naturligt har en glat overflade
2. Ved at vælge en vævning, der giver stoffet en glat overflade.

Glatte materialer er lavet af lange fibre. Det er fx. polyester, acetat, viscose og silke.

Vævningerne er delt op i 3 hovedgrupper: lærredsvævning, twillvævning og satinvævning. Her er lærredsvævningen den mindst glatte og satinvævningen den mest glatte.

Hvis foret er vævet af de glatte materialer er vævningen ikke så vigtig i forhold til at sikre en glat overflade. Derfor vælger man ofte en lærredsvævning til foer i glatte materialer, fordi den er markant stærkere end de andre vævninger. Det er en fordel i det ofte tynde foerstof.

Vælger du foer med en glat overflade, giver det som regel ikke problemer i dit tøj. Men man kan blive fristet til at sy bomuldsfoer i tøj, og det kan give problemer. Bomuld er ikke et glat materiale, og hvis det er vævet som lærredsvævning, hvilket meget bomuld er, så er det muligvis det mindst glatte stof, du kan finde. Det er en dårlig idé at bruge som foer, da det hverken glider på kroppen, på yderstoffet eller på det tøj, du evt. har på indenunder. Du kommer til at opleve at stoflagene sætter sig fast på hinanden og at tøjet trækker op eller drejer rundt, når du bevæger dig.

Bomuldsfoer kan være ganske godt i tasker eller lignende accessories, fordi det er mere slidstærkt, men i tøj får det tit den modsatte effekt af hvad man ønsker, når man syr foer i tøjet.

Det er heldigvis nemt at undgå.

Du skal ganske enkelt sørge for at det stof, du vælger at bruge til foer, har en glat overflade og helst også er lettere end yderstoffet.

I onlinekurset Sy Foer i Dit Tøj har vi samlet alle de stoftyper, vi anbefaler at bruge til foer i tøj i en PDF, du kan downloade og printe ud. Så kan du altid slå op i den og tjekke om det er en god idé, når du har forelsket dig i et stykke stof, du vil bruge som foer i dit tøj.

Du kan få adgang til PDF’en og hele onlinekurset her <<

 

 

 

Klip foret efter det rigtige mønster

Den sidste ting, der kan gå galt når du syr foer i dit tøj, er at du ikke får klippet foret korrekt.

I ganske få tilfælde skal foret være magen til yderstoffet, og kan klippes efter samme mønsterdele. Men i langt det meste tøj skal foret være større end yderstoffet. Det lyder måske ulogisk, men den er god nok. Der er 2 årsager til, at foret skal være større end yderstoffet i meget tøj:

1. Foret er sart – i hvert fald mere sart end yderstoffet – og det kan faktisk ikke rigtig holde til det træk, der er på sømmene i meget tøj. Men hvis mønsteret får ekstra vidde de rigtige steder, er der bevægelighed nok i foret til at det ikke går i stykker i sømmene, selvom stoffet er tyndt og sart.

2. Foret er ikke lige så fleksibelt som det meste yderstof. Det kan især være et problem, hvis foret er lærredsvævet. Lærredsvævningen er den mindst fleksible af de 3 hovedgrupper af vævninger, og hvis den bliver brugt som foer i stof, der er mere fleksibelt, kan det ikke følge med. Foret vil komme til at bremse kroppens bevægelser og føles stramt og begrænsende.

Noget stof kan have tilsat elastan, som gør det ekstra strækbart. Det gør forskellen på forets og stoffets elasticitet endnu større, medmindre der også er elastan i foret. Strækbart foer er ikke så udbredt, men det kan lade sig gøre at finde foer med elastan eller en silke- eller viscosesatin med elastan, der kan bruges som foer. Du skal dog være opmæksom på at elastanen kan give forets overflade en mere ru og mat struktur, der ikke glider helt så godt. Derfor er det ofte en bedre løsning at lægge ekstra vidde til foret, fremfor at vælge et strækbart foer.

Som minimum bør du lægge 3-5 mm ekstra vidde til i sidesømmene i dit foer, så det er bredere end yderstoffet. I jakker og andet overtøj er der også brug for et såkaldt bevægelæg midt bag. Det er et læg i foret, der bliver syet i den øverste del af sømmen midt bag og ved taljen, men som mellem talje og nakke kan åbne sig og følge med kroppens bevægelser. Det er især gavnligt, hvis du har planer om at bevæge armene i dit overtøj.

I overtøj er der også brug for ekstra højde på ærmeforet under armen. Ellers bliver foret meget hurtigt slidt i bunden af ærmegabet. Du skal bruge 2,5 cm ekstra højde under armen i foret for at være sikker på at det holder.

Uden det ekstra plads i foret risikerer du som sagt at dine bevægelser bliver begrænset, fordi foret ikke er lige så fleksibelt som yderstoffet. Du risikerer også at foret meget hurtigt går op i sømmene, fordi der er for stort træk på sømmene til det rynde og lidt sarte foerstof.

I onlinekurset Sy Foer I Dit Tøj lærer du at lave symønster til foer til kjoler, nederdele, bukser og jakker. Du lærer at tage højde for om der er belægninger i tøjet og naturlgivis også at sy foret i tøjet med forskellige teknikker.

 

 

 

 

Det behøver ikke være vanskeligt at sy foer i dit tøj

Foer har ofte ry for at være besværligt og kræve en masse rutine at arbejde med.

Det er også rigtigt at foer er mere levende end det meste yderstof. Og har du aldrig syet før, er det heller ikke syprojekter med foer, vi vil anbefale som det første.

Men så er foer altså heller ikke mere besværligt.

Har du syet et stykke tøj eller 2 til dig selv med nogenlunde succes, så skal du endelig hoppe ud i det. Selvom foer kan være kompliceret og kræve stor præcision og masser af håndsyning, så kan det altså også være ganske enkelt. At sy foer i en nederdel med linning kræver fx blot at du syr en ekstra version af nederdelen der er lidt bredere, folder indsnit som læg (hvilket er nemmere end at sy indsnit) og syr de 2 lag stof sammen før du syr linningen i taljen. Så kan du sy nederdelen uden foer, kan du også sy den med.

Vil du være helt sikker på at få succes med at sy foer i dit tøj fra starten (og slippe for at smide syprojekter med foer i skraldespanden), så får du al den hjælp du kunne drømme om i onlinekurset Sy Foer I Dit Tøj.

Få adgang til kurset her:

Sy foer i dit tøj

 

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap