Syvejledning: Sådan syr du en buksedragt

Vi har en mission her hos Skaberlyst.

En mission, der handler om dig.

Vi vil nemlig rigtig gerne give dig de værktøjer og det mod, du skal bruge, for at lave dine egne symønstre.

Netop derfor er de designs, du finder symønstre til i vores onlinekursus Kom Godt I Gang Med At Sy uden ret mange detaljer. De er faktisk ligefrem lidt kedelige. Det er de, fordi det gør dem nemmere at bruge som udgangspunkt for nye designs. Når der ikke er en masse detaljer at tage højde for fra starten, er det mere overskueligt at lære at lave om på symønstrene, så du kan sy lige netop det tøj med de detaljer, du drømmer om.

I 2020 satte vi ekstra fokus på netop det med at lave om på symønstrene.

Det resulterede i en konkurrence om at tegne et nyt design ud fra de modelller, der er symønstre til i Kom Godt I Gang Med At Sy.

Førstepremien i konkurrencen var en vejledning til at lave designet ud fra kursets mønstre. Og vinderen blev denne buksedragt, designet af Rikke Schou-Hansen:

 

 

 

Der er ikke en buksedragt med i Kom Godt I Gang Med At Sy kurset, så vi har lavet mønsteret ved at kombinere bukserne og blusen fra kurset. Guiden til at lave mønsteret kan du se i DETTE blogindlæg, hvor du også følge processen med at udvikle og tilrette prøvemodeller af designet.

I syprocessen med min egen færdige buksedragt tog jeg en del billeder med henblik på at lave en syvejledning til dig. Og det er lige netop det, resten af dette blogindlæg kommer til at handle om.

 

Syvejledning: Sådan syr du en buksedragt

Hvert design har sine egne detaljer og små finurligheder, så du kan ikke bruge guiden her som en detaljeret fremgangsmåde til alle buksedragter. Men du kan bruge den som en god rettesnor og en generel syrækkefølge til de fleste buksedragter.

Bukserne fra Kom Godt I Gang Med At Sy har ikke lommer, og der er heller ikke guide til at konstruere lommer i vejledningen til at lave mønsteret. Men i onlinekurset lærer du både at konstruere og sy forskellige typer lommer. De vejledninger har jeg taget udgangspunkt i, da jeg syede buksedragten til mig selv, og tilføjet skrålommer til buksedragten.

Jeg har også designet videre på halsudskæringen, så den kom til at passe bedre til mig. Det kan du se undervejs i guiden.

 

Trin 1: Vlieseline formbånd og indsnit

I det meste stof er det en fordel for de fleste syere at presse vlieseline formbånd i sømrummet i halsudskæringen, når stoffet er klippet. Det hjælper med til at holde halsudskæringen på plads, så du ikke kommer til at trække den ud af facon, mens du syr. Du kan læse mere om vlieselineformbånd HER.

Derefter syr du alle indsnit. I buksedragten er der skulderindsnit på bagstykket, som er drejet ind i halsudskæringen. Det gør vi ofte med skulderindsnit på syværkstedet, fordi vi synes, det ser pænere ud. I forstykket er der brystindsnit som i dette tilfælde sidder i den normale placering ud mod sidesømmen.

I både blusedelen og buksedelen er der indsnit på bagstykket i taljen men ingen indsnit på forstykket i taljen. Pasformen i buksedragten er løs, men ved at have indsnit på bagstykket følger silhuetten nogenlunde kroppens facon med det naturlige lette svaj i ryggen, de fleste har. På den måde bliver buksedragten ikke alt for kasset og voldsom i silhuetten.

 

 

Den løse pasform bliver holdt på plads med et bindebånd i taljen i den færdige buksedragt. Det giver lidt folder i stoffet i taljen, fordi det bliver strammet ind af bindebåndet fremfor udelukkende at være syet i facon. Hvor tætsiddende din buksedragt skal være, er et kompromis. Den lidt mere løse pasform giver bedre bevægelighed og større komfort i buksedragten, men til gengæld også flere folder i stoffet. Jeg synes vi har ramt en fin balancegang, hvor jeg har fuldstændig fri bevægelighed i min buksedragt uden at folderne er overdrevet store.

Du skal altid teste et nyt design i en prøvemodel, blandt andet for at finde balancen mellem hvor faconsyet, din model skal være, og hvor meget bevægelighed, du gerne vil have. Du kan justere dybden af indsnittene og evt. tilføje indsnit til forstykket, til du har en facon i buksedragten, der passer med lige netop din krop.

 

 

 

Trin 2: Skråbånd i åbningen midt bag

For at du kan komme i buksedragten skal du have en åbning fra halsen til hoften. Det kan være en lynlås eller en knaplukning, der går hele vejen, eller du kan kombinere med en slids. I denne buksedragt havde Rikke designet en åben ryg, så lynlåsen går til taljen midt bag. I blusedelen er midt bag ikke syet, men blot lukket med en knap og en trense øverst i nakken. Det efterlader en lang søm midt bag, der skal kantes. I stedet for blot at overlocke kanten af stoffet og folde det om mod vrangen, har vi kantet med et skråbånd. Det giver en flottere finish på indersiden af tøjet og er også mere behageligt at have ind mod ryggen end en overlocket kant.

Det kan være en god idé at teste bredden på skråbåndet i stoffet. Her har jeg testet 9 mm og 12 mm. Begge dele fungerer i dette stof.

 

Sy skråbåndet i kanten midt bag på begge blusedelens bagstykker. Vi har valgt at presse skråbåndet om mod vrangen, så det kun er på indersiden. Det eneste synlige på ydersiden er derfor den stikning, der holder skråbåndet på plads. Du kan også vælge at have skråbåndet foldet omkring kanten af stoffet, så det er synligt på retsiden også.

 

 

I den færdige buksedragt er knappen synlig i nakken, men ellers er kanterne fint afsluttet med skråbåndet. Bredden på skråbåndet afgør hvor langt fra kanten, stikningen er placeret. Jo smallere et skråbånd, desto tættere på kanten kommer den synlige stikning. Især med de runde halsudskæringer bliver det pænest med et skråbånd der er 12 mm eller smallere, mens den lige midt bag uden problemer kan have et bredere skråbånd. På syværkstedet synes vi generelt det er pænest med de smalle skråbånd, hvor stikningen er ret tæt på kanten.

 

 

 

Trin 3: Sy overdelen sammen

Når skråbåndene er syet i midt bag, kan du sy overdelen sammen. Jeg valgte at klippe og sy med 2 cm sømrum i skuldrene, fordi jeg var lidt usikker på om de evt. skulle rykkes lidt frem. Det skulle de ikke, men det kan være en god idé med 2 cm sømrum i skuldersømmen, så du har mulighed for at justere senere, hvis det bliver nødvendigt.
I sidesømmene har jeg syet med 1 cm sømrum, da jeg var helt sikker på at der var plads nok i buksedragten i vidden.

 

 

Problemet med skuldersømmen kan være, at den enten ender for langt tilbage eller for langt fremme på kroppen. Hvis den gør det, kan du ændre det, hvis du har sømrum nok. Med 2 cm sømrum i skuldersømmen har jeg mulihged for at flytte skuldersømmen enten 1 cm frem eller 1 cm tilbage. Det var ikke nødvendigt her, hvor skuldersømmen ligger fint ovenpå min skulder, og hverken er synlig forfra eller bagfra.

 

 

Trin 4: Lommer i bukserne

Jeg har som sagt tilføjet skrålommer til min buksedragt, og de skal syes som det første i bukserne. For at undgå at lommeåbningen trækker sig længere i brug, har jeg presset vlieselineformbånd i lommeåbningen på forbuksen.
Lommerne er syet med to synlige pyntestikninger, men du kan også vælge at sy dem uden pyntestikningerne. Begge metoder er vist i Kom Godt I Gang Med At Sy onlinekurset, hvor du lærer dem trin for trin og kan se forskellen på det færdige udtryk, alt efter hvilken syteknik, du vælger.

 

 

Om du vælger at sy pyntestikninger i kanten af dine skrålommer betyder ikke noget for lommens funktion eller holdbarhed. Men i forhold til designet og helhedsudtrykket af den færdige buksedragt kan det have en stor betydning. I Kom Godt I Gang Med At Sy lærer du forskellige versioner af mange forskellige syteknikkerne, så du selv kan bestemme fra gang til gang, om du vil have det ene udtryk eller det andet. Jo flere variationer, du lærer af de samme teknikker, desto mere kan du løsrive dig fra syvejledninger og selv vælge de teknikker, der egner sig til dit stof.

Den viscose, jeg har syet min buksedragt i, kunne fint klare pyntestikningerne. Andet stof kan være enten for tyndt eller for tykt til at det ville blive pænt. Eller stoffet kan have en struktur, der bare ikke passer sammen med pyntestikninger. Det kan også være at stoffet kan håndtere begge dele, men du vælger at ville have et mere rent udtryk uden pyntestikninger. De muligheder får du, når du kender forskellige teknikker og ikke lader dig låse af hvad der fx står i en syvejledning til at mønster, du ikke selv har designet. Og netop det er vores hovedårsag til at have lavet et kursus som Kom Godt I Gang Med At Sy: at give dig muligheder for selv at vælge, hvordan dit tøj skal se ud helt ned i de små detaljer, valget af syteknik udgør.

 

 

 

Trin 5: Sy bukserne sammen

Når lommerne er syet kan du samle forbuks og bagbuks og sy benene sammen. Jeg havde ikke presset vlieseline midt bag fra starten, men tilføjede det da jeg kom i gang med at sy, fordi jeg blev nervøs for om midt bag ville vokse sig længere og om lynlåsen ville komme til at bule. I denne buksedragt har jeg presset et stykke vlieseline formbånd midt bag ved lynlåsåbningen, men det kunne også have været en smal strimmel vlieseline klippet efter den lige trådretning.

 

 

Trin 6: tjek design og pasform undervejs

Undervejs i syprocessen er det en god idé at prøve overdelen og underdelen, før du syr dem sammen. Jeg fandt fx ud af at halsudskæringen ikke var helt det, jeg gik efter. Jeg har det bedre i bådhals end i de runde halse, og derfor lavede jeg halsudskæringen lidt mere udringet på skulderen. Det betød at noget af vlieselineformbåndet blev klippet af, men jeg har ikke presset nyt på. Formbåndet er med til at sikre halsudskæringen i syprocessen, og når først syningen er så langt som her, giver det ikke problemer at der mangler lidt formbånd hen over skuldersømmen. Selve sømmen skal til gengæld hæftes igen ved halsudskæringen, så den ikke pludselig går op.

 

 

En buksedragt skal altid have en åbning helt op til halsen, for at du kan få den af og på. Derfor er størrelsen på halsudskæringen ikke så vigtig, da du ikke er afhængig af at kunne få hovedet igennem den. Jeg har det bare bedst med de lidt større halsudskæringer, og det kan man heldigvis altid lave, selvom det ikke har nogen betydning for om tøjet kan komme på eller ej. En buksedragt skal aldrig trækkes ned over hovedet som fx en bluse eller en kjole, og du skal derfor udelukkende tage højde for, hvilket udssende, du kan lide i din halsudskæring. Og så naturligvis sikre at den kan åbnes enten midt for eller midt bag.

 

 

Trin 7: Bindebåndet

Bindebåndet i taljen er ikke strengt nødvendigt i buksedragten. Men det giver mulighed for at markere taljen og dermed skabe en mere taljeret silhuet. Du kan enten have et langt, løst bindebånd, der evt. bliver holdt på plads af bæltestropper i taljen, eller du kan vælge at sy et bindebånd i hver sidesøm, så det hænger fast på buksedragten. Jeg har valgt det sidste til denne buksedragt.

Bindebåndet kan du variere i bredden som det passer dig. Har du ikke stof nok til at klippe den længde, du skal bruge, kan du øge bindebåndet ved at sy flere kortere stykker sammen. Det giver en synlig søm i bindebåndet, men det er helt ærligt ikke noget, man lægger mærke til, når du går rundt i buksedragten.

Når bindebåndet er syet sammen kan du splitte sømrummet ved at presse det ene sømrum ned mod bindebåndet. Det gør det nemmere at presse sømmen flad, når bindebåndet er vendt.

 

 

Det er vanskeligt at presse bindebåndet så sømmen ligger præcis i kanten. Derfor plejer jeg at presse sømmen lidt om på den ene side af båndet, som så bliver til bagsiden. På den måde får jeg en helt glat forside, hvor sømmen ikke ses. I de løse ender, der hænger ned når bindebåndet er bundet, vil sømmen være synlig uanset omd en er presset lidt om på bagsiden eller er præcis i kanten.

 

 

 

Bindebåndet er syet i sidesømmen i blusen. Det har jeg valgt for at forstyrre lommerne mindst muligt. Havde der ikke været lommer i buksedragten, ville jeg have placeret bindebåndet midt i taljen med halvdelen på blusen og halvdelen på buksen, så det bedre kunne dække taljesømmen, når det er bundet. Som det er nu ligger bindebåndet over taljesømmen, som derfor kommer til at blive lidt synlig i brug. Lige når jeg sætter buksedragten og binder båndet kan jeg godt skjule taljesømmen, men når jeg bevæger mig flytter stoffet sig. Jeg synes det er vigtigere at lommerne kan bruges ubesværet, men det er et eksempel på et af syningens mange kompromiser.

 

 

Bindebåndene er lange nok til at kunne nå hele vejen rundt om taljen to gange. Ved at starte med at føre bindebåndende frem foran kroppen, bliver taljen på ryggen mere markeret. På den måde undgår jeg for mange folder på bagstykket, der forstyrrer pasformen ned over numsen. Det lange indebånd krydses foran hvorefter det kan nå endnu engang rundt om kroppen og bindes i en knude foran. Det kræver en del længde, og er årsagen til at jeg har måttet øge bindebåndet.

Når du vælger længden af dit bindebånd er det vigtigt at du overvejer, hvordan du vil binde det. Vil du ikke have det flere gange rundt om kroppen, skal det være kortere. Længden afhænger også af din størrelse. Jo større et taljemål, du har, desto længere et bindebånd har du brug for, for at kunne nå rundt. Du kan tjekke længden ved at klippe et prøvebånd i staut eller en stofrest og binde det i taljen. Det er en god idé også at tjekke bredden af bindebåndet, da den har stor betydning for hvordan det færdige resultat ser ud.

På billedet herunder kan du se sømmen, hvor bindebåndet er øget. Den er synlig, når der er zoomet ind som her, men i praksis er der altså ingen, der lægger mærke til den.

 

 

 

 

Trin 8: Kantning af sømrum og afslutning af halskant og ærmegab

Når designet og pasformen er helt på plads, kan du afslutte de sidste kanter og kante sømrummet.

Både overdel og underdel er klippet og syet med 1 cm sømrum, som er kantet samlet. Eneste undtagelser er midt bag i skridtsømmen, hvor der skal være en lynlås, og skuldersømmen, som er klippet og syet med 2 cm sømrum og splittet. I kraftigere og mere stift stof ville jeg klippe og sy med 2 cm sømrum i de lange sømme i benene og sidesømmene også. Du lærer begge måder at kante og presse sømme i onlinekurset Kom Godt I Gang Med At Sy.

Når alle sømrum er kantet og presset kan halskant og ærmegab afsluttes. I denne buksedragt er de afsluttet med skråbånd på samme måde som midt bag i blusedelen.

 

I starten havde jeg planlagt at have bindebåndet som et løst bånd. Derfor er det ikke syet med i sidesømmen på billedet herover. Det viste sig dog at være en dårlig idé i netop dette stof, fordi det er ret glat, så bindebåndet skøjtede rundt. Derfor har jeg efterfølgende sprættet sidesømmen op igen i blusen for at kunne sy bindebåndet med ind i sømmen. Den slags sker tit i en syproces, hvor man tror man har regnet det hele ud, men så vil stoffet noget andet. Det kan bedst betale sig bare at lave det om med det samme, selvom det er lidt surt at sprætte en søm op og få en kantning med overlap bagefter, når sømmen lukkes igen. Men i det lange løb er det funktionen af tøjet, der er vigtigst. Hvis ikke bindebåndet var blevet syet fast i sidesømmene i denne buksedragt ville jeg ikke få den brugt, og så ville alt mit arbejde være spild. Lige da jeg sprættede sømmen op i en ellers færdig buksedragt har jeg helt sikkert været irriteret over det, men det er hurtigt glemt igen når alt fungerer perfekt i brug.

 

 

Trin 9: Sy buksedragten sammen i taljen

Når bluse og buks er færdige hver for sig, kan du sy delene sammen i taljen. Start med at ri dem sammen med lange sting og prøv buksedragten på. Selvom du har syet og tilrettet en prøvemodel, er det en god idé også at prøve buksedragten i det rigtige stof, før du syr den helt færdig. Jeg har klippet med 2 cm sømrum i taljen for at have mulighed for at justere længden. Det var ikke nødvendigt på forstykket, men på bagstykket endte jeg fakstisk med at lave midt bag lidt kortere ved at sy med 3 cm sømrum i taljen fra midt bag og fade ud til de klippede 2 cm ved sidesømmen.

Netop derfor venter jeg også med at sy lynlåsen i til sidst. Det er lidt mere besværligt, men til gengæld kan jeg bedre styre at lynlåsen slutter i taljesømmen og at der ikke er for lidt eller for meget stof i taljen.

Det øverste af lynlåsen skjules af bindebåndet, når buksedragten er på, så det gør ikke helt så meget hvis afslutningen her ikke er helt perfekt. Men det til trods er det nu meget rart at lynlåsen passer med længden af sømmen inde bag ved bindebåndet.

 

 

Trin 10: Oplægning af benene

Oplægningen syr jeg næsten altid til sidst i en syproces, uanset hvad jeg syr. Det er rart at have mulighed for at ændre længden helt til sidst, hvis det færdige resultat kalder på en anden længde end man havde tænkt fra starten. Farven og tyngden af stoffet kan gøre at man ændrer mening, når man står med det færdige stykke tøj på kroppen. Buksedragten her er lavet helt lang i benene og har en bred oplægning i bunden. Benene er ret lige i den nederste del, så buksedragten kan nemt styles med et opsmøg, der gør den kortere. Det gør den mere sommerlig og gør den også egnet til flere forskellige typer sko og korte støvler.

 

 

Jeg har brugt min buksedragt ret meget i løbet af de 2 år, der er gået fra jeg syede den til dette blogindlæg er skrevet. Og jeg er vild med den. Den er pæn og høster altid komplimenter, men på samme tid er den så behagelig at jeg ikke tænker over at jeg er klædt fint på. Buksedragten er det perfekte magiske miks af komfort og udseende, hvor alt går op i en højere enhed og ser godt ud samtidig med at det føles behageligt. Sådan bør alt tøj være, hvis du spørger mig. Og det er muligt, når du syr selv. Når du selv laver dine symønstre og tilretter pasform og design undervejs, kan du indgå de kompromiser, du har det bedst med, og skabe lige netop det tøj, du kommer til at elske i mange år frem.

Jeg er på ingen måde færdig med at bruge min buksedragt, og forventer stadig at få mange år ud af den.

De symønstre, buksedragten er lavet ud fra, er en del af onlinekurset Kom Godt I Gang Med At Sy, som du finder lige her:

Kom godt igang med at sy

 

Vejledningen til at lave mønsteret til buksedragten ligger på bloggen. Den finder du her:

 

Symønster til buksedragt – sådan gør du

 

Og vil du have endnu flere muligheder for forskellige buksedragter, så har vi lavet et helt Synoter magasin om netop det. Der får du også et mønster til en buksedragt, som er lavet ud fra vores erfaringer med buksedragten til Kom Godt I Gang Med At Sy. Vi har justeret lidt på pasformen og designet til Synoter udgaven, og i magasinet lærer du at lave symønster til 12 forskellige buksedragter med mange flotte detaljer. Du finder magasinet her:

Synoter Magasin Nr. 3 – Buksedragter

 

Mønsterinfo: Buksedragt sammensat af hyggebukser og bluse fra onlinekurset Kom Godt I Gang Med At Sy. Se guide HER.

Stofinfo: Viscose med print fra Stofshop.dk

Foto: Billeder af mig i buksedragten er taget af Bibi Berge.